Raenil

Jeg må bare bryde sammen og tilstå, at jeg kender alt for få racer til at kunne vejlede om den slags. Jeg kan nogle generaliseringer om retrievere og huskyer og bomuldshunde, men det er ikke mere end det. Hvis folk spørger, kommer jeg gerne med et bud - men det er altså kun et kvalificeret gæt. Iøvrigt kan jeg bruge ret megen tid på at tale folk fra at få hund - især hvis den ene forælder er ved at overtale den anden, eller hvis det er pga. børnenes plagen.

Jeg ville komme, hvis det foregik i Silkeborg.

1)Sådan helt principielt, så kan jeg godt lide tanken om den private ejendomsret. Og hvis jeg kan holde min hund hjemme ved at tegne en streg i jorden rundt om min grund, så burde det vel være nok. Omvendt: Hvis Bella hopper ind til en naboens pitbull/mastiff/rottweiler/panter-blanding og bliver ædt - så mener jeg helt seriøst at det var mig der ikke havde styr på min hund. Og det ville jeg aldrig laste nogen for. 2) Mere praktisk: Har du forslag til regler for et sådant hegn? Nogen hunde kan komme over ret høje hegn, så hvad forventes af mig? 2 meter med pigtråd på toppen. Det er skam et helt seriøst spørgsmål, jeg tror at min egen hund ville kunne komme over to meter hvis der ikke var pigtråd. Desforuden er der jo også genboens Chihuahu at tage hensyn til, så den nederste meter skal sikres med hønsenet. Der er også hunde der er ret dygtige til at grave - hvor langt i jorden skal jeg monstro? Det skal siges at jeg ikke selv har problemet - jeg har været for doven til at lave et hegn, så Bella er altid på ledsaget udgang. Og jeg tror ikke at hun vil angribe en fremmed hund på hendes grund - men jeg ved det da ikke. Edit: Jeg ved godt at virkeligheden ikke er som jeg vil have den - og hvis jeg får det hegn sat op, og hvis Bella viser sig at være mere territorial end først antaget, så vil jeg da gå hegnet igennem igen.

Jeg skal gerne indrømme at jeg er på Herrens mark her. Bella er købt som familiehund og Agility kom til senere, fordi vi jo skulle lave et eller andet sammen med mere action end at gå pænt ved fod. Min eneste erfaring med jagthunde er min svogers Kleiner/Grosser Münsterländer og min fætters Springer Spaniel - og jeg tror ikke at nogen af dem har haft papirer mange generationer. Vi er også glade for for Bella, men overvejer om det skal være noget andet end standard springer spaniel næste gang. For meget hår, og muligvis ikke agility materiale - hun stresser nemt. Jeg ved ikke om det er en standard spaniel ting, men har hørt rygter om det her på siden. En stor del af hendes stress må jeg nu også tage på os - vi lavede en bunke fejl til at starte med. Men hun er på vej til at blive en god hund alligevel på trods af hendes ejere.

Nu er jeg jo selv spanielejer, og har da også været til et enkelt skue med Bella (hvor vi faktisk fik bånd på at hun ligner en springer spaniel ). Jeg forstår jægeres modvilje imod udstillingskrav, for det er jo irrelevant for hundens arbejde - og sådan er det jo for mange racer. Men hvis men helt dropper en eller anden form krav til udseendet, hvorfor så bøvle så meget med de forskellige racer? Hvad er egentlig forskellen på en kleiner münsterlænder og en ft spaniel, hvis de begge består de samme markprøver? (Og her skal jo så siges, at jeg ikke er jæger, så jeg har faktisk ingen anelse om der er nogle subtile forskelle – men det virker som om at markprøver er ens for alle racer – og derved vil præmierede hunde vel også bevæge sig i retning af hinanden?) Måske skulle spaniel folk (i england formoder jeg?) bare erkende er der efterhånden er tale om to forskellige racer, få dem skilt ad og få oprettet en racespecifikation for ft spaniels?

Vores Bella var vidst 3-4 måneder da vi holdte. Vi kunne nok godt være holdt før; vi standsede da Bella ikke gad ud længere.

Jeg tror da aldrig at jeg skal have noget mindre end en mastiff...

Det hele ville være nemmere, hvis pædofile og dyremishandlere meldte sig ind i grupper og gik med sløjfer...

Jeg fandt denne her: List of awareness ribbons - Wikipedia, the free encyclopedia I øvrigt kan jeg jeg anbefale facebook gruppen "Stop Alt Slemt". Jeg citerer fra siden: "Men kan det virkelig passe, at man behøver at skilte med alle de gode sager man (i øvrigt kun passivt) støtter for at vise man ikke er satans onde fætter?"

Øhh - det forstod jeg ikke lige - hvis det overhovedet er til mig?

Du må gerne nusse Bella, din hund må ikke. Og det er ikke mig, der har lavet reglerne.

Ja, der har Bella jo nok lidt mere udseendet med sig, de der spanielører har lidt svært ved at signale dræberhund. Og der er da også mange mennesker der ikke forstår at hun kan være skarp over for fremmede hunde der vil snuse. Sidst hun satte efter naboens kat, måtte jeg forsvare katten og de forsvarede hunden...

Og nu tilbage til emnet : Jeg overvejer faktisk om ikke det er en fordel for sløjfen, hvis det i den almindelige hundeejer på gadens øjne betyder noget i retning af: PÅS PÅ! DENNE DRÆBERHUND SIDER I KØNSDELENE PÅ DIN HUND OG DINE BØRN HVIS I IKKE HOLDERE JER VÆK! DEN ENESTE GRUND TIL UHYRET IKKE GÅR MED MUNDKURV ER AT JEG ER UANSVARLIG OG LIGEGLAD! (eller noget i den retning). Jeg er i bund og grund ligeglad med hvad folk tænker om mig og min hund, men hvis andre mennesker tager passende hensyn på grund af deres egne fordomme omkring den gule sløjfe, er det godt nok til mig. Og så er det da en overvejelse værd?

Det er jeg ret sikker på at min ville.

Hvilket indlæg kan udløse en trussel?

Du bliver da bare i Silkeborg? Hvem skal Bella ellers råbe ad?

Du er selvfølgelig velkommen til at råbe som du vil - blot du også er opmærksom på at det kan virke ekstremt generende på dem der skal læse, og at du derfor kan fremstå useriøs i modtagerens øjne. Mht til smagsgaranti: Det er der jo ikke noget i lovgivningen der giver dig. Hvis forhandleren har lovet det, så skal de selvfølgelig tage varen tilbage. Hvis forhandleren ikke har lovet noget - så er der ikke så meget at gøre andet end at videresælge varen. Jeg har lige købt en prøvesæk foder (fem kilo) til Bella hos zooplus.dk og jeg husker ikke noget om smagsgaranti. Men det er nu også ligegyldigt, hun elsker det, og jeg kan bruge det til at træne med herhjemme. Jeg var iøvrigt udemærket tilfreds med både service og pris, men har selvfølgelig heller ikke haft brug for levere noget tilbage endnu.

Ja, dit profilbillede viser jo tydeligt hvor uansvarlig du er! Det er også et under at Mia stadig er i live. Bella får både lov at slikke og snuse. Jeg har endnu ikke forstået hvordan det at Bella overlader sit gnaveben til Mia er et tegn på at Mia bliver domineret - men det må det jo altså være. Tanken om at det er ren kærlighed er jo helt umulig. (Det er iøvrigt ret ulækkert, så vi forsøger at undgå det.)

Min definition af fuld kontrol og fuldt herredømme er det sammen: Man ved hvad kræet laver, hvor det er, og man kan kalde det til sig uanset hvor mange katte der kommer løbene. 1: Tjae. Jeg kommer ikke med Bella i hundeskove af samme årsag. Det triste er, at hun kun er aggresiv når hun er i snor - og jeg har ikke fuldt kontrol over hende når hun ikke er. 2: Ja. Hunden må ikke jage andre eller genere andre. 3: Ja

Så hurtig er hun ikke til at spise - men det er nu lige så meget vandskålen og andre ting vi har stående i bryggerset. Vores bryggers er vel en slags "beskidt" rum - her går vi ikke så meget op i at rydde op efter os. Og det vil vi gerne blive ved med på en eller anden måde. Nej, hun skulle skam overtales, men nu har hun fundet ud af det - og er blevet ret dygtig endda. Hun kan springe fra sidende. ... Jeg tror at løsningen indtil videre bliver at gøre som nu - lågen står åben medmindre Mia er i nærheden. Og hun er mest i stuen, medmindre jeg lige er ved at tømme opvaskemaskine. Så slipper Bella for at springe så meget. Det er altså ikke fordi de driver hinanden til vanvid. Mia undersøger Bella (og hun hiver ikke så meget i pelsen mere, det er hun ved at lære), og Bella slikker til gengæld Mia. Og hvis det bliver for voldsomt, eller Mia vil op på Bellas pude, så bliver de skilt. Men det sker sjældnere og sjældnere. Men vi synes at Bella skal have mulighed for at kravle i sikkerhed - og hun nyder at være i entreen hvor hun oftest sover middagssøvn (ja, jeg går hjemme på barsel). En alternativ mulighed er at sætte vores hvalpegård op igen og lade lågen stå åben - men vi er en smule bekymrede for at Mia kommer til skade på nogen af de der metalpiggejaverter der sidder rundt om lågen.

Suk... Hvad gør i andre for at hunde hundemaden og barnet adskilt (altså udover at holde øje med barnet)?

Tak for input alle sammen. Jeg er også lidt loren ved det - vi overvejer at pille det ned igen, og det har i nok hjulpet lidt til. Fordi det er svært at komme udenom når der er mur på begge sider. Nej, pjat... Bella har adgang til hele huset. Mia må ikke komme i bryggers og entre - fordi vi ikke gider at børnesikre derude og gerne vil have et sted hvor vi kan smide ting og bøtter og hundemad på gulvet. Det bekymrer mig ikke så meget - Bella har en rimelig forståelse for "Do's and Dont's" - fx må hun gerne være i sofaen hos naboen, men ikke hjemme hos os. Det er vidst for besværligt - vi skal jo også gerne igennem afogtil. ... Ny tanke slår ned i mig - en form for hundelem i døren. :hmm:

Mia er begyndt at kravle! :banan: For at give Bella mulighed for at rende i sikkerhed og få sin middagssøvn i fred, og for at forhindre Mia i at nå Bellas mad og kurv, har vi sat et børnegitter op. Børnegitteret er 72 cm højt, og Bella kan uden de store problemer springe over det - dertil når Mia vel først i femårsalderen. Men jeg er kommet til at spekulere over, hvor godt det egentlig er for hendes led, sener og knogler, at lande på et klinkegulv 4-6 gange om dagen? Bella er en Engelsk Springer Spaniel på 26 måneder. Hvad mener i?

Jeg tror at det gør en stor forskel at vi ved hvor vi har hinanden.

Mjøe - hvis jeg sender Birgitte i byen for at hente maling, og de har udsolgt af den rigtige slags, så skal hun ikke komme hjem med noget der bare ligner. Sådan er det nok også hvis vi skal have gæster og hun sender mig i byen for at hente en bestemt udskæring. Men ellers i store træk - jeg orker heller ikke at spørge Birgitte om alle den slags ting, det er nemmere bare at beslutte noget selv. Og så får man faktisk også point for initiativet (selvom man kommer hjem med noget forkert). Personligt fatter jeg heller ikke mænd der overlader alting til konerne - det må da være lidt kedeligt ikke at have noget at byde ind med i livet og huset og forholdet. Enig! Jeg tror bare at det er lidt svært pludseligt at lave om på i et forhold, hvor kvinden har bestemt kvindetingene og manden har bestemt mandetingene (og mandetingene er der ikke så mange af tilbage efter at vi alle sammen er flyttet i parcelhuse). Jeg tror nogle gange at mænd glemmer hvad der er vigtigt for dem før de står i det - og så kan det let udvikle sig til at ultimatum. ... Men er det her så slemt så vi gør det til? Det er vel ikke ultimatummer der får ægteskaber til at gå i stykker - men at parrene glider fra hinanden, fordi de ikke har noget tilfældes mere?