-
Antal indlæg
23.526 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
9
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af korvis
-
Man kan åbenbart downloade en gratis kindle-app på amazon... :hmm: Og det ser ud som om det er det MM har gjort, ud fra hendes FB.
-
Ja, det var det jeg så også opdagede...
-
Neeejjj, fandt det alligevel ikke!!! Er det en alm. pdf-e-book, eller andet?
-
Okay, fandt det selv...
-
Sanne ville f.eks. være et oplagt valg. Eller Amocca, hvis hun er i nærheden? Wut..? Hvor??
-
Synes det er vildt svært at rådgive om hvad man kan træne... Især når man ikke kender hunden. Så hvad jeg faktisk ville råde dig til var, at se om du ikke kunne ta' en enetime, så ville du helt sikkert få en masse gode råd og hjemmeopgaver. Jeg vil tro at du allerede har en hel masse i bagagen som vil være til stor nytte i agilitytræningen. Læsestof er der faktisk ikke så meget af som man kunne tro, men den der hedder "Agility right from the start" er rigtigt god.
-
Ja, det må være stor forskel at gå fra Jessie til Cooper/Sidney! Sidney og Iso lyder som om de har mange ting til fælles. Genkender det med at være "på" og "i ro" samtidigt... Ikke nemt! Synes Cooper ser virkelig god ud! Tror helt sikkert der kommer mere fart på hans slalom. :5up:
-
Iso og jeg har været ude at træne sammen med Labfan herindefra! Og vi fik vist trænet rigtig godt! Det er bare lækkert når man har al tid i verden, og kan nørde alt det man lyster... Og så er Labfan bare rigtig god til at hjælpe mig, forhåbentlig kan jeg en gang imellem også komme med noget hun kan bruge til noget. Vi hygger i hvert fald! Som sædvanlig havde Iso og jeg selvfølgelig problemer et sted hvor andre nok ikke ville ha' det. Sådan er det bare tit med os! Men vi fik vel løst det nogenlunde til sidst. Iso er ellers rigtig god for tiden, slalom og felter er ikke noget jeg overhoved tænker på, de fungerer bare (ajmenalså, hvor er det bare en dejlig fornemmelse, efter mine to gamle bøllehunde!). Hun river et spring i ny og næ men det er sleeet ikke som før, og vi misforstår sjældent hinanden. Når det går galt så er det stort set altid fordi jeg ikke er på i hovedet, ikke har timingen i orden, eller simpelthen har valgt en dårlig handling som ikke passer hverken Iso eller mig. Faktisk er det også efter hånd sjældent at jeg ikke når tingene, jeg klager ikke så meget mere over at jeg er for langsom. Og det er jo fordi jeg har "sluppet kontrollen" mht. hendes nedrivninger. En helomvending inde i mit hoved, simpelthen. Iso kan dog køre sig selv helt op i en spids, hvis vi starter træningen med at stoppe og stoppe, fordi noget går galt. Men jeg er begyndt at kræve af hende at hun selv ta'r sig ud af det mode - og det gør hun sgu. Hun er vist ved at være voksen og moden! Som Iso og jeg har det på agilitybanen lige pt, er hun bare alt jeg kunne drømme om... En helt fantastisk agilityhund i mine øjne! At jeg selv så ikke kan stå mål med hende, som handler, er jo bare ærgerligt. Men vi har det fandeme sjovt! :5up: Knuselsker virkelig den hund...
-
Ejmendugodeste, hvor nuttet kan man være...
-
Tror faktisk også det er lidt af begge dele... Har set nogle af hans videos, bl.a. også dem der kom som "svar" på ret hård kritik i div. FB-tråde på et tidspunkt, og han virkede faktisk ret ærligt og oprigtigt uforstående i visse dele. Men tror også helt klart han har øjnet en "nem" måde at tjene penge på...
-
Tillykke med ny vaps! Og deeeejligt at vi er flere quinder i vores bedste alder!
-
Uha, jeg var godt nok også glad i låget da jeg skrev det! Så glad på venindens vegne, og så fedt at få den oplevelse med...
-
Jaaa, agility er bare fedt igen!!! :banan: Jeg var godt nok kørt sur i det på et tidspunkt..! 'er for at du holder!
-
Elsker altså 2x2... :hjerte: Der er især to steder i processen jeg er helt vild med at se - det første er dér hvor hunden pludselig fanger slalombevægelsen på 4 lige pinde, det andet er dér hvor man sætter 2x6 pinde sammen og hunden for første gang gennemfører en hel slalom... Får nærmest gåsehud hver gang jeg ser det. Og her til aften skete det senere så for venindens hund, det var bare SÅ fantastisk at se!!! Man kan næsten se hvordan hunden lige pludselig vokser et par størrelser, og forvandles fra hvalpehjernet lalleglad unghund til voksen agilityhund, sådan lige pludselig! Fantastisk... Iso har ageret prøveklud på mit hold i aften, for én der måtte komme uden hund. Iiiih, hun syntes det var sjovt! Demohund var hun også, og så skulle kursisterne selvfølgelig "teste" os... Så Iso har udført de vildeste stunts på en slalom! Bl.a. måtte jeg sende hende i en slalom på nok 20 meters afstand, hvilket hun bare gjorde, i god fart. Elsker min lille glade arbejdsmyre...
-
Ikke en chance i verden at jeg kan følge med Iso! Men jeg trøster mig med at der er mange andre der heller ikke kan, også sådan nogle der kan løbe stærkt... Og jeg ER faktisk blevet lidt bedre til at løbe på det seneste. Ikke at jeg ved hvorfor eller hvordan, men det er jeg!
-
Det er lige præcis al den løben der har holdt mig fra at søge kurser/undervisning hos Natasha... Det ER jo ikke lige mig, vel..? Men syntes hun var så god til ungdomscampen, at jeg alligevel vil prøve det. Hvem ved, måske har hun også løsninger til ældre og lidt langsommere damer? Følger dig jo på FB, dejligt at I er kommet så godt i gang! :5up:
-
Jo, selvfølgelig er Garrett principfast, som sådan. Det var måske også et dumt ord at bruge... Jeg mente mere at hendes handlingssystem ikke umiddelbart ser ud til at være enormt "principstyret", forstået på den måde at der kun er én måde at gøre tingene på. De forskellige moves, måske. Men ellers ser det jo ud til at "alt er tilladt", og mange af tingene er jo som sagt slet ikke nye, eller hendes egne. Må tilstå at jeg ikke er ret meget indsat i One Mind... Synes simpelthen de er for dyre, og så har jeg en idé om at det er en løbestil der slet ikke passer til mig...
-
Tror det er vildt forskelligt fra hund til hund... Da Daiwa blev aflivet fik Frostie lov til at snuse til hende. Eller, hun fik muligheden, men gik bare lige hurtigt forbi hende og vejrede lidt i luften. Hun viste aldrig tegn på at lede efter Daiwa bagefter, eller at savne hende. De var ellers rigtig gode venner og havde et virkelig godt forhold. Da Frostie blev aflivet havde Iso og Frostie et meget dårligt forhold, og Iso kom ikke med for at snuse til Frostie. Iso har heller aldrig vist tegn på at savne Frostie. Det er måske forkert sagt at de havde et dårligt forhold, for de kunne egentlig godt li' hinanden. Men Frostie var syg, og den situation kunne ingen af dem tackle. Havde Frostie været rask er jeg overbevist om at deres forhold havde været lige så godt som det var før hun blev syg. Mine tanker bag at gøre som jeg gjorde var, at Frostie godt kunne komme til at savne Daiwa, og derfor fik hun lov til at se Daiwa død. Iso ville ikke komme til at savne Frostie, sådan som deres forhold havde udviklet sig, derfor mente jeg ikke hun havde behov for at se Frostie død. Og det tror jeg passede. Jeg har tit tænkt på hvordan det ville ha' været hvis Frosite ikke havde set Daiwa - måske havde hun også gået rundt og ledt efter hende? Og savnet hende? Nu var det lidt som om hun lige registrerede at Daiwa ikke var levende mere, og bare accepterede det, sådan ret omgående. For jeg er ikke i tvivl om at hun opfattede det, selv om det gik virkelig hurtigt.
-
Løber ikke efter noget bestemt system, men nok mest noget der i bunden er meget inspireret af Jenny Damm. Jeg ved ikke hvor mange handlingssystemer der egentlig er sådan rigtig "principfaste", udover Derrett? Og muligvis Garrett. Finnerne har vel mange "egne moves", men jeg har ikke indtryk af at der er ting der er "forbudte", eller at ting skal gøres på en bestemt måde, og det samme tænker jeg om Trkman? Jenny er også meget åben for at man bruger de ting der fungerer bedst for én selv og hunden. Selv samler jeg egentlig bare ting til værktøjskassen, men bruger nok kun en brøkdel af dem i praksis...
-
Kom lige i tanke om to ting mere... 1. Mht. tørre videos, så findes der med garanti INTET der slår Susan Salos springteknikvideos!!! Selv om man er ekstrem nørd er de nooooget så tørre og kedelige! Og hendes stemmeføring er viiiirkelig søvndyssende... 2. Mht. at vælge handlingssystem - synes det er værd at tænke på, at man har en instruktør der kan hjælpe én... Det nytter jo ikke meget at gå i gang med f.eks. Derretts system, hvis man ikke har nogen i nærheden der er indsat i systemet, og kan hjælpe én hvis man får brug for det...
-
Kan også finde en del fra Jenny og Trkman... Natasha var instruktør på ungdomscampen i sommer, hvor min nevø løb med Iso, så jeg har set det på tæt hold. Og ryster allerede lidt i bukserne... Shitmanner, de fik lov til at løbe meget!! Men hun var pisse god! Hun kom jo også med en del ting omkring Iso's nedrivninger, som har hjulpet en hel del. :5up: Glæder mig rigtig meget - det er bare sååååå længe siden jeg var på kursus!!! Og jeg æææælsker kursus!!!
-
Jeg har også altid startet stort set fa dag 1 med alenehjemmetræningen. Og i starten er målet jo kun at f.eks. kunne gå ud med skrald, som du også skriver - eller bare at gå i bad! De helt bitte små steps, med at kun rejse sig, gå til døren, ta' jakke på etc., er jo ikke nødvendige for alle hunde. Jeg har f.eks. ikke gjort det med nogen af mine, men er begyndt med at gå ud af rummet, derefter ud af rummet og lukke døren, og så meget gradvist øget tiden. I grove træk. Det har været nok for mine hunde, men for en anden hund kan det jo være for store skridt at ta'. Så der må man nok kigge på sin hund og se om det ser ud til at man går for hurtigt frem, eller om det ser ok ud. Jeg ville nok ikke ta' det så tungt hvis hunden lige piver i meget kort tid, især ikke hvis den går og lægger sig bagefter. Men det kan måske være en idé at ikke hele tiden "gøre det sværere" her i starten. Altså at du ikke øger tiden hver eneste gang, men at hunden også får "nogle nemme" indimellem, hvor du går i kortere tid så den ikke når at begynde at pive.
-
Iiiiihhhh!!! Er sgu kommet med på BCK's kursus med Natasha i februar/marts! For én gangs skyld var jeg hurtig, og skrev så snart det var lagt op på BCKs FB-side! :5up: Det bli'r bare fedt - og sandsynligvis også en smule pinligt... Glæder mig!
-
Susan Garrett har også en hel del. Hun er jo lige gået væk fra Derretts handling, som hun elles har svoret til i mange år, og opfundet sit eget handlingssystem - Handling 360. Man kan melde sig til hendes nyhedsbrev, så får man adgang til nogle videos og e-bøger, hvor man kan se lidt af det. Det ligner umiddelbart ikke noget nyt og revolutionerende, men Garrett er jo mester i at sætte tingene i velfungerende systemer, og finde på virkelig gode (og sjove!) indlæringsmetoder, så det kunne også være et godt bud. Hvis jeg skulle kigge på noget nyt (hvad jeg ikke har planer om!), ville jeg nok tjekke Handling 360 lidt nærmere ud... Hvad der ellers er meget "in" lige pt. er de finske løbere. Og de har også deres egne handlingssystemer. One mind dogs er ét sted, de har også en masse online-ting. Fælles for både One mind dogs og Garrett er dog, at deres onlineløsninger er dyyyyre...
-
Iso og jeg har været til træning i aften, og jeg er bare :hjerte: Knuselsker bare den hund!!! Hun var bare så dygtig, og hvis jeg skal sige det selv så var jeg selv faktisk heller ikke helt tosset, indimellem... Der er sket virkelig meget med Iso på det seneste, og det er også som om vi endelig er ved at finde hinanden. Jeg har lavet en helomvending inde i mit hoved, mht. de revne pinde, og det har gjort rigtig meget ved min måde at løbe på. Så forhåbentlig går det den rigtige vej nu. Og hvis det ikke gør resultatmæssigt, så har vi det i hvert fald rigtig sjovt sammen! Er også vildt glad for den klub jeg træner i, var jeg ikke kommet ind der ved jeg faktisk ikke om jeg overhoved var fortsat med agility... Og så fik jeg sgu testet mine nye vinterbukser og nye vinterstøvler til agility for første gang! Og begge dele bestod testen, de fungerede bare supergodt! Støvlerne er dejligt lette og går udmærket at løbe agility i. Bukserne er bare som almindelige bukser, dvs. ikke store, tunge og kluntede som vinterforede bukser ellers gerne er, men fine at løbe i. Meeeen, begge dele var godt nok lovlig varme endnu... Det er jo ikke rigtig vinterkoldt endnu, men når det bli'r så har jeg da tøj der fungerer, nice! :5up: Selv om vi har holdt rigelig meget pause dette efterår så tror jeg det bli'r godt med en vinterpause nu. Iso og jeg har en træningsaftale i weekenden, og så har klubben et internt julestævne i starten af december, men så holder vi helt pause i resten af december. Én agilityfri måned om året er sikkert sundt, for ét eller andet!