korvis

Nej, selvfølgelig skal man da arbejde på at fjerne racespecifikke og arvelige sygdomme, det er jeg helt enig i! Men de ting man evt. kan undgå ved at sterilisere, er vel ikke hverken racespecifikke eller arvelige? Så vidt jeg forstår er mælkekirtelkræften hormonelt betinget, og at det er netop derfor man kan nedsætte risikoen så betydeligt vha. sterilisation? Og livmoderbetændelse er vel heller ikke noget der rammer bestemte racer, det er jo en infektion..? Så der synes jeg nok ikke helt det holder som argument imod sterilisation. MVH Korvis

Fordi det at lægge sin hund i fuld bedøvelse, for derefter at skære i den, i min verden er noget man kun gør med en meget god grund. Det er edderbankeme forbundet med store risici, ligesom for os mennesker. Derfor kan - for mig - en god grund udelukkende indebære at indgrebet er noget der forbedrer hundens liv, ikke ejerens... Jeg har tæver, og ser falsk drægtighed, livmoderbetændelse og mælkekirtelkræft som værende eksempler på IMØ gode grunde for sterilisation. Mht. hanhunde ser det muligvis anderledes ud. Jeg må inddrømme at jeg har lidt svært at gennemskue hvordan du mener at neutraliseringer bli'r gjort for ejerens skyld..? MVH Korvis

Næ, det er fannerme også længe at vente! Jeg havde heller ikke bestemt mig for at der skulle gå så mange år imellem, men omstændighederne gjorde at det blev sådan, og det har passet fint i mit hundehold. Selvfølgelig kan man gå ind og styre flokken suverænt, og simpelthen se til at der aldrig kommer til uoverensstemmelser hundene imellem. Men så skal man jo gøre det hele tiden, og jeg ville f.eks. ikke lade sådan en flok gå alene hjemme uden at være godt og sikkert adskilte. Kom også til at tænke på at racer selvfølgelig også må spille ind - visse racer skal jo kunne arbejde i flok, mon ikke de har nemmere ved at også leve og bo i flok??? MVH Korvis

Forskellen for mig: En stomi ville være noget man i så fald gjorde udelukkende for ejerens bekvemmeligheds skyld. En sterilisation er noget jeg ville gøre for hundens skyld - for at undgå falsk drægtighed (hvilket så sandelig ikke er særlig sjovt for en hårdt ramt tæve), eller for at undgå potentielt dødelige sygdomme som kræft eller livmoderbetændelse. MVH Korvis

Ork, jeg kan vel ikke være ret meget yngre end nærmest nogen som helst mere...??

Har selv været storryger, og røg dengang overalt... Det var dengang man ikke tænkte så meget over det, det man mest bekymrede sig for var at det var farligt at ryge i sengen! Mine hunde har aldrig oplevet mig som ryger, og vi har ikke andre rygere i familien. Men er vi hjemme hos en ryger (altså sådan en rigtig ryger...) - så nyser og fnyser hundene, og de er helt klart generede af røgen, ingen tvivl om det. Umiddelbart tænker jeg at en hund der fra hvalp af er vant til røg, ikke vil reagere? Lidt som man selv har det som ryger - man opdager ikke hvor meget man selv, éns tøj, éns ting og éns hjem hørmer af røg (eller andre rygeres), før man selv kvitter smøgerne. Selv er jeg nu en yderst hundevenlig stor-nikotinist, og bruger snus!!! Det generer nemlig ingen, og jeg kan "ryge" hvor som helst! :banan: MVH Korvis

Har fulgt med i tråden, og er sådan set ret blank... Men, jeg tænkte på "steder"..? Du skriver at I har trænet længe på det ene sted, og kortere på det sted hvor det ikke funker. Hvor mange andre steder har I trænet, og hvordan har din hund det med at træne forskellige steder, sådan generelt? Har du en "skala" af steder, fra "nemme" til "svære", med forstyrrelser af stigende grad? (hmmm, svært at forklare på skrift hvad man mener...) Det jeg tænkte var, at hvis I kun har trænet de to steder, og ikke er vant til at hele tiden træne nye steder (altså når I træner for jer selv i hverdagen) - så kan det måske være så simpelt at det faktisk er selve stedet..?? Bare en tanke... MVH Korvis

Min første tæve blev falsk drægtig. Fik mælk og blev alment nedtrykt. I starten var det ikke ret slemt, men det blev værre med tiden - fuldstændig efter bogen. Til sidst fik jeg hende steriliseret, og det var nok det bedste jeg gjort for hende nogensinde. Hun blev en helt ny hund, eller rettere sagt - som hun var før det startede. Glad og frisk! Min nr. to har en hudsygdom, og skal ikke avles på. Min lille ny er netop meget lille, og har desuden fået denne hér "collie nose" som man vist ikke ved ret meget om mht. arvelighed, så hun skal sandsynligvis heller ikke avles på. Så på et passende tidspunkt bli'r begge nok steriliserede... @spix: Så vidt jeg ved er hverken falsk drægtighed, livmoderbetændelse eller kræft i mælkekirtlerne racespecifikke/typespecifikke problemer - men ret mig hvis jeg ta'r fejl...? MVH Korvis

Og jeg kan lige pludselig ikke se noget som helst, ikke en gang et rødt kryds...? :hmm: Nå, men hun var i hvert fald sød på billedet... Medicinen hjælper hurtigt, der er nu kun en lille hævelse i mundvigen, samt resterne af lidt tør hud og et lille bitte sår. Det er jo godt, men hvornår kommer det igen...? Og skal hun ha' prednisol hver gang? Ikke fedt at bare kunne "vente og se"... MVH Korvis

Dengang jeg fik hund valgte jeg en tæve, da min søster havde hanhunde. Vi ses meget, ta'r på både ferier og hundearrangementer sammen, og passer indimellem hinandens hunde. Derfor var det for os vigtigt, at vi ikke fik problemer, når vi satte hundene sammen, nogle gange med længre pauser imellem. Og det har vi heller ikke haft. Løbetider - jo... Men det har faktisk ikke været så farligt. Som værst har vi haft to nætter uden søvn, hvor den ene hanhund har moslet rundt, og prøvet at kratte sig ud af soveværelset. Men efter de to nætter har det været overstået, så det har faktisk ikke været det store problem (siger jeg - det var søster der passede mine to tæver på det tidspunkt... ). Heldigvis har det heller ikke givet problemer hanhundene imellem, måske fordi de har været meget afklarede indbyrdes. Jeg ved ikke om vi har været heldige, men det har været sådan med i alt 4 hanhunde og 3 tæver. Nu sidst var vi på campingferie sammen, med 2 virile hanhunde og en højløbsk Iso - ingen problemer. Jeg har heller aldrig haft problemer mine tæver imellem, har haft 3 i alt, altid to sammen. Nu er min yngste kun 13 måneder, så det kan jo stadig nå at komme, men jeg tror det faktisk ikke. Søster har haft et par episoder med sine hanhunde, men aldrig noget alvorligt. De er aldrig kommet op at slås, men har haft småkampe i "problemperioder", med lyde og skinangreb. Jeg tror at der er fordele og ulemper med begge dele - om man har én af hvert køn eller to af samme køn. Én af hvert køn bør ikke gi' problemer med kampe derhjemme, til gengæld kan man få problemer med løb - også i forhold til evt. venner/families hunde. To af samme køn kan gi' indbyrdes problemer, til gengæld er det som regel nemt at sætte sin tæveflok sammen med en velfungerende hanhundeflok, og omvendt. Skal man ha' to af samme køn, så sværger jeg til at der er en pæn aldersforskel - jeg har f.eks. haft hhv. 5 og 7 år imellem mine. Så mener jeg at man (forhåbentlig) har en voksen, moden og fornuftig hund, der uden problemer bør kunne få en lille ny ind i flokken. Så er det jo også aspektet omkring evt. træning/konkurrence... Er man mest "til hanhunde" eller "til tæver" mht. træning? Tæverne kan bli' mærkelige i og rundt løbetid - med det kan også en han der bor sammen med en løbsk tæve... Næ, jeg stopper nu, ellers bli'r det til en hel roman! Men absolut et spændende og interessant emne, som man sikkert kan diskutere rigtig meget! For der er jo ikke noget der er rigtigt eller forkert - men en smagssag... MVH Korvis

Jeg er helt vild med mine Lacrosse... :hjerte: Hampton La Crosse Gummistøvle Butik og netbutik. Hotline 30299007. Det er godt nok nærmest gummistøvle, men de er faktisk rigtig gode at gå i. Det eneste minus er, at de er lidt for tætte til at ha' på i mange timer. Jeg bruger dem til nærmest alt - stævner, gåture, træning, undervisning. Dog ikke på agilitybanen! MVH Korvis

Kender ikke lige dem der, men har erfaringer med dem fra Harald Nyborg, der ligner lidt. Og de er godt nok ikke ret tykke, da... Kanterne er heller ikke rigtig stabile, og jeg tror det er derfor mine ikke er ret glade for dem. De vil vist gerne ha' en kant de kan ligge op ad... Og så synes jeg det er TARVELIGT at linke til en side med den mest nuttede hundekurv, flettet og med ben, når jeg bare ikke har råd i denne måned!!!!

Min første hund, en lille coton, havde også allergi, hvilket viste sig i form af øreproblemer. Hun blev aldrig allergitestet, men via "udelukkelsesmetoden" kunne jeg se at hun konsekvent fik det af foder der indeholdt kylling. Jeg skiftede over til Henne Pet Food's Basic, som har fisk som proteinkilde, og det fik hun resten af sit liv, og kørte rigtig godt på det. Mine to nuværende får det også, og det fungerer super. Indimellem har hundene også fået Marcus Mühle, som min allergikerhund også kunne tåle. Hvis jeg overhoved skulle skifte foder så blev det til Marcus Mühle. Men nu er jeg jo tilfreds med Henne's, så det er ikke aktuelt lige nu! MVH Korvis

Ja, det kan jeg forestille mig - jeg synes det er svært med min 2,8 og stillestående hunde! MVH Korvis

Ork nej, som sagt hentede de nevøens i Tyskland, der er rigtig mange opdrættere! Hvad er det du ikke kan li' ved hyrdeegenskaberne? Jeg synes nemlig omvendt, at de er et stort plus for en agilityhund. Jeg ved ikke hvor meget miniaussierne har, har ikke sat mig så voldsomt ind i dem. Det kommer sandsynligvis også meget an på linier. Men synes nu mange af dem vi kiggede på, mest lignede brugslinier, sådan rent udseendemæssigt..? MVH Korvis

Njaaeee, det er vist så lidt at det næppe kan kaldes pelspleje...

Jamen jeg vidste vel at jeg skulle sidde her og være misundelig!!!! Må være lækkert... Skide gode billeder synes jeg, kan ikke lige forestille mig hvad der kunne være meget bedre..? Muligvis motiverne så, men nu var jeg jo ikke udtaget... MVH Korvis

Feeede billeder, René!! Objektiv??? Sikkert ét jeg er dybt misundelig over... :blink: MVH Korvis

Når jeg en gang bli'r rigtig gammel, og ikke orker løbe i stor klasse mere (og det varer vist ikke ret længe... ) så skal jeg ha' pudel. Troede jeg, ja! Så skulle min nevø på 12 ha' sin første egne (agility-)hund her i år. Og det skulle i hvert fald være en lille eller mellemhund, da konkurrencen i stor klasse nok ville dræbe hans interesse ret hurtigt. Både mor og moster (moi) løber med BC, og gik igang med at lede race... Og det endte med en mini-aussie, som ingen af os kendte før. Og det ser ud til at være en superlækker hund! Det er helt klart en skarp konkurrent til min pudel! Der er vist ikke rigtig nogle mini-aussies her i landet, i Sverige er der lidt flere, og også et par kenneler. Nevøens blev fundet i Tyskland, hvor der er rigtig mange. Avlsarbejdet er i top, da man prøver at få varianten FCI-godkent. Og som et ekstra lille plus, er de rimelig billige, mener at de gav under 1.000€ for nevøens..? MVH Korvis

Det tror jeg ingen hund, uafset race, kan nøjes med... MVH Korvis

Coton de Tuléar hører også til blandt bichonracerne. Jeg havde coton i 11 år, og hverken min, eller andre jeg har kendt, kan vist beskrives som hverken rolige eller ret kælne! MH Korvis

Og jeg har undervist både Lubaya og Selma i agility! Især Selma havde potentiale, men var hæmmet af sin ejer, der ikke rigtig kan løbe pga. rygskade... Dem der siger at Basenjier ikke er trænbare, skulle lige møde Helles og hendes dejlige tøser! MVH Korvis

Jeg har bordercollies, der jo også er ret aktive, og med en aktiv race er det netop nemt at få lavet alt for meget med de små hvalpe. De vil jo så gerne, og det er så taknemmeligt! Men jeg tror det kan være ris til egen r-v, da man nemt kommer til at overstimulere, eller ender med at lære hvalpen at der altid skal ske noget... Så noget jeg har lagt vægt på med min bordercollies, som hvalpe, er at lære dem at der ikke altid sker noget, og at de kan gå og lægge sig og slappe af. Motion skal din lille hvalp slet ikke ha' endnu, det komme først når de er mere udvoksede. Gåture med sådan en lille én handler mere om oplevelser og at lære at gå i snor, og ikke om motion. Da min BC var 3 måneder gik vi ikke ret lange ture, måske 2-300 meter som længst. For de fysiske udfoldelser har jeg haft min have, og andre indhegnede steder, hvor hun så har kunnet gå løs, evt. sammen med "storesøster" eller en anden "legekammerat". Dog under moars vogtende øje, så legen kunne stoppes hvis det blev for vildt... Mht. aktivering/træning, så har jeg kun trænet i bitte små sessions, måske 2-3 minutter ad gangen, afhængig af hvad vi har lavet. En søgeøvelse, hvor jeg gemmer guffer rundt omkring, ta'r selvfølgelig længere tid... Disse små træningssessions har jeg måske lavet 2-3 gange daglig da hun var helt lille, og med tiden har jeg udøget både tid og antal. Det er jo ikke tiden der afgør hvor meget aktivering hunden får af en træningssession - men hvor meget hunden skal bruge hjernen for at "løse opgaven". Ellers gik det meste aktivering for vores del ud på at slæbe hvalpen med til alle mulige og umulige steder! At opleve nye og anderledes ting, møde nye mennesker og dyr, er rigelig stimulans for sådan en lille hvalp - og en dødsens vigtig sådan! MVH Korvis Edit: min første hund var en Coton de Tuléar, og jeg gjorde på samme måde med hende. Hun var også temmelig aktiv! Hun fik endnu kortere gåture, da racen jo er meget lille.

Nåååå, så der er flere med hang til rødvin...??

Mine vovser er også for fine til at de gider udstilling... Men jeg selv øjner jo straks chancen for SHOPPING, og styrter gerne af sted hvis der er udstilling i nærheden!!! Og jeg har det samme indtryk, der er jo ikke det sammenhold man er vant til, især fra agility, men også LP. De få gange jeg har udstillet, har jeg da fået hjælp fra andre - men det har vel været så tydeligt hvilken amatør jeg var, at jeg næppe blev set som konkurrent, men en stakkel som trængte til lidt hjælp! :blink: Jeg ved ikke om jeg ta'r helt fejl, men for mig kunne det også se ud som om det lidt kommer an på racer...? Bordercolliefolkene er som regel ok synes jeg, men det er jo heller ikke en decideret udstillingsrace... MVH Korvis