Har været i agilityhaven i aften igen, og nu får vi kørt så pas godt igennem at jeg er nødt til at ha' ordentlige sko på! :5up:
Og der er sket noget stort i agilityhaven... Iso har fået sin helt egen tunnel!!! Ja, jeg har jo ejet den ret længe, men har ikke haft plads til den før agilityhaven blev ryddet, så søster har lånt den i mellemtiden. Når jeg så endelig fik lavet haven glemte hun at ta' den med når hun kom herovre, og jeg glemte at ta' den med når jeg var på besøg hos dem, etc. etc... Men nu er den her, langt om længe! Jeg fik fyldt sand i sandsækkene i dag, og så blev den afprøvet. Og det gør altså temmelig meget for banebygningen at ha' en tunnel med..!
Iso ser rigtig godt ud, og jeg synes hun var mindre træt og forpustet i aften, og det er gået kortere tid før hun pustede nogenlunde normalt igen. Så måske er det bare varmen og dårlig kondi. Forhåbentlig! Men derfor kunne jeg nu alligevel godt tænke mig at få hende gennemtjekket, også mht. hjerte/lungeorm og flåtbårne sygdomme. Man ved sgu aldrig, og det er skidesvært med sådan en lille arbejdsmaskine som Iso, der ville løbe indtil benene ikke kunne bære hende mere.
Lige nu ligger hun i hvert fald og bobler på gulvet - på siden og heeeelt strakt ud. Når hun vågner skal hun få aftensmad, og så skal vi sove skønhedssøvn, for i morgen skal vi ud at træne i vores træningsklub! :5up: