korvis

Jeg tror det bli'r majet svært at finde ud af hvilke racer der er i ham - jeg tror du bli' nødt til at lægge maaaange flere Buster-billeder op, hvis vi skal kunne gætte!! :pift: Han er altså så kær at det burde være forbudt...

Jamen det er jo din etiske grænse. Hvem siger at din grænse er "den rigtige"? Eller at min er? Og hvordan kan nogen af os bedømme det, hvis ikke vi kender dyret meget godt? Iso er en rigtig pivskid, Frostie var ekstremt ufølsom overfor smerte - jeg ved at de to aldrig ville kunne behandles ens. Men hvis jeg skrev den samme historie om begge - hvordan skulle andre kunne vide at det var sådan? Så ville Umulia måske synes at jeg får aflivet Iso aaalt for tidligt, medens du måske synes jeg ville gå aaalt for langt med Frostie (rent hypotetisk, altså)..?? Den etiske grænse i dette tilfælde må nødvendigvis være meget flydende - først og fremmest pga. hundene. Jeg tror der er væsentlig mindre forskel på hvor vores (menneskernes) grænser går, end på hvor hundenes går...

Den er svær... Jeg mener nok at det er én af de ting der er nærmest umuligt at hverken diskutere eller ha' en mening om på et forum, da det udover at være meget individuelt også er bydende nødvendigt at men kender hunden/dyret særdeles godt, for at vide hvor grænsen går. Jeg kan måske sige hvor jeg mener at min grænse sådan nogenlunde går - men jeg ved også at når jeg står i situationen kan det pludselig være helt anderledes, ikke så meget pga. mig, men pga. hvilken hund det er jeg står med. Da Frostie var syg holdt jeg hende f.eks. i ro i ca. 4 måneder. Det gik fint, fordi det var Frostie. Mange ville helt sikkert mene det er dyrplageri at holde en BC i ro i 4 måneder - ikke mindst hvis man har set Frostie til stævne. Men herhjemme var Frostie en puttegris, der bare lallede rundt og hyggede sig, og havde det rigtig fint med det. Den ville til gengæld aldrig gå med Iso - ikke i den alder hun har nu i hvert fald, men det kan jo være hun ændrer sig med alderen. Da jeg sagde stop med Frostie, var det fordi lyset pludselig var slukket i hendes øjne, og det ville andre end jeg (og den nærmeste familie) måske ikke kunne se. Set udefra gik det jo "bedre", hun væltede ikke mere eller sådan noget. Men da jeg kom hjem efter at ha' været væk fra hende i to uger, og hun ikke reagerede på at se mig igen, da vidste jeg at det var slut. Det korte af det lange - til syvende og sidst er det hundens ejer der bedst ved om det er tid til at sige farvel, eller om hunden er stærk nok til at kunne kapere et kortere behandlingssforløb der måske ligefrem indebærer en del smerte/ubehag - og om prognoserne ser gode nok ud. Selv om man måske synes at nogle historier på et forum overskrider éns egne grænser - til den ene eller anden side - så har vi egentlig ingen som helst muligheder for at "mene" hverken dit eller dat, så længe vi ikke kender hunden meget godt, og har set den i situationen... Vi må stole på at alle hundeejere gør det de mener er det rigtige for netop deres hund, og så for øvrigt støtte vedkommende så godt vi kan. For uanset hvor éns grænser går, så er det dæleme ikke sjovt at stå i den situation, hvor man overhoved begynder på at overveje at sige farvel.

Det var rigtig godt forklaret Stella, så kan man lidt forstå hvad det er der er sket med Teitur. Godt at der er kommet en diagnose på det, og dejligt hvis der er udsigter til at han får det fint igen! 'er stadig for jer!

Pyh, jeg har også tænkt rigtig meget på jer... Håber virkelig at der kommer en løsning på det hele...

Ja hvis I har det samme vejr som os, så begynder det nok at være tid til dækken. Det når sq at bli' koldt i en bil i løbet af 1 - 1,5 time nu. Og især hvis hun først har fået dampen op til agility. Selv om man skridter godt af, så er det sq koldt at gå direkte til en bil og ligge stille der.

Hvalpe hømmer jo som regel flere gange/dag, end en voksen hund gør. Men 5-6 gange daglig for en 6 måneders lyder måske i overkanten, i hvert fald sammenlignet med mine egne..? Hundeprutter hørmer, det kommer vi vist ikke udenom! Men lige som med os mennesker, afhænger det også af hvad de spiser. Jeg kender ikke det foder du bruger, men hvis du er i tvivl, så prøv et kvalitetsfoder, og se om der er forskel? Husk bare at foderskiftet skal foregå over tid, hvor du gradvis blander mere og mere af det nye foder i det gamle - ellers kan du først få seriøse mave/høm/prut-problemer...

Jeps, slalom belaster hunden ret kraftigt, med alle de vrid i ryggen. Især for en lidt større hund. Det er også vigtigt at hunden er rigtig godt varmet op, før man går i gang med at decideret træne slalom. Det kan også være en god idé at f.eks lave lidt 8-taller før slalomen, eller på anden måde få strukket lidt ud i siderne.

Jeg er lidt enig med Camilse her... Når jeg træner indgange så gør jeg det tit på 6 pinde, for ikke at slide unødvendigt på hunden. Men når jeg træner slalom indholder et træningspas altid både indgangstræning og "udgangstræning", dvs. at gøre slalomen færdigt uanset hvad, og her bruger jeg selvfølgelig 12 pinde.

Det tænkte jeg faktisk også på, det med plexi. Men for sent... Og nu får jeg skiftet til én der ikke er så nem at bilde i. Iso kratter nemlig ikke på døren, hverken når hun vil ud eller ind - kun det med at springe op og gå til angreb på døren. Men for "kratte-hunde" tror jeg det er en god idé med plexi! :5up:

Hrrrmmm, sådan set stadigvæk en Halti... Fik byttet den til en størrelse der passer... MEN! Når jeg nu alligevel var i butikken, fik jeg også købt en masse guffer! :5up: Dentastix, som Iso elsker, og maaange poser Barf bites, som jeg synes er kanongode. Altså ikke at spise selv, men at arbejde med... De havde også en godt tilbud på Royal canins Educ, som jeg synes er fine at veksle lidt med, da de ikke feder. Så nu håber jeg at jeg er lidt tilgivet for den Halti, som vi godt nok ikke har brugt endnu...

Ja, der er ingen tvivl om at hun er glaaaad! Vi har lige været ude at gå den samme tur, nu i regnvejr og blæst, og Iso er lige så glad i al slags vejr. Jeg prøvede jo at lære Frostie at løbe lidt rundt, og det gik da til vis grænse. Men hun gjorde det kun fordi jeg ville det, og i håb om at få en guf... :lol Jeg måtte indse at hunde bare er forskellige, og bare fordi man er en BC betyder det ikke altid at man eksploderer så snart man får linen af! Iso's radius er ret stor efter hånd, og det er kun på markerne heromkring jeg lader hende få så stor én. Netop fordi jeg kender stedet, og ved hvad jeg skal holde øje med. Andre steder får hun ikke lov at løbe så langt. Men det er jo dejligt for hende at kunne rigtig strække ud!

Hvis det er noget der er kommet sådan lidt pludseligt, og hun før har kunne være alene uden at bide i ting, så kunne det måske være "en periode" der er ved at indfinde sig? Altså noget teenager-noget? I så fald ville jeg nok ikke gøre så meget andet end at sørge for at hun ikke har mulighed for at komme til de ting, og sørge for at hun har tyggeting i køkkenet medens hun er alene. Evt. kunne du måske sætte to babygitre over hinanden..?

Uff, stakkels Teitur... Synes virkelig han har været uheldig. Kan godt følge dig i, at hvis ikke dyrlægen kan gøre noget der har resultat her og nu, så er det tid til at han ikke skal plages mere... Varme tanker til dig...

Me too... Jeg er også enig med Ninjamor i en anden ting - nemlig at jeg vil fandeme ikke ha' at min hund jagter katte. Og man kan sådan set erstatte "katte" i den sætning med biler/cykler/løbende børn/fasaner/rådyr - og en hel masse andre ting der bevæger sig. Det hun har gang i når hun jagter katte er nemlig en form for hyrdning, og det er ikke noget man dyrker på egen hånd, men kun på får og under kommando af en fører. Og jeg ville ha' det på samme måde med en anden type hund, en jagthund skal ikke jage på egen hånd, men sammen med sin fører. Så vidt jeg ved, er det vel heller ikke ret mange racer der skal udføre drabet selv?? Jer der synes det er ok at hunden jager katte - synes I også det er ok hvis hunden jager f.eks. rådyr? Og hvis ikke - hvori ligger forskellen? For mig handler det ikke (udelukkende) om hvorvidt det er synd for katten - men at det er dybt forkasteligt at lade en hvilken som helst hunderace udføre sit arbejde på egen hånd, uden kontrol fra en fører... Derudover ville jeg miste tilliden til en BC der dræbte et dyr - men det er nok en raceting, de skal ikke dræbe noget som helst.

Og så er der lige de racer hvor afslutningen - det at slå ihjel - faktisk er avlet væk... Som f.eks. BC. Selvfølgelig ikke hos alle, men jeg har ikke personligt kendskab til nogen der har slået noget som helst ihjel. Omvendt har jeg flere historier der viser den manglende killer instinct, som f.eks. BC der hyrder rotte ind i et hjørne og bli'r hakket i tuden fordi den ikke ved hvad den nu skal, flere BC'ere der har jagtet katte og ender med at bare lægge sig på den, fordi de simpelthen ikke har det at slå ihjel i generne. De løber efter alt der bevæger sig, og vil gerne styre ethvert dyr der løber - den del af jagten er ikke bare intakt, men fremavlet til perfektion. Men dræberdelen er væk, den del kan jo slet ikke bruges ved hyrdning, hvor de helst ikke skal bide i dyrene.

Det med terassedøren er det eneste rigtige problem jeg har med Iso... Faktisk så stort at min dør nu ser sådan her ud, og skal skiftes ud... Okay, det er en skoddør, og den skulle alligevel skiftes, så jeg har ikke været så forsigtig med det. Men alligevel! Jeg må gøre ét eller andet helt forkert, for alle mine hunde har haft ét eller andet med terrassedøren (og tilsvarende dør i det gamle hus). Jeg aner dog ikke hvad, jeg synes ikke jeg gør noget der kunne opfordre til det. Men de har alle stresset over døren, og med Iso har det taget uanede højder. Hvor de andre mest kogede helt op, og spurtede ud af døren, så har Iso vendt stressen mod selve døren, og hopper op og bider i den. Mærkerne i nederste venstre del af døren er efter Frostie, der krattede på døren for at komme ind. Jeg har vendt problemet med flere af hundeveninderne, og har prøvet mange ting, men ingenting har hjulpet endnu. Nu går jeg med en idé om at sætte noget kompostnet op udenfor døren, sådan at hun rent fysisk ikke kan komme til den, det kunne måske være en god idé? Jeg tænker på sådan noget net der er brugt her: Jeg tænker at man kan nøjes med 3 sektioner, der bli'r stillet lige udenfor døren, som en slags "sluse"...

Mht. katte, så tror jeg det afhænger rigtig meget af hvor man bor... Jeg fik katte for at de skulle fange mus. Med marker rundt om hele huset (hele byen) har vi kolonorme mængder. De naboer der ikke selv har katte, sætter gerne mad ud til byens katte - for at trække dem til, så de også ta'r mus hos dem. For at orke musejagten skal kattene fodres en hel del, ellers blir de bare hjemme og spiser...

Mine har altid kun fået tørfoder, den samme slags hele tiden, og de har alle spist med glæde. Tror som Ulla H, at de ikke fungerer som os mennesker mht. smagsvariation. Dermed ikke sagt at de ikke oplever smagsforskelle, for det tror jeg absolut de gør! Jeg tror bare ikke de har brug for smagsoplevelser når vi kommer til spisetid, der har de nok mere "overlevelsesinstinkt" end os, og spiser for at få det i sig som de skal.

Tak! Ja jeg mener jo at det må være lidt sjovt for opdrætter at ikke kun se trænings-/stævnevideoer, men også hvordan Iso's hverdag ser ud. Så kan man se lidt mere om hvem Iso faktisk er. Og ja, hun løber langt væk, meget længere end Frostie nogensinde har gjort. Men jeg er tryg ved det, hun tjekker faktisk også hele tiden ind, det er derfor jeg har en del klip hvor hun løber mod mig. Hendes indkald er også fint, og "lie down" funker også, selv om hun først er nødt til at løbe lidt tættere på mig. Tak! Ja, Iso har det vist godt herude på landet! Hun er bare hele tiden glad, glad, glad! Ha ha ha, kan lige se os for mig! Du skal da endelig slå på tråden, når du er i nærheden! "Vores" marker her rundtomkring er jo guld værd for os... Frostie var jo ikke supervild med at fræse rundt, hun var mere en snuse-hund, og kunne sagtens nøjes med vejene hvis det var. Men Iso har en del mere "løb i benene", og har virkelig brug for de her løbeture. Jeg har heldigvis fået lov at bruge markerne, der er dog én hvor jeg ikke har spurgt, så der må hun kun løbe i kanten... Den mark aller først i filmen (hvor jeg på et tidspunkt meget elegant prøver at panorere... ) står med græs året rundt, og den kan vi bruge så tosset vi vil - det er bare fedt! De andre marker bruger jeg kun når de står med stub. Der er stort set ingen trafik, og man har fuldt udsyn over vejen, så der er ingen problemer med at lade hende løbe på vejen, som hun gør i filmen, jeg kan sagtens nå at kalde hende ind eller lægge hende, hvis der skulle komme en bil. At flytte hertil er nok det bedste jeg nogensinde har gjort - både for hundene og for mig selv...

Nååååårrrrrrrrhhhhhh....... Men vi vil ha' mere!!!!!

Hi hi, Iso kom til at løbe ind i en fasan forleden dag. Den lå og trykkede bag noget højt græs, og Iso havde ikke set den. Når Iso kom rigelig tæt på så lettede den under stooor larm - Iso var ved at tisse i bukserne af forskrækkelse! Og onde moar her kunne ikke lade være med at grine ad hende...

Jaaaaa, det er min absolutte yndlings - den er så genial!!! :klap:

Nååårrh, ja det er klart du kigger efter Oliver... :ae: Det er faktisk rigtig hyggeligt at ha' Lui med på gåtur. Især han og Daiwa gik jo rigtig godt i spænd, og kunne faktisk lege lidt ude på markerne, en gang imellem. Tror ikke Luna ville være imponeret af mudderhullerne, de er ikke ret store. Og så er der garanteret en masse gylle og andet snask i dem, jeg holder faktisk Iso ude af dem. Ja, hun går faktisk ikke i dem, af sig selv. Hun sætter af i fuld spurt når hun ser en fugl, hun har opdaget at det er skideskægt at lige få dem til at lette. Meen, der er kun krager og måger, så det ta'r jeg ikke så tungt. Så snart de er lettet, mister hun også helt interessen, og både hende og fuglerne ta'r det efter hånd sådan lidt halvhjertet...

For Iso er hver dag en fest!! Hun er faktisk altid sådan, virkelig glad i låget og ét stort smil! Både Lui og lillemissen går med på tur, lillemissen dog ikke så tit, hun synes det er lidt farligt... Lui går ikke med hele vejen, han stopper ved det sidste hus, og så venter han på os dér, så når vi vender om og kommer tilbage går han med os hjem igen. Han er lidt special...