korvis

Det er nemlig det de har... Sammen med andet nedfaldsfrugt. Hun har et hyr med at få ham til at lade være, det er faktisk ved at være et ret stort problem for hende! Eller ja, for hunden egentlig...

Har en veninde hvis ene hund gør det, og han er i hvert fald ikke blevet syg eller dårlig af det. Men fed!!!

Velkommen til! Erklærer mig enig med de andre - Basil ligner en rigtig charmetrold!

Aaah, en kuffert! Okay, det er lige rigelig stort til mig - jeg syntes min sportstaske-model-mindre var for stor!

Hvad ligger den under, hos Rusta..? Kan ikke finde noget under dyr?

Jeg har købt en ny træningstaske i dag! Har kigget efter en ny i noget tid, da jeg har én der er for lille, og én der er for stor... Og da jeg løb ind i denne her hos dalum dyrehandel - endda på tilbud! - så slog jeg sgu til! Rigtig mange af mine træningsbuddies har den, og er meget glade for den, så det håber jeg at jeg også bli'r! Umiddelbart ser den rigtig smart ud. Masser af lommer, tror der er 7 udvendige og 1 indvendig, de to med lynlås. Den er lidt længere end mine agilitysko, som snildt kan stå i bunden af tasken, så jeg regner med at jeg kan bruge den både til træning og til stævner. Jeg kan rigtig godt li' formatet på den - kortere og bredere end en alm. sportstaske, som jeg synes bli'r for stort.

Jeg skulle ha' været til agilitytræning i aften, men har meldt fra... Det var "bare" selvtræning, og Iso har været rigtig træt hele dagen, så jeg tænkt at hun nok havde godt af en fridag. Vi trænede jo ret hårdt i torsdags, så stævne lørdag+søndag, og igen hård træning i går. Så hun har virkelig fortjent en fridag!

Da jeg tjekkede sidst, var der kun ét mærke der var crashtestet. Og den crashtest var ikke god. Så uanset hvad man vælger af bur, tror jeg ikke der findes noget der er sikkert for hunden. For mennesket, derimod. De "bedste" bilbure koster ganske rigtig mange penge, og findes derudover ikke til alle bilmodeller, bl.a. ikke til min.

Så flot - dygtige Viktor!!! :klap: Og fiiiiiin bling-bling!!! :5up:

Lige mine tanker...

Ville heller aldrig bruge det til alene hjemme. Men om natten gør jeg. Men... Jeg har buret helt ved siden af min seng. I starten har jeg det stillet op på højde med min seng, og når hvalpen begynder at sove igennem sætter jeg det ned på gulvet, stadig ved siden af min seng. Netop for at jeg skal vågne hvis hvalpen er urolig eller bli'r dårlig. Jeg kan også bedst li' at bruge trådbure, da de mere "lukkede" bure (f.eks. vari og nogle typer stofbure) netop er alt for lukkede mht. temperatur. Det kan godt nok bli' varmt i sådan et... Jeg dækker derfor heller ikke trådburet helt til med tæppe, men har et tyndere betræk, som jeg lægger over "taget" og en enkelt side eller to.

Tak, søde! Nu skal der lægges en plan for træningen fremover, for de nedrivninger skal jo stadig arbejdes med!

Jeg er en af dem der sværger til bur! Jeg bruger det til hvalpen om natten, til bilen, og ikke mindst til stævner. Jeg har dog haft hunde der snildt kunne finde på at kratte sig ud af buret, så her i huset er det metalbure der bruges. Som "hvalpe-sove-bur" om natten har jeg dog også brugt stofbur. Jeg bruger også bur "når det ellers er praktisk", som f.eks. hvis jeg er til kursus med hund, på besøg hos veninde der både har meget fint hjem og ikke er ret glad for hunde, eller andre steder hvor hunden gerne bare skal ligge og sove/ forholde sig i ro. Men så sørger jeg selvfølgelig for at hunden i forvejen er "krudtet af" og aktiveret - buret må aldrig bli' et sted man smider hunden i når den "bare er besværlig"! Det skal trænes, og hvalpen skal lære at buret er et hyggeligt og trygt sted. Skal jeg bare "lukke hunden væk", hvis jeg f.eks. får besøg af andre hunde (min er meget utryg ved fremmede hunde), gæster der er bange for hunde, eller gæster med mindre børn - så bruger jeg ikke bur. Så har jeg enten et babygitter, hvor hunden kan få et helt rum fr sig selv, eller også laver jeg en "løbegård" af komposthegn. Med undtagelse for om natten, hvor hvalpen/hunden alligevel sover, vil jeg ikke ha' at mine hunde er i bur i længere tid ad gangen. Maks et par timer, så skal den ud at røre sig. Og derfor er jeg heller ikke tilhænger af bur i alene-hjemme-træning.

Yes!!! Så er agility sjovt igen!!! :banan: Har været til fællestræning i "træningsklubben" i aften, og det var bare SJOVT!!! Efter at ha' snakket med søster i sikkert en time i dag, lagde jeg kursen helt om.Stævnet i Kolding var også lidt af en "øjenåbner", eller et vendepunkt, eller hvad man skal kalde det. Det var nok det mest ringe vi nogensinde har løbet, både Iso og jeg! Så jeg indså jo at jeg måtte gøre noget, kunne se at vi sad fast i en nedadgående spiral. Iso rev pinde, og så blev jeg mere og mere passiv, for ellers rev hun pinde - osv. osv... Og det går jo ikke, at jeg løber helt passiv, oftest bag Iso. Så til træning i aften havde jeg bestemt at jeg ville sk*de højt og flot på Iso's nedrivninger - jeg er nødt til at turde løbe igen. Sagt og gjort - og aftenens bane hjalp søreme også på det...Den var pissehamrende svær, en springbane med masser af løbe-løbe! Så jeg fik først nørklet mig igennem banen, i mindre bidder, og SÅ var det tid til at kigge på nedrivningerne! Hvilke faktisk ikke var så mange endda. Et par af dem var pga. mig, og dem løste vi. Men især en enkelt var udelukkende pga. Iso, og den fik vi så nørklet en del med. Det blev vel aldrig sådan helt godt - til gengæld er det noget jeg sagtens kan træne herhjemme. Min fantastiske eks-træner hjalp mig rigtig, rigtig meget her til aften, og jeg er bare så glad og taknemmelig for det. Havde han ikke gjort det ville det nok ende som sidst - at jeg stod selv og nørklede med nogle få forhindringer, uden at rigtig komme videre, og så ville jeg dukke endnu længere ned i den negative spiral... Nu ser jeg lyst på det hele igen, og glæder mig til vi skal træne igen!

Nej, det sidste løb var eddermame bare underligt!!! Jeg har heller aldrig oplevet hende sådan. Eller jo, men det er meeeeget længe siden... Virkelig frustrerende... Og jo, jeg var i godt humør i går aftes, for de to ag-løb gik rigtig fint, på trods af disk'er! Men når vi så går og laver sådan noget rent lort i dag, så forsvandt det som dug i solen... Det der er så skide frustrerende er, at man træner og træner - men der sker bare ingen fremskridt...

Øv, øv, øv... :ae: Stort tillykke, Camilse! :klap: --------------------------------- Iso og jeg er hjemme igen, efter todages stævne i Kolding. Og deeet... Jeg var jo helt depri efter fællestræning i torsdags, og havde nærmest ikke lyst at ta' til stævne. Men det gjorde jeg da, selvfølgelig. Det aller første løb, SPÅ, gik helt i kage. Iso keglede helt ud - hvilket jeg i og for sig også havde forventet. Så løb vi faktisk to ok løb, AGÅ og AG2, selv om de også endte med disker. Det sidste for dagen, SP2, gik igen op i hat og briller, og det var min skyld. Jeg var for træt, havde gået med en lille migræne hele dagen og havde nul overskud. 4 disk'er - men jeg gik glad i seng! For Iso rev næsten ingen pinde!!! I AG-løbene tror jeg faktisk ikke hun rev en eneste én!!! Dag to var migrænen væk, og efter at ha' snorksovet i ni timer (!!!) vågnede jeg og var frisk! Chok!!! Vi lagde ud med weekendens eneste u-diskede løb, et SPÅ som gik hæderligt, men sjovt nok ikke ret stærkt... :hmm: To nedrivninger - den ene min skyld og min alene - ellers fint. Og så begyndte det ellers at regne... Og tordne... Næste løb, AGÅ, indledte Iso med at rive første spring, var helt blind for mig og tog sin hel egen tunnel - og gik forkert ind i slalomen..? Når jeg kiggede videoen igennem kunne jeg se at hun gled før det første spring, og bragede ind i det med hele kroppen... Og ved slalomen lander hun stort set ved indgangen, og kan slet ikke nå at korrigere, især ikke når der var så vådt/glat. Nu var der så vådt at jeg virkelig overvejede at trække Iso fra de to sidste løb. Hun er så uforsigtig, så jeg er nødt til at passe på hende, når hun nu ikke gør det selv. Men så stoppede regnen, og det nåede faktisk at tørre en del op, så jeg valgte at løbe. Bad choice... I AG2 er Iso helt vild. Hun kører som et missil, og jeg har virkelig svært ved at kalde hende fra andre forhindringer, og få hende til at løbe med mig. Hun løber på et tidspunkt ind i mine ben, fordi hun bare skal frem. Næste trick hun laver er at ha' så høj fart på at hun ryger af vippen..!! Så blev moar her sur... Så tog vi vippen igen, jeg GIK, og tvang Iso til at stå længe på feltet. Så tog vi de næste to spring, og så GIK jeg balancen. Et virkelig langt løbe stræk, så A'et, hvor jeg igen GIK, og tvang Iso til at bli' stående længe, medens jeg placerede mig ved næste spring som var lidt tricky. Kalder Iso af A'et - og så springer hun DIREKTE ind i mine hænder/arme!!! Der blev madammen båret ud af banen, og det var ikke første gang denne weekend... Så kom stævnets sidste løb, en rigtig dejlig Hans Peter-bane, SP2. En riktig Iso-bane, som vi burde kunne løbe med bagbundne øjne! Masser af flow, hundene skulle i princippet bare løbe rundt, rundt, med et par vendinger her og der. Dejligt, tænkte jeg, så kan vi da slutte af med en succes! Men hvad gør hunden så? Pludselig reagerer hun på det mindste lille tegn jeg gør, hvilket er stik modsat hvad hun har gjort hele weekenden! Hun kan slet ikke løbe ud og ta' et spring selv - hendes store force er ellers afstandshandling, sådan nærmest i latterlig grad! Så en stor, fed disk også der, og jeg er totalt i kulkælderen igen... Jeg begriber mig simpelthen ikke på den hund!!! Agility er det sjoveste jeg ved i hele verden. Det er min batterioplader, mit brændstof - jeg er agilityjunkie, simpelthen. Jeg har aldrig så meget som tænkt tanken at stoppe med agility, har altid tænkt at det ville være et mareridt hvis man lige pludselig ikke kunne mere. Men i dag har den tanke for første gang nogensinde strejfet mig... Agility er ikke sjovt når det går sådan som det gør med Iso og mig lige nu. Jeg er ligeglad med succes, placeringer, oprykninger, DM-udtag etc. Det er slet ikke det. Men når vi træner og træner, og det bare aldrig bli'r bedre, det er ikke sjovt. Der er ingen struktur i de mangler Iso indimellem og lige pludselig har. Jeg kan ikke regne hende ud, og ved ikke hvordan pokker jeg skal tackle det. Og åbenbart ved ingen af mine trænere det heller, for der er ingen der kan komme med et bud på hvad jeg skal gøre. Der er mange der kan komme med bud, der kun har set Iso og mig en enkelt gang, eller bare indimellem - men dem der har set os regelmæssigt, og som ved hvor "skiftende" hun er, kan ikke. Enten river hun pinde men er virkelig lydhør og handlingen fungerer fint. Eller også river hun ikke pinde, men handlingen ryger fløjten og ingenting fungerer... Aaaaarrrrghhh, jeg er ved at få fnidder!!!

Det er netop ét af Iso's problemer. Hun accelererer hele vejen rundt. Og at tvinge hende til at sætte farten ned/stoppe før afsæt fungerer også her. Men problemet er jo at man ikke kan løbe en hel bane rundt på den måde... Jeg tror muligvis at man kan lære hunden "et enkeltstående move" på den måde, jeg har f.eks. trænet det meget på at sende hende ud og ta' et spring bagfra, og netop i det move har det hjulpet noget. Men så snart der kommer en bane på, er det igen svært... Jeg har fra start af fået høre at det er min skyld, at jeg står i vejen, at jeg flagrer med armene, at jeg står stille, at jeg flytter mig - you name it... Men nu begynder dem der har set Iso og mig igennem længere tid at se at det hele måske ikke er pga. mig. Og det er rart. Nu får jeg en enetime af min eks-træner i næste uge, som har hjulpet mig ufatteligt meget med Iso, og det håber jeg at der kommer noget ud af. Han løber selv med en hund der ligner Iso meget, og det bli'r virkelig rart at få noget ren "nørkle-tid", hvor man ikke behøver at tænke på at et helt hold står og venter på deres tur...

Tror det går mig ekstra meget på, fordi Iso ellers er en virkelig lækker agilityhund, og det endelig er lykkedes mig at undgå alle de "gamle problemer" jeg har haft. Hun tyvstarter ikke, har en pæn slalom, og har stort set aldrig en feltfejl. Hun er svær at løbe med, fordi alt går så kvikt - også i hendes hoved. Det har vi også virkelig bøvlet med, men det er stille og roligt gået fremad, og det GÅR at arbejde med! men rivningerne er der bare, og det føles som om det er noget jeg bare må leve med resten af hendes liv. Og det er ikke ret opmuntrende...

Jo jo, forstod godt det var det du mente! Det er nemlig bare så frustrerende... Har jo haft mange andre irriterende problemer med mine gamle hunde - tyvstarter, manglende felter, slalomproblemer etc. De var også temmelig ødelæggende for vores løb, men dem fandtes der løsninger på, og det kunne trænes! Og de blev også bedre med tiden. Men det her... Jeg kan slet ikke se noget lys forude... Og sådan ved jeg jo at andre også har det, som bøvler med det samme problem.

Jo, hurtigt med tanke på at afprøve det nye fif - men ellers har jeg godt nok kæmpet lææænge med det problem... Det irriterende er at der bare ikke er nogen der kan hjælpe. Det er nok det sværeste problem at tackle, i hvert fald er der ikke mange der har idéer om hvad man kan gøre ved det. Jeg har selvfølgelig googlet nettet tyndt, men har ikke fundet noget jeg ikke allerede har prøvet. Undtaget metoder jeg IKKE har lyst til at prøve, selvfølgelig... Men det er også svært. Der kan være så mange grunde til at en hund river. Og da det også kan skyldes ens egen ringe handling, bli'r man virkelig usikker, og har virkelig meget brug for nogen der kigger. Men det Natasha sa' om Iso's rivninger lød rigtigt, så det skal absolut ha' en chance. Positivt er dog, at Iso ser fiin ud i sit ben, selv om det blev til en del spring i går! :5up:

Tak, Tigerdyr. Jo, det er jo bare om at klø på, og Natashas fif skal jo lige afprøves igennem noget længere tid før det viser sig om det kan få femøren til at trille ned i Iso's lille hjerne.

Tak, søde... Nej, jeg gi'r jo ikke op alligevel. Hvad pokker skulle jeg så ta' mig til, og hvad skulle Iso lave? Men det er fandeme træls... Natashas fif gik ud på at få Iso til at orientere sig om overliggerne, frem for springvingerne. Og det er sikkert rigtigt nok. Men når hun så falder tilbage SÅ i den milde grad, når vi kommer til træning, så ved jeg sgutte... Det kan også muligvis være fordi det er første gang efter sommerpausen, så plejer hun vistnok at skeje ret meget ud. Men jeg må jo bare klø på, det føles bare lidt omsonst, når jeg ikke helt ved hvad jeg skal klø på med...

Så har vi været til træning... Og endte igen med at stå og terpe 3-4-5 spring, fordi Iso river det hele... Er fandeme tudefærdig, og lige ved at opgi' agility! Jeg træner og træner, og det bli'r bare ikke bedre. Jo - herhjemme går det meget bedre. Har brugt det fif jeg fik at Natasha, og der er faktisk forskel at se. Men hvad hjælper det, når hun så ikke kan til træning. Og i weekenden skal vi til stævne. Jeg har bare slet, slet ikke lyst... Og det er vist aldrig sket før...

Jamen jeg er jo enig - er det et ubehag for hunden, så er det en positiv straf! Og selvfølgelig betyder stemmen virkelig meget! Og tit følger kropssproget med stemmen, og så bli'r det endnu mere kraftfuldt. Det jeg ikke forstår er, hvordan du får det til at "de" bruger positiv straf vha. den såkaldte "verbal korrektion"??

Ej, nu må du sgu stoppe. Hvad straf er, er ganske let at definere! Det er en stimulus der mindsker hyppigheden af en adfærd. Den kan enten være positiv (tilfør ubehag) eller negativ (fjern noget attraktivt). En "verbal korrektion" kan være mange ting! Råber du hunden i hovedet - så er det en positiv straf. Har du indlært en "stopkommando" (som f.eks. "nej"), så er det bare en kommando som alle andre. Hvad er det for en "verbal" korrektion du ævler om, og hvordan ser den ud??