-
Antal indlæg
23.526 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
9
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af korvis
-
Som du selv skriver, så er I ved at træne indkald - og han kan det ikke helt endnu. Indkald er ikke helt nemt, og hvis der dukker noget op der er spændende så kan hunden vælge det, i stedet for at vælge dig. Du må væbne dig med tålmodighed, og træne, træne, træne! Sørg for at det altid kan betale sig at komme til dig når du kalder - gi' belønning hver gang. Og kald ikke kun på ham når han skal ha' snor på, eller andet kedeligt, for så betyder indkaldet at det sjove stopper. Kald på ham, gi' guf, og gi' ham umiddelbart fri igen. Jeg ville også sætte en lang line på ham, indtil han er sikker i indkaldet...
-
Jeg har godt nok læst med i tråden, men har ikke svaret... Du er jo selv adfærdsterapeut, og så synes jeg personlig ikke at det er sådan ligetil, som "kun" almindelig BC-ejer. Især ikke da du i forvejen fik fin sparring af "proffer" som Ninjamor og Riesenfan. Men hvis du stadig er interesseret, så vil jeg da gerne fortælle hvad jeg tænker. Men det er så ikke ret videnskabeligt, men mere baseret på hvad jeg føler, og mine erfaringer med højaktive BC'ere... Jeg ser ikke rigtigt en hund der er "stresset" på de første videoer. Jeg ser en ivrig hund, der kører i højt gear. Jeg ser heller ikke helt en dæmpende hund der "nok har fået tæsk før" - men en (ivrig/aktiv)hund der ikke helt ved hvad der forventes af ham, når moar bare stiller sig og kigger på ham. Jeg kan snildt få min BC til at se ud som om hun har fået tæsk ved at gøre det samme, og hun har ved gud aldrig fået tæsk! Jeg har set alle videoer, og får den tanke at du vil gøre din aktive højgearede hund om til noget den ikke helt er - en stille og meget kontrolleret hund. Men jeg ved jo godt at det kan være helt forkert, da man ikke ser "hele sandheden" på så korte klip. Min BC har fuldt knald på, og fræser gerne rundt både ude og inde. Jeg kan sagtens bede hende om at gå og lægge sig, og ta' den med ro - men det ville være fuldstændig urimeligt at kræve det hele tiden, da det er helt imod hendes natur/personlighed. Jeg kan sagtens sætte hende i en "sit", så sidder hun blik stille medens hun får line på (eller medens jeg åbner døren/bagsmækken på bilen og tjekker for fri bane) - men det er jo kun medens hun er under sit-kommandoen hun er rolig, hvis du forstår... Når hun får frikommando, så foregår alt jo i 180 igen. Det ændrer ikke noget ved hendes vilde personlighed, det gør hende ikke til en stille og rolig hund - det bli'r hun aldrig! Heldigvis... Men i visse situationer kræver jeg selvfølgelig den selvkontrol jeg har lært hende helt fra lille af. Min umiddelbare tanke er at han kunne ha' godt af at få udløb for noget fysisk energi, men samtidig få nogle udfordringer i form af selvkontrol - og de to ting i kombination, hvis du forstår. F.eks. i form af det Riesenfan foreslår, en fremadsendelse til target, men med det krav at han sidder stille indtil han får sin "fremadkommando". Og så bygge "fristelser" på efter hånd. Ja, faktisk tror jeg at han ville ha' rigtig godt af at gå til agility, men det kommer vel ikke som nogen overraskelse! Hvis du ikke kender den i forvejen, kunne du nok også få en del ud af Susan Garrett's "Crate Games", som handler rigtig meget om netop det med selvkontrol, også i forbindelse med fart. Jeg reagerer lidt på det du skriver her: "Jeg elsker jo at træne, men jeg har jo også kun 24 timer i døgnet og 3 små nye killinger herhjemme samt 5 andre dyr at træne dagligt, så det skal gå op i en enhed. Min hund skal kunne tolerere dage, hvor der sker mindre - tænk hvis jeg brækkede et ben... Så var fanden da for alvor løs..." Det er jo IMO lidt rigeligt at ha' 6 dyr at træne, plus et kuld killinger - og oveni det et fuldtidsarbejde. Så jeg tænker om du pludselig har fået taget dig lidt vand over hovedet, med en så krævende hund..? Men på den anden side vidste du vel hvad du gik ind til, som værende adfærdsterapeut. Det ville i hvert fald være for meget for mig, selv om jeg også elsker at træne! Og det er ikke ment som kritik, jeg tænker bare "pyha, det ville jeg sgutte orke selv!". Selv når en højaktiv hund er "færdig-opdraget" (dvs. har lært at begå sig i dens fremtidige hverdag), så er den jo mere krævende end en mere lavere gearet hund. Og det kan man jo ikke bare pille ud af den - sådan er dens personlighed/natur/racepræg. Og hvis man elsker at træne, så er det jo også den der aktivitet man gerne vil ha', ikke? Selv om BC'ere har meget gode forudsætninger for en velfungerende on/off-knap, og sagtens kan klare dage, ja faktisk uger, uden træning, så er de stadig mere aktive end en hund med lavere gear. Uj, det blev lidt rodet skrevet, men håber du forstår nogenlunde hvad jeg mener, og ikke ta'r det som kritik, men som dét det er - umiddelbare tanker fra én hundeejer til en anden...
- 81 svar
-
- 1
-
Nja, hvis han allerede har forstået konceptet, så ville jeg ikke synes det var nødvendigt, ikke sådan som jeg har brugt den... Men det er da også en sjov ting, og bør ikke skade noget, selv for en hund der har fattet konceptet. Det at han prøver mere intenst og tydeligt når du holder klikket inde, det er helt rigtigt/normalt. Det vil komme når du pludselig holder op med at belønne for noget du tidligere har belønnet for - og det kan man faktisk planlægge og udnytte i sin træning, hvis man ønsker mere intensitet i noget. Men hvis det er sådan som Riesenfan skriver - at du har klikket for få ting, og ikke er kommet rimelig hurtigt omkring grundfærdighederne, så I "sidder fast", så kunne det måske være en idé? Håber Riesenfan kan komme med et bud, hun ved meget mere om det end jeg gør...
-
Jamen helt enig, de fleste ting på listen kan jo bruges til det meste. Det var ikke for at være pernittengryn jeg kommenterede det, men når jeg skriver herinde tænker jeg tit på at "hvis der nu kommer én udefra og læser dette"... Og så kunne man måske tro at Egtved/Køste-listen var noget der slavisk skulle følges, for ALLE hunde! Og nu lød jeg så endnu mere pernittengryn... :stupid: Nå, håber det er nogenlunde forståeligt hvad jeg mener!
-
Men hvad der er éns egne grundfærdigheder kan jo variere, afhængig af hvad man vil bruge hunden til. For en total agilitynørd f.eks., indholder Egtveds/Køstes liste måske nogle ting man aldrig vil få brug for, men mangler til gengæld nogle der kunne være meget gode for en fremtidig agilityhund. Og så må man jo lave sin egen liste. Susan Garrett har én "puppy one hundred"-liste, hvis man skulle lide af idé-tørke!
-
Næ, jeg tror også vi har tænkt på forskellige ting. Det jeg mente var sådan set det Riesenfan får beskrevet meget bedre her... Og så bli'r jeg vist nødt til at også skrive noget her, ellers vil den ikke sende...
-
Hvis du kører galt, så er der nok ikke den store forskel på sikkerheden i et stofbur og et alm. sammenklappeligt metalbur. Omvendt kan metalburet faktisk krølle sammen, så hunden bli'r klemt, eller buret ikke kan åbnes. Der vil et stofbur jo bare bøje og gi' efter. Så hvis du tænker trafiksikkerhed er det vist kun variocage der er crashtestet. Men det kan jo ikke ta's ud og bruges andre steder. Jeg bruger selv sammenklappelige metalbure, da jeg også bruger dem til stævner. Iso tør jeg sgutte ha' i stofbur til stævner, hun ville kratte sig ud af det i løbet af nul komma fem... Jeg brugte stofbur til hende i bilen dengang jeg havde to hunde, da der ikke var plads til to metalbure ved siden af hinanden, og det fik hun krattet mindre huller i ret hurtigt. Til min coton brugte jeg til gengæld altid stofbur, da hun aldrig ville finde på at kratte sig ud af det. Stofburet er helt klart lettere, og mere handy at ha' med at gøre. Til gengælder de sværere at gøre rent, hvis hunden f.eks. kommer til at kaste op i det, eller andet klamt. Jeg synes også at de med tiden kommer til at lugte, selv uden "uheld"... Mine har også haft lidt bøvl med lynlåsene efter et stykke tid, da der har sat sig hundehår fast i dem. Et andet aspekt er at de er ret lukkede, hvilket jeg ikke synes er en fordel. De fleste har sider der kan rulles op/ned, men er det rigtigt varmt synes jeg ikke det er nok. I min lille bil er det også lidt et problem at de lukker for udsynet bagud. Metalburene er tunge, men til gengæld mere stabile. Hunden er mere beskyttet (tænker ikke trafiksikkerhed her, men alm. sikkerhed), og er mere sikkert lukket inde. De er også nemme at gøre rent, og på den måde mere hygiejniske. Da de er meget åbne lufter det godt i varmt vejr, og i bilen kan jeg se igennem det. Jeg har/har haft flere metalbure, og det jeg har været mest glad for er dette. Vil ikke anbefale noget specielt stofbur, da de ikke rigtig har fungeret til mine hunde...
-
Kan også på det kraftigste anbefale Susan Garretts Crate Games! :5up:
-
Har indimellem også problemer med Nye indlæg, den viser ikke alle nye indlæg...
-
Ja her gælder jo lidt det samme som ved al anden træning - brug det som hunden helst vil ha, og det er tilladt at skifte hvis interessen forsvinder. Til Frostie brugte jeg f.eks. en "yndlingsperson" i starten! Ellers har jeg brugt både rigtigt gode godbidder og legetøj, og jeg har også skiftet fra gang til gang. Alt kan bruges - bare hunden vil ha' det! Til det markerede - det er netop derfor den aller første indlæring skal ske et sted uden forstyrrelser, et "uspændende og kedeligt" sted. Måske skal du starte inde i stuen? Det er dér jeg har startet al indlæring af nye øvelser med mine hunde, og tror faktisk at jeg også startede Iso's "ikke-trække-indlæring" dér... Hvis det er svært for hunden at holde fokus på "målet", så kan man også skære ned på afstanden i starten. Det må jo ikke være så langt væk at de mister interessen. Bruger man godbidder/pølse/ost/kød, så stil det ikke længere væk end at hunden hele tiden kan lugte det.
-
For det første - du er ikke en dårlig hundeejer fordi din hund trækker! I så fald er vi maaange der er!! Jeg har måske lidt en "mirakelkur"... Eller rettere sagt, en rigtig god måde at lære ikke-trække-i-snoren på. Når vi indlærer andre ting/øvelser, så er vi meget obs på at først indlære det hjemme i stuen/haven - og først når hunden kan dér, så gør vi det sværere og ta'r det med ud til andre steder, ikke? Og det koncept bli'r man jo IMO lidt nødt til at følge med træk-i-snoren også. Altså indlærer jeg først selve øvelsen, og derefter putter jeg gradvist forstyrrelser på. Indlæringen af selve øvelsen gør jeg sådan her: Jeg har en "startlinie" (enten bare en tænkt linie, eller markeret med ét eller andet, det er ligegyldigt), og så har jeg et "mål". "Målet" skal være noget hunden meget gerne vil ha' - en skål med en superlækker godbid i, et stykke legetøj, hvad som helst, bare det er noget hunden meget gerne vil styrte hen til. Afstand fra "startlinie" til "mål" må man måske eksperimentere lidt med, men jeg vil mene at 5-10 meter (nok tættere på 10 end 5) bør være ok for de fleste. Ikke så langt at hunden mister fokus på "målet", men langt nok til at det er svært for den at gå pænt hele vejen. Under hele indlæringen holder føreren fuldstændig bøtte, og har hele tiden retning mod "målet". Start ved startlinien, og gå mod målet. Gå i normalt gåtempo, ikke noget med at gå ekstra langsomt. Så snart hunden trækker så bakker man tilbage til startlinien. Sig ingenting, og vend aldrig ryggen mod målet, så I hele tiden har fokus fremad. Hvis muligt, vent til hunden gi'r kontakt. Når der kommer lidt ro på, så begynder man at gå mod målet igen - og når hunden igen trækker, så bakker man igen helt tilbage til startlinien. Det her kan man gøre temmelig mange gange, og det ser helt håbløst ud i starten! Men på et tidspunkt vil hunden temmelig sikkert begynde at tænke, og pludselig falder tiøren. Så snart jeg trækker, kommer jeg bare længere væk fra "målet", som jeg jo gerne vil hen til... Det er vigtigt at hunden hele tiden har fokus på "målet", så der virkelig er noget der "trækker", ellers får øvelsen ikke den der "noget for noget-virkning". Og lige så stille bør den begynde at gå uden at trække. Først måske kun et par skridt, så trækker den igen, hvorpå man bare bakker tilbage igen. Men stille og roligt bli'r det længere og længere. Når hunden så på et tidspunkt lader være med at trække, og går pænt hele vejen fem til "målet" så får den selvfølgelig godbidden/legetøjet eller hvad man nu har valgt at bruge. Når man er parat til at ta' øvlsen med ud på gåturen, så bruger man stadig sit "mål", og hver gang man er nået frem til målet og hunden har fået sin belønning, så placerer man målet efter de næste 10 meter, eller hvor langt man nu er nået op på. Og ja, det er nok nemmest hvis man bruger et stykke legetøj, der bare kan kastes! Bruger man godbidder kan de dog lægges i en beholder der kan tåle at kastes. Der lægges først kommando på når hunden virkelig har fået forståelse for øvelsen. Det bli'r nogle rigtig underlige gåture i starten, og dem man møder på vejen kigger underligt på én! Men det er jo ligegyldigt hvis man ender ud med en hund der kan gå bare nogenlunde pænt i snor! Et problem er at man så kommer i karambolage med gåture i den tid det ta'r at lære hunden at gå pænt i snor... Der synes jeg Bernerazuros idé lyder god - at man f.eks. bruger halsbånd til træning, hvor hunden ikke må trække, og sele til "alm. gåture" hvor hunden godt må trække. Jeg synes det er en god metode, og den har funket på begge mine BC'ere, som er en race der kan ha' rigtig svært ved at gå i snor. Frostie gik faktisk rigtig pænt i snor. Med Iso har jeg så ikke liiige fået trænet det helt færdigt, og hun er også en svær én... Men hun kan øvelsen, og kan sagtens gå ok pænt i snor, hvis der bare ikke er agility i nærheden... Min gamle coton derimod... Hun var fuldstændig håbløs, og lærte aldrig at gå i snor uden at nærmest kværke sig selv. Men måske gjorde jeg ikke nok ud af det, da hun var så lille at det ikke generede mig ret meget..? Håber det kan gi' dig inspiration eller idéer til hvordan du vil træne det!
-
Petrinemor - Iso spørger om hun må flytte hjem til dig????
-
De andre startede så i sidste uge, men der kunne jeg desværre ikke... Har lige fundet den, og vedhæfter her. Vi brugte så starten og slutningen. Hmmm, faktisk var vores næsten lidt ondere, for slalomen stod sådan at hunden nærmest kom ud liiige i den forkerte indgang af tunnellen. Synes at starten var rigtig sjov! Vi havde så et ekstra "snyde-spring" på, i forlængelse af 1'eren, så når "nogen" () ikke liiige fik hunden godt nok med sig i svinget fra 3 til 4, så strøg "nogens" hund lige over snydespringet... 16-17-18-19 var også sjov synes jeg. Der fik vi sq løst det rigtig flot til sidst, hvis jeg skal sige det selv...
-
Så har Iso og jeg været til efterårets første træning! I det dejligste sensommervejr, med blå himmel og solskin. Så elsker man jo agility endnu lidt mere... Iso var SÅ dygtig, tog sine felter og var fint lydhør - jeg selv havde dårlig timing i starten, men det blev bedre efter lidt. Vi løber på to delbaner (holdet deles i to grupper) og skifter midtvejs. Dagens delbaner var rigtig gode og sjove, med lidt udfordringer både mht. handling, felter og ikke mindst slalom - lige hvad vi trænger til! Det endte med at bli' helt godt faktisk, selv om Iso og jeg stadig skal lære hinanden at kende, og jeg skal arbejde rigtig meget med min timing. Bagefter viste det sig at delbanerne var taget fra en AGÅben-bane fra DaniaCup, så det var jo ikke så ringe endda! Meen, det var jo kun to "uddrag" fra den bane, havde det været hele banen havde vi jo aldrig klaret det... Vi fik også lavet lidt springteknik (noget jeg desværre kan absolut INTET om!), en fremadsendelse over 5 spring, hvor hunden skal bounce. Det har Iso prøvet flere gange før, og har hver gang nægtet! Det ser jo helt forkert ud, springene skal ikke stå så tæt!!! Så bli'r man jo nødt til at tænke - og det er hååårdt!! Så jeg gik sådan lidt på-forhånd-opgivende over til den, og tænkte at det vil Iso jo ikke, det ved jeg... Men søreme om ikke hun gjorde det, for første gang ever! :banan: Hun har jo svært ved det, har alt for travlt, og river nogle pinde... Men bare det at hun gjorde det synes jeg er et fremskridt! Så nu bli'r den sq sat op herhjemme i haven, så kan det måske hjælpe lidt på hendes nogle gange meeeget lange spring... Alt i alt en løøøkkelig Korvis, og en lige så løøøkkelig Iso, der glæder sig til næste træning! Nå ja, og så lige et stævne på søndag! :5up:
-
Næ, det er selvfølgelig rigtigt...
-
Ha ha, så den også inde på FB - det er jo helt ufatteligt!!! Synes lidt han burde prygles, samtidig som jeg ikke kan lade være med at grine. Okay, han kan måske misinformere nogle stakler der tror han er ekspert, men i det mindste er det ikke noget hunden lider under...
-
Jeg har stemt "andet", for jeg bruger mest gå-pænt-kommando når Iso går løs. Så skal hun gå tæt ved mig, ved siden eller lidt foran, og være obs på mig. Bruger aldrig "plads" når vi går tur, da jeg ikke vil smadre den. Jo, jeg kan godt træne fri ved fod ude, men så er det ren træning. Når Iso går i snor bruger jeg ikke kommando, men så skal hun bare ikke trække. Og det er svææært... Hun kan sådan set godt, men som regel har hun kun snor på til agilitytræning og stævner, og så er der for mange forstyrrelser... Indimellem har hun også snor på visse strækninger på vores gåture, og så er hun rigtig dygtig (med undtagelse for liige i starten af turen...). Og selvfølgelig har hun snor på hvis vi færdes steder hvor der kommer andre mennesker og hunde, men det gør vi så sjældent, hvis ikke det er træning... EDIT: Kunne måske også være interessant at vide hvornår man bruger "gå pænt..? Min gå-pænt-kommando bruger jeg når jeg ikke har fuldt udsyn over vejen, og vil ha' hende under kontrol indtil jeg kan se om der er tomt på vejen, eller om der kommer en bil. Kommer der så en bil, vil jeg aldrig turde stole 100% på en hund, så der holder jeg hende i halsbåndet indtil den er kørt forbi.
-
Fuldstændig som jeg oplevede det, dan gang jeg fik min gamle Daiwa steriliseret. Kan ikke huske hvor lang tid der gik, men hun blev en helt ny hund - eller rettere sagt blev hun sit gamle glade jeg igen. Dejligt at Nana også ser ud til at bli' en "ny-gammel", glad hund efter sin sterilisation! :5up:
-
Jeg aner ikke hvordan DcH's lydighedsprogram ser ud, så det ved jeg faktisk ikke... Men igen - hent lydighedsreglementerne ned, evt. både DKK's og DcH's, så kan du måske se om de kommer i karambolage med hinanden.
-
I DKK-lydighed forekommer "stå" i to forskellige varianter - i bevægelse og "på stedet". Ved ikke om det er dem du tænker på? I så fald er det nok klogest at kigge på LP-reglementet (som kan hentes på DKK's hjemmeside). Her bli'r alle øvelser beskrevet, for alle klasser. Øvelserne går igen i alle klasser, men bli'r bygget ud som man kommer højere i klasserne. Jeg synes personlig ikke at "stå" er den nemmeste øvelse, da det kan være svært for hunden at forstå det - den "laver jo ikke noget"... Derfor har jeg indlært stå i forbindelse med fri ved fod, og stillingsskift, og det træner jeg så parallelt. Bøvler faktisk med det med Iso for tiden, og hun har meeeget svært ved at fatte det. Meeen det ligger jo heller ikke til hende at bare stå stille... Stillingsskift-varianten indlærer jeg vha. ren og kraftig lokning, da det går nemmest og hurtigst. Stå under gang bli'r sådan næææsten shapet, men kun i kraft af at hun allerede kan fri ved fod.
-
Jeg er jo én af dem der sværger til "100 ting med en papkasse"... Den er genial til en hund der skal lære "spillereglerne" - om det så er en hvalp eller en crossoverhund. En af de allervigtigste ting ved klikkertræning/shaping er jo at ha' en hund der er aktiv, ta'r initiativ og selv tilbyder, og der er papkassen genial. Plus at man ikke risikerer at "ødelægge noget" for fremtidig træning og øvelser. Når jeg er gået videre fra papkassen, har jeg gerne klikket et par forskellige basis-ting/øvelser, og bygger repertoiret ud ret hurtigt. Har nemlig den erfaring at de ting man klikker helt i starten - de sidder virkelig godt, og det er dem (og varianter af dem) der hele tiden dukker op i den fortsatte træning. Så jeg vil hellere ha' et bredere repertoire, end færdige øvelser, i starten. Men det kommer jo også lidt an på hvad man træner frem til, og hvad man skal bruge både shapingen og øvelserne til...
-
Vores IKEA i Odense er desværre helt holdt op med hundeting... Ærgerligt, da de ellers havde heeeelt vildt billige pet-wet-beds (jamen hvad hedder de egentlig rigtigt..??)