Raenil

Bella får (stort set) kun MM - og hun elsker det. Hun får ikke ret mange andre godbidder (heller ikke når vi træner), det er ikke nødvendigt. Den næringsmæssige værdi kan jeg ikke fortælle meget om - Bella fungerer fint, skider 2-4 gange om dagen. Men hun er heller ikke arbejdshund. Pelsen er fornuftig. Angående størrelsen på pillerne, så er det fint at de er så store - de er nemme for små børn at holde, og Bella kan godt lide at tygge dem.

Mange tak - vi hygger os skam også. Men inden længe skal jeg på arbejde igen, og så er det slut med middagssøvn.

Jeg har et barn på 17 dage og sover ikke alverden. Bær over med mine formuleringer. :blink:

Jep - den er skøn - det fandt jeg jo også ud af. Og fortæl os endelig mere om hvordan det går med din kæreste og den franske bulldog. Det kan jo være nemmere at overskue, når han ved at det er for en begrænset periode.

Nej, det ville jeg heller ikke bryde mig om. Men hvis min mastiff (som jeg altså ikke har endnu) en dag fik en hjerneblødning, og naboen tilfældigvis kom gående, så er jeg ikke sikker på at han ville overleve. Vi siger 33 kilo, for Sofus skyld.

Glem vægten (som ligger lige der, fordi min egen vejer 21 kilo ) Hvis folket og deres politikere på tinge vil have en regulering, så vil det give mere mening for mig at det sker på baggrund af noget der kan måles og vejes. Og ja, det vil ramme mange flere hunde og racer, hvis man fx. fastsætter vægten til 50 kilo. Men hellere det, end at de vil lave reglerne på baggrund af en tilfældig politimands vurdering af en tilfældig hund.

Jep. Mit indtryk af de fleste større racer - og især mastiffen - er at de er meget rolige. Det er også det, jeg synes er så fantastisk ved dem. Men vi bevæger os stille og roligt i retning af et samfund, hvor intet må gå galt. Træer bliver fjernet fra legepladser, alt legetøj skal være sikkerhedsgodkendt, huse er godkendte på alle mulige måder. Det giver rimeligvis også mening, antallet af brækkede ben i børnehaverne falder forhåbentligt. Det kan jeg ikke forholde mig til, jeg kender ikke statistikerne. Men jeg frygter at den nye hundelov blot er et skridt på vejen i retning af "Det må aldrig gå galt". Og 80 kilos hund uden snor - på et tidspunkt, et eller andet sted i Danmark, vil det gå galt. Og så kommer det på forsiden af ekstrabladet. Og pøblen kræver at den ansvarlige politiker udtaler et eller andet i stil med: "Vi, i regeringen, har allerede taget skridt til at beskytte jer imod truslen fra dødshundene". Det har du nok ret i. Nogle af de ting Bella slipper af sted med, ville jeg ikke tillade min mastiff. Men den ville nok heller ikke være interesseret.

Jeg er sikker på at en af EB inspireret folketingspolitiker på randen af udsmidning kan hjælpe os med et populistisk forslag. Der er altså ikke fordi jeg på nogen måde er for en sådan regulering - men det vi har, er da elendigt, og besværligt at håndhæve. En simpelt vægt-grænse ville give meget mere mening, såfremt området skal reguleres. Og vi kan jo starte i blide ende med et snore-påbud.

Interessant samtale. Spørgsmålet om den Anatolske Hyrdehund gælder vel så for en hel del andre racer, som vi også har i Danmark - Rottweiler, Engelsk Mastiff, bare for at nævne to, jeg har i hovedet. Den Engelske Mastiff har vi kigget meget på. Fantastisk dyr, og de eksemplarer vi har mødt, er nogle søde kramme dyr. Ifølge racestandarden er den en rolig hund, der er svær at bringe ud af balance - men også en vogter, der forholder sig afventende for at finde ud af hvad den skal stille op. En hund, der skal socialiseres godt. Vi overvejer at få en, men hvad sker der, hvis det slår klik for den? Eller for en Rottweiler eller en Grand Danois eller en schæfer? Jeg vil tro at en mastiff-han på 110 kilo kan anrette dødelig skade på vores nabo - i fald den bliver enig med sig selv om at han er en trussel for min datter. Bør vi måske overveje at erstatte de eksisterende raceforbud med noget der var meget nemmere at håndtere: En regulering af alle hunde der vejer over 25 kilo?

Fik lige læst hele tråden. Jeg vil godt give din kæreste lidt moralsk opbakning: Da vi havde haft Bella i 14 dage, var jeg så stresset, at jeg græd en hel eftermiddag (ja, jeg er en mand ). Det der totale kontroltab kan godt være noget voldsomt - og jo, jeg havde læst 14 hundebøger, men jeg havde åbenbart ikke fattet hvad der stod i dem. Bella sked og tissede og bed og nappede og kradsede og ødelagde ting, og jeg havde svært ved at overskue det. Det var endda mig, der havde taget ferie i den første periode. Nå, men vi beholdt altså hunden. Jeg kunne jo godt lide hende, og Birgitte hjalp mig så godt hun kunne. Og en veninde af os nævnte, at hun ikke havde respekt for sådan nogen der kom af med hunden efter 2 uger, og at hun var glad for at vi ikke var sådan. Og så var den beslutning jo ligesom taget, man kan jo ikke tabe ansigt... Vi har haft hende i to et halvt år nu - og hun er en fantastisk hund!

Altså i kvaliteten - jeg ved godt at der er forskel på frekvensen. Og i så tilfælde - hvad vil i anbefale?

Udover et væld af gode træningsråd (som andre formentlig vil fylde ind) vil jeg nævne, at Bella (Engelsk Springer Spaniel) lige er fyldt tre - og jeg har først nu fået hendes fulde opmærksomhed. Det er selvfølgelig delvist mine begrænsninger som hundefører der spiller ind, men vi har også kunnet mærke mærkbare forbedringer for hver løbetid der er gået. Så om alt andet fejler - tålmodighed.

Fuldstændig det samme med mig og Bella. Udover en ting mere: Bella har langt hår, jeg har kort. Og så er jeg kun 34. Birgitte og Bella derimod - man kan ikke engang se at de ikke er samme race...

Jeg prøver lige igen... Vi placerede Mia på gulvet i liften, lod Bella være med til det meste og forsøgte at undgå få meget savl-deling. Det er gået fint - Mia er nu halvandet og er begyndt at lege løbelege med Bella. Her er lidt indtryk fra de første dage. Bellas storehvalpgave "Hvad er det?" Hygge i stuen (Birgitte havde blærebetændelse og 40 i feber, og det betød at vi rykkede ind i stuen fordi sofaen af en eller anden årsag var bedre at sove på. Jeg lå på gulvet sammen med Bella, og Bella var vidst den eneste der for alvor nød situationen.) Mia i kurven (Min svigermor går meget op i at man ikke må sammenligne børn og hunde - dette billede er mest en provokation ) Bella blev afogtil forstyrret i sin nattesøvn. Hun opdagede ret hurtigt, at det ikke kunne betale sig at rejse sig kl. halv tre om natten. Lidt familieidyl Bella mente at Mia blev slikket for lidt - og lånte gerne en hjælpsom tunge ud. Hun slikker stadig gerne Mia i hovedet - men nu mere på sådan en subtil "hov, der kom min tunge da godtnok lige til at ramme Mia, da jeg gik forbi"-måde. I øvrigt mener jeg, at alt for mange bekymrer sig alt for meget. Det skortede ikke på gode råd om blespisning og hundeafretning da vi skulle have Mia. Sjovt nok gik det fint - og det tror jeg altså at det gør i de fleste tilfælde.

Vi placerede Mia på gulvet i liften, lod Bella være med til det meste og forsøgte at undgå få meget savl-deling. Det er gået fint - Mia er nu halvandet og er begyndt at lege løbelege med Bella. Her er lidt indtryk fra de første dage. Bellas storehvalpgave "Hvad er det?" Hygge i stuen (Birgitte havde blærebetændelse og 40 i feber, og det betød at vi rykkede ind i stuen fordi sofaen af en eller anden årsag var bedre at sove på. Jeg lå på gulvet sammen med Bella, og Bella var vidst den eneste der for alvor nød situationen. Mia i kurven (Min svigermor går meget op i at man ikke må sammenligne børn og hunde - dette billede er mest en provokation ) Bella blev afogtil forstyrret i sin nattesøvn. Hun opdagede ret hurtigt, at det ikke kunne betale sig at rejse sig kl. halv tre om natten. Lidt familieidyl Bella mente at Mia blev slikket for lidt - og lånte gerne en hjælpsom tunge ud. Hun slikker stadig gerne Mia i hovedet - men nu mere på sådan en subtil "hov, der kom min tunge da godtnok lige til at ramme Mia, da jeg gik forbi"-måde. I øvrigt mener jeg, at alt for mange bekymrer sig alt for meget. Det skortede ikke på gode råd om blespisning og hundeafretning da vi skulle have Mia. Sjovt nok gik det fint - og det tror jeg altså at det gør i de fleste tilfælde.

Jeg prøver lige lidt senere, når jeg har fundet ud af det med billederne...

Ret nøjagtigt hvad vi drømmer om. Hunden ligger og hviler sig under bordet efter en lang dag i naturen. Børnene leger med legoklodser på gulvet foran pejsen. Det med løbebæltet havde jeg ikke lige spekuleret på - lyder interessant.

Hej, Ansporet af luksusfælden kom vi til at snakke om vores prioriteringer og derfra gik snakken til skiferie. Har i prøvet at være på langrendsskiferie med jeres hund? Fungerede det? Kunne den komme med på turene og pløjede den sporene op til stor gene for de andre skiløbere? Eller er det bare en dum ide om at have hunden med ude i den vilde natur sammen med den lykkelige familie? Vi forestille os egentlig ikke de store vildmarksture i telt, men er nok mere til en hyttetur med varm kakao i flasken og korte skiture. Udvid gerne snakken til andre hytteture med hund - jeg er åben for input.

Det kommer altså an på hvor giftig slangen er...

Jeg forsøger at lade være, men når nu ens datter har sovet for lidt og vi har været til for mange julemiddage og er trætte alle sammen. Suk... Det er iøvrigt sjovt, som man kan stå og sige til sige selv inde i hjernen: "Det her kommer der ikke noget produktivt ud af, det virker faktisk totalt modsat" - og alligevel gør man ukloge ting som ALDRIG ville være sket på træningsbanen, for der kigger de andre jo med.

Jeg var totalt urimelig over for Bella igår - det har jeg fortrudt mange gange siden. Hun turde ikke komme hen til mig, og så virker indkald i hvert fald slet ikke...

Helt fint. Uge 1 er fuld af ferie.

Hvis du kan komme til Grauballe, ellers kommer jeg måske til staden i morgen - jeg skal på posthuset.

Hmm. Jeg tror ikke at det er blevet hverken bedre eller værre - hunde er en brugsgenstand/bamse i manges øjne, og sådan er det. Jeg kunne selvfølgelig godt ønske mig det anderledes. Men: Hellere at folk indser fejlen så tidligt som muligt og overdrager hunden i kærlige, kompetente hænder (Ja, jeg er en smule naiv. ), end at hunden skal leve halve eller hele år i en baggang hos nogen der ikke vil tage beslutningen. Vores første hund var i øvrigt en omplaceringshund - vi havde den kun et døgn. Jeg sad med en grædende ven, der ikke havde sovet i en uge, fordi hans søn og hvalpen holdte hinanden vågne. Konen er alvorligt syg, og skulle helst have 16 timers søvn i døgnet. Vi overtog hunden indtil de kunne få den afsat til anden side, og den dag i dag tænker jeg stadig på den stakkels hund. Freya var sød og det var lidt vemodigt at sende hende videre. Men vi vidste intet om hunde, var lige (dagen før) flyttet ind i et nyt hus og kunne ikke overtage hende. I øvrigt var jeg også ved at sælge Bella efter 14 dage - men veninden fortalte heldigvis om sin disrespekt for folk der solgte sine hunde efter så kort tid, og roste os for ikke at være sådan nogen - og så var det jo lissom uddebatteret...

Nej. Delvis af frygt for tyveri, men mest fordi Bella ikke er så vild med andre hunde - så det er vigtigt at jeg er til stede og har styr på eventuelle situationer, så det ikke bliver værre.