Bente, jeg synes du skal bruge lidt tid på at læse i de andre tråde der ligger her på forum. Så vil du se at det er som Ninjamor skriver - den absolutte majoritet af brugerne herinde ser ingen problemer i at vi alle har forskellige meninger om tingene.
Og så vil jeg endnu en gang påpege at der faktisk ikke er nogen af os "modstandere", der har et problem med at Millan har andre meninger end os. Det er ikke hans filosofier og udtalelser vi flyver op af stolene over - det er hans brug af vold! Nogle er uenige i alt Millan gør og siger, andre synes at han gør/siger både godt og skidt. Men det er faktisk ikke det der er det springende punkt i den her sag, det er volden.
Millan-protesterne har formået at forene hundefolk og -foreninger over hele Danmark. Foreninger og folk der aldrig før har samarbejdet, eller der ligefrem er kendt for at absolut ikke samarbejde. De har absolut ikke de samme meninger, og det er de selv godt klare over! Men de står sammen om at protestere mod Millans metoder, og det er som sagt de tilfælde af ren vold det meste koncentrerer sig om.
Så du kan godt droppe det snak om at "ikke kunne ta' at andre har andre meninger" - det er slet, slet ikke det det handler om i denne sag! Denne tråd handler meget specifikt om Millan og hans besøg i Forum - generelle betragtninger kan lægges i en anden tråd, hvis du har lyst til at debattere det. Lad os komme tilbage til trådens oprindelige emne.
@Ninjamor - jeg har kun læst om den demo der linkes til et sted her på forummet. Den der er arrangeret af nythjemtilhund, eller hvad de nu hedder... Jeg kender ikke meget til det, kan forstå at de er lidt omdiskuterede..? Men deres beskrivelse af demo'en svarer i hvert fald retmeget til det du beskriver - at man vil lægge fokus på at fortælle om andre metoder, frem for at buhe Millan ud... Hvilket jeg også synes lyder fornuftigst!