Så har Iso og jeg været til stævne igen, et lokalt og aldeles uofficielt stævne i belgierklubben i Odense. Det var jo helt perfekt agilityvejr, lige tilpas varmt og med lidt sol op ad dagen.
Vi fik som sædvanlig fire disk'ere med hjem, men jeg synes faktisk at vi løb et par ok løb. Iso tog alle sine felter, selvom hun godt nok glemte i første løb, at menneskemoren gerne vil ha' at hun stopper helt op og bli'r lidt på dem... Vi havde én slalom hvor Iso gik ud efter 10 pinde (og ikke lige kunne komme ind i den igen...), ellers havde hun fine slalomer.
Og, ikke mindst, så var Iso virkelig lydhør i alle løb!!! Det har jo ellers været et problem, men i dag var stævnet så lille, at hun ikke kørte så forfærdeligt højt op, og det gør bare hele forskellen.
De disk'er vi fik i dag, kom sig af misforståelser, og at Iso springer så langt at hun ikke når at rette op, og dermed løber udenom/indenom spring... Og det er noget vi skal arbejde på! Jeg tror ikke at Iso har dårlig springteknik som sådan, men hun har bare så travlt med at komme fremadviderevidereogdetskalgåhurtigt!!! Og så springer hun altså bare laaaangt...
I løbet af dagen har jeg også kunnet mærke at "der er sket noget" mellem Iso og mig. Det er som om vi begynder at bonde mere og mere, også udenfor banen. Og det er jo bare :lun: ... Det er svært at sætte ord på, men jeg kan bare mærke at Iso ser på mig på en anden måde, at hun ligesom regner med mig, at jeg er der for hende -ish... Sådan lidt "dig og mig, moar"-agtig. Lyder måske komplet åndssvagt, men det er bare sådan en fornemmelse, og det er bare dejligt... Jeps, er absolut ret meget forelsket i min dejlige Iso i dag - på trods af fire disk'ere! :5up: Så meget at hun har fået lov at få et helt nyt gnaveben - på hundesofaen... Betrækket trænger jo alligevel til at vaskes...