korvis

MiniBillen har givet dig ét godt link - her er et andet, til DKK's side om racer: Racer (hvis det ikke funker, så sig til) Der står også ret godt formuleret, noget af det vi andre prøver at forklare: "De forskellige racer er blevet til, fordi vi mennesker har blandet os. Vi har ønsket, at nogle helt bestemte træk skulle være karakteristiske for den enkelte race, og der findes en såkaldt racestandard for hver enkelt race. Hundene ser meget forskellige ud ”udenpå” (Man taler om hundens eksteriør eller udseende). Men i virkeligheden er de mindst lige så forskellige ”indeni” – altså mht. mentalitet og brugsegenskaber." Til venstre på siden kan du klikke på "racestandarder" og "raceportrætter", hvor du kan læse mere om hver enkelt race.

Yeees, Zivah - sådan, nu er du ved at ha' fat i noget! :5up: Så bli'r det lidt nemmere at i hvert fald udelukke nogle racer det ikke skal være. For det er også en vej man kan gå, det kan være det er sådan du skal gøre? Jeg skal lige ud med hunden nu, men vender tilbage senere - hvis jeg har noget fornuftigt at sige...

Det første jeg tænkte var at du har spøgelser... :slem: Jamen det tænkte jeg faktisk! Dernæst om han ser dårligt. Og når jeg læste om løberen at han måske er skredet på et tidspunkt. Dvs. faktisk de samme ting du selv og de andre har tænkt... Ikke til nogen videre hjælp, men måske alligevel rart at vi er flere der tænker det samme...

Har først set tråden nu - og sikke en lettelse et det "bare" var et korsbånd! ' er for at operation og genoptræning går som smurt! Og hold da op hvor er hun flot... Har altid syntes at doberman er en af de smukkeste racer der findes...

Jeg skal til træning søndag, så jeg når det nok ikke... Og jeg kører endda igennem Vissenbjerg på vej til og fra træning... Hvor længe tror I det står på??

Nååårrrh.... :hjerte:

Det er vigtigt at man opfylder racens krav - meget vigtigt endda! Så det har du helt ret i. Men du skal jo også ha' en hund der passer til dig. En terrier f.eks. er som regel en meget selvstændig type hund, der kan være rigtigt svær at træne med, da de kan være stædige ad Pommern til. Hyrdehundene til gengæld, er som regel meget samarbejdsvillige, og vil meget gerne træne. Netop de to typer er meget forskellige, men der er andre grupper der ligner hinanden mere. Så det behøver ikke nødvendigvis være kun én gruppe man kigger på. Jeg siger som nogle af de andre allerede har gjort - ta' ud og kig på nogle forskellige racer! Hvis du har en træningsplads i nærheden, så hør om du kan komme ud og kigge på, så kan du jo også se hvordan de forskellige racer er til træning.

Buzz, altså... :hjerte: Han har virkelig noget særligt! Og jeg er imponeret af dine klippeevner, har selv prøvet at klippe coton - det blev SÅ grimt...

Nej selvfølgelig skal de være raske, og f.eks. kunne trække vejret! Noget overvægtige hunde ta'r vi sådan set, men det bli'r under kraftige formaninger om slankekur, og på et meget forsigtigt niveau. F.eks. bruger vi meget det med at sætte springene gevaldigt meget ned, evt. helt uden overliggere. Jeg vil tro at (stort set) alle hunde kan kapere tunnel, pose og spring (hvor højden er tilpasset), selv en engelsk bulldog (hvis den kan trække vejret...). Men om man så har overskud på træningspladsen til det, er så en anden sag... Men rart at høre at der er flere der gør det, jeg ville synes det var synd hvis nogen med en "umulig race" ikke fik lov at prøve, hvis de virkelig havde lyst. Vi har lige pt. en ruhåret gravhund på vores hold, både hund og fører nyder det i fulde drag, selv om de ikke må bruge alle redskaber, og kun har overliggere på springene en gang imellem...

Revolutionerende! Der er i dag udført banebrydende forskning, indenfor den udbredte sygdom "spontan bandagerelateret partiell lammelse hos hund". Det viser sig at sygdommen kun optræder inden døre! Forsøgsdyret (bordercolliae iso-fisicus) blev forsøgsvis taget i behandling uden døre, og her ses billeder før og efter behandlingen - den så kaldte "outdoor field treatment". Bordercolliae iso-fisicus før behandling: efter behandling: Der oplyses at ikke kun lammelsen helbredtes i løbet af få sekunder, men også den medhørende halten ophørte efter få skridt... Mod en mindre sum penge kan der sendes mere udførlig beskrivelse af behandlingen. :slem: (ja ja, jeg keder mig og venter bare på at klokken skal bli' "ta'-nu-på-arbejde-tid"... )

Tænkte lige på en ting... Hvordan er det i jeres klubber - ta'r I "alle" hunde til træning?? Jeg læser/hører indimellem om folk der gerne ville gå til agility, "men det går jo nok ikke med min race"... Både på den træningsplads jeg selv har nu, og på den hvor jeg gik som føl, har vi altid taget imod alle der gerne ville. Men på hundens præmisser! Vi har f.eks. haft bernere, bassets og gravhunde. Store tunge labradorer har vi tit. Alle har de kunnet gå til træning, selv om de aldrig ville kunne komme til at gå til konkurrencer. Vi sætter f.eks. springene meget ned til de tunge hunde, og de kommer ikke på A'et. Nogle af basset'erne kom heller ikke på balancen, da de var millimeter fra at træde i sine egne ører, med fare for at dratte ned! Gravhundene behøver jo ikke gå i slalomen. Etc. etc... Er der træningspladser der af princip ikke ta'r de her "mindre agilityegnede racer"? Og hvordan ser I på det? Jeg synes jo det er fint hvis alle får lov at prøve, så længe det foregår med hundens sikkerhed for øje. Alle hunde (og førere... :slem:) har jo godt af at bevæge sig, og man kan virkelig tilpasse agility meget, i hvert fald så længe det er på begynder/letøvet plan... Jeg synes det er synd hvis nogle racer bli'r helt lukket ude, og slet ikke kan få chancen for at bare prøve det lidt. Selvfølgelig er det også et spørgsmål om at ha' pladser nok, og de fleste har jo alenlange ventelister... Men alligevel - princippet i det?

Okay, den første løbetid kan godt være lidt anderledes...

Mine tre har altid hævet op først, og jeg har ikke været i tvivl... Iso hæver ikke fuldt så meget op som de andre to, men der er stadig stor forskel. Blodet har også altid været rigtig rødt. Så hvis det var mig, ville jeg nok lige ringe til dyrlægen for at høre hvad de siger.

Uff, det er bare så forfærdeligt når det kommer der til... Genkender og forstår til fulde det du skriver om hårdføre hunde, sådan var min Frostie også. Krydser alt for at det ikke er tid endnu... :

Nej, hvor forfærdeligt! Jeg har kun læst og set billeder herinde, og det har givet indtryk af en fantastisk sød, venlig og smuk hund... Mange varme tanker herfra... :ae:

Heeelt OT - jeg hopper højt hver gang jeg ser ordet kuk! På svensk betyder det nemlig noget heeeeelt andet... :slem:

Går du til noget træning med din hund? For så får man helt sikkert nogle hundevenner, der gerne lægger lægger øre til al ens hundesnak! :5up: Mht. hund nr. to... Jeg fik min første nr. 2, da nr. 1 var 5 år gammel. Det passede rigtig fint - da min første var en lille coton og nr to en bordercollie, var det rart at cotonen var godt voksen og en moden og selvsikker dame. Næste gang jeg fik en nr. to var der 6 år imellem dem. Det gik også fint, til en begyndelse... Desværre blev den ældste syg, og var ikke nogen stærk hund i forvejen (overfor andre hunde). Den "lille ny" er en rigtig lille bitch, og desværre gik det galt, og de begyndte at slås. Ikke sjovt når det er to tæver... Der nåede aldrig at ske skader heldigvis, men de kunne ikke gå sammen mere. Desværre "løste det sig af sig selv", da jeg til sidst måtte sige farvel til den ældre, hun blev ikke rask og havde det ikke godt... Nu har jeg kun én hund, og jeg må sige at tanken om en nr. 2 ligger meeeeget langt væk, da jeg lidt frygter at den hund jeg har nu, egner sig bedst som alenehund...

Jeg blev først hundetosse som godt voksen, hunde har aldrig sagt mig en dyt - før min søster fik sin første hund, Laddie. Det var ren fra første øjeblik... Så begyndte søster at gå til agility, jeg kom med for at kigge - og blev umiddelbart helt solgt. I flere år var jeg med på sidelinien, var med til hvert eneste stævne, tit også til træning, men min arbejds-/boligsituation gjorde at jeg ikke selv kunne få hund. Først 6 år efter at Laddie kom til familien, kunne jeg endelig få min egen hund, og selv begynde at gå til agility. Nu er jeg inde på hund nr. 3, og al min fritid går med hunde. Jeg har træner og konkurrerer selv, både agility og LP (er ikke helt kommet i gang med LP'n med nr. 3...), og underviser også i agility. Oprindelig var det altså et ønske om at løbe agility, der fik mig til at få hund - i dag er det stadig agility der har min store interesse, men dét at ha' hund er jo også så mange andre ting, og jeg kunne ikke tænke mig at være uden... Agilityen er trods alt noget Iso og jeg bruger ganske få timer om ugen på, resten af tiden er vi bare os, vi er jo vores egen lille familie (nå ja, sammen med kattene..) og hygger os gevaldigt sammen.

Selvfølgelig vil vi vel alle gerne ha' en hund, hvis udseende tiltaler os, i mere eller mindre grad. Men at udelukkende vælge race efter udseende er ikke ret klogt... Som du selv skriver, kan man sagtens finde en race der både er flot og som har den mentalitet man ønsker. Men du har stadig ikke skrevet noget om hvilken mentalitet du ønsker - det er stadig kun udseendet du skriver om. Med risiko for at lyde skarp, så synes jeg at det virker som om du mangler en hel del forståelse for at hunde/racer er meget forskellige, og at de har nogle indbyggede funktioner, som er det aller vigtigste at ta' hensyn til, når man vælger race. Selv om du siger at du vil motionere og aktivere din hund, så skal I jo også passe sammen - også der hjemme. Og der er altså viiiirkelig stor forskel på nogle racer!

Åh, jeg tror vi er mange der genkender det! Jeg er så heldig at min søster er lige så meget hundenørd som jeg selv, og nu er nevøen også kommet med. Alle de venner/veninder jeg ser regelmæssigt, er sjovt nok hundefolk, sådan er det blevet med årene... Ser f.eks. ikke mine kolleger privat, selv om vi har det fint sammen på arbejde - de har jo ikke hund, så hvad skulle jeg dog snakke med dem om?

Ja ja ja ja!!! :5up: Tak for forsøget... Men nu bli'r der vel ikke kage alligeveller... Ja ja ja ja - YESSSS, Kage!!!! :banan: Skal nok se at få bagt noget...

Ha ha, den var rigtigt god!!!

Okay, det er jo lidt sjovt at du ikke er vild med agilityracerne - den race der totalt dominerer de små klasser er jo sheltien... Mors hund - det bli'r den hvis du træner med den, og lægger tid og engagement i den, det er nok ikke så afhængigt af race. Du vil træne lydighed og evt. agility - det er der masser af racer der egner sig til. Hvis du ikke har gjort dig flere tanker om hvilken type hund det skal være, så synes jeg du skulle komme lidt rundt og se på forskellige racer. Så du i det mindste ved om du vil ha' en selskabshund, terrier, hyrdehund, spidshund - eller en anden af alle de slags hunde der findes. De har jo som regel nogle "fællestræk" indenfor grupperne, både mht. mentalitet og behov. Og når du ved hvilken type der kunne passe til dig, så kan du begynde at kigge på racer. Og så skal du nok få forslag hvis du spørger herinde - som du spørger nu, er der ikke rigtig noget at gå efter...

Nu skriver du at du er "lidt mere klar over hvad jeg "specielt" gerne vil have i en hund" - men det fremgår ikke helt af dit indlæg, og så er det jo svært at komme med idéer. Det eneste du skriver om er faktisk størrelsen, og at den skal kunne klare din families høje lydniveau. (Lydniveauet bør de fleste racer klare, det er fantastisk som hunde vænner sig til netop sådan noget som en højlydt familie. Har set flere eksempler på det...) Men hvad er det mere du ønsker fra en hund? En hund indholder jo så meget mere end dens størrelse og udseende. De er jo vildt forskellige, alt efter hvad de har været brugt til. Hvad vil du bruge din hund til?

Har aldrig hund med når jeg køber ind. Det er vist sket et fåtal gange at jeg har været nødt til at købe noget hurtigt ind på vej hjem fra stævne, men så har jeg valgt den butik der er "sikrest", og hunden venter i bilen medens jeg spurter ind og ud igen. Hvis det overhoved er muligt, kører jeg dog først hjem med hunden, og kører så ud igen for at købe ind. Det er flere grunde til at jeg gør det, og de er allerede nævnt her i tråden. Til gengæld er jeg ikke bange for at lade hunden/e gå uden opsyn i haven (de kommer kun der ud når jeg er hjemme, dog!), da jeg bor lidt for langt ude på landet - og man skal godt nok ud at gå over nogle store marker for at kunne komme til haven uset...