Raenil

Jeg har så til gengæld en Engelsk Springer Spaniel. Der er to muligheder: 1) Jagthund 2) Cockerspaniel Ingen af de to er helt skævt - det er ikke ret længe siden at cockerspaniel og springer spaniel var det samme. Men den med jagthunden kan afføde nogle sjove samtaler. Alle ved åbenbart hvor krævende jagthunde er og hvor meget motion de skal have og hvor meget vi skal træne med hende når jeg nu ikke går på jagt. Men i offentlighedens øjne er en jagthund åbenbart lig med: 20 kg hund med hvid og sort eller leverbrun pels. Og så kan jeg ellers ævle så meget om Goldens og Labrador hunde jeg vil. Bare at få forklaret forskellen på en Engelsk Springer Spaniel og en FT spaniel kan være op ad bakke...

Tjae - Bella elsker alle mennesker. Men hun har godtnok ikke mødt nogen postbude endnu. Vi er nemlig allerede omfattet afde nye regler der siger, at post skal afleveres i postkassen ude ved vejen...

Vi plejede bare at sige "tis". Men det ligger forbløffende tæt op ad "sit". Vi har haft et enkelt uheld i køkkenet. Men lydig hund, det er hun...

Der er et eller andet galt med linket...

Bella er først blevet stabil renlig efter sin første løbetid - det det var omkring 7 måneders alderen. Så tålmodighed kan være en god ting i renlighedstræningen.

Jeg er jo kun en ydmyg hundeadfærdsbrøler af første grad - jeg har kun den erfaring som vores ret rolige springer-spaniel har givet os i løbet af de sidste 7 måneder. Så jeg håber, at nogen med mere erfaring på området end jeg kan komme med bedre bud. Men hvis jeg skulle give et skud, så ville det være noget i retning af: Hun er simpelthen en hvalp sprængfyldt af energi, der har lært sig selv og jer, at bare hun bliver ved med at søge opmærksomhed længe nok, så skal hun nok få den. Det vil jo så kræve at hun skal lære noget andet. Og det er her de mere erfarne må på banen. Det eneste jeg kan sige at vi gjorde da Bella var så lille var at være ret konsekvente i vores ignorering, når vi var i gang med noget andet. Hvordan i skal lære Mimas at det er okay at slappe af - det kan jeg ikke komme med så mange bud på andet end at ignorering også betyder at man ikke skælder ud/korrigerer adfærd. I hvalpens optik kan skældud også være en slags belønning i mangel af bedre (har jeg læst et eller andet sted).

Hvad sker der hvis du sætter dig ned og læser i en bog? Vi har ikke selv rigtigt haft problemet fordi vi jo går på arbejde hver dag og så får Bella sin søvn. Men som jeg husker det, så slappede hun mere af, når vi slappede af - og derudover farede hun vidst rundt i hælene på os. Jeg antager at hun var bange for at vi forsvandt eller for at gå glip af noget. Men tjae - det har ændret sig - hun er 9 måneder nu, og finder af sig selv hen på sit tæppe hvis hun er træt.

Er det vigtigt at hun sover i kassen, eller det fordi hun i det heletaget ikke sover? Bella sover stort set hvor det passer hende...

Da Bella var lille læste vi i nogen bøger at en hvalpegård kunne være en god ide. Det er det vidstnok sådan set også - men vi fik de bare aldrig indlært ordentligt. Hun kunne godt holde til at være det når vi var i samme rum (hun kunne se os). Hun kunne gå helt i panik, hvis vi forlod rummet og ikke kunne følge med. Nu kan jeg selvfølgelig godt se hvad vi lavede (galt) - vi trænede det aldrig med hende. Hvalpegården er også blevet sat ud i garagen for længe siden. :damn: Vores alene hjemme træning gik anderledes godt og hun befinder sig fint i bryggerset når vi ikke er hjemme - det er hendes "hule" hvor hun er tryg og tilpas - og her bliver hun fodret med godbidder og sko og andre gode ting.

Jep, det er Tiger Lilli - og hendes blis vender samme retning som på billederne. Men udover det, så har hun ændret sig en hel del. Lige nu øver hun sig på at tigge aftensmad. Hun er en af de bedste!

Kennel Voigts - og vi har som sagt været vældig tilfredse. Ja, vi er nok det der betegnes som "almindelige" hvalpekøbere - Bella er vores første hund, og vi har ikke haft andre krav til hende end at hun er sød og omgængelig. Og så fik vi at vide at vi skulle se opdrætteren lidt an. Udover at være nogle flinke mennesker og gode til hunde laver de også noget godt kaffe - og så var der jo ikke mere at betænke sig på. Vi valgte iøvrigt ikke selv hvalp, det gjorde de for os. Og det var helt fint med os, vi havde alligevel ingen forudsætninger for at vælge den slags.

Jeg er fuldstændig enig - vi var hos vores opdrætter ialt fire gange inklusive afhentning - og det indbefattede et besøg inden tæven fik hvalpe. Vi var selvfølgelig villige til at komme forbi to gange om ugen:klap: - men vi aftalte hvordan og hvorledes med kennelen, for de har selvfølgelig et andet hensyn at tage - nemlig at min hund bliver en god hund (hvilket er lykkedes til UG og slange). Og at deres familie kan hænge sammen midt i det hele. Alligevel synes jeg at det er en fordel kun at have en halv times kørsel. Vi har nemlig set opdrætteren en del gange siden til skuer, trimning og træning. Og det har været hyggeligt hver gang.

3-5 besøg er også mange, hvis opdrætteren bor på Lolland og man selv kommer fra Skagen. Vi købte Bella i Viborg og bor selv i Silkeborg - det er en halv times kørsel og det passede os meget godt. Op til en times kørsel vil ikke genere mig, men hvis turene bliver længere end det, så vil jeg nok begynde at overveje om det er den rette kennel. Ja, jeg er magelig, men det behøver jeg jo ikke at få en dårlig hund ud af. :hmm:

Så vidt jeg husker fandt vi plastic i Bellas afføring en uges tid efter det med plastic-hanken.

Øv for en dag. Hvis det kan være nogen beroligelse kan jeg fortælle at Bella spiste en hel hank til en plasticspand med slik i (slikket havde vi spist). Og det hele kom ud igen.

Stort set altid - eneste undtagelse er når vi er ude i marken at gå. Jeg gider ikke vade i andres lort, så de skal ikke vade i Bellas. Så vi har gjort det til en vane at have ruller med lorteposer liggende i alt overtøj. Hvis i nogensinde kommer til Romervej, gider i så ikke rydde op efter jer? Jeg gider nemlig ikke diskutere med naboerne hvorfor i alverden jeg skulle rydde op efter andres hunde..

Jeg tror lige at jeg vil benytte muligheden for at rose vores dyrlægeklinik. Vi har været dernede 4 gange siden vi fik Bella - og haft forskellige dyrlæger alle fire gange (sådan er det jo når man møder op til konsultation). Alle fire dyrlæger har brugt tid på at vinde hundens tillid og berolige den og Bella har lige nu ingenting imod dyrlæger - de uddeler jo godbider og kæler og alt muligt godt. (Derimod kan hun ikke så godt lide den plysbuldog på en meter og tyve som de har i venteværelset - men det arbejder vi på...)

Jeg blev bidt af naboens hund da jeg trængte den op i en krog. Dengang forstod jeg ingenting - i dag er jeg heldigvis blevet klogere. Jeg har vel været 6-7 år dengang.

Da jeg boede hjemme havde vi i min tid tre hunde: En gravhund da jeg var lille, en Golden Retriever fra jeg var 7-17 og derefter en Sct. Bernhard. Den jeg har det fleste og bedste minder om er naturligvis vores Golden. Den var et pragteksemplar af en hund: Stille og rolig. Ville altid gerne snakke, men var ikke anmasende. Glad for alle mennesker. En af mine bedste venner, den havde jo altid tid til mig. Det der giver mig dårlig samvittihed i dag er den måde vi behandlede den på. Det var en typisk gårdhund. Den fik ingen træning, men alligevel lod det til at alle mennesker forventede at den på magisk visk forstod alle kommandoer. Moderne ting som positiv forstærkning var slet ikke nået til Båstrup på det tidspunkt, så når den endelig reagerede på et indkald fik den selvfølgelig skæld ud eller det der var værre. Kunne jeg blot gøre det om...

Jeg tror at enkelte har misforstået mig - hun skal ikke tvinges ind på soveværelset, og vi har hende hverken i møbler eller senge. Støvsugningen derved ville gøre mig vanvittig. Men hun må komme alle steder i huset (og dermed også i soveværelset). Vi har endda tage hendes illelugtende tæppe fra stuen og lagt i soveværelset. Og der kan hun(d) da også godt finde på at hvile sig lidt - men ikke i længere tid af gangen. Jeg var blot forundret over at hun ikke havde lyst. På alle andre tidspunkter følger hun i halen af os - bare ikke når vi sover. Men vi er nok for kedelige og snorker eller noget...:blink:

Man skal også huske at hundeskove jo er skove der er åbnet for hunde - kondiløbere og andre skovister har ligeså meget ret til at komme der uden at blive generet af hunde som i enhver anden skov. Oden i Silkeborg er et herligt sted - men den bliver brugt som cykel og kondisti af et enormt antal mennesker der skal fra Balle/Hvinningdal og ind til byen. Og de skal jo helst kunne komme igennem uden at blive rendt ned af legende hunde. Så ja - hundeloven gælder også på Odden - fuld kontrol. Det har jeg desværre ikke med Bella, så hun er mest i snor undtagen hvis jeg finder en fredag aften i regnvejr.

Og tak for velkomsten.

Tjae - det er jo nok bare en vanesag. Det hænger bare ikke sammen med det billede jeg har inde i min hjerne om "hunden som flokdyr der føler sig alene og forladt og tror at den skal dø når den bliver ladt alene". Jeg venter lige et års tid med at nedsætte mig som hundebrøler. Jeg kan da se på mit gulvtæppe at jeg skal have lært hende hvorhenne man må splitte vores pyntegrand ad... Men hun hygger sig.

At Bella kommer når jeg kalder - oftere end nu. At få en hundedør, så hun ikke vækker os kl. fem om morgenen fordi hun vil ud. Det gør hun nu nok alligevel, så har hun bare ingen undskyldning...

Bella, vores dejlige kræ, er gået omkuld på gulvet bag mig. Hun er en 7 måneder gammel engelsk springer spaniel og har r*ven fuld af energi - undtagen når hun sover som nu. Men hvorom alting er, så er der en enkelt ting der undrer mig: Hun vil ikke sove i soveværelset hos os? For at starte med starten: Vi er førstegangs hundeejere og hentede hende i Viborg hin sommerdag i juni. Det var en lykkelig tid, vi havde ferie og hun tissede hvor det passede hende. Derfor ville vi i starten ikke have hende hvor vi har gulvtæpper, og døren til soveværelset var lukket land. En dag i oktober fandt vi ud af, at hun jo sådan set var blevet tæt. Og da vi aldrig har haft principielle problemer med hund på soveværelset, kunne vi jo lige så godt åbne døren. NU skulle der rigtigt hygges. Og der sker det samme hver aften: Vi kæler med Bella, børster tænder, kæler med Bella, sidder på gulvet og kæler med Bella, træner "lad mine sure underbukser ligge", kæler med Bella, rydder op i vasketøjsbunkerne, kæler med Bella, snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen, kæler med Bella, lægger os i sengen og læser, kæler med Bella og lægger os til at sove. Herefter bliver Bella liggende på sit tæppe i soveværelset i ca. fem-ti minutter hvorefter hun lunter ud i vores entre og lægger sig på gulvet der. For at komme ud i entreen skal hun igennem en mellemgang og vores køkkenalrum. Hun ligger praktisk taget i den anden ende af huset. Og mit spørgsmål er så: Hvorfor det? Nu har jeg trevlet hjemmesider og debatfora om hunde igennem siden vi fik hende, og de påstår stort set samstemmende at hunde er flokdyr der gerne vil sove sammen med mig? Jeg har et par hypoteser: 1)Hun tror ikke at hun må (men hun har ligget derinde et par gange, og hun kommer og vækker os når hun synes at det er morgen – gerne noget med en våd snude i hovedet)? 2)Hun passer på os (hun ligger næsten altid foran døren i entreen)? 3)Hun venter på underholdning (gæsterne kommer ind ad entredøren, og hun ELSKER gæster)? 4)Hun tror at hele huset er hulen, og så gør det hverken fra eller til hvor hun ligger? 5)Hun kan se ud (der er et lille glasparti i entreen – men så meget er der vel heller ikke at kigge på om natten)? 6)Hun kan simpelthen ikke lide os (men det tvivler jeg nu alligevel på)? Jeg har spekuleret en del over det – ikke fordi jeg ser det som et problem, men fordi jeg simpelthen er blevet voldsomt interesseret i hundeadfærd, og det her kan jeg simpelthen ikke gennemskue…