Hop til indhold

korvis

Members
  • Antal indlæg

    23.526
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    9

Alt der er opslået af korvis

  1. Topsejt! :5up: Men... Jeg lærer aldrig at forstå det dér Crufts... Hvorfor er hun med i british open, og ikke i den internationale?
  2. Har prøvet at tegne det her, dog ikke med præcise mål eller noget. Jeg har ham på min venstre side fra det første spring. Efter de 3 spring skal vi videre til venstre på tegningen, så det havde været oplagt at lægge et blind efter spring nr. to. Han går fint bag om springet, men hvis jeg ikke følger ham rundt hele vejen så springer han ikke, men står bare stille og kikker på mig. Eller også stopper han og vender om i den retning han kan se jeg jeg er på vej videre i. Men det skal nok bare trænes på et spring, så kommer det...
  3. Nej, han kan sagtens ta' et spring bagfra, har det på kommando som sådan set fungerer fint - det handler om hvor jeg er placeret. Iih, det bli'r svært at forklare... :hmm: Tænk at du kommer lidt fra siden og skal ha' ham bag springet på den fjerne vinge, og så fortsætte i samme retning. Dvs. at han skal runde vingen helt. Hvis jeg drejer hele vejen rundt med ham går det fint. Men skal jeg lægge et kryds på, og bevæger mig den mindste, så springer han ikke over. Men jeg vil tro at vi bare skal træne det lidt, vi har faktisk ikke rigtig haft den før så det er ikke så underligt. Hehe, Terkel er alt det Iso ikke er - desværre har han heller ikke (endnu?) hendes gode sider!
  4. Og så var Terkel til træning i morges igen. Dog ikke ret meget at prale af... Da vi kom på banen første gang var det som om det var en helt anden hund jeg havde med, han var helt vildt underlig. Normalt kigger han jo meget op på mig - nu var det ikke nok, han vendte op mod mig?! Og han kunne slet ikke finde ud af noget som helst, og hørte overhoved ikke hvad jeg sagde. Meget ulig min normale Terkel! Han fik en pause, og på vej ud til bilen slog det mig at han måske skulle af med noget..? Og det skulle han da! Så gik det pludselig meeeget bedre at løbe agility! Men vi har nogle steder hvor vi lige skal ha' fat igen - at blive på felterne, ikke bare stoppe op, og så skal slalommen ha' en ordentlig omgang. Han ta'r sin slalom, men vi skal kigge på de helt svære indgang, og så er jeg altså nødt til at kunne løbe foran ham i slalommen. Jeg skal simpelthen køre DVD 2 af 2x2, det har jeg ikke gjort med ham. Og så har han aldrig rigtig fanget det der med at ta' et spring bagfra hvor jeg står sådan at han skal springe mod mig, hvis det er forståeligt? Den skal vi også lige ha' kigget på.
  5. Jeg melder ikke til Dania...
  6. Og jeg kunne holde til det i går! :5up: Men det var heldigvis en bane hvor man ikke skulle løbe ret meget, til gengæld kom min hjerne på arbejde... Det er jo en lille hal, så man skal flere gange over de samme forhindringer, og så har jeg lidt svært ved at huske banerne... Så også i går! Vi startede med at løbe nr 1-16, og arbejdede på det, og så tog vi nr 16-31 og arbejdede på det. Til aller sidst måtte vi vælge om vi ville prøve at løbe den hele, eller om vi ville vælge en del at arbejde lidt mere på. Det var egentlig gået ret godt for os med de to halvdele, og jeg trænger virkelig til at træne det med at huske baner/handling, så jeg valgte at prøve den hele. Og det blev filmet. :5up: Terkel snyder i den første slalom, men da fokus var på mig og min hukommelse løb jeg bare videre. Lidt senere får jeg placeret mig forkert, så jeg får trukket ham over et forkert spring. Det hyler mig lidt ud af den, så jeg springer en krølle af banen over, og går direkte på slutstrækningen. Men jeg huskede sgu hele 24 forhindringer! :banan: Jeg er jo ikke så vant til at løbe lange og lidt svære baner, da Iso og jeg ALTID laver fejl undervejs. Så jeg er mest vant til at nørde på kortere sektioner, og så at løbe klasse 1/2-stævne-baner. Så det er virkelig noget JEG har brug for at træne! Terkel er jo bare høflig og dygtig, vi skal knokle lidt på at "af-sensivisere" ham i slalommen, at han går ud i første slalom er fordi jeg får presset ham lidt for meget. Og så kigger han jo på mig heeeeeele tiden... Efter hver fårking forhindring... Og derfor går det heller ikke ret stærkt, han er jo ikke den der har aller mest drive og fremadretning. Men det kommer vel med tiden.
  7. Her er jo vinterferie, så vi får trænet en del for tiden! :5up: I går aftes var Terkel og jeg i hallen for at nørde lidt springteknik sammen med to søde piger fra klubben. Ikke at Terkel som sådan trænger, men det skader jo aldrig - og desuden kedede han sig ret bravt... Ellers havde jeg nok hellere taget Iso med. I aften står den på undervisning hos AB, sammen med hans to søskende. Jeg er desværre liiiidt skrantende, vågner hver morgen med hovedpine og lidt blodsmag i halsen, og får spaghettiben af mindste anstrengelse. Så jeg håber at jeg kan holde til det i aften. Får nåle i morgen, så jeg forhåbentlig er ok igen til træning på lørdag.
  8. Her vest for bæltet er der to klubber der regelmæssigt afholder DKK-stævner, og de bruger vist også hjælpere fra klubben. Det gjorde vi også på Fyn, da vi afholdt DKK-stævner. Nu holder DcH Højme et DKK-stævne i sommer, og der går jeg da også ud fra at vi fra klubben hjælper. Så herovre er det i hvert fald ikke normalt at man som løber også kan melde sig som hjælper. Er det anderledes på Sjælland?
  9. Og klokken meget tidligt i morges var der tid til Terkels ugentlige træning i klubben! Han er godt nok en prøvelse for tiden, så vi kæmpede en del med hans snusen, og der sker da lidt. Ellers fungerer det meste - men pludselig havde han glemt at man skal stoppe på felterne. Eller rettere sagt kun på vippen. Det nørdede vi så lidt med, og så var det som om han lige pludselig huskede det igen. Ellers er han jo generelt bare dygtig og artig på banen. Når han ikke lige pludselig ikke vil komme med legetøjet, eller når han prøver at knurre ad mig når jeg vil ha' at han skal slippe legetøjet... Ung hanhund, suk... Men agilitymæssigt har jeg ikke noget at brokke mig over, han har godt nok et godt hoved.
  10. Der er helt sikkert god stemning blandt alle hjælpere, og det er flot at alle får bonner! Klubben - deriblandt du - gør meget for at stævnerne skal køre på skinner, og det gør de også. Og selve hjælperopgaverne (tidtager/dommersekretær etc.) fungerer upåklageligt. Men så er der nogle få der lykkes forsvinde, eller bli'r pludselig døve/blinde, når der er brug for noget hjælp der går ud over de hjælperopgaver de har fået tildelt. Og det er sgu lidt trist...
  11. Iiihhh, vi startede dagen med to timers træning i hallen - dejligt! Den oprindelige plan var at Rikke/Trixie og jeg skulle træne sammen, men så blev hun syg... :syg: Heldigvis fandt jeg én der ville træne sammen med mig, for det ville jo være tosset at sidde på hallen alene i to timer, og så er det jo mere hyggeligt hvis man ikke er helt alene! Iso fik mest bare løbet for sjov og aktivering, men hun var nu helt fornuftig at løbe med. Terkel fik trænet de ting jeg havde planlagt, bl.a bagkryds, slalom og tyvstart , og så fik vi repeteret lidt på hans to "grundmoves" da han lige pludselig ser ud til at ha' mistet det ene... Så en rigtig god og fornuftig gang træning. Men for filan det var koldt!!! Jeg fryser stadig, selv om det er halvanden time siden jeg kom hjem, og jeg har spist en stor portion varm suppe! Jeg glæder mig godt nok til det bli'r udendørssæson og varmt igen... I morgen tidlig har Terkel træning, så skal vi på den igen! :5up:
  12. Nå, så fik Iso IGEN stjålet min sidste stump parmesan, som jeg IGEN glemte på køkkenbordet. Og jeg må spise det sidste af hokkaiodsuppen uden...
  13. Gud, er der allerede gået næsten 3 år siden vi så den sidst?? Så er det da absolut på tide den kommer frem igen! :5up:
  14. Kan sagtens sætte mig ind i det med bagfrahandling og langtspringende hund - har jo det samme med Iso... Og så kan jeg jo ikke andet end at anbefale AB, hun er fantastisk. Virkelig eminent til at se både hund og fører lige dér hvor de er, og har løsninger til alt. Så selv om det er pænt langt tør jeg love at det er dét værd. Hun har faktisk kurser her i februar og marts, det kunne måske være værd at prøve? http://active-dogs.dk/produkt-kategori/kurser/
  15. Det var også mangel på hjælpere der var det største problem da vi lavede stævner i dkk-kredsen her, det var helt håbløst at få hjælpere nok. Her i weekenden var der vistnok hjælpere nok, i hvert fald til de faste opgaver. Men til "resten" (sætte op/ned, bygge bane) var der pludselig ingen. Ved ikke om der måske skulle være et ekstra team til den slags, for de små pauser imellem klasserne er jo de eneste tidspunkter hvor hjælperne kan gå på toilet, få noget at spise etc., så jeg forstår godt at nogle smutter et øjeblik der. Nu ved jeg ikke hvor i Jylland du bor, men der er da mange dygtige handlere i Jylland? Hvad med f.eks. Morten Juhl? Eller Carsten Højby? Berit Bilde? Sanne Ammitzbøll? Og der er sikkert flere. Selv går jeg hos Ann-Britt ca. en gang om måneden og det har hjulpet helt vildt meget for Iso og mig. Bare det at der er plads til at nørde og gå i dybden med de grundlæggende problemer er guld værd.
  16. Det er bare stor forskel på små og store hunde, og det kan være svært for en træner at forstå den forskel, hvis ikke de har prøvet det på egen krop. Det er helt forskellige ting der er nemme/svære, og har man udfordringer er det virkelig en hjælp med en træner der ved 100% hvad man slås med... Har du ikke mulighed for at ta' en enetime eller to ved nogen der kan de store hunde? Eller tage på et kursus? Ej, du er da jordens sødeste hundemor... Tænder er søreme da ikke det første man tænker på, når hunden lige pludselig teer sig underligt! Så det er da flot at du opdagede det med tanden i det hele taget. Og så hjalp det jo Luna meget, at jeg løftede hende op - det ææælsker hun jo! NOT!!! I har rykket meget, vil jeg sige! :5up: Lige det med at han falder af balancen er ikke kommet med på videoen - håber ikke det var for voldsomt! Men han ta'r den jo fint, omend lidt forsigtigt, i det der er første løb på videoen. Så forhåbentlig er han ikke blevet alt for forskrækket. ------------------------------------------ Jeg har også været til stævne i dag - dog som hjælper! Og jeg kan ikke lade være med at være lidt skuffet... Ikke over løberne! Men hjælperne. Der var da pænt mange der havde meldt sig som hjælpere, det er jo fint! Men for filan altså, nogle skal virkelig sparkes i gang og ha' fortalt ALT hvad de skal gøre! Hvorfor fanden kan folk ikke selv se at der er brug for hjælp? Mellem højdeklasserne, hvor der skal sættes spring op/ned - dommeren står på banen og gør tegn med hænderne, og INGEN løber ud for at hjælpe??? Ombygning af banen mellem klasserne, der går 2-3 mand på banen - inklusive dommer! - og ved sidelinjen står der indtil flere hjælpere der ikke laver en skid for at hjælpe?? Da vi endelig er færdige med stævnet, og ALT skal pakkes sammen - så snart selve forhindringerne er pakket sammen forsvinder folk, selv om der er masser af andre ting der skal pakkes sammen, bl.a. et helt køkken?? Jeg ved ikke om det bare er mig der er blevet godt "stævne-opdraget", eller om det er noget med den lidt yngre generation (for det er generelt de yngre det gælder...), men hvis ikke de lærer det så har vi snart ingen stævner, pga. manglende hjælp...
  17. Terkel og jeg var nede i hallen at træne i går formiddags, sammen med Trixie83 og Terkels helsøster fra tidligere kuld. Og nøj, vi var flittige og gode! Næste gang skal vi også huske at filme lidt... Nå, men vi fik trænet rigtig godt, det var nogenlunde den samme bane der stod i hallen, som da vi sidst havde undervisning af AB, det var rigtig godt at kunne terpe lidt mere på de ting vi gennemgik der. Udover banen fik vi også kigget på et bagkryds, som Terkel af underlig grund aldrig har fået lært... :hmm: Men nu kan han det snart! Slalommen fik også en lille tur, Terkel har ret svært ved at jeg kommer foran ham, men det gik nu egentlig ret godt i går. Det var virkelig fedt at få en god gang træning i går, da Terkels holdtræning i dag er aflyst pga. stævne i klubben. Og superhyggeligt med det gode selskab! :5up:
  18. Det skaljeg huske! :5up: Jeg havde også kun to løb pr. dag, nu du siger det... Så er det måske ikke så underligt jeg ikke har nogle videos, der var jo ikke så mange chancer. Jaaa, det var så fedt at der var så mange hjælpere uden hund! Jeg slap heldigvis også, det var sgu rart når jeg nu havde hvalp med.
  19. Sådan havde jeg det jo lidt med Frostie og Iso, de var ikke ret forskellige - Iso kan dog mere end Frostie kunne. Men Terkel er bare totalt anderledes... Med Iso har jeg altid skullet kæmpe for at få hende til mig, ellers farer hun ud og ta'r de forhindringer hun selv finder. Artige Terkel spørger mig før hver eneste forhindring, så ham skal jeg peppe lidt op, og skubbe ham væk fra mig hele tiden. Til gengæld har han kommandoer - som jeg kan stole på at han udfører! - og det er altså rart. Det er svært med to så forskellige hunde, men nu begynder Terkel faktisk også at være rigtigt sjov at løbe med, så lige om snart har jeg to sjove agilityhunde!
  20. Gode trænere betyder ALT!!! Og at gå hos en træner man ikke er enig med, eller en der bare ikke er god nok/ikke kan gi' en noget, er virkelig dræbende for motivationen... Det har jeg heldigvis ikke oplevet til agility, kun til andre aktiviteter.
  21. Ha ha - min hjerne er jo ved at være sit majet unge selv igen, takket være akupunktur m.m.! :5up: Det gik skide godt, hvis jeg skal sige det selv!! :banan: Jeg kunne faktisk godt omstille mig, kan ikke huske hvor mange gange jeg var på, tror 2 gange med hver hund..? De er viiirkelig forskellige at løbe med, men det gik sgu fint. De var også virkelig seje begge to, Terkel fik en lidt lettere bane end de andre, men der var udfordringer for dem begge og de gjorde det virkelig godt. Nu er de godt nok trætte, og her er dejligt stille...
  22. Jeg har haft blod på tanden allerede før jeg fik hund! Har været superheldig med trænere generelt - lige med undtagelse for den periode hvor jeg ikke havde noget sted at træne med Frostie. AB har også gjort helt vildt stor forskel for mig, det er til største del hendes fortjeneste at Iso og jeg endelig rykker lidt, selv om vi også har haft rigtig gode trænere i klubben. Og nu er Terkel jo også kommet på hold hos en træner vi er vildt glade for! :hjerte:
  23. Hold da op..!! Det er jo så langt ude at man ikke ved hvad man skal sige! Heldigt at ingen af jeres hunde er blevet syge, hvis de nu har manglet vaccination.
  24. Hmm, så kommer min hjerne vist på en prøve i aften... Vi har jo et lille hold der får undervisning hos AB en gang om måneden, hvor jeg løber med Iso. I aften er der så én der har meldt afbud, og så har jeg fået lov at ta' Terkel med også, så jeg skal løbe med begge hunde. Det bli'r sgu spændende at se om min hjerne kan klare at omstille sig mellem de to!
×
×
  • Tilføj...