korvis

Juhuuu! Hvor spændende!!! Krydser alt for jer! :banan:

Hold i dag igen - bagkryds i dag igen - og super Iso i dag igen!!! Hooold da op, hvis bare hun kunne løbe til stævner som hun gør til træning!!! Eller - hvis bare JEG kunne løbe til stævner som jeg gør til træning... For det er vel egentlig dér forskellen ligger..?? :hmm:

Så har vi haft hold, og jeg havde igen Iso med. Vi lader banen stå fremme fra mandag til tirsdag i år, hvilket betyder at jeg kan bli' bagefter, og få løbet lidt med Iso. I dag havde vi så en lille sektion med bagkryds, og det var lige noget vi trængte til - ikke mindst fordi Iso bare ikke er ret opmærksom på mig lige pt... Meeen, en del af skylden ligger da også på mig, Iso skal ha' besked ekstremt tidligt, og det får jeg jo ikke givet hende. Men efter nogle forsøg så fandt vi sq lidt melodien, det var rart! Jeg kom også lige i tanke om nogle ting vi havde fat i til Peter Crone-kurset, og det var lige noget jeg kunne bruge i dag. Til sidst kunne jeg endda få hende at vende væk fra en tunnel () bare ved et bagkryds - weee!! Men lige meget om det går godt eller skidt - hold da helt magle, hvor knuselsker jeg min lille glade Iso... :lun::lun::lun::lun::lun:

Hrrm, ja afbalanceret er vel det sidste man kan kalde Iso...! Men det skal nok komme med tiden! Ja, det er nemlig rigtigt! Og jeg husker at jeg havde problemer med at finde ud af hvilken klasse jeg skulle melde mig til, i hvert fald før de skrev det ovenstående... Uuuuha, med den slalomindgang kan det sgi da osse være ligemeget om der også er nogle større buer...!! SÅÅÅ sejt! :5up:

Træning i ugen, og på søndag ta'r vi til Vejle. Årets sidste stævne for vores vedkommende. Iso er jo lige startet, og det er egentlig for tidligt, hvilket jeg også godt vidste og har med i beregningerne. Efter næste søndag skal vi bare træne, indtil vi prøver stævner igen en gang til foråret, hvor hun forhåbentlig er mere parat til det. Vi har også været lidt hæmmede af at jeg ikke er helt rask, men det håber jeg søreme jeg er til foråret - for det kræver sq en helt rask og frisk fører at løbe med det lille lyn!!!

Ja, vi har jo været til stævne i dag... Og det gik jo ikke så godt... Iso har desværre gennemgået en metamorfose, og er gået fra "lille, lydhøre Iso" til "Iso-kan-selv"... :damn: Vi havde ingen-som-helst-none-what-so-ever-nada kontakt i de tre første løb. Viiirkelig træls!!! Hun ænser mig overhoved ikke på banen! I det 4. løb er der så pludselig kontakt - men så går klappen ned for mig et stykke ind i banen, og jeg kan så bare løbe ud med endnu en disk i røven... :stupid: Iso kører helt vildt meget op udenfor banen, medens vi står og venter på vores tur. Men hun ta'r godbidder, og kan sagtens arbejde (lineføring, stillingsskift m.m.) så det er ikke stress som sådan. Hun er bare PÅ, og tænder helt vildt. Jeg håber virkelig det er noget overgående, sådan er hun jo ikke til træning, så jeg tror det er noget med de lange baner der gør at hun bli'r til et barn i en slikbutik... Jeg kan jo ikke gøre så meget andet end at ta' hende ud når det er for grelt, og i klasseløbene kan jeg jo rette tingene. Nu har vi kun ét enkelt stævne tilbage før næste forår (Vejle næste søndag), og det ville da være lidt rart hvis hun var bare lidt mere kontaktbar på banen dér... [media] [/media]

Han ser virkelig lækker ud, Siri! Glæder mig til at høre og se mere af ham! :5up:

Juhuuu!!! Hvor er du altså bare sød! Deeet synes jeg måske er lidt unødvendigt..??

Belønner jeg bare noget som helst, så har jeg en hund der går fri ved fod resten af turen - hysterisk pivende... Ikke nogen særlig sjov gåtur for nogen af os...

Åååååh, hvor føler jeg bare med dig... Men synes jeg kan læse mellem linierne at du godt ved at du har gjort det eneste mulige. Måtte selv sige farvel til min soulmate for et par måneder siden, før tid, selv om hun godt nok var 7 år. Men jeg havde også regnet med flere år endnu. Det gør noget så forbandet ondt, og det eneste man kan trøste sig med, er at man har kunnet gi' dem fri for smerte og ulykkelighed... Det gør ondt endnu et godt stykke tid, men så pludselig en dag kan man tænke tilbage på de gode minder, uden at tude. Mange varme tanker til dig, og R.I.P. Kalle...

Nej!!! Ta' dog tyren ved hornene, så I ikke havner i det skrækscenario du beskriver! Du må bare ofre nogle stævner, hvor Petrine lærer at det ikke gi'r noget at løbe ud til far... Men at det sjove foregår med dig, ude på banen. Ellers bli'r det da til et helvede!

Jamen går du aldrig bare tur med din hund?

Kender det også sååå godt... Nogen vil måske synes det er et "luksusproblem", men jeg synes det er synd for min hund, der ikke bare kan nyde en gåtur, med alle de dufte og spændende ting der nu er... Ja, det kan hun så nu, men det har krævet lidt arbejde. Og jeg skal bare ikke belønne noget som helst - så er hun der igen... Jeg har bare ignoreret al spontan-fri-ved-fod (som har været vores største "ting") i lang tid, og ikke haft guffer med. Faktisk vendte det først rigtig, da vi var på camping her i sommer, hvor vi luftede hundene udenfor pladsen, og altså gik tur flere gange om dagen. Nyt miljø, og flere hunde i selskab der sagtens kunne gå alm. tur, tror jeg gjorde det, selv om vi dog havde påbegyndt arbejdet hjemmefra. Nu er hun så begyndt på noget nyt - at lokke mig ud i haven ved at gå op på vippen og slå den ned med et ordentligt "bum"..! Hun står midt på vippen og slår den ned gang på gang, medens hun kigger ind i huset for at se om jeg kan høre hende!!! Og jo da, det lykkedes da et par gange, indtil jeg indså hvad hun havde gang i - så var det slut prut færdig med det!!

Hos bordercollierne er HD nok den mest almindelige lidelse. Mange (de fleste?) fotograferer også for AD, men jeg har ikke den opfattelse at AD er ret almindeligt. Desværre er der i de seneste år også kommet en del tilfælde af OCD. Af øjensygdomme er der CEA, som dog er et betydeligt mindre problem end hos andre collieracer, som f.eks. collie og sheltie. PRA forekommer også, og i senere tid er der flere der tjekker for glaucoma. Jeg ved dog ikke om glaucoma reelt forekommer, eller om det bare er fordi man har hørt om enkelte tilfælde udenlands. Epilepsi forekommer, men der er desværre et stort mørketal, så ingen ved vel om det er et reelt problem i racen eller ej. Min to bordercollies har så haft to sygdomme der åbenbart er racebetingede - der er bare ingen bordercolliefolk der nogensinde har hørt om dem..! Frostie havde CDA (colour dilution alopecia), en hud/pelssygdom der pga. den diluterede farve (hun var blå) gi'r pelstab. Iso har noget der kaldes "collienose", der findes et par forskellige varianter, og ville bli' lidt langt at forklare om hér... Men hendes symptomer er pelstab omkring øjnene, og under de første "anfald" også sår, der har siddet forskellige steder hver gang - rundt snude og øjne, i ørerne samt på læberne. De to seneste anfald har "kun" givet pelstab omkring øjnene, samt de sår rundt øjnene hun selv har kløet sig til. Det er øjensynligt den eneste gene hun har af sin collienose, det klør noget indimellem.

Ja det skal du da ikke sige to gange... :slem:

Ja nemlig ja!!! :banan: Men jeg kommer så godt nok kun om søndagen... Kigger forbi efter arbejde i morgen, men der er det vel allerede færdigt for dagen. Men så kan jeg da få sat telt op = sove liiidt længere om søndagen! :5up:

Fy for den, sikke dog en forfærdelig oplevelse! Det er nok mit største mareridt... Dejligt at det endte godt, selv om manden blev bidt.

Det var lige det jeg også kæmpede med, med Frostie. Hun tændte på fasanerne/kattene, og havde rigtig meget eye, plus at hun var en ekstremt hård og selvstændig hund. Når det kom til "arbejdssituationer" altså, ellers var hun jo noget så sød og blød...

Ej, du har da fuldstændig udmattet de små stakler med det kamera!!!

Jeg ville absolut helst træne gøeriet væk! Men for at gøre en lang historie kort, så havde Frostie låst så meget på de katte/fasaner at hun var meget svær at komme i kontakt med, og i hvert fald ikke kunne ta' nyt ind. Derfor brugte jeg halsbåndet til at bryde mønsteret med - og først derefter kunne jeg gå i gang med at træne det. Faktisk brugte jeg det også en meget kort overgang med Iso, da hun fik en uvane med at angribe terrassedøren udefra, hvilket kunne udvikle sig til en rigtig farlig ting da døren har glasruder "fra top til tå". Det var simpelthen for farligt, og skulle bare stoppes! Og var meget svært at løse på anden måde, da vi befandt os på hver sin side af en dør! Bagefter har jeg igen trænet det væk, ved at klikke for at hun ikke angriber døren. Ganske givet kan de aller fleste ting trænes væk uden brug af aversiver, det er jeg helt enig i! Men i nogle tilfælde, og til visse hunde, kan det altså være et ok redskab når man har brug for at hurtigt bryde et mønster. Men jeg understreger også at de ikke lærer en s**d af halsbåndet alene - der SKAL træning til bagefter! Og halsbåndet er absolut ikke noget for alle hunde, og som jeg også tidligere skrev bør det være den sidste udvej. I de to tilfælde jeg brugte det, havde jeg brug for at hurtigt bryde mønsteret - pga. nabo-freden i det første tilfælde, og pga. at Iso var til fare for sig selv i det andet tilfælde. Ingen af hundene reagerede ret meget på halsbåndet. Og i de to tilfælde synes jeg faktisk det var ok at bruge det. Til sidst bare en lille kommentar - hunden får altså ikke sprøjtet kemikalier ind i næsen eller noget. Det er helt almindeligt vand, der rammer hunden på halsen. Det er et meget lille og hurtigt "pffft", og jeg vil faktisk tro at det er lige så meget "pffft-lyden" som vandet der gi'r hunden en forskrækkelse. Og ja, selvfølgelig prøvede jeg på mig selv før jeg satte det på hundene!!!

Kan ikke helt genkende mig selv i den beskrivelse, må jeg tilstå...

Jeg har prøvet det, og er generelt enig med Ninjamor. Det kan absolut ikke bruges på en hvilken som helst hund, nogen kan bli' så bange at der gør virkelig stor skade. Og i så fald er det ulovligt, som Ninjamor også skriver. Men der findes også hunde der slet ikke reagerer på det. Og det er jo lidt et sats, om man tør prøve eller ej. Jeg vil jo mene at man skal ha' ret kraftige problemer før man tænker i de baner, og at det er absolut sidste udvej... Hvis man absolut skal bruge anti-gø-halsbånd så SKAL det være den model med en fjernbetjening, dvs. at du selv udløser sprøjtet. Den automatiske er ikke pålidelig, og du risikerer at den bli'r udløst af andet end gøen. Derudover - hvis du har flere hunde der gøer, så vil halsbåndet jo reagere på ALLE hundes gøen, ikke kun den der har halsbåndet på... Hunden lærer ikke at tie stille af halsbåndet. Hvis man har en hund der er røget ind i et mønster, så kan halsbåndet være godt til at bryde mønsteret - men bagefter SKAL der træning til. Ellers er man meget hurtigt tilbage i samme rille igen. Jeg tror du vil få meget svært ved at aflære gøen i en flok, vha. halsbånd. Hvordan havde du tænkt dig det rent praktisk? Skulle alle ha' halsbånd på - så bli'r det meget dyrt, sådan et halsbånd koster et godt stykke over 1.000,-. Det vil også være meget svært at styre med alle hunde, halsbånd og fjernbetjeninger. Det ville ta' enormt lang tid at bruge ét halsbånd, for hunden skal gå med halsbåndet et godt stykke tid før man begynder at overhoved bruge det, ellers vil de regne ud at vandsprøjtet har noget med halsbåndet at gøre, og så er virkningen jo røget. Og hvis ikke der er tid til at efterfølgende træne med hver enkelt hund, så ville man igen ryge tilbage i samme rille... Og uanset hvad du synes, så ER halsbåndet en straf! Du påfører hunden ubehag, for at den ikke skal gentage en adfærd = straf, positiv straf endda! Og det skal man lige tænke grundigt over, før man bruger halsbåndet...

Dem har jeg også når det bli'r rigtigt koldt, og ææælsker dem! Har aldrig frosset i dem! Bor nærmest i Arrak-jakken i de kolde måneder, men tænker på om ikke jeg lidt har fortjent en ny..? Den er godt nok ved at være gammel... :hmm:

Øv øv da... De to dele vi løb var rigtig sjove, så det var da ærgerligt du ikke fik slutningen med.

Nåååååårhh.... Dejligt når det går så godt!