korvis

Aaaaah, hvor smart! Og slet ikke det billede jeg fik på nethinden... Glæder mig til updates om hvordan det går! :5up:

Ha ha, det lyder som mine, så de må vel også ha' indset at de har en småt begavet menneskemoar! Jeg kan tillægge at hvis vandskålen er tom, så skal man bare slå hårdt med poten på den, så den flyver over hele køkkengulvet, helst skal det også larme rigtig meget. Sååå forstår menneskemoren at vandskålen er tom...

Toiletbørster...???!!! Eller mener du de der svuppere? :hmm: Næææ, du bli'r simpelthen NØDT til at lægge et billede op! :klap:

Så står verden ikke længere! Jeg har trænet!!! I haven!!! :banan: :banan: :banan: Iso var ved at skide grønne grise her til eftermiddag, fordi menneskemoren var SÅ kedelig, og kun tænkte på julegaver (ikke engang til hundene...) og julerengøring. Så indså jeg jo at jeg måtte aktivere den lille arbejds-ged... Der er jo ikke rigtig sne i haven mere, og det var jo sådan set lyst, og ikke voldsomt koldt... Skulle man...? Jow, vi går ud og træner lidt felt og slalom! Det er jo rigtig længe siden jeg fik trænet nogen af delene, så jeg var spændt på om hun ville huske noget. Og det gjorde hun sq!!! Feltet gik rigtig godt, og jeg fik lagt endnu lidt mere højde på, selv om det var svært at finde noget der ikke var is-glat! Så fik jeg stillet slalomen op, og den er det rigtig længe siden vi prøvede... Men søreme om ikke hun også huskede den! Faktisk var der nogle ting der gik bedre end sidst, at jeg var aktiv og/eller foran, f.eks. Det var som om det var sunket ind, at hun skulle ta' sin slalom uanset hvad jeg laver. Til sidst prøvede jeg at sætte de to sammen, først feltet og så videre til slalomen - svært, da Iso nu var helt oppe at køre over den sjove slalom! Her kunne jeg mærke at jeg altså skal ha' en kommando på feltet, til at støtte hende med, det har jeg ikke endnu... Iso klarede det super, men skulle først lige finde ud af at man stadig skulle stoppe på feltet, for at få lov til at ta' den sjove slalom. :5up: Hvis dette vejr fortsætter, så kan vi måske alligevel få lært den slalom i løbet af vinteren, det ville jo være kanon! Og så skal jeg sørge for video næste gang...

Næ, det har du selvfølgelig ret i...

Nej, jeg synes også det er no-go! Men hvis han stopper når du siger det, kan du så ikke stoppe ham allerede før han gør det? Jeg har efterhånd lært at se på Frostie når hun er "i det humør", og så er det nok at jeg siger "du kan godt glemme det, frøken!!". Ja, nogle gange gør jeg sq bare tingene "forkert", og snakker til mine hunde som om de var mennesker... Men jeg tror på at de kan høre tonefaldet, og godt er klare over at "mor er ikke skuffet, mor er sur!!".

Årrh jaa... Hvis man ligger i sengen og putter, så står man da ikke op igen!!!! Næ, ud med den onde, onde hund!!!

Super at noget af det første du skriver er at hunden skal ha' vilkår der er en hund værdig! :5up: Mht. hvad I kan tilbyde: Egen have, 2-3 daglige gåture, hvor den ene gåtur også indeholder noget træning. Hvis I herudover kan lægge et par daglige 5-minutters træningspas i hjemmet, så lyder det da fint nok i mine ører, så længe det ikke er en af de mere krævende racer. Men så er det jo det med alenetiden, og der synes jeg at 9,5 timer alene er alt for meget... Mine egne hunde må maks. være alene i 9 timer - og det må kun ske en sjælden gang imellem. Men er det noget der evt. kunne løses på anden måde? F.eks. med at nogen kunne komme og lukke hunden ud i haven midt på dagen, eller gå en lille tur med den? Hvad I også bør tænke på er at alle hunde, uanset race og "brug", har godt af at gå til træning, i hvert fald det første år eller to af deres liv. Det gi'r både hund og ejer en god grund at stå på, og er en rigtig god investering for fremtiden. Det bør derfor prioriteres ret højt, så der også er afsat tid til det. En hvalp skal jo bruge noget tid på at falde til, og ikke mindst til at lære at være alene hjemme - så det er en god ting hvis man kan ta' ferie når man får hvalpen hjem. Hvis I finder en løsning på alene-hjemme-situationen, og er helt afklarede med at gåture og træning skal passes, hver dag (stort set, da ), i al slags vejr, uanset om man har tømmermænd eller er småsyg, osv. osv. - så kan I glæde jer til næste skridt - at finde ud af hvilken race det skal være! MVH Korvis

Det burde ikke være et problem at man flytter kassen... Men kan du ikke fortælle lidt mere præcist om hvordan hun "ikke vil" i den om dagen? Og hvad I så gør? MVH Korvis

Ta' også lige en snak med dyrlægen om hvornår hun skal fotograferes, så du ikke kommer til at fotografere hende for tidligt... HD er flere ting, det er dels selve "skelet-delen", hvor hofteskål/kugle er deformeret, men så er der også det der kaldes "løse hofter". Hos nogle racer (eller individer) strammes hofterne først senere, og det ville jo være ærgerligt at få en HD-dom pga. løse hofter, der måske ser fine ud et halvt år senere. Hos bordercollierne (som jeg har) er det ved at være mere regel end undtagelse at man venter til de er omkring 18 måneder. Se evt. om ikke du kan finde en god "schæfer-person" der ved noget om det?

Jeg ville til enhver tid HD/AD-fotografere en hund der skal bruges til agility!!! Der er rigtig mange ting der belaster både hofter og skuldre indenfor agility, så det er absolut en god ting at kende sin hunds status før man kommer i gang med agilityen for alvor. Dermed ikke sagt at en HD-hund ikke kan løbe agility, for det er der mange der gør, også på højt plan. Men så har du den viden i baghovedet, og kan tilpasse din hunds træning efter det. Det er ikke nødvendigt at HD/AD-fotografere før du starter til agilitytræning, da man som regel ta'r det lidt gelinde det første stykke tid, især med unge hunde. Hvis du nu f.eks. starter til træning når hunden er 12 måneder, men gerne vil vente med fotograferingen til den er 18 måneder, så er det helt ok. Det gør jeg selv med min lille ny. Men bli'r du bidt af agility, og efter det første halve år ved at du vil fortsætte - så ville jeg absolut fotografere. (Og så får jeg f.ø. selv lidt panik over alle de HD-tråde der lige pludselig dukker op - det er altså snart tid til at få fotograferet min egen lille ny... ) MVH Korvis

HD er lumsk, da man mener at der er flere faktorer der spiller ind. I dag har de fleste vel anerkendt den teori der siger at gener, miljø og foder er de afgørende. Det genetiske kan du ikke gøre noget ved - er hunden disponeret for HD, så er den. Til gengæld mener mange at man til en vis grad kan påvirke HD'ens udvikling via foder og miljø. En stor skurk er hundens vækst. Her bør man undgå at hunden vokser for hurtigt eller skævt. Det er f.eks dette det har gjort at nogle foderfirmaer har udviklet hvalpefoder for forskellige racer/størrelser, og det er helt sikkert vigtigt at man finder et hvalpefoder der fungerer for éns hvalp. Selv fik jeg for snart mange år siden det råd at blande voksenfoder i hvalpefoderet, i de perioder hvor hvalpen begyndte at vokse skævt. Det drejer sig kun om få dage ad gangen, indimellem måske kun en enkelt dag, indtil hvalpen ser harmonisk ud igen. Det er en noget omdiskuteret metode - nogle sværger til den, andre mener det er risikabelt mht. at hvalpen får alle de ting den har brug for. Jeg selv mener at det drejer sig om så få dage, at det bør være risikofrit, og har brugt metoden til begge mine hunde. Motion og fysiske udfoldelser er næste skurk. En hvalp i vækst må ikke overbelastes, og dermed ikke motioneres, det siger nok sig selv. Men mange tænker nok ikke på hvad det betyder i realiteten, især mht. gåture. En tommelfingerregel hedder at gåturen skal være så lang i minutter som hvalpe er i uger. Dvs. at en 14 uger gammel hvalp skal ha' gåture af maks. 14 minutters varighed. Fri leg (under opsyn og sammen med andre hvalpe/hunde i en passende størrelse!) bør der også sættes en begrænsning for. Selvfølgelig har hvalpen godt af leg - men det må ikke bli' for vildt og ukontrolleret, og ikke foregå i for lang tid. Hvalpen vil ikke selv stoppe en god leg, så det er man nødt til at selv gøre. Andre fysiske udfoldelser er f.eks. at gå på trapper, eller at springe over ting. Det er no-go indtil hvalpen er udvokset! Selvfølgelig kan en større hvalp/unghund gå op og ned ad 2-3 lave trappetrin, men ikke regulære trapper. Det er de råd jeg selv har hørt og fulgt, mht. min egen HD-ramte race, bordercollie. Min ældste har fine A-hofter, den yngste er ikke fotograferet endnu. Men HD er jo en lumsk størrelse, så indtil hun er fotograferet rumsterer HD-spøgelset frit i min hjerne... MVH Korvis

Jeg synes så til gengæld det er rystende at du sammenligner en hund med en kylling... Du forstår ikke hvorfor vi synes at hunde skal være avlsgodkendte og tjekkede i hoved og røv? Det er egentlig meget simpelt - i bund og grund for at undgå at hunde lider, om det så er pga. sygdomme, fysiske "fejlkonstruktioner", eller mentale skavanker. En hund skal være en del af familien i måske 10-15 år. For de fleste af os er hunden virkelig en del af familien, og du kan tro at det ene og alene er hundenes velfærd der ligger bag reaktionerne på din tråd. Nogle af os har desværre syge hunde, og rigtig mange af os har helt sikkert haft hunde tæt på der er/har været syge, og som måske er aflivet før tid pga. sygdom. Jeg har f.eks. selv to hunde med pelssygdomme. Den ene ved jeg i skrivende stund ikke hvordan den vil udvikle sig, og du kan tro at jeg hver eneste dag tænker over om jeg måske bli'r nødt til at sige farvel til hende i fortid... Og det skærer i hjertet, for hun er nemlig også verdens bedste hund - det er alle vores hunde jo! Jeg har også måttet ta' min søsters hund til dyrlægen, for at få ham aflivet som 6-årig, pga. HD. Han burde ellers ha' levet til han var 10-12-14 år. Flere af mine venner har også måttet aflive endnu yngre hunde, pga. sygdom. De fleste vil nok gi' mig ret i at det er noget af en tragedie, når det sker. Ikke mindst hvis der er børn i familien, for dem kan det være meget svært at forstå hvorfor deres elskede hund ikke er der mere. Du ville forhåbentlig også bli' meget ked af det, hvis din hund i morgen fik en diagnose på en sygdom, der ville betyde at din hund sandsynligvis ikke havde ret langt tid tilbage? Og du ville forhåbentlig også synes at det var synd for hunden, der sandsynligvis har måttet døje med smerter, indtil diagnosen er stillet? Så er der i mine øjne kun ét spørgsmål: vil du udsætte dine hvalpekøbere og hvalpe for denne risiko, eller vil du gøre hvad du kan for at undgå det??? Uden at mene det på en ond måde, så viser dine indlæg meget tydeligt at du ikke ved rigtig noget som helst om HD. Og det er ikke så godt, når du nu vil til at avle på en race der er meget ramt af HD. Det er en lumsk sygdom, der sagtens kan springe generationer over, og IMØ burde man ikke avle på de meget HD-ramte racer uden at sætte sig ind i sygdommen, HD-fotografere begge forældredyr, og studere linier/kombinationer meget nøje. Nu har du jo stambog på din han, så du kan jo snildt gå i gang med at tjekke hans baggrund! Ser det ok ud, ville jeg finde en tæve med stambog, så hendes baggrund også kunne gennemgås. Og hvorfor ikke få din han avlsgodkendt, som flere har foreslået? Tænk hvis han viser sig at være et kæmpe plus for racen, der kan gi' en masse godt for avlen? Så kan du jo være med til at højne racens standard, sætte færre syge hvalpe til verden, mindske antallet af familier der havner i den meget triste situation det er at få en syg hund. Jeg er ikke i tvivl om hvad jeg selv ville vælge. Og har sådan set taget den beslutning to gange - der skal ikke avles på nogen af mine tæver, pga. deres pelssygdomme. Det er superærgerligt, men jeg vil ikke udsætte nogen, hverken hunde eller ejere, for at skulle leve med sygdommene - og frem for alt vil jeg gøre hvad jeg kan for at forhindre sygdommene at brede sig i racen! Jeg kan heller ikke helt forstå at du ikke allerede har fået HD-fotograferet din egen hund, sådan bare for hans egen skyld? Du ved jo at det er en race med stor risiko for HD? Hunde er rigtig gode til at skjule smerte, og i mange tilfælde har HD-hunde ikke ondt så længe de er unge. Du kan altså ikke se på en hund at den ikke har HD - det kan kun en HD-fotografering vise. Og så vil jeg bare tillægge at der ikke er nogen som helst der styrer noget som helst her på forummet! Alle kan gi' deres besyv med, uden at på nogen som helst måde føle sig skræmt. Jeg er f.eks. selv ret ny herinde.

Hæ hæ, tror ikke lige Frostie kan gå under kategorien "lille"... Havde aldrig problemer med min lille hund (coton).

Mine er på tørfoder, og får et okseben i ny og næ - ingen problemer... Min gamle coton kunne dog bli' frygtelig forstoppet af det, men da jeg satte tidsbegrænsning på (10-15 min. ad gangen) så gik det fint.

Gud nej, det havde jeg jo lige glemt... Men hvis han stopper når du siger det, så bli' bare ved - på et eller andet tidspunkt siver det nok ind at moar vil ha' både kat og hund i sengen!

Tak Dina! Skal lige skrive mig morgenfruesalve bag øret! Lige nu bruger jeg jo Aloe Vera, fra egne planter, og det funker ok, det går bare ikke så stærkt. Især ikke da Iso gnubber sårene op indimellem... :stupid: MVH Korvis

Jeg har desværre ikke hørt om noget sted, hvor man kan leje sig ind på timebasis eller sådan... Det ku' ellers godt bruges! Eneste mulighed for at træne indendørs er nok hvis man er tilknyttet en klub der lejer sig ind i ridehus el. lign. for vintertræning... MVH Korvis

Jow, det er da også træls for mig at skulle gå og bekymre mig over om de har det godt, de små pus... Men heldigvis er det jo ikke nogen af dem der har gener af deres underlige sygdomme - men der er jo ingen garantier for at de ikke bli'r værre med tiden. Frosties CDA tror jeg nu holder sig som den er, og der er de eneste gener at hun bli'r tvunget til at gå med dækken når det er koldt, og det kan jo være slemt nok! :slem: Men Iso's collie-nose bekymrer mig virkelig... Fik f.ø tage et billede lige nu, og forhåbentlig kan man se at begge sår er blevet en del mindre, selv om flashen igen gør at det hele ser helt vådt og "blodigt" ud... Det ser ikek så slemt ud i virkeligheden, faktisk er hele området omkring øjet ret mørkt nu, sammenlignet med tidligere.

Iso har en rigtig god dyrlæge, endda med speciale i hudsygdomme, men tak alligevel! Grunden til at jeg vil helst undgå dyrlæge i denne omgang, er at det eneste der hjælper er prednisol. Så tanken er at hendes egen krop skal få chancen for at klare denne omgang, da den trods alt er rimelig mild...

Jamen det er bare noget lort... Jeg er så ked af det på hendes vegne, selv om hun heldigvis ikke er mærket af det. Endnu... For det der sidder og gnaver i baghovedet, er jo den lille tanke der siger "hvad nu hvis det bare bli'r værre og værre..?". Men indtil videre ser det jo ikke ud til at sygdommen har "sat sig", den har set forskellig ud alle 3 gange. Og nu den sidste gang, så har hun jo faktisk egentlig færre sår og ingen knupper - selvom sårene godt nok er svære at få helet. Men for at det endelig er ved at være der!!

Altså, hvis de ellers fungerer fint og er trygge sammen, så ville jeg ikke tøve med at irettesætte ham når han laver det stunt. Jeg tror simpelthen hundene prøver at jage katten ud af sengen... Man behøver måske ikke ligefrem "skælde ud", men mere bare sige "nej, stop det pjat" eller noget lignende. Eller også kunne konsekvensen af hans stunt være at det er ham selv der ryger ud af sengen..?

Mine katte og hunde går fint i spænd. Hundene har lært at man skal ha' respekt for en kattepote, og alle 4 accepterer hinanden fint. De ser ud til at være trygge ved hinanden, selvom det kun er Iso og Lillemis der aktivt opsøger hinanden - og faktisk også leger. Men når der puttes, så har Frostie gerne villet jage Katten Lui ud af sengen... Hun har lavet nogle helt specielle skin-angreb, med en helt særlig lyd som kun kommer i de situationer. Jeg har så "skældt ud" (dvs. sagt "stop det!!"), og med tiden har hun lært at det ikke er ok, og at Lui altså bare skal være der. Han gør hende jo heller ikke noget, men går bare lige så forsigtigt rundt i sengen for at finde en god plads... Nu er det meeeget længe siden det sidst skete - Frostie lægger sig bare med ryggen til Lui, og ignorerer ham i stor stil... Omvendt kan Lui også være lige lovlig kæk overfor hundene en gang imellem, og så får han da sandelig også at vide at det er no-go! Iso lægger sig bare der hvor hun har lyst, om det så er ovenpå Lui, Lillemis, Frostie eller mig! Hun er bare så glad og sød og ææælsker os alle - og det er åbenbart så tydeligt for enhver, at der aldrig er nogen der siger noget til det!

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal sige, hvad jeg skal quote, eller hvad... Men må bare kommentere på noget af dette. Nu er det en gang sådan, at alle hunderacer er fremavlet med et mål for øje - at de skulle fylde en funktion, "ha et arbejdsområde". Derfor har de forskellige racer forskellige karaktærtræk, instinkter der er fremavlet igennem mange generationer. Og uanset den enkelte hunds personlighed, så ligger de her racebestemte karaktertræk dybt i hunden. En jagthund vil ha' et stort behov for at snuse, en vogtende hund vil netop vogte og dermed måske gø, en selskabshund vil ha' et stort behov for at være sammen med sine mennesker. Sådan i meget grove og generaliserende træk. Disse "mentale racetræk" har intet med opdragelse eller andre ydre påvirkninger at gøre - de er medfødte! Uanset hvor meget du prøver at "danne hundens identitet", så vil den ha' nogle medfødte instinkter, som du ikke kan gøre ret meget ved. De vil altid være der, og hunden vil simpelthen få det dårligt hvis den ikke får lov at kanalisere sine instinkter på én eller anden måde. For en seriøs og god hundeejer er det derfor noget af det vigtigste, når det kommer til valg af race - at være bevidst om sin races oprindelige arbejdsområde, og hvilke krav til mental stimulering (og andre hensyn der skal tages) den derfor har. Derfor er det meget svært for en bunke rimelig seriøse hunde-folk, som vi jo er herinde, at anbefale en race udelukkende pga. dens størrelse og udseende. Ikke mindst når et af ønskerne er at den "forbliver lille, med hvalpe looket og cute"... En hvalp bli'r altid til en voksen hund, det kan der altså ikke ændres på. Og som alle andre levende væsener, bli'r også hunde født i en mindre størrelse end de får som voksne... Andet ville nok gi' store problemer for den stakkels hundemor... MVH Korvis

En lille update igen! Jeg har igen skiftet taktik, da det alligevel ikke så ud til at det hjalp at duppe sårene med Noni. Hun får det dog stadig indvortes, så må vi se om det har en langsigtet virkning. Jeg gik så tilbage til at duppe sårene med Aloe Vera - og det hjælper altså! Det ser også ud til at det virker rimelig klø-hæmmende. Desværre er det svært at få Iso at lade være med at gnubbe hovedet i tæpper/sofa, selv om hun stort set er holdt op med at klø sig. Det nederste sår er nu liiige ved at være helet, og der er en fin skorpe på, som hun ikke har pillet af endnu. Det øverste sår er også rigtig fint, men her får hun indimellem gnubbet skorpen af... :damn: Lige nu går det dog rigtig fint, og hvis det får lov til at fortsætte, tror jeg sq snart begge sår er helet! Et nyt bekymringspunkt er dog dukket op... Iso har pludselig fået et lille sår oppe på hovedet... Det er ikke til at sige om det også er et "klø-sår", eller om det er collie-nose... Men det fr også Aloe Vera, og jeg holder skarpt øje med det. Udvikler det sig, så er der nok desværre ingen vej udenom et besøg hos Dr. Dyr. Ikke at det er dyrlægebesøget jeg vil undgå - jeg vil bare helst ikke gi' hende mere prednisol!!! Skal se om jeg kan få taget et par billeder lidt senere. MVH Korvis