korvis

Man ansøger for ét år ad gangen, så jeg går ud fra at man bare er tilbage i sin normale klasse året efter. Mht. DM-points ved jeg det faktisk ikke?

Sakset fra DKK's regler (går ud fra at det er nogenlunde det samme i DcH): "Man kan ansøge udvalget om at blive nedklassificeret (klasse 3 ned til klasse 2). En godkendt ansøgning gælder i det pågældende stævneår. Der kan søges løbende. Der kan ikke modtages oprykningsplaceringer. Efter godkendt ansøgning modtages en label med årstal, der skal indsættes i resultatbogen." Og på samme måde kan man ansøge om at løbe i seniorklasse selv om hunden ikke er de ellers påkrævede 7 år.

Tillykke til både Rikke og Amocca!!

Trei - superflotte billeder af de smukke, smukke tøser!! Ja, og så er det jo lige det her... :sjov: Hold kæææææft, hun kan se åndet ud!!! Hi hi hi, hvor er det godt!! -------------------------------- Iso og jeg har søreme været på stranden igen! Vi har bare det feeeeeedeste sensommervejr i dag, så det var oplagt! Iso kom i vandet (har man en bold glemmer man alt om det farrrlige vand... ), og mine ben gjorde også. Det er helt lunt i vandet, havde jeg haft badetøjet med var jeg sgu hoppet i. Vi gik hele odden rundt, så vi fik også en rigtigt god gåtur ud af det, dejligt! Det lykkedes mig også (vha. mild tvang...) at få en selfie af Iso, mig og havet - en beachfie må det vel hedde, så. Og man kan virkelig se hvor Iso bare ææælsker at bli' fotograferet - især når man bli'r fastholdt samtidigt...

Jow, det er der altså: "Posens indgangen SKAL være skærmet af med f.eks. rørisoleringsskåle, for at beskytte hunden". Gælder både DKK og DcH. Men er enig med dig i at posen er en rigtigt dum forhindring, som burde afskaffes...

:5up:

Jo, det er vist bæltesele den hedder? Synes bare at billederne snyder en del. Det ser ud som om remmene er lige så brede som på "saddel-varianten", og det er de ikke. Nu ved jeg ikke hvilken størrelse Iso har, men remmene på hendes er 2 cm brede, og de var da langt bredere på de saddel-seler jeg har haft. Hvilket passer fint til Iso, som er en lille let sag. Og som haaaaader seler... Undtaget denne her! :5up:

Øh, ja..?? 45 minutter er værre end 5 minutter. Og 5 minutter er også alt for længe, IMO. En hund der melder så totalt ud, kan jeg ikke se nogen grund til at vente ud over hoved. Om den ikke er utryg og usikker i forvejen, så kan den jo i det mindste bli' det, af den type træning. Men det er jo nok bare to vidt forskellige måder at anskue hundetræning på, og lige dér bli'r vi nok bare aldrig enige. Det med fundamentet var ikke møntet på noget bestemt, det var bare generelle betragtninger der bloppede ud af mine fingre, som jeg også skrev til sidst.

Har først læst denne tråd nu, og må tilstå at jeg er forundret… Forundret og faktisk også lidt rystet! Min aller første tanke er faktisk “hvordan fanden kan man lade en hund stå og låse i så lang tid som 45 minutter???!!!”. Jeg ville faktisk betegne det som noget der begynder at ligne psykisk dyreplageri... Det næste jeg reagerer på er dette: “Det er relativt normalt ved hyrdehunde,især ved dem der bruger synet til at flytte dyr. Og endnu mere udtalt hvis det er meget førerfokuserede hunde. Jeg har set det enormt mange gange, primært med border collier”. Jeg har godt nok kun haft egne BC’ere i 10 år, og har godt nok mest trænet agility med dem. Men jeg har “færdets i BC-kredse” i over 20 år, og har set rigtig, rigtig meget træning, af al slags, og med alle mulige slags BC'ere. Og jeg har godt nok til gode at se det TS beskriver. En BC der “låser” pga. eye - ja. Men den låser jo slet ikke på den måde. Den arbejder stadig, og er yderst aktiv inde i hovedet - omend på en ikke ønskværdig måde. Som jeg læser det, svarer det slet ikke til det I beskriver her i tråden, for mig lyder det som en eller anden form for underlig “hjælpeløshed”. Min tanke er, at det ét eller andet sted må bunde i træning/træningsmetode/træningsvaner. For naturligt er det i hvert fald ikke - heller ikke for en BC. At den form for reaktion på uhensigtsmæssig/utilstrækkelig træning skulle ligge til den type hund, kan der muligvis være noget om, men jeg har godt nok aldrig oplevet det. Jeg kender hverken øvelsen eller den slags reaktion hos hunden, så har ikke noget klogt at komme med ift. selve øvelsen - men aldrig, aldrig, aldrig at jeg ville tillade at min hund kom i en situation hvor den “låste” på den måde. Og det er mig ubegribeligt, at man kan trække det sådan i langdrag, at hunden skal stå så længe, i frustration, hjælpeløshed eller hvad det nu er. Sorry, men IMO er det ikke andet end virkelig skidt førerarbejde! Det MÅ kunne løses lige dér hvor “frustrationen” (ved ikke hvad jeg skal kalde det) opstår, hvor man må kunne pille det ud og arbejde med det separat. For jeg er da ikke i tvivl om at det er en hurdle hunden bare skal komme over, og så kommer det hele til at fungere igen. Jeg træner selv hund på en måde hvor hunden i så høj grad som muligt selv skal “finde løsningerne”. Der er for mig ingen tvivl om at det gi’r den absolut bedste læring. Men det kræver også virkelig meget af én som hundefører - man skal virkelig gennemtænke hvordan man indlærer tingene, ikke kun de rent tekniske/praktiske detaljer, men også i forhold til éns egen hund og dens psyke/måde at tænke og lære på. Netop for ikke at havne i en situation hvor hunden faktisk ikke evner at løse opgaven, og ender i frustration. Har man en indgroet vane at “hjælpe” sin hund, så kan man ikke bare “gå over” til at træne på den måde. Det kræver at hunden først har en solid grund at stå på, hvor den f.eks. har lært at det ikke er negativt at lave en fejl - en fejl indebærer bare en ny chance for at “finde løsningen” og er en del af den sjove leg “træning”. Det er virkelig nemt - især med BC! - at gå i gang med “find-selv-løsningen-træning”, uden at man først har lagt denne vigtige grund. For det fungerer langt hen ad vejen, da BC’en er så pisse lærenem! Men på et tidspunkt risikerer man altså at det bider én selv gevaldigt i røven, især hvis man vil træne seriøst og på højt plan. Man kan sagtens bygge et hus på et lidt ustabilt fundament, men skal huset kunne stå en storm igennem går det ikke uden et solidt fundament. Men det er ikke kun hunden der skal ha’ den solide grund - det gælder endnu mere for føreren! Og det er et større projekt, især hvis man skal “lægge om”. For filan, man skal virkelig tit lægge sin hjerne i blød, bruge timevis på at tænke tingene ud, hvis man lige pludselig kører fast i noget. Men jeg synes det er al tiden værd. Okay, det blev en længere tale… Og det hele er altså IKKE møntet på deltagerne i denne tråd, men bare lidt generelt der væltede ud af mit hoved når jeg begyndte at skrive!!! Og undskyld hvis jeg er hård i mine udtalelser om de langdrags-ting, men jeg mener det virkelig. Jeg synes virkelig det er et sidespor at komme ud på…

Jeg er vist ret glemsom - Iso fik da også et BoT netdækken i går! Hun har været halt et par gange her i sensommeren, så jeg gi'r hende gerne BoT på før og efter træning, men vinterdækkenet har bare været alt for varmt.

Altså, den med saddel sad også fint på mine gamle hunde, og var også nem at få på. Meeen... Jeg ved ikke, den var stor og kluntet, tung, og som du siger blev den nok også varm. Den føltes bare aldrig sådan helt god, kan ikke sætte en finger på hvorfor. Den nye er slet ikke så grov i det, den er let og fin, samtidig har den de gode ting med fra den gamle, som at den bare skal over hovedet, og har "håndtaget" oppe på ryggen. Jeg er meget mere glad for den nye model!

Iso fik en ny sele for noget tid siden, det var et godt køb! Den sidder perfekt på hende, hun er ikke ved at dø når hun får den på, og hun går rigtig pænt i den. Mine gamle hunde havde hver sin julius k9-sele, dem med en stor "saddel" på, og den model har jeg aldrig været ret glad for. Men denne her er rigtig fin, helt anderledes! Iso kan aller bedst li' at man ikke skal bøvle med benene når den skal på, den skal bare over hovedet lige som et alm. halsbånd. Her senere har hun også fået en fin bold med snor, som flyder i vand - og en cykel! Ej, cyklen er måske mere til mig, men Iso skal da lære at cykle, nu vi har den!

Så kommer det svære - at tænke ud hvordan pokker man gør det tydeligt for ham... Og det er min erfaring at man faktisk gør bedst selv, fordi man kender sin hund ud og ind. Jeg kigger tit på helt andre ting/øvelser/indlæring af div., og ser på hvordan min hund har tænkt/lært/forstået dér. Og prøver så at oversætte det til det jeg nu vil træne/rette.

I må undskylde at jeg lige pludselig blander mig i en LP-tråd... Grundlæggende ville jeg også være enig med dig Alfen, og det ville også undre mig hvis Siri ikke har grundtrænet nogenlunde på den måde du beskriver. Men når hundene bli'r mere erfaren, og ikke mindst konkurrence-klog, så kan de pludselig begynde at "sortere" lidt, i hvad de egentlig synes er sjovt/kedeligt/besvæææærligt etc. Og det er dét jeg læser at Siri er ude i. Hvis ikke jeg ta'r helt fejl! Og så kan man bli' nødt til at på én eller anden måde fortælle hunden at "det dér er altså ikke helt ok - jeg ved at du kan øvelsen, og nu sjusker du". Jeg ville så nok heller ikke korrigere mig ud af det, men tvinge hunden til at selv se konsekvensen af sine handlinger, og få den til at forstå at den selv har et valg. Og når den vælger rigtigt er der selvfølgelig paaaaartyyyy!!!

Tja, det er vel ikke rigtig noget nyt, det jeg har gjort. Lidt Premack-ish..? Men kan godt se det måske ikke sådan uden videre kan overføres til sit-øvelsen...

Faktisk er det lidt det samme, da slalom jo også lidt var "den kedelige" for hende. Jeg stoppede hende da hun var i gang med den forhindring hun ikke rigtig gad - og dermed fik hun ikke de efterfølgende, sjove forhindringer, som hun meeeeget gerne ville. Men okay, i agility kommer alle forhindringerne jo i ét rap, i LP'n kommer sit og dæk "for sig", ikke?

Sådan er det vist hos os også, juli og december... :hmm: Og pauser er tiltrængt! Jeg selv bli'r træt af det og trænger til ferie, så det går jeg ud fra at Iso også gør. Og så sker der jo tit rigtig meget i hovedet på hundene i en pause, gode ting! Jeg ta'r også træningspauser indimellem, når jeg synes at enten jeg selv eller Iso trænger til det. Nu har jeg så ikke rigtig gjort det her i sommer/efterår, da Iso selv har sørget for rigeligt med skadespauser...

Det jeg oplevede med Iso var, at der er en betydelig forskel på at korrigere (hvilket jeg selvfølgelig også havde prøvet), og på at "så får du ikke lov til at lege mere". Når jeg begyndte at "stoppe legen" tvang det hende til at tænke, og til at selv vælge - sjusk eller fortsat agilityleg. Hun valgte heldigvis det rigtige, og det rykkede faktisk også hendes slalomperformance. Det med at en anden går ind og korrigerer hunden i en fællessit/-dæk kan jeg faktisk huske blev brugt den gang jeg trænede LP, en gang i oldtiden! Kan dog ikke huske at den rigtig gavnede noget...

Vi har også træningsfri måned, tror dog ikke det er pga. for lidt fremmøde, der er simpelthen brug for en pause! Både for hunde, førere og trænere!

Hvis jeg kender dig ret Siri, så har du allerede prøvet alt. Og jeg skal absolut ikke kloge mig på LP. Men det sidste du skriver, om den konkurrence-kloge hund, får mig til at tænke på noget jeg gjorde med Iso, da hun i en periode blev lidt for stævneklog. Hun bestemte sig nemlig pludselig for at man ikke behøvede at ta' alle 12 slalompinde til stævner... Måske kan det slet ikke bruges - måske kan det gi' bare lidt input. Jeg prøvede også alt, trænede, analyserede, "overtrænede" - alt! Men måtte til sidst konkludere at Iso kunne sin slalom til 110%, og at det var stævnesituationen der var et problem. Hun var blevet stævneklog, og vidste at "til stævner er tingene anderledes", og der skete jo faktisk ikke rigtig noget ved at hun sjuskede i slalomen. Men det gjorde det så pludselig alligevel... For jeg begyndte simpelthen at ta' hende ud, hvis hun ikke tog sin slalom ordentligt. Hun fik to forsøg, var den der ikke så bar jeg hende simpelthen ud af banen. Ingen skæld ud eller noget - agilitylegen stoppede bare. Hvilket var det værste i hele verden for stakkels Iso! Det er selvfølgelig ret skrapt, og en mindre arbejdsivrig og glad hund havde sagtens kunnet tage skade af det, altså mistet glæden ved agility. Så det skulle jeg selvfølgelig være helt sikker på først, at hun ikke gjorde. Og samtidig være meget obs på at det var meget tydeligt for hende at det kun var slalomen det handlede om. Og det lykkedes sgu! Jeg kan se i min stævnelog at jeg har brugt ca. 4 stævner på det - efterfølgende har vi kun sjældent haft slalomfejl, og det har været "normale" og hændelige slalomfejl. Det er selvfølgelig surt at smide 4 stævner væk, men det var det hele værd. Vi har svært ved at simulere stævne til agility, ellers havde det jo været en "mindre dyr" (på alle måder...) løsning.

Fuldstændigt off topic, jeg ved... Men altså...

Ikke en skid!!! Til gengæld træner vi hele vinteren, vi går i ridehus fra oktober. Næste stævne bli'r DcH Højme i jan/feb.

Er du helt sikker på racerne? Synes måske han burde falde noget større/tungere ud med de racer..? Ellers er jeg enig med Umulia i, at det nok er lidt modrettede raceegenskaber der gør sig gældende.

Den eneste erfaring jeg har er fra en af søsters hunde. Som ret ung blev han overfaldt og bidt af en anden hanhund, og kunne derefter ikke med nogen som helst hanhund, uanset race. Undtaget sin bror, som han mødte en gang imellem til stævner eller andre hundearrangementer. Det var helt tydeligt at de to havde noget sammen, og de havde deres helt egen "dans" som de legede hver gang de mødtes. Og det varede ved hele deres liv, sidste gang de mødtes var de lige knap 14 år gamle, de hoppede og dansede i 5 sekunder eller så, så orkede de ikke mere. Men danse skulle de!

Nøjes med at kopiere ovenstående - sæt bare "Iso" ind i stedet for "Karla"...