korvis

Jeg har faktisk aldrig valgt min hvalp selv... Den første, en coton, var den eneste tilbage i kuldet - opdrætter havde selv tænkt beholde den, men jeg fik den. Frostie, min første bordercollie blev valgt til mig af opdrætteren, efter at jeg var blevet ret grundigt interviewet. Iso, bordercollie nr. 2, købte jeg fra en opdrætter i Belgien, og hvade kun billeder at gå ud fra. Så jeg bad hende om at vælge, efter en liflig mailkorrespondence mht. hvad jeg ønskede, og kunne tilbyde. Hun kom så med to forslag, hvor jeg kunne læse mellem linierne at det var Iso jeg skulle vælge. Begge mine bordercollies har levet op til mine ønsker og forventninger, og de passer bare godt til mig! Cotonen var min første hund, og jeg kendte ikke racen i forvejen, så der havde jeg ikke rigtig nogle forventninger. Den gang var racen også ny, og man vidste ikke så meget om dem, heller ikke opdrætteren! Hvis jeg igen køber hvalp fra en supererfaren opdrætter, som hende i Belgien, vil jeg ikke tøve to sekunder med at lade hende vælge for mig igen... :5up:

Det er nemlig hamrende svært, netop fordi man ikke kan gøre som med al anden træning - lære øvelsen i en tryg omgivelse først, og derefter ta' den med ud. For hunden skal jo ud at gå tur! Men det er bl.a. det jeg synes er fordelen ved den metode jeg beskrev tidligere, da du kan lære selve "grundøvelsen" inde i stuen eller hjemme i haven. Det bør gå ret hurtigt, mine fattede idéen i løbet af en dag. Dermed ikke sagt at de havde selvkontrol nok til at gå pænt udenfor lige med én gang! Men det gik i hvert fald betydelig mere smertefrit på de første mange ture udenfor, sammenlignet med f.eks. min første hund.

Jamen det er de jo faktisk - seksuelt prægede på arten menneske! Men forstår hvad du mener, og kalder da også mig selv, vufferne og kattene for "flokken" i daglig tale... Men når tingene nu skal diskuteres sådan lidt i dybden, duer det jo ikke!

Stakkels Misja, håber det bare er lidt ømme muskler eller sådan noget...

Ja, der kunne mine lære noget. Håber at de lader bakken være i dag, for lillemis har tynd mave...

"Finde tryghed" og "danne flok" er to vidt skilte begreber... Finde tryghed er netop det hunde gør når de bor sammen med os mennesker, sådan helt kort udtrykt. Danne flok er til gengæld noget de kun kan gøre med artsfæller. Jeg er helt enig med dig i at hunde er flokdyr - det er alle vist. Men de kan ikke danne flok med os mennesker! Hvordan du end vender og drejer det, så er en af de vigtigste ting i en flok evnen til formering - og det går lissom ikke når man ikke er af samme art...

Jeg har prøvet noget lidt anderledes, men som egentlig bygger på samme koncept... Men måske det kan være af interesse, hvis ikke I har prøvet den før? Det går ud på at lære selve gå-pænt-delen først, og det har fordelen at det kan startes f.eks. hjemme i stuen/haven (eller andet sted hvor hunden måske ikke kører helt så meget op), for derefter at gradvist flyttes ud i mere udfordrende omgivelser. Det jeg gør er at jeg laver en "startlinie" og et "mål". Startlinien skal du bare slev holde styr på i hovedet - målet skal være noget hunden meget gerne vil hen til. En skål guffer, et legetøj, med min ene hund brugte jeg et menneske hun ææælskede! Start med at stille "mål-genstanden" på 5-10 meters afstand fra startlinien - og hunden skal være klar over hvad og hvor målet er. Ha' hunden i en halvkort line, som hvis man går tur inde i byen-agtigt. Fører og hund starter ved startlinien, få kontakt før du begynder at gå mod målet. Hvis hunden trækker - sig ingenting, men gå baglæns tilbage til startlinien. Vigtigt at gå baglæns og ikke vende om! For så har man stadig retningen, hunden må jo ikke glemme at den gerne vil hen til målet! Og selvfølgelig kanonvigtigt at man reagerer superhurtigt på trækken i linen. Tilbage ved startlinien venter man igen på kontakt, før man begynder at gå fremad igen. Dette gentager man så igen og igen... Og anstrenger sig virkelig for at holde sin bøtte, og lade hunden selv løse gåden! Lige pludselig knækker hunden koden - hvis den trækker kommer den bare tilbage til startlinien, længere væk fra målet. Så måske man skulle prøve at ikke trække..? Når hunden har knælkket koden, bygger man afstand på, så den ska gå længere, gradvist og lidt ad gangen. Efterhånd ta'r man øvelsen med til steder hvor udfordringerne er større. Og jo, når man så begynder at ta øvelsen med ud på gåturene, så får man også nogle ture der måske er korte i meter, men lange i tid! Men med denne metode, synes jeg, bli'r det slet ikke så slemt, da hunden kender øvelsen i forvejen, og som regel bare lige skal mindes om det. Når jeg ta'r øvelsen med ud de første gange, så deler jeg også turen op i 5-10 meters "portioner", forestiller mig start/mål (f.eks. hoveddør/postkasse) - og gi'r guf ved hvert mål. Denne øvelse har i hvert fald fungeret på mine to bordere, der er en race der generelt går meget dårligt i snor, og jeg har også set den fungere på mange andre hunde. Det jeg synes er genialt ved den, er at den kan pilles ned i småt, der kan arbejdes med derhjemme, så hunden kender øvelsen hjemmefra, før man "ta'r den med ud på tur". Det gør det meget mere overskueligt for føreren, for det er søreme frustrerende at forsøge at både dække hundens "gå-tur-behov", og træne gå-pænt samtidig - især med en hund der virkelig trækker! Håber nogen kan bruge det!

Ja, ulve er seksuelt prægede på ulve, de er af samme art = de kan godt leve i flok sammen, og kan godt finde sig en ny flok. Det sker vel hele tiden, da de færreste unger bli'r i flokken... Lige sådan er vores hunde flokdyr, og har man flere hunde bli'r de også en flok. Har man både hunde og katte, vil man se at de accepterer hinanden, måske endda synes rigtig godt om hinanden - men det er tydeligt at de er hver sin flok. De er ikke artsfæller, ikke seksuelt prægede på hinanden. En hankat og en hanhund vil aldrig kunne komme op at toppes da den lækreste tæve er i løbetid, vel..? På samme måde er det med mennesker og hunde - hundene vil aldrig se os som artsfæller. De kan forhåbentlig godt li' os, og forstå at vi er nøglen til mad, vand og andre livsnødvendige, eller bare sjove ting. Men at de ser os som en del af deres flok - no way...

Lækkert.... :banan:

Hvad mener du her? Dyr af forskellige arter?

Hunde er flokdyr, det tror jeg nu alle er enige i. Det er vi mennesker vel også. Vi kan bare ikke indgå i den samme flok, da vi ikke er seksuelt prægede på hinanden. Vi kan godt leve sammen, vældig godt endda - men en flok, det bli'r vi sq aldrig...

Uuuuhaaaa, kender det godt, selv om mine har kort skæg... Og så kommer katten og møsser - og bagefter opdager man den halvspiste mus der ligger på køkkengulvet... Det er sq da dejligt at ha' dyr!!!! :hjerte::hjerte:

For at kunne være en flok, vil flokmedlemmerne være nødt til at være seksuelt prægede på hinanden - ellers indgår man ikke i flokken. Simpelt og logisk...

Jeg takker - og det skal afprøves! :5up:

Nå, men stikker du mig så et navn på den mad, så det kan afprøves?? Vil meget gerne ha' hunde med normal dog-breath igen...

Næ, det ved hundene selvfølgelig ikke. Og det ved små børn heller ikke, men søreme om ikke jeg køber julegaver til både hunde og små børn alligevel! Uanset om de forstår det eller ej, så bli'r de nemlig vældig glade for sine gaver. Og det er det julen aller mest handler om for mig - at gøre andre glade, og vise at man holder af dem. Om det så betyder et kødben til hunden, et stykke legetøj til barnet, eller bare det at være sammen med familien som man ellers ser alt for sjældent... Jeg har ingen naiv tro på at mine hunde fatter at gaverne overhoved kommer fra mig (eller fra resten af familien) - jeg nyder bare at se mine hunde få en dejlig oplevelse, fra det at de får gaven, pakker den ud (jada, selvfølgelig!) til de ligger og gnasker i et ben eller leger med et legetøj. Så ikke noget med at lege barn her - bare simpel glæde, og kærlighed til mine og familiens øvrige hunde... Edit: og jeg ville da aldrig drømme om at fortælle om hundenes julegaver på nettet - de sidder sq da og læser mig over skulderen!!! ;0)

Okay, det lyder jo smart! Hvad med kattene, var de lige så glade for den mad?

Næ, det har været undervejs længe, men brød først ud her i morges... :syg: Endelig, var jeg ved at sige, for har gået og været sådan halvsløj længe, så det vil jo være rart hvis det bryder ud nu - og så forsvinder!!

Det samme her! Nej, de hjælper faktisk gerne også med opvasken! Bare ikke så godt at de endnu ikke har lært at se forskel på en opvaskemaskine fyldt med beskidt opvask, og én med ren... :hmm:

Skal de osse ha' sådan noget...? :hmm:

Det kan du liiiige tro....

Nogle har vist været i kattebakken, og har glemt at rense skægget helt for kattegrus... Afslørede i den grad, men hvad hjælper det - om lidt er de der igen... :damn::damn::damn:

Uha... Ja vi er udsatte her på Nordfyn, når der kommer fygning. Næsten heldigt (men kun næsten, for jeg keeeeder mig!) at jeg er syg så, og slipper for at køre ud...

Ej, hvor ufedt. Men godt du kom hjem! Har ikke været udenfor en dør idag (syyyg...) men har godt nok kunnet se at der fyger en hel del. Hvordan så landevejen ud?

Jeg tror det er meget forskelligt fra hund til hund, og at du må prøve dig frem. Start med at f.eks. skifte 1/4 (eller endnu mindre) ud med det nye foder. Går det fint, så kan du jo gradvis øge andelen nyt foder. Går det skidt, så ved du at du skal gå lidt langsommere frem. Jeg tror personligt at hvis man har en hund der er vant til at smage lidt af hvert, og klarer det fint, så er der ingen ben i at skifte foder temmelig brat. Men det er som sagt kun min personlige erfaring...