korvis

Iso kan ikke klare at nogen kommer for tæt på. Kropskontakt, muligvis? Hvis han kommer til at hapse efter hende, dutte til ham med poten, eller springe op ad hende - så eksploderer hun. Altså, det er jo ikke sket endnu. Men de er de ting jeg er temmelig sikker på at hun ikke ville tolerere. Jeg har haft Terkel i snor når vi har været ude i haven sammen. Og så opsøger ingen af dem rigtig hinanden. Hvis jeg sætter mig ned med Terkel, så kommer Iso tættere på, og det var det der skete i videoen. På et tidspunkt hapser han ud efter hende, og hun hapser tilbage i luften, fint nok. Men senere samme dag fik han en ordentlig røffel, hun laver "skinangreb", kaster sig over ham, men gør ham ikke noget. Problemet er lidt, at hun ikke rigtig viser nogle advarselssignaler - hun fryser ganske kort, og så siger det ellers bare smæk. Det er ikke så meget Terkel jeg er bekymret for, faktisk mere Iso... Terkel skal selvfølgelig ikke på nogen som helst måder komme til skade - men det er også ekstremt vigtigt for mig at Iso ikke får nogle dumme oplevelser som gør hendes problemer endnu værre...

Øv øv, vi måtte aflyse mødet med Ninjamor i morgen, da hendes hvalpe er mavesyge... Men det er jo klogest at gøre det sådan. Iso lagde igen op til leg med Terkel her til morgen! Nu åbnede jeg babygitteret så de kun havde hvalpegårdsgitteret mellem sig. Igen lidt over et minut, og så fiser Iso væk. Så nu er jeg sådan set klar til at sætte dem sammen - men jeg vil ikke gøre det alene, og min have er lidt for dum til det. Jeg har en oplagt veninde til at hjælpe mig med det, og jeg håber hun kan hjælpe mig med det i dag.

I går føltes lidt som et "vendepunkt" på en måde. Terkel ændrede sig en del, synes jeg. Det var lidt som om han endelig "faldt til". Han sov ekstremt meget, men når han var vågen var det som om han var mere "rolig" og fortrolig med "rutinerne" (som vi jo ikke rigtig har endnu...). Han begyndte at i meget større udstrækning lege selv med sit legetøj i hvalpegården, og var ikke så klistret og pivet som tidligere. Og jeg tror at det var dét Iso så i går, at han legede meget, og at det var derfor hun pludselig gjorde en invit. Her til morgen har de gjort det samme, men nu havde jeg åbnet babygittret, så de kunne være meget tættere på hinanden. Så nu varer det ikke længe før de bli'r sluppet løs sammen. I forgårs aftes, da vi gik i seng, blev Iso stik tosset på ham fordi han bøvlede i sit bur og ikke ville sove. Hun vil ha ro! I går aftes var der den samme bøvlen igen - men Iso blev ikke nær så sur. Hun kom stadig med først lidt brummen og så et VUF!, men slet, slet ikke på samme sure måde. Så der er forhåbning om at hun bløder lidt op, og med tiden accepterer mere fra ham, ting som normale hunde ville acceptere.

Jeg lod Frostie se Daiwa da hun var død, men lod ikke Iso se Frostie. Og det var begge bevidste valg. Daiwa og Frostie havde et rigtig godt forhold, hvor Daiwa klart var den der styrede, så jeg tænkte at Frostie kunne ha' brug for at se at hun nu var væk. Iso og Frostie havde jo et dårligt forhold til sidst, da Frostie var syg og de sloges, så jeg tænkte at Iso ikke havde behov for det. Og i begge tilfælde har det vist været det rigtige. Ingen af mine har ledt efter "den anden", men har faktisk nydt at være alene...

Jeg er bare SÅÅÅÅÅÅ lettet!!! Før det med Frostie var Iso jo en helt normal og meget sød hund. Frostie havde f.eks. aldrig brug for at opdrage på hende. Og hendes indgangsvinkel til Terkel har jo været venlig fra starten af. Hun har aldrig knurret af ham, eller på anden måde vist at hun ikke ønskede hans tilstedeværelse. Men han skulle bare ikke komme for tæt på... I dag har vi så holdt lidt "hjemmedag", hvilket har kunnet mærkes på Terkel. Han har sovet vildt meget, virker mere hjemmevant - og så er han begyndt at lege rigtig meget med sit legetøj. Jeg er ikke i tvivl om at Iso har iagttaget, og pludselig har set at han ikke er en trussel. Og så kommer den Iso frem som jeg ved er der - en meget sød hund. Men desværre med nogle skrammer på sjælen. Jeg er så glad, så glad!!!

Jaaaaaaaa!!!!!! For lidt siden skete dette!!!! Jeg lover - jeg græd... Tårerne trillede simpelthen... [video=youtube_share;shROYrbtvrE]

Så skal vi til Ninjamor på søndag!!! :banan: Det bli'r bare så rart at få et par erfarne øjne på dem... Og så har Terkel trænet i dag! :5up: Han er nu klikket ind, og vi er startet på at shape snudedut på et plasticlåg. Og det så faktisk ud til at han fangede det til sidst! Det bli'r jo til nogle ultrakorte "træningspas", for han er jo meget lille endnu. Vi har også trænet alene-hjemme, først 1 minut, så 2, og til sidst 3 minutter. :5up: Efter "al træning" syntes jeg jo han burde være træt, men næ nej... Meeen, der gik nu ikke ret lang tid, så sov han alligevel som en sten...

Og så synes jeg også at det ødelægger debatten, at vi har forskellig opfattelse af hvad begrebet "menneskeliggøre" står for. Jeg ser det som søster lagkage (tror jeg det var..?), at "menneskeliggøre" en hund er når man tror at den tænker og reagerer som et menneske. Ikke at man lader den få del af menneskenes vaner som f.eks. sove i sengen, få en lille rest af en is, etc...

Det er der nok ingen der er uenig med dig i! Men du vil ha' det til at hvis vi kalder vores hunde for piger/drenge, så er det uværgerligt den vej det går, og det er i hvert fald jeg uenig i. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at i nogle tilfælde er det omvendt! I nogle tilfælde tror jeg, at det har været nemmere for en del hundeejere at "bløde lidt op", når de hører at andre har et temmelig afslappet forhold til at være lidt "pjattet" i omgangen med hunden. Jeg tænker f.eks. på hundeejere som hænger lidt fast i gammeldags træning, eller førere (typisk mænd), som har svært ved at "slippe løs" til agilitytræningen. Jeg er også enig med KimJ i, at en debat om emnet herinde er temmelig dødfødt fra start af. HF består jo til størstedelen af folk som virkelig er hundetosser, og som har fordybet sig godt og grundigt i den del af hundeverden som har fanget os hver især. Vi behøver ikke at "oplyses" om at vi er ved at grave vores egen - og hundenes! - egen grav, pga. at vi kalder dem for piger/drenge. For vi kender allerede alle fagtermerne, kender hundenes behov, og er nok ret sikre på at vi gi'r vores hunde et godt hundeliv. At det er en god ting at oplyse andre er absolut en god ting. Og det gør mange af os allerede, da her er både instruktører, adfærdsbehandlere, besøgshunde osv., osv. Men hver ting til sin tid, og så er jeg altså lidt enig med dem der mener at det ikke er vores pligt som alm. hundeejere at partout lære alle "uvidende" at det altså hedder tæve og ikke pige!

Tandskifte og ører hænger sammen, ja! Og det er ved tandskiftet man tit kan ane hvordan ørerne kommer til at se ud. Nogle af os har så bare vidst det fra start af...

Iso og Terkel altså... I går viste Iso alle tegn på at hun gerne ville komme tættere på Terkel. Så da vi sad ude i agilityhaven og hyggede skete dette: Fin reaktion af Iso, helt normal. Lidt senere var vi igen ude i haven, Iso løs og Terkel i snor. Jeg ser ikke hvad der udløser det, men Iso ryger på Terkel, som hyler som en stukket gris. Eftersom jeg har ham i snor stikker de ikke af fra mig, så jeg kan snildt bare skubbe til Iso og sige (i normalt toneleje) "stop det, Iso", og hun stopper. "Normalt" ville hun være totalt rystet bagefter, det er hun ikke nu. Hun går hen og snuser rigtig meget til det sted hvor det skete, og bagefter kommer hun til mig og er helt vildt klister, hun klatrer nærmest op på skødet af mig (selv om jeg sidder med Terkel). Lidt som om hun godt ved at det ikke var helt godt det der skete. Terkel har overhoved ikke taget skade, og der var ikke en dråbe savl på ham, så det har helt sikkert bare været lyde. Det går bare så satans hurtigt, så jeg når ikke at opfatte hvad der egentlig sker... Her til morgen sidder jeg med Terkel i hvalpegården, og Iso vil gerne komme ind i køkkenet. Jeg lukker hende ind - og så går Terkels ressourceforsvar i gang, og han prøver at lave udfald mod hende! Hvilket han altså ikke fik lov til. Så ville Iso bare ud af køkkenet igen... Det er virkelig ikke godt at ha' dem sammen på den her måde, ikke for nogen af dem. Terkel får ikke sat grænser, hans ressourceforsvar bli'r bare større, og han får ejerfornemmelser over både hvalpegård, legetøj - og mig! Og Iso lærer ikke at hun så let som ingenting kan styre ham, for i virkeligheden har han jo stor respekt for voksne hunde. Men jeg ved ikke om han kan mærke at hun er usikker? Jeg håber virkelig at Ninjamor har tid til at se os snart, for vi er virkelig nødt til at komme videre herfra.

Iso og Terkel har også haft en rigtig god dag i dag! Vi har været en del ude i haven, hvor jeg har siddet med Terkel i snor, og samtidigt kunnet kaste lidt med legetøj til Iso. Hun har faktisk lignet én der snart kommer med en lille invitation til leg! Og så har vi gået lidt tur. Her til aften fik vi så lidt besøg, og så kørte både Terkel og Iso lidt op. På et tidspunkt blev Terkel for vild, og så viste Iso tænder og knurrede, hvilket han respekterede sådan nogenlunde. Lidt senere skete det desværre igen, og så blev hun rigtig sur! Så fik han et ordentligt vuf også, og et klaps med tænderne i luften... Terkel ta'r det ok, men det er lidt synd Iso skulle skubbes over kanten når det går så godt lige nu. Meeen, jeg tror nok det skal gå alligevel.

Æhmmm, det er jo lidt dét det gør... Ikke sådan rigtig hyl, men han piv eskalerer til en slags hyl-skrig. Og de situationer prøver jeg selvfølgelig at undgå. Men 100% kan ikke lade sig gøre. Det er dog blevet bedre. okay! Jamen i dag har Terkel været passet hos en veninde, som også har Terkels morfar og to andre "slægtninge". Han har været i haven hele dagen (dvs de ca 4 timer han blev passet) og har haft det super! Hun er også en skide god fotograf, så der ligger nogle fine fotos på min FB-væg. De er copyrightede, så kan ikke lægge op her. Der er fremskridt i bilkørslen, han har ikke været køresyg i dag, og både ud og hjem peb han kun i et par minutter, så var han ellers stille. Han har også sovet helt alene i soveværelset (i sit bur), to gange endda. Han skal godt nok puttes lidt, men så har jeg faktisk kunnet gå rundt i resten af huset! Og så har jeg i dag kunnet lave rigtig mad til mig selv, for første gang siden Terkel kom! billedet kommer vel på hovedet, men bedre end ingenting...

Det håber jeg søreme også! Han slapper fint af så længe jeg er der, og sover fint. Men går jeg bare få skridt fra køkkenet så kan det høres! Til gengæld går det super med buret. Når jeg kan se at han er sove-træt, eller er faldet i søvn, så lægger jeg ham i buret. Der er betræk på ca. 2/3 af det, og han lægger sig helt ind i "hulen" og sover.

Hvorfor skulle det være en uskik..? For mig er det bare et udtryk for at man holder af sine hunde. Mennesker har det jo med at lave kælenavne til dem de holder af, og det er da lidt det samme når vi kalder vores hunde for piger, tøser eller bassemand... Af den grund bruger man det jo ikke altid, som f.eks. hos dyrlægen el. lign., men mere i hverdags-hygge-snak. Lige som man ville gøre det med menneske-kælenavne.

Det går rigtig godt med Terkel! Men hold da op han piver..!! Men det går vel over. Det går rigtig godt at "gå tur", både alene og sammen med Iso. Hun opsøger ham ikke udenfor, men kommer gerne hen og hilser på ham herinde, hvor der er gitter imellem dem. I starten gik hun væk når han stillede sig op på bagbenene, men nu må han godt uden at hun går væk eller blir sur. Lige nu sover begge, og så kan jeg HF'e lidt! Ellers skal jeg godt nok være hos ham hele tiden, ellers piver han. Men det blir bedre, for lidt siden kunne jeg gå ind i soveværelset og skifte tøj uden at han peb!

Det er bare den største lettelse! Nu er vi lige gået i seng, og Iso har lagt sig under sengen, selv om det er meget tæt på hans bur, og hun siger intet til at han peb før han faldt i søvn igen. Før hun la sig ind var hun henne ved buret og logrede ad ham. Det er bare så fedt at det går så godt!

NU er Terkel kommet hjem! Jeg kunne jo først hente ham efter arbejde, så det blev ret sent, vi var vel hjemme ved 20 - 20.30. Iso har taget rigtig godt imod ham, med logrende hale und alles! De har mødtes udenfor i snor, og så har de snust til hinanden igennem gitter herinde. Det var virkelig en lettelse at Iso's "udgangspunkt" er nysgerrig/glad/sød/logrende hale. Terkel har været en del pivende, ikke så underligt. Så jeg har siddet med ham i hvalpegården det meste af tiden. Han var ret overtræt til sidst, men endelig tog batterierne slut og han faldt i søvn. Med hovedet i vandskålen! Han er ulækkert sød, og de ører altså... Nu er jeg dødtræt, og skal hoppe i seng. Det gælder jo om at ta' tilfældet i agt, nu hvor han sover!!! Har taget lidt flere billeder, og video af Iso's og Terkels første møde, håber at jeg på et tidspunkt får tid til at redigere og lægge op...

Nevøens miniaussie mente dyrlægen jo havde noget à la ADHD, og en venindes gamle hund fik også en "bogstavs-diagnose"...

Problemet med det er, at man risikerer at hunden ikke vil sk*de på andet end sand... Eller hvad man nu vælger af "anderledes underlag". Det gør måske ikke så meget hvis hunden aldrig er andre steder end hjemme - men vil man gerne ha' den med alle mulige steder (konkurrencer, ferie, familiebesøg etc.) kan det bli' til et problem. Og jo, der findes faktisk en del af de hunde, som har vænnet sig til at sk*de på et bestemt underlag, og derefter nægter at gøre det på andre! Vil man ikke ha' hundelorte i haven er det nemmeste vel bare at enten lufte den udenfor haven, eller at samle op efter den.

Der ser supergodt ud, og fedt at du opdagede at man faktisk kan ha' det skideskægt, selv om der sker fejl undervejs! :5up: Iso og Terkel er helt sikkert med på krammere!

Julie er bare så sød, så det var da godt du gjorde det! :5up: Har godt set videoen på FB - det ser super ud! Kæmpe stort tillykke!! :banan: Der kan du da bare se at du ikke skulle være så nervøs!

Hey PP - er du til stævne sammen med Julie/Toonie fra Fyn?? Hvor fedt!!

Iso syntes godt nok også at kattene var farlige og klamme i starten. Men så... I dag har hun stor respekt for Lui, og går indimellem i buer om ham. Men har de været fra hinanden i løbet af dagen skal han snuses bagi! Og det er også ok med ham. MissMis, som hun krammer med på billedet, er hun ikke spor bange for. Men de er ikke fuldt så tætte mere som den gang, selv om de fint går sammen. Men det er nok mest fordi MissMis ikke er så forelsket i Iso mere, og lader hende være i fred...