Raenil

Som beskrevet i Ekstrabladet synes jeg at de handlede helt fint. Hunden var uden for pædagogisk rækkevide, ejeren var ikke til stede og den angrebne hund kunne ikke selv stille noget op.

Egentlig mente jeg bare, at ligesom med mennesker, så er psykiske problemer ved hunde vel også et sammenspil mellem arv og miljø. Så hvis en hund udviser psykopatiske tendenser, kan det vel være fordi ledningerne er skruet lidt forkert sammen, sammenholdt med at den har haft mange dårlige oplevelser. Vores hund har i hvert fald en brist - den kan ikke håndtere mødet med andre hunde i let stressede situationer. Den bliver angst, kører op, og angriber. Jeg har ikke været god til at håndtere det, og nu undgår vi hundemøder. Men giv den en mark og en fredelig artsfælle, så skal de nok finde ud af det.

Men sådan er det vel også for mennesker?

Om parkeringspladser: Mit indre moralkompas tilsigermig, at jeg skal forsøge at holde tæt på andre biler - så pakker vi pladsen bedre, og alle nyankomne bilister har mindst en side, hvor der ikke holder en anden bil. Kan ske at det også skete for kvinden der holdt tæt på?

Når Bella er indenfor, kan hun godt finde på at alarmere om forbipasserende hunde - hun gør nogle gange, indtil vi kommer og gør noget ved sagen. Udenfor løber hun hen til hækken og holder øje - men siger i øvrigt ikke et kvæk. Nu vi går forbi en gøende hæk, kigger hun på den som om den er åndssvag, og så går hun hen til mig for at hente sin velfortjente godbid.

Bella stoler ikke på fremmede hunde. De vil sikkert tage noget fra hende. Det har vi accepteret, og hilser ikke så meget på fremmede hunde. Jeg ved ikke hvornår vi begyndte på det, men det er blevet noget nemmere det hele. Hun hilser på naboens hund, og logrer nogle gange til fremmede hunde - som også afogtil får lov at hilse, hvis vi er på et stort område, hvor vi ved at hun kan smutte. Havde vi nu boet i byen, havde det hele sikkert været røvbesværligt, men i en forstad til Silkeborg er problemet til at overse, og Bella har ikke det store sociale behov i forhold til fremmede hunde.

Jae, jeg burde nok have skrevet "ESS opdrættere i Jylland" - det havde virket mere rimeligt.

Jeg synes også at det er vældig sympatisk - jeg foretrækker bare at have rene linjer i forhold til ejerforhold og ansvar. Udstationeringer ville heller ikke være noget for mig - alt for mudret til min hjerne.

Undskyld til alle dem der troede at tråden var død, men jeg har gået og tænkt et par dage. Kort sagt: Nej, jeg ville ikke skrive under på sådan en kontrakt. Næste gang vi skal have hund, vil jeg se kontrakten ved et af de første besøg - det lader til at være udbredt at der er "underlige" klausuler på hundekøb. Og min holdning er altså, at hvis hunden er købt og betalt af mig, så tilhører den mig. Jeg er glad for et godt samarbejde med opdrætter - det har vi haft med Bella - men jeg bryder mig ikke om at skulle ringe til nogen og bede om lov til at videreformidle den hund som jeg kender bedst.

Vi satte os ned og analyserede hvad vi kunne tilbyde en hund og kortlagde både vores nuværende og fremtidige liv, inklusive alle risici for samværet, inkluderende skilsmisser, andre familieforøgelser og nabostridigheder. Derefter lånte vi alt hvad vi kunne finde af hundebøger, gennemgik de forskellige grupper, racer og linjer - og da vi havde besøgt alle DKK opdrættere i landet og indhentet baggrundsmateriale på dem, kunne vi gå i gang med at søge i arvematerialet på hundeweb. Til slut stod vi med Bella, og vi var lykkelige. … Nej, det passer slet ikke. Min fætter havde en Springer Spaniel, og det var verdens sødeste hund. Så vi ville have en magen til. Det var ikke nødvendigvis noget særlig godt match – men vi er ikke afvisende over for sådan en næste gang, for vi har fået verdens bedste hund.

Jeg synes nu mere at de hårløse ligner små fragler. :pift:

Dvægmastiff? Hvordan ser den ud? :hmm:

Det er sjovt med den der vimsethed - vores Bella er af typen der helst ikke ligger ned. Nogle dage er det møgirriterende ("SKAL DU VÆRE OVERALT, HUND?"), men det meste af tiden synes jeg at det er fedt at hun er så nysgerrig. En af Bellas ynglingsbeskæftigelser er når jeg pakker noget et nyt møbel fra Ikea ud og begynder at samle det - hun elsker at følge med i når jeg samler møbler. Mine svigerforældre har det lidt svært med det, kan jeg godt mærke - og i det hele taget er det ikke alle gæster der har det godt med en hund, der ikke bare ligger i sin kurv og venter på at blive snakket til... Men nysgerrigheden er klart et plus for mig. Når det er sagt, så er vi begyndt at overveje vores næste hund - og vi spekulerer på om det skal være noget på 50+ kg. Måske en Mastiff. Fire Mastiffer i et køkken fylder simpelthen mindre end en Springer Spaniel... Jeg er i øvrigt heller ikke til psykopatshæfere - men jeg har heller ikke mødt nogen, så kan ikke sige om det er udbredt.

Alle racer der gør meget - det kan jeg nok ikke træne ud af dem, eller jeg orker det ikke. Hårløse hunde. Racer der har alt for egensindige ideer om hvor vi skal hen. Jeg kan godt lide at min hunds ide om at løbe hjemmefra, er at løbe over til naboen for at tigge sovs og kartofler.

Hos Mias dagpleje har de en sidegeschæft som rottweilerkennel - det er nogle dejlig hunde, men med meget lyd på. En velmenende og sød nabo spurgte bekymret: "Jamen tør i godt have hende der? De skal jo kun slippe løs én gang!" Mig: "Mjae - altså, de slikker jo mest. De har vidst ikke ædt nogen børn endnu..."