korvis

Profilbilledet kan kun ses på din profil - du skal ha' fat i avataren, det er den der ses i trådene.

Nu er jeg vist med - I er begge fra k9, ikke..? Der er vist flere fra k9 der er kommet her til HF på det seneste.

Velkommen til!

Du må meget undskylde, men det lyder som om du har været i kontakt med nogle rigtigt gammeldags hundeejere, med de råd du har fået... Selvfølgelig vil en hvilken som helst hvalp (ikke kun doberman) "pisse og skide overalt", og "forsøge at ødelægge alt" - hvis man ikke er der selv for at vejlede den. Jeg er selv stor tilhænger af bur, bruger den til både træning, kurser og konkurrencer, og har lært alle mine hunde at være trygge i bur - men jeg ville aldrig drømme om at "vænne" en hvalp til bur på den måde du beskriver. For at hunden skal kunne bli' tryg ved, og glad for, sit bur, skal den jo kun ha' positive oplevelser ved det, og det tvivler jeg på at den får ved at bli' proppet ind i det i timevis fra start af. IMØ er det eneste man opnår på den måde, at man får en hund der ikke er ret glad for sit bur. Du skriver "Jeg kan ikke se hvordan det skulle kunne lade sig gøre at lade den løbe frit rundt i huset som lille hvalp, uden at den pisser og skider over alt, og forsøger at ødelægge alt hvad den kommer i nærheden af." Nej, det kan nok ikke lade sig gøre hvis man bare lader hvalpen løbe frit rundt i hele huset, uden opsyn, og uden at hvalpesikre hjemmet. Jeg kan jo bare fortælle dig hvordan jeg (og nok alle de hundefolk jeg kender) har gjort. Først har jeg set til at få hvalpen på et tidspunkt hvor jeg har fri fra arbejde, og allerede før hvalpen kommer hjem er huset hvalpesikret. Dvs. at alle potentielt farlige (og andre tyggevenlige) ting er gemt væk - til gengæld er der indkøbt en hel del hvalpelegetøj og tyggeting, da hvalpen jo faktisk har brug for at tygge i ting, det skal bare være de rigtige ting! Jeg begynder alene-hjemme-træning tidligt, og når jeg træner det er hvalpen i et begrænset område. Den hund jeg har nu var i en del af køkkenet, som jeg havde hegnet ind, og hvor hun hade sine egne tyggeting. Da jeg var nødt til at gå på arbejde igen, kunne hun være alene i de timer - men hun var ikke fysisk udviklet til at kunne holde sig endnu, så selvfølgelig havde hun lavet ét eller andet da jeg kom hjem, sådan er det jo. Der går jo tit måneder før de rent fysisk kan holde sig i længere tid. Er hvalpen i bur bli'r den jo nødt til at ligge/vade rundt i sine egne efterladenskaber... Men er hvalpen i et begrænset område, er de fri for det, og det er nemt for mig at hurtigt finde uheldet" og gøre rent. Når jeg så var hjemme holdt jeg bare øje med hende, og hvis jeg var optaget af andet i et kort stykke tid kom hun i køkkenet igen - eller i buret, som jeg sideløbende havde trænet på en positiv måde. Jeg håber virkelig at du ta'r til dig af de gode råd du får herinde på forummet, her sidder nogle rigtig dygtige og erfarne hundefolk, med erfaringer fra rigtig mange aktiviteter og racer.

Hmm, jeg var vist lidt træt da jeg skrev ovenstående - glemte en del! Iso skal også lære at ikke springe op ad terrassedøren!!! Og så har jeg jo en aftale med en veninde der skal udstille Iso en enkelt gang. Vi skal også på kursus, minimum én gang i foråret og én gang i efteråret. Mht. mig selv så skal jeg ha' mine jerntal normale igen, og så skal jeg holde fast i vores gåture - både for Iso's og min egen skyld.

Iso skal ordentlig i gang med konkurrencerne, og så skal hun søreme HD-(m.m)fotograferes!! Det ville da også være sjovt at få en LP1 på plads, men det er kun hvis der er tid til overs...

Well... Frostie er jo desværre ikke mere... Men mht. Iso så mangler jeg faktisk bare den HD-fotografering. Hun har fået styr på både felter og slalom, og er startet konkurrencer. Hun er også i go form - og det er jeg også, sammenlignet med den gang jeg skrev ovenstående! At det så var en udtalt jernmangel der bevirkede min dårlige form, er så en anden sag...

velkommen til!

Godt nytår allesammen! Jeg fejrer nytår herhjemme, sammen med Iso og kattene, og mine forældre der er på besøg. Jeg bor på landet, så her plejer ikke rigtig at være fyrværkeri. Der er 2-3 km til de nærmeste byer, hvor der bli'r skudt lidt af. Iso plejer at bli' sur på fyrværkeri, og gøer en hel del, men hun kan snildt afledes vha. lidt guffer.

Sikke en dejlig hundejul! Vores har også fået dejlig julemad, og jeg er heeeelt sikker på at de nyder det, Iso elsker f.eks. risalamande... Det bli'r spændende med endnu en ny hund i familien!

Ja, det lyder jo unægteligt lidt underligt..? De har først lige fået navnet, og er ikke FCI-godkendt endnu... :hmm:

Nu kan jeg ikke huske det helt, for det var et godt stykke tid siden jeg læste om miniaussierne... Men jeg mener at de sådan set har udviklets parallelt med standardaussierne? Jeg mener at huske at arbejdet med miniaussierne startede sidst i 60'erne, og at Aussien blev en godkendt race i 70-80'erne? Nogen der ved? Nu har jeg i hvert fald tjekket hvad de hedder, så jeg ikke længere skal være pinlig - de hedder nu miniature american shepherd. Klik-godbid til mig... Jeg synes det er noget lort at avle mini-hvad som helst, kun pga. størrelse, ingen tvivl om det. Men som det IMØ ser ud med miniature american shepherd, så har man prøvet at arbejde sig tilbage til den oprindelige brugshund? (Og med et stort spørgsmålstegn, for jeg har som sagt kun læst lidt om dem, i den periode vi kiggede efter hund til Christian) Det sker jo også i andre racer (inkl. min egen), og det vil der jo altid være meget delte meninger om. Og som tidligere nævnt kom de to specialklubber jo selv op at toppes, så der er helt klart stærke meninger om emnet, forståeligt nok.

Jeg har de samme tanker som dig, Linda. Har også kun mødt Kolo, som afgjort er en rigtig god hund, og hans opdrætter virker rigtig god. Lige med hende er der i høj grad kigget på arbejdsegenskaber, men der skal helt sikkert også være nogle der kun kigger på størrelsen. Generelt ser avlen virkelig seriøs ud, hos dem der har prøvet at få racen godkendt - der bli'r testet i hoved og røv, og alt bli'r registreret. Men jeg kan også forstå de aussieopdrættere der ikke kan li' det - jeg ved jo hvad jeg selv synes om dem der bevidst avler mini-BC'ere... Racen får sit helt eget navn, som ikke har noget med "aussie" i navnet (stadig piiinligt at jeg ikke ved hvad de endte med at hedde...), på et tidspunkt hed de North American Shepherd, men er ikke sikker på at det blev det endelige navn... Nu hvor de er anerkendt af AKC, tror jeg ikke der går ret lang tid før de er FCI-godkendt, da kennelklubben i racens oprindelsesland har sagt god for den. Det er ikke underligt at der ikke er nogen af os der kender dem, for jeg tvivler på at der findes ret mange flere end Kolo i Danmark. Der fandtes én på et tidspunkt, ejeren har en hjemmeside, men den er ikke opdateret i lang tid. Der findes en del af dem i Sverige, Kolo er hentet i Tyskland hvor der findes rigtig mange. Kolo er testet på får en enkelt gang, men kommer at prøves flere gange, så må vi håbe at Christian opdaterer herinde. (ellers gør hans moster det måske... )

Jeg bruger træningslog, men mest ved nyindlæring, eller hvis jeg virkelig skal i bund med noget. Ellers er jeg lidt dårlig til at gøre det... Jeg bruger forskellige log-modeller, jeg har én til agility som jeg ikke husker hvor den kommer fra, så havde jeg en speciel til indlæring af 2x2 (følger med DVD'erne), og så laver jeg ellers mine egne hjemmelavede til resten. Jeg laver også måneds- og årslog - men mest når jeg har en hund i "indlæringsfase", eller når jeg har noget særligt der skal arbejdes med over længere tid. Og så fører jeg statistik over stævner, ret detaljeret, så jeg får et overblik over hvordan det egentlig går.

Jeg har brugt både "ups" og "prøv igen" - især da Iso indlærte slalom med 2x2-metoden. Da det bl.a. gik ud på at bygge masser af værdi i slalompindene, skulle hun kaldes tilbage hver gang hun lavede en fejl, for at undgå den belønning det ville være at gøre slalomen færdig. Her var "ups-signalet" rigtigt godt, og jeg slap for at "ødelægge" hendes navn/indkald, ved at gi' et "ups" først. 2x2 er også = mange gentagelser, hvor hunden selv skal løse problemerne, og der var "prøv igen"-signalet rart. Synes jeg i hvert fald, jeg ved jo ikke om det egentlig gjorde nogen forskel for Iso! Ellers har jeg ikke brugt det ret meget, ikke sådan sat i system som da vi trænede 2x2. Men bruger da "ups" indimellem, hvor Iso f.eks. sjusker lidt, og ikke helt tænker sig om.

Jeps, nevøen har en miniaussie - en bordercollie på speed... De er lige blevet godkendt i AKC, men husker ikke under hvilket navn. Der er to foreninger i USA der har arbejdet på sagen, og de endte vistnok med at bli' rygende uenige, men nu er racen godkendt ét sted, og så kommer resten vel efter hånd. "Vores" lille Kolo er en rigtigt fed hund, meget glad og arbejdsivrig. Han ligner de aussies af arbejdslinier jeg kun har set på nettet, meget slank i det. Vi læste en del om dem da vi ledte efter hund til nevøen, og racen er åbenbart bygget op af brugslinier, og de hunde der har givet små afkom. De oprindelige brugsaussies var, så vidt jeg har forstået, en hel del mindre end dagens udstillingslinier, da de skulle kunne sidde med på cowboyernes heste - og også for at kunne komme ind i krat hvor kvæget gemte sig, faktisk på samme måde som corgies. Med den baggrund kan jeg sådan set godt forstå at man har villet lave en mindre aussie. Men teacup-modellerne kan jeg ikke se nogen grund til... Det var heller ikke den oprindelige idé, men er kommet til senere. Hvis jeg udgår fra vores Kolo, så er miniaussien (piiinligt at jeg ikke ved hvad racen hedder nu...) absolut ikke en begynderhund. Han er meget krævende, og har virkelig en brugshunds sind. Han har et stærkt vagt-gen, hvilket ikke er let at tackle, og gøen er helt klart indbygget i ham. Men en rigtigt fed arbejdshund for en mere erfaren fører! Og så er han jo noget så nuttet... Nevøen har nogle billeder på sin profil.

Åh nej... R.I.P. Rocky...

Én af mine havde også problemer med ben, hun fik forstoppelse. Men jeg fandt ud af at det kun skete hvis hun fik for meget, så hun fik kun lov at ha' benet i 10 minutter ad gangen, så var der ingen problemer. Så fik hun det bare over flere dage. For ben er jo godt for deres tænder, og de fleste æææælsker det jo...

Flot!! :5up:

Nøj, en snuskebasse! :hjerte: Med Elvis-læbe og det hele! Godt du har sådan en vagthund, der tjekker gaden for mistænkelige! Han er virkelig kær...

Iso vogter på julegaverne, og er nok overbevist om at de alle er til hende...

Iso og jeg vil også gerne ønske alle HF'ere en rigtig glædelig jul, og et godt nytår!

I starten forlader jeg bare rummet. Jeg kan også finde på at gå ud og ind (få sekunder ad gangen) mange gange frem og tilbage. Og hele tiden guffer til hvalpen, evt. et tyggeben el. lign.

Du skal nok gå lidt langsommere frem, altså øge tiden med mindre skridt. Forøg f.eks. tiden med 1 minut ad gangen, det er måske mere passende? Og så skal du nok holde hvert "trin" lidt flere gange. I starten går det ikke ret hurtigt frem mht. tiden, men lige pludselig sker der noget, og så kommer det. De første dage er vigtige, så gå lad det ikke gå så længe at hun begynder at pive. Hun skal helst kun ha' positive oplevelser af det. Hvis hun allerede de første dage oplever at det er skræmmende at du går, så kan man nemt opbygge et alenehjemme-problem i stedet for det omvendte. Så ro og tålmodighed, lad det gå i hendes eget tempo.

Helt enig.