korvis

Jeg har HD- og AD-fotograferet Frostie, og Iso bli'r fotograferet for HD, AD, OCD, plus at jeg får taget billeder af hele ryggen når vi alligevel er i gang. Grunden til at jeg gør det er dels at mine hunde er agilityhunde. Jeg vil gerne vide hvordan de ser ud indeni, så jeg evt. kan ta' hensyn til det i træningen. Iso bli'r tjekket for alt, da hun er så lille - det bli'r hårdt for hende at springe, så hun skal være helt ok. Den anden grund er at jeg synes jeg skylder både opdrætter og racen at fotografere mine hunde. Jo flere hunde der bli'r fotograferet, des mere kan vi få at vide om HD, i det lange løb.

Den gang jeg testede skulle CEA-testen til USA, og TNS til Australien... CL kunne gøres begge steder. Det er vistnok noget med at de forskere der finder ud af testen "ejer rettighederne" på én eller anden måde, og først efter nogle år gi'r de evt. licens til andre laboratorier til at udføre testen. Hvis jeg har fattet det korrekt...

Frostie er testet for CEA, CL og TNS. MDR1 er hun ikke testet for (ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke gjorde det samtidig..?), men jeg har indtil videre bare undgået de stoffer der kunne være farlige. Iso skal testes for det hele, og så ta'r jeg Frosties MDR1 med samtidig. Hvis der kommer flere tests, så ta'r jeg dem med, har f.eks. hørt at der er en glaucomatest på vej, men ved ikke om det bare er rygter..?

Ja, mine får hviledage efter dage med meget aktivitet, tit vælger de det også selv. Gælder ikke så meget min unghund, der ikke forstår ret meget endnu (og som heller ikke bli'r trænet hårdt endnu), men både Frostie og min gamle Daiwa har selv valgt at holde lav profil efter f.eks. stævner, kurser eller de mere aktive træningsdage. Rent muskelmæssigt ved man jo at det er vigtigt at musklerne får lov at restituere, og jeg er overbevist om at hjernen også har godt af det. Jeg har tit oplevet at en pause på 2-3 dage kan gøre underværker hvis man f.eks. er kørt fast i træningen.

He he, tror aldrig jeg har hørt dig bande..?? :hmm:

Selvfølgelig behøver bærere ikke udelukkes fra avlen, det var ikke sådan jeg mente. Men for nogle er det blevet en måde at "holde sin egen ryg fri", dvs. man laver ikke selv syge hvalpe, men er ligeglad med hvad der sker med den næste generation, hvis det er forståeligt udtrykt. Og det er IMØ skidt! Ellers er DNA-tests jo et virkelig godt redskab, der f.eks. gør at man ikke behøver at være bange for at netop bruge bærere i avlen, hvis det er hunde der ellers har meget godt at videreføre.

Ja, kan du SÅ se at få skrevet lidt herinde, du!!! :slem:

Jeps, Frostie har 3 DNA-tests. Iso skal ha' 4, og kommer der flere undervejs så er jeg absolut åben for at ta' dem. Ingen af de DNA-tests der findes for bordercollie er anerkendt af DKK, men specialklubben læger indberettede resultater på hjemmesiden. Jeg tester dels for min egen og hundens skyld, men også for opdrætters skyld - og ikke mindst for racens. Desværre synes jeg ikke altid man har brugt de her testresultater på en god måde, nu avler man gerne på en bærer af sygdom, under parolen "den skal jo bare parres med en fri-testet, så kommer der ingen syge hvalpe". Rigtig nok, men man får heller ikke avlet sygdommen ud af racen på den måde...

Frostie er 7,5 år hvilket ikke er ret gammelt for en BC, hun burde jo være på toppen nu. Men hun har haft nogle begivenhedsrige dage på det seneste, så mon ikke det er det? Og så ved jeg jo selv hvordan det er at gå med konstante smerter, når man endelig kommer af med dem kan man bli' meeeget træt...

Tak Dina! Ja jeg kørte jo omgående afsted, kørte fra mobilos og det hele..! Nåede knap nok ind i huset før det skete. Og Odense Dyrehospital, Rugaardsvej-afdelingen fortjener SÅ stor en ros, for at ta' så godt imod os, sådan helt akut! Klokken endte jo med at bli' lidt i lukketid, og jeg kunne se de andre dyrlæger gå hjem, medens ham der tog sig af os blev tilbage og lavede blodprøvescreeningen, selv om de nok egentlig havde lukket på det tidspunkt...

Hæ hæ!!

Tak for jeres omtanke! Jeg er også ufatteligt glad for at det ikke var "noget alvorligt"... Min egen erfaring siger at hun burde bli' ok igen, så det håber jeg på. Hvis nogen har erfaringer med Metacam - bli'r hunden sådan "dopet" af det..? For Frostie sover godt nok meget, men det kan jo selvfølgelig også være de seneste dages oplevelser...

Egentlig er det vel kun én ting der kan fortælle hvorvidt et foder er godt for hunden - nemlig hvordan hunden har det... Du vil få vidt forskellige svar afhængig af hvem du spørger. Nogle sværger til det ene, andre til det andet. Men med sådan én tråd her, kan du jo få et praj om hvad der findes på markedet af kvalitetsfoder, for det tror jeg alle herinde fodrer med! Jeg selv sværger til Henne Pet Foods Basic. Det er baseret på laks, og alle mine hunde har kørt supergodt på det. Nogen ville påpege at der er korn i, hvilket kan være et problem mht. allergi. Men mine hunde har ikke allergi, og kører fint på det. Min ene hund har en hud/pelssygdom, og mht. den kan jeg ikke gi' hende noget bedre, jeg behøver ikke en gang at gi' hende tilskud. Udover at være et godt foder er det også forholdsvis billigt, 379,-/15kg hvis man køber fra hjemmesiden. Og så kan man få det fragtet lige til døren! Et andet foder jeg synes er rigtig godt er Markus Mühle. Da det er koldpresset fylder det meget lidt, og derfor får mine hunde det tit når vi er ude at rejse. Det er også et supergodt foder, godt nok dyrt i DK, men kan købes meget billigere i f.eks. Tyskland. De har dog ikke noget specielt hvalpefoder.

Tak skal I ha'! Ja, jeg har ikke noget imod at Frostie bli'r seniorhund - er der ikke noget med "som ejer, så hund"... :blink:

Ja, det var virkelig en forskrækkelse! Men vi kan sagtens leve med en nerve i klemme, og som jeg kender det fra mig selv, bør hun kunne bli' helt fin igen. Men selv om hun bli'r "normale Frostie" igen, så kommer jeg nok til at erklære hende senior-hund alligevel, og være meget forsigtig med hende for fremtiden... For det her vil vi ikke opleve igen, hverken Frostie eller jeg selv! Tja, faktisk har hun vist selv taget det bedre end jeg har gjort... :5up:

Jeg skrev en tråd i forgårs ( http://www.hunde-forum.dk/traening/23285-hjaelp-springteknik.html ), hvor jeg havde været til stævne, og nogle syntes at Frostie sprang underligt... Jeg studerede video fra stævnet, i detaljer, og kunne bare ikke se noget som helst unormalt (og kan stadig ikke...). Men man bli'r jo bekymret når man får sådan nogle kommentarer. Efter stævnet var Frostie glad og frisk, endda usædvanlig frisk for at være efter et stævne! Selvfølgelig var hun også træt i hovedet, og sov en del, men når hun var vågen var hun mere "på" end hun plejer efter stævne. Da jeg kom hjem fra arbejde i går fik jeg dog et chok... Frostie mødte mig i døren som sædvanlig. Jeg reagerede straks på at hendes kløer larmede helt vildt meget, og de var endda rimelig nyklippede..? Da jeg kiggede på hendes fødder, kunne jeg så se at hun ikke kunne løfte forbenene ordentlig, og lyden kom fordi hun slæbte forpoterne over gulvet! Hun kom imod mig, men før hun nåede helt frem vaklede hun til, og faldt om på siden... Jeg skyndte mig at få hende rejst op igen, og tænkte at "nu dør Frostie sq, hun har fået en prop i hjernen"! Dajeg fik rejst hende kunne hun gå ok igen, og jeg fik hende omgående ud i bilen, og afsted til dyrehospitalet. Dyrehospitalet tog hende ind akut, og hun blev tjekket i hoved og røv - bogstaveligt talt! Alt omkring reflekser og neurologiske ting var heldigvis helt i orden, så det kunne hurtigt udelukkes at der skulle være noget i hovedet - pyha! Næste ting blev så en blodprøve med fuld screening/profil (ja, hvad det nu hedder...), hvor de bl.a ville udelukke sukkersyge. De var så fantastisk søde at de klemte hendes prøve ind, selv om det var liiige før lukketid, så jeg kunne få svaret en lille halv time senere. Og blodprøven viste heller ikke noget der kunne forklare hendes "anfald". Så turde dyrlægen sende os hjem, Frostie fik lige en smertestillende indsprøjtning først. Det næste han ville tjekke var så ryggen, om der var tryk på ryggen eller en nerve i klemme. Så vi skulle komme tilbage i dag, for røntgen af ryggen. Det er så gjort nu, og der var intet at se på billederne, heller ingen tegn på gamle skader eller noget som helst. Konklusionen er så at hun har/har haft en nerve i klemme i ryggen. Det lyder også logisk for mig, at hun har haft "noget" allerede den gang hun satte farten ned, og at hendes muskler har været irriterede og hævede, hvilket jo gør at der ikke skal ret meget til for at en nerve bli'r klemt. Jeg har prøvet det selv - der skal intet til, og det gør herre nas... Så nu får Frostie metacam i 10-14 dage, indtil jeg kan se at hun har det bedre. Hvilket bli'r svært! For hun er så satans smertetålelig, hvilket de også havde opdaget på dyrehospitalet. Hun skal også ha' ro, varme og strækøvelser. Bagefter står den på genoptræning, evt. med noget massage og/eller waterwalk, det må vi se. Indtil videre må hun gå kortere ture i snor, og hvis hun ellers er rolig nok må hun også gå løs på marken. Jeg håber at hun bli'r så pas rask at hun kan løbe senior-agility igen, men det må tiden vise. Lige nu ligger hun og bobler på hundesofaen, med BoT-dækkenet på, fyldt med smertestillende, og ser ud til at ha' det ret ok, trods alt! Ja, hun er jo hundesulten selvfølgelig - men det er Frostie jo altid!

Uups, havde ikke set de sidste svar hér - tak for dem! For fremtiden vil jeg be nogen om at kigge på Frostie når vi løber, og optage al træning på video. Har det ellers meget som Janne, en gammel hund skal ha' lov at løbe så længe de synes det er sjovt - så længe de ikke er farlige for sig selv! Og ingen tvivl om at Frostie var glad til stævnet i søndags! Jeg har set videoen igen og igen, og kan stadig ikke se at hun springer underligt. Meeen... Det viste sig desværre at der alligevel er noget galt med Frosties ryg... Skriver lige en ny tråd om det under "sygdomme"...

Køber hundenes normale tørfoder enten fra én bestemt dyrehandel eller online i DK. Men en gang imellem får de et andet tørfoder, som jeg køber over nettet fra udlandet. Synes det er lidt interessant at se at så mange køber hundefoder online - sådan så det garanteret ikke ud for bare få år siden, eller hvad tror I?

Hvordan gør man når man har flere end én hund..? :hmm: Nu har jeg selv kun fotograferet den ene af mine endnu, den anden bli'r det snart, men der er vel flere herinde der har mere end én fotograferet hund.

Tjaeh... Har ingen billeder af det, men Frostie og jeg har lige delt en fransk dessertost, ren nydelse... Rødvinen holdt jeg dog nærigt for mig selv. Begge mine hunde er meget højt elskede, og det bedste jeg nogensinde har gjort for dem, er vel at ha' købt huset hér, med dette 50m fra døren, som vi flittigt benytter os af året rundt:

Hæ hæ, synes ikke liiiige at jeg har noget jeg vil vise frem!! :blink: Har faktisk ikke en gang redigeret video af det ene ok løb vi havde om søndagen... Men vil meget gerne se jeres løb!

Kan godt se at når jeg logger ind på DcH-tilmeld, så bli'r kredsstævnerne i de andre kredse inaktive... Øv...

Jeg har mine i Dyrekassen og i Gartnernes forsikring - begge er livsvarige. Der er også et par andre tråde om forsikringer lige nu, og der bli'r skrevet godt om Agria, deres forsikring kunne jeg selv finde på at kigge lidt nærmere på...

Det er nemmerlig meget vigtigt!!! :5up:

Der er nogle så kaldte "kit-objektiver", billigere men helt ok objektiver, der som regel kan købes sammen med selve kamerahuset i en "pakke". Som regel et 18-55mm (eller lignende) og et i omegnen af 55-250 eller 55-200. De er gode til prisen, og fine at starte med, men når man bli'r mere erfaren så vil man nok ha' noget der "kan lidt mere". Og så kan man ellers begive sig ud i den store objektiv-jungle!!! At købe kamera er dødnemt i forhold! Jeg vil personlig anbefale at man starter med kit-objektiverne, og først når man ved hvad man har brug for, begynder at tænke på de dyrere varianter. Man kan vælge at købe kameraet med ét af kit-objektiverne, eller begge to. Du kan roligt regne med at du får brug for begge to. Med et 18-55 har du nok til at kunne ta' billeder af f.eks. lidt landskabs-ish billeder, og billeder af flere end én hund (eller mennesker...). Men vil du ta' portrætter (hunde eller mennesker), eller billeder af hunde på lidt afstand, så er der brug for lidt flere mm. Med begge kit-objektiverne, er du dækket ind i "normalområdet" (sådan ca. fra 18 til 200/250mm), hvad gælder de fleste af os hunde-amatørfotografer. Men der findes ca. 1000 måder at gøre det på, og spørger du 10 fotografer får du garanteret 6-7 forskellige svar... Det er nemlig så afhængigt af hvad vi fotograferer, hvor og hvornår - og det finder man som regel først ud af når man er kommet i gang..!