korvis

Iiiih, hvor er hun køn!!! Har liiiige det hoved jeg bare knuselsker... Fedt at hun er så nem, det er bare dejligt når tingene går så glat. Både Iso og Frostie startede alenehjemme-træning på nogenlunde samme måde og tidspunkt, og der har aldrig været nogle problemer, så jeg håber at det går på samme måde med Miss Lemon! :5up:

Hvad med at fryse mad, lave en "hunde-is"..? Bare putte noget mad i en bøtte, fylde på med vand og så i fryseren.

Kunne bare ikke se hvordan det kunne hjælpe ved hjerneblødning - men det lyder jo logisk at det kan dæmpe hævelse og tryk på hjernen. Krydser alle fingre for at alt går som det skal!

Bare lidt nysgerrig og undrende - hvorfor gi'r man egentlig binyrebarkhormon efter en hjerneblødning..? Gør man det også ved mennesker, eller er det bare sådan lidt en "all-round-mirakelkur" hos hunde, som man gi'r mod lidt af hvert..?

Ejjj Krøllebølle, du er søreme også uheldig med dine hunde... Kunne virkelig godt unde dig en rask og problemfri hund, så du kunne nyde det at ha' hund, i stedet for alle de bekymringer, dyrlægeregninger og andre knoklerier. Krydser alle fingre for at han snart er ok igen. Og jeg har aldrig hørt om nogen der har haft smerter i forbindelse med en hjerneblødning, så du kan sikkert roligt stole på dyrlægens ord mht. det.

Hun ser altså bare dejlig ud! Glæder mig viiiirkelig meget til at følge hende og dig herinde!

Å nej da! Har været på ferie, og ser først denne tråd nu. Og hvor gør det mig ondt... Ord er jo fattige, så bare en kæmpe stor trøstekrammer herfra... Sov sødt lille Pelle.

Og så var vi til træning igen i går, hvor Iso løb pissegodt. Hun rev ikke en pind på den første bane, selv om vi blandede springhøjderne! Efter lidt tid begyndte hun at rive lidt igen, men så holdt hun op igen. Jeg blir ikke klog på hende.

jow da, hun river også med ham. Og også med de rigtig dygtige løbere der har løbet med hende. Men det går jo lidt i perioder, og er også afhængig af bane.

Tror sgu bare hun skal ha' det hvide snit...

Ja, det er bare så frustrerende... Og jo da, jeg har prøvet med forskellige højder på springene. Har også prøvet at gøre lige dem hun river højere, har dækket hende af når hun river, har prøvet wrong-signal/fejlmelding, har endda prøvet "øv/skældud" og at banke overliggeren i jorden (ubehag)... Intet hjælper. Og så har jeg selvfølgelig trænet springteknik, og har også kørt det på netop de spring hun river, forstået sådan at jeg har vist hende hvor afsætningspunktet bør ligge, de gang hvor jeg har kunnet se at hun sætter af et helt forkert sted.

Æv, altså..! Har trænet med Iso her til aften, i det træningsfællesskab jeg er kommet med i. Supergod træning, helt klart. Men jeg er ved at få fnidder af Iso og hendes nedrivninger... Der er ingen som helst mønstre i det, og det er håbløst at tackle! I dag var hun fint lydhør, og ikke på nogen måde "hidsig" eller oppe at køre. Vi løb én af banerne fra landsholdssamlingen her i weekenden, og vi havde sådan set ikke det store problem med selve banen. Men komme igennem den uden at rive - det gik bare slet ikke. Hvis der dog bare var et mønster, hvis hun f.eks. kun rev når hun kørte højt, eller kun rev når hun drejede eller når hun løb ligeud, eller what ever, så havde man da en chance for at tackle det. Men når det er så fuldstændigt uden noget som helst mønster, så er det sgu håbløst... Det er ikke fordi hun rev hele banen i aften eller så, næ det er kun enkelte spring, og når jeg endelig får hende til at springe uden at rive det ene sted, så kommer der bare et nyt. Og det kan lige så godt være på en ligeudstrækning eller i en supernem mølle, som det kan være et spring med lidt tricky handling. Der er heller ikke rigtig nogen at hente hjælp hos, der er i hvert fald endnu ikke nogen der har kunnet komme med et bud på hvad kernen i det er. Jo, jeg får da masser af forslag til hvorfor hun river, og det er sjovt nok altid fordi jeg gør noget forkert. Så må jeg f.eks. ikke løbe for meget for så løber jeg om kap mede hende og stresser hende, så løber jeg for lidt, så gør jeg for meget med armene, så gør jeg for lidt, etc. etc. Hvis det virkelig er min skyld hver gang Iso river en pind, så burde jeg sgu holde op med at løbe agility, for så må jeg jo virkelig være en elendig agilityløber! Og samtidig som jeg kæmper med de pisse nedrivninger ser jeg til stævner rundtomkring agilityhandlere der vifter løs med arme og ben, og løber virkelig "utydeligt" - og deres hunde river ikke en eneste pind. Det er unfair! Jeg havde mange problemer med min gamle BC, Frostie. Hun var eddermame en hård nød, og jeg kæmpede virkelig en brav kamp med hende. Men det jeg altid faldt tilbage på var at "hun har i hvert fald ikke et problem med at rive pinde!". For det var et af de værste problemer jeg kunne tænke mig, for det er bare så svært at tackle. Og så fik jeg Iso... Iso kan rigtig meget, og hun er en virkelig dejlig og fantastisk træningsmakker. Hun elsker at arbejde, er opmærksom, lærenem og kvik. Mange ting er også lykkedes rigtig godt, hun har enormt sikre felter og en virkelig god slalom, og tyvstarter har aldrig været et problem. Det er ting jeg tidligere har haft problemer med, med mine gamle hunde, og som jeg bare ikke gad slås med igen. Så noget er da lykkedes for mig! Men de nedrivninger, manner altså... Jeg kan være helt grædefærdig efter træning, for jeg aner ikke hvordan pokker jeg skal løse det, jeg aner ikke hvem der kan hjælpe mig med det - og hvis ikke jeg får løst det så kommer vi jo aldrig videre...

Hvor var det dejligt at han fik sine sidste år hos jer! Sov sødt Rex.

Ja, I kørte virkelig med klatten i dag! :5up: Fedt at der var så gode præmier!

Jo... Men jeg har lige set videoen igennem, og jeg skal jo kalde viiirkelig hårdt før hun hører efter... Hvor er min lille lydhøre Iso blevet af??? Prøver at fokusere på at der ikke røg mange pinde i dag! :5up:

Aaaaarrrrghhh...!!! Er bare så træt af at komme hjem fra stævne med fire disk i bagen...

Stort tillykke med Molly! :tillykke:

Iiiih, hvor bli'r det spændende, Dober!!! :banan: Skal krydse så meget fingre for dig!!! Næste weekend er jeg jo på Hundeferie, så jeg aner ikke om jeg kan komme på nettet, irriterende!

Så er det bare om at komme ud og kigge! :blink: Du træner jo i Højme (ikke..?), og der er nogle stykker af slagsen. Jeanette og Julie vil nok være rigtig gode at snakke med.

Tror at en sheltie vil passe ikke bare i størrelse/vægt, men også i psyke/mentalitet, hvilket jo også har rigtig meget at sige?

Ikke hos de rene miniaussier. De er kun avlet på standardaussier.

De skal ligge mellem 35 og 45 cm, mener jeg, og er derfor også en "farlig" race mht. agility. Men Kolos linjer var til den lille side, så det var forventet at han (og hele kuldet) ville bli' under de 43. Men så er der også nogle der avler "toy" og "teacup"-modeller, og de bli'r lidt sådan som du beskriver. Rent teknisk avler man så på nogle dværgvækst-gener, og er mere sikker på at de bli'r små. I Kolos tilfælde, lige som da man skabte racen, har man avlet på normale men mindre hunde, og derfor kan størrelserne pludselig variere.

Det er rigtigt! Men det er nok mere sjældent med store dansk-svenske end med sheltier? Alle havde også regnet med at Kolo blev lille, der var kun små i linjerne så langt vi kunne se, og opdrætteren var også temmelig sikker. Men nej... Og det er et problem ved dem, ligesom med sheltierne, at størrelsen er virkelig svær at forudse...

Ved ikke om det lige skal være lille, eller om mellem også er ok? Men lige de der racer er tricky, for de kan meget vel havne i stor, og så får de det svært. Men på den anden side, det kan sheltien jo faktisk også... Nok den eneste race der er repræsenteret i alle tre klasser!