Kære Boysen.
Det, gør mig MEGET ondt at høre, om det forfærdelige, I har været igennem, og jeg ved egentlig ikke, hvad jeg kan skrive, der vil dulme jeres sorg, da man nok aldrig nogensinde, kommer over det.
Og, jeg vil heller ikke gøre mig klog på, hvorvidt, I har eller ikke har, gjort noget forkert, da det ikke vil hjælpe noget som helst, og heller ikke vedkommer mig.
Men, det er selvfølgelig MEGET tragisk, at hunden bed katten ihjel, og der var samtidig noget med et barn...?
Jeres hund, havde meget i lasten, og havde haft et hårdt liv, hvor I tog den til jer, prøvede at gøre livet bedre for den, hvor det alligevel gik galt. Det, må I ikke bebrejde jer selv, I gav den en ny chance i livet, og gjorde det bedste for den, og var hos den, lige til det sidste, det synes jeg personligt, er rigtigt flot, da mange af den slags hunde, ikke får den CHANCE, og bare bliver aflivet, med det samme.
Det, er en stor opgave, at tage sådan en hund til sig, at prøve og hjælpe den, men det gjorde I, og den havde det godt, imens den var hos jer.
Jeg, håber en dag, at I får det bedre med det, og tænke tilbage på, hvordan I hjalp den, jeg ønsker jer det bedste fremover.