Jeg har været ved at skrive et indlæg flere gange, men er gået fra det igen, fordi det er et så stort og komplekst emne at min hjerne står af... Men jeg gør et forsøg igen.
Ingen tvivl om at udstilling har ødelagt mange racer, og det tror jeg at stort set alle er enige om. Men det er jo ikke gældende for alle racer - og frem for alt så er det ikke alle opdrættere der avler efter udstillingsresultater. Så jeg synes det er dybt forkert at gå ud fra at en raceren hund = hund der er avlet efter udstillingsresultater.
Mht. at avle efter arbejdsegenskaber, så er der jo faktisk ganske få racer der stadig arbejder i dag, så det er IMO blevet til et temmelig udvasket udtryk. Jeg kan bare se på min egen race - som er én af de få der rent faktisk bli'r brugt i arbejde endnu! - hvor der er opdrættere der gladelig mener at de avler efter arbejdsegenskaber, men hvor avlshundene måske ikke en gang har prøvet at hyrde.
At sætte racerene hunde op mod blandinger, og liste fordele og ulemper ved dem... Tja, det er vel egentlig ret simpelt..? Ved de racerene ved man hvad der ligger bag ens hund, i flere generationer. Det har man ikke en chance for at vide med en blanding. Er det ikke egentlig bare sådan det er? Hvorvidt sundheden er bedre eller dårligere ved den ene eller den andre - det kommer jo an på vidt forskellige parametre, også parametre vi ikke ved noget om. Men mon ikke man har en større chance for at "forske" i sygdommene, og "ramme rigtigt", når man har databaser at ty til, og ved hvad der ligger bag ens hunde i mange generationer? På den anden side - en ligeglad opdrætter vil jo ikke bruge de redskaber der findes, og så er man jo lige vidt.
Mit syn på udstillinger er, at man skulle fjerne alle konkurrenceelementer ved det... Selve grundidéen, at ha' en "skabelon" for hver race, som hver enkelt hund bli'r bedømt ud fra, er da fin nok. Men lige så snart en dommer skal til at dømme en hund som bedre end en anden - så kommer det til syvende og sidst til at handle om smag og behag, fortolkninger, mindre og mindre forskelle - og det er dér vi står i dag. Havde dommerne kun mulighed for at gi' en hund en 1., 2. eller 3. præmie - uden at skulle placere dem indbyrdes! - så tror jeg slet ikke vi ville se de ekstremer vi ser i dag. Og hvem ved, måske heller ikke det kolde miljø mange snakker om?