korvis

Så absolut!

Næ, det er jo helt det samme jeg oplever med min egne. Underviser to dage om ugen, og går selv til træning én. Og ved ikke helt hvad jeg ser mig selv som... :hmm: En mellemting, måske? For jeg regner da bestemt med at kunne træne så meget selv, at jeg kan være bekendt at gå til konkurrencer. Jeg bli'r aldrig én der konkurrerer vildt seriøst, det er jeg ikke interesseret i. Men elsker at gå til stævner, og konkurrerer sådan set mest mod mig selv. Prioriterer da også ét eller andet sted min egen træning/konkurrencedeltagelse højere end undervisningen, hvis jeg bli'r nødt til at vælge... Og ser det også som en nødvendighed som instruktør.

Absolut! :5up:

Er meget enig i dine synspunkter hér. Det er ca. sådan jeg også har det i min egen "hverdagstræning", og det har jeg det rigtig fint med. Meeen... Hvis det drejer sig om et meget dyrt kursus, som i TS startindlæg, så ville jeg nok alligevel tænke lidt anderledes. Så ville jeg nok også tvivle lidt, hvis man ikke umiddelbart og "på papiret" kunne se hvad vedkommende kunne. Ét eller andet sted så forventer man jo at "få mere for pengene" ved et enkeltstående, dyrt kursus, end til "hverdagstræningen nede i klubben". Om det så er rigtigt eller forkert at tænke sådan, skal jeg ikke kunne sige...

Det dér var en interessant tanke... :5up:

Hmmm... Det er lidt en svær én. For der er mange dimensioner i det, synes jeg. Dels skal en god instruktør selvfølgelig ha' formidlingsdelen. Så er der "teoridelen", både mht. selve sporten, men også mht. læring. Erfaring synes jeg også der er flere dele af, dels erfaring med egen hund, men også erfaring fra andre hunde - altså at man f.eks. har erfaring med at undervise forskellige racer, og har set hvordan forskellige racer/individer fungerer ift. forskellige "indlærings/træningsmetoder". Uj, det var måske ikke helt forståeligt skrevet... Hvis jeg ser på mig selv, så har jeg helt klart fået bedst hjælp fra de instruktører der ikke bare selv har været processen igennem - men som også har/har haft hunde der minder om mine... Men jeg har også fået brugbar hjælp fra andre, der bare har været gode til at iagttage, og se de rigtige ting. Jeg tror nok at jeg ville sige at det er en forudsætning at vedkommende har trænet hund, men ikke nødvendigvis har en masse gode resultater. For det kan jo være sådan at vedkommende har haft "svære hunde", og har lært en hulens masse ved at træne dem, men bare ikke rigtig kommer længere når det gælder konkurrence..? Men kan godt forstå du er i tvivl, hvis det er et dyrt kursus... Hvis jeg var dig, ville jeg nok kontakte div. lydighedsfolk jeg kendte og stolede på, og gøre diskrete forespørgsler om vedkommende...

Søøøde Karla med den go'e blå bold... Synes hun har lidt det samme i blikket som Iso...

Åh, hvor er det sødt af dig! :hjerte: Men prøver at se hvordan det går med bare Aloe Vera først. Men skal huske det, hvis det nu ikke funker, og sårene bli'r helt vilde...

Næ, desværre... Det er udtræk fra én eller anden frugt fra Tahiti. Men nu er jeg gået i gang med at duppe hende med Aloe vera, og håber at det hjælper. Så vidt jeg husker var det lige så meget det, der hjalp på selve sårene sidst. Jeg renser også med klorhexidin, og har noget zinksalve. Men dét Noni skulle gøre, er at gå ind og styrke immunforsvaret, og det er jo en autoimmun ting, så tror det måske kan ha' betydning for at der er gået så lang tid siden sidst? Eller også er det fordi hendes krop fik lov at selv klare det... Ved det ikke, men vil bare gerne kunne klare det med alt andet end Prednisol... Indtil videre holder det sig ok, så jeg klør på med Aloe Vera'en!

Ok, tak! Og så har Iso og jeg trænet lidt agility for første gang i hundrede år!!!! Ja, sådan føltes det da i hvert fald... Jeg havde to hundeveninder over for at hjælpe mig med at høste kirsebær, og når vi var færdige satte vi lidt forhindringer op i haven og fik trænet lidt. Og det var bare så fedt! Iso var lykkelig - og dygtig. Det var bare noget småt noget, men vi fik da vippen, en 6-pindes slalom og 3 spring op, så der kunne trænes lidt felt, indgange og vendinger. Glæder mig SÅ meget til at jeg får ryddet resten af haven, så jeg får mere plads til agility... Nu snorker Iso, hun har også været ude at gå tur i snor hele to gange i dag, og det er jo også ret hårdt...

Hvor sejt tillykke med dem begge! :klap:

Undskyld, men Kan godt se at det ikke var sjovt da det stod på, men som du fortæller det, så er det bare hylemorsomt - når det nu ikke er éns egen hund...

Det er vi enige i! Men vi er nok uenige mht. hvad vi lægger i begrebene ro, tryghed, input og træning...

Hvilke springteknikartikler..??

Nu forstår jeg slet ikke hvordan du mener..? Mener du så at TS ikke skal starte alene-hjemme-træning før hvalpen er tryg ved at gå ud, og køre bil - eller hvad? Og at TS kun skal bruge de næste 6 uger på at træne på at gå ud, og lade alt andet stå i bero?

Og det skal han selvfølgelig ha' den tid til, som han har brug for! Men jeg ville (og det gør du vist allerede) gå i gang med "træningen" så hurtigt som muligt, men i så små bidder som han nu kan overskue... Synes det lyder meget fornuftigt, det du gør. :5up:

Trådstarter har jo det omvendte problem - hunden vil ikke med ud, men søger tryghed i sit nye hjem...

Gud hvor er din søn bare for kær... Sikke nogle øjne!

Selvfølgelig skal hvalpen være tryg, det er vi enige i. Men da det er alene-hjemmetræning vi taler om, så er det jo derhjemme hvalpen skal være tryg, ikke? Der er jo ikke tale om nye inputs, den skal bare være hjemme. Og tryg i hjemme er den da som regel riiimelig hurtigt. Så der ser jeg ingen grund til at vente i 6 uger med at begynde at træne det. Det samme med øvrig "hvalpetræning", det foregår jo også som regel derhjemme, så hvorfor vente med det?? Vi venter jo ikke med renlighedstræning indtil hunden er 3,5 måned, fordi den kun skulle magte at være spæd...

Jeg har lige kigget Iso's hvalpeblog igennem. Jeg startede alene-hjemme-træning dag 2, og dag 4 var hun alene hjemme 30 min... Hun var så ikke helt alene, da jeg på det tidspunkt havde to hunde, men de gik ikke sammen når jeg var ude. Alle mine hunde har jeg fået på dumme tidspunkter, hvor jeg ikke har haft nogen ferie. Kan ikke huske det helt, men har i hvert fald haft maks. én uge fri til nogen af dem. Og har som sagt ikke haft nogle problemer med alene hjemme. Jeg tror personlig på at det er nemmest at bare kaste dem ud i det fra start af, så når de nærmest ikke at reagere på det. Jeg har også trænet ret intensivt, dvs. nærmest kun trænet alene-hjemme i de dage. Og ikke været bange for at gå lidt hurtigt frem. Jeg tror ikke at jeg bare har været heldig med mine hunde, for de har været meget forskellige alle 3...

Jeg læste det som at du mente at en hvalp ikke kan magte andet end at være spæd indtil den er 3 mdr. - og dét synes jeg er noget sludder. Voksne hunde har vel ikke brug for at være spæde, så forstår ikke helt hvordan du mener dér..?

Lille glade Iso har fået "sommertøjet" på! Og hun fælder stadigvæk...

Super fornuftigt, det ville jeg også gøre. :5up:

Det er jeg så lodret uenig i... Jeg har startet alene-hjemme-træning med alle mine hunde, så snart de er faldet lidt til derhjemme. Det har så været efter ganske få dage for alles vedkommende. Ingen af dem har haft problemer med at være alene hjemme. Til gengæld synes jeg at man tit hører/læser om folk der har fået hvalp i sommerferien, hvor de har været sammen med hvalpen hele tiden - og når de så skal på arbejde igen, kan de ikke lære hvalpen at være alene hjemme, for nu er den vant til at ejeren hele tiden er der... IMØ er det noget sludder at en 8-ugers hvalp kun kan magte at være spæd - hvis jeg forstår dig rigtigt. De er kapable til at lære en hel masse ting, og jeg går da i gang med "træningen" allerede fra dag 1. Den aller første tid handler det mest om at lære sit navn (forberedelse til indkald), at lære at lege med en babyruskeklud (mit vigtigste træningsredskab), og selvfølgelig renlighedstræning. Derefter bygger jeg de "øvelser" ud (baby-indkald, lære at slippe ruskekluden og at komme tilbage med den når jeg kaster den), og lægger også nye ting til efter hånd som hvalpen kan kapere det. Alt dette er jo ren leg, og så længe det foregår som leg er der intet i vejen for at lære hvalpen så meget som den nu kan kapere. Jeg kender f.eks. flere hunde der kunne en hel og fuld LP-apport-øvelse som 12 uger gamle, indlært som ren leg. Derfor synes jeg ikke at en hvalp skal proppes med øvelser helt fra lille af, men de ting der er vigtige for én, vil jeg til enhver tid gå i gang med at forberede, helt fra start af.

Den funktion findes allerede - kig på nr. 2 blå bjælke oppefra, der står "søg".