Raenil

Det jeg prøver at sige er nok, at et ultimatum vel kan være et svar på noget der opleves som et ultimatum fra den anden side. Men sådan nogle virker selvfølgelig kun hvis modparten er paret til at skride.

Jeg tror måske at hestepiger i forhold til hundepiger har det problem, at for at være sammen med hesten, kan de ikke være hjemme. Og derfor er der nok mere ultimatumer i de forhold. Måske problemet også ligger lidt i de forskellige personlighedstyper der støder sammen. Hvis fodboldspilleren træner tre gange om ugen og løber derudover støder sammen med hestepigen der bruger tre timer hver aften på sin hest, så er problemet nok ikke så stort. Men hvis jeg stødte sammen med en hestepige, der ikke gad være hjemme sammen med mig, så ville jeg føle mig nedprioriteret - og det ville nok ende ud i et ultimatum. Jeg er et udpræget hjemme/hygge menneske og er fundet sammen med en ligesindet - og det er jo fantastisk.

Mia sked og pruttede og tissede og kastede op på samme tid - det blev hun altså ikke pænere af. Men heldigvis var vi på patienthotellet, hvor der var rigeligt med håndklæder vi ikke selv skulle vaske. Okay, nogle nyfødte er smukke - de fleste er bare dejlige. Da Mia var på vej fik jeg jo alle de her romantiske forestillinger om at nu skulle ungen og hunden være de bedste venner i verden. Men Bella slikkede for meget og Mia rev for meget i hårene i bughulen. Men nu har de fundet en balance hvor de helst vil være i nærheden af hinanden. Men den anden del ved at de ligger tæt er at Mia er begyndt at kravle - OG har lært sig at styre sine gribereflekser. Og er blevet meget mere opmærksom på omverdenen. Og griner over hele fjæset hvis Bella klør sig foran hende. :hjerte:

Nå, jeg samler lige lidt op - jeg orker ærlig talt ikke at samle citater ind, for jeg kommenterer på det hele. 1) Jeg tvivler på at jeg ville sætte mit eget liv på spil for Bella - både af hensyn til familien og fordi jeg gerne ville leve videre, tror jeg. Jeg er også blevet opdraget med "mennesker er mere værd end dyr, men dyrene skal behandles ordentligt". 2) Jeg har endnu ikke set nogen pæne nyfødte børn (inklusive vores egen gulklump Mia). De har hormonknopper i hele ansigtet og er rynkede og skider hele tiden. 3) Der er nok noget kemi. Fx. har nogle forskere bedt en stak mødre om at vurdere deres egne børns vægt og nogle andre børns vægt. Det viser sig at mødre simpelthen ikke kan se om deres egne børn er for tykke - de har en tendens til at bortforklare det som værende irellevant. 4) Birgitte og jeg var også noget oppe i årene (32/34) da Mia kom til verden. Så jeg forstår udemærket folks kommentarer. Især da vi fik Bella ("kan i ikke få børn?" - "aner det ikke - men vi ville gerne have en hund, er det i orden med jer?") 5) Nej, der er ikke noget som helst smukt og dejligt over at stå op to gange hver nat og komme klatøjet på arbejde. Men vi elsker hende alligevel - der er så mange andre ting. Nu er hun fx begyndt at ligge tæt med Bella.

Det har hun! (Og det gælder ikke at spørge de andre)

Vi har skam også kun et dyr (plus nogen husstøvmider). Det er kun når hun bliver gejlet op af Nissan at hun gør som en vanvittig! :damn:

Jeg tror at det er supergodt med en pause om eftermiddagen. Omkring rigtig mad: De fleste her på sitet går til yderligheder for at finde træningsgodbider som hunden/hvalpen er helt vild med. Da Bella var hvalp havde vi også store problemer med at finde noget godt. En af mine hundetrænere mente, at man da bare kunne tage en tredjedel af dagsrationen og bruge som godbider - men når man som du og jeg har en hvalp der ikke er synderligt interesseret i sin mad, nytter det jo ikke. Du skal selvfølgelig overveje hvad du stopper i din hvalp - ligesom os for os andre og vores børn, så er der ikke ret meget godt i spegepølse - der er nok for meget salt og nitrit i. Men du kan fx benytte dig af hundemad der er lidt mere lækkert (og klistret) - det meste hundemad på dåse er Bella fx helt vild med. Du kan også give dig til at tørre lever i ovnen, det er nogen hunde ret vilde med. Eller bare benytte det råt. Vi bruger røde steff-houlberg pølser til træning - det vil Bella stå på snuden for. Og der vægter vi motivation over sundheden. Men i dagligdagen er vi gået tilbage til sådan nogle "soft-bites" - de vil ikke have virket for to år siden. I øvrigt kan varmen også have indvirkning. Bella (som jo nu er to år) har fået sin appetit tilbage. Men nu er det blevet varmt, og hun spiser kun til aften, hvor hun normalvis spiser morgenrationen i løbet af formiddagen.

Ork - jeg var kørt fast allerede efter 2 dage. Nu er der gået 2 år, og alting går meget bedre. Her ville jeg nok holde lidt igen på min datters trang til at bestemme - de kan altså være modbydelige sådan nogle børn, når først de får øje på en længere nede i hierakiet.

På mine forældres gård havde vi 19000 høns...

Hvis andres giftslanger bugter sig hen for at sige hej til min datter, så er jeg ikke sikker på at jeg vil lade mig berolig af et "DEN GØR IKKE NOGET!"

Jeg vil gerne henvise til mit tidligere indlæg om samme: Det er altså svært at gøre noget ved, hvis ikke træningssituationen med pigen kan sættes op til succes. Det ideelle med pigen ville jo være at arbejde under hendes stresstærskel for at komme problemadfærden til livs - men det er jo umuligt, hvis hun bliver rendt ned af fremmede hunde. Så bliver træningen sat tilbage til start hver gang. (Hundetræningsanalogier kan være brugt i ovennævnte). Så lad os nu vende tilbage til udgangspunktet: Pigen og faren ville overhovedet ikke have noget problem, hvis folk gad holde deres kræ under kontrol/i snor hvor det er påbudt samt samle op efter sig.

Hver eneste gang der kommer en løs hund imod hende, skal han starte forfra - uanset hvor meget han gør ud af at vænne hende til hunde. Så hans løsning lige nu er at have hende på arm indtil hun har helt styr på hunde - fordi hundeejerene ikke kan finde ud af det med snoren...

Jeg betragter ham heller ikke som syg i roen - men som desperat, og med god grund. Og hvis der er tvivl om hvorvidt manden virkelig kunne finde på at udføre ovennævnte, så er løsningen for hundeejeren jo simpel - få styr på din hund.

Set fra min stol er mange af de ting vi udsætter vores hunde for - tøj, kastreringer, udstillinger, at være alene hjemme i dagtiden - også for vores (hundeejerens) skyld. I sidste ende for at vi kan beholde hunden. Det vigtigste for mig er at hunden hunden kan trives med det, og det har jeg lidt vanskeligt ved at forestille mig at den kan ved debarking.

Vi stod som regel om omkring 4 for at sende Bella ud og tisse - så lagde hun sig til at sove igen og kunne holde sig helt til klokken 7! Nu er hun 2, og står helst ikke op før 9, hvis hun kan slippe...

Det lader i mange tilfælde heller ikke til at være noget problem...

Jeg tror at hun mener Børnebidrag - som jo bliver jo bliver betalt til den forælder der har forældremyndigheden. Det foregår vist afogtil igennem kommunen, som så står for at kræve penge ind fra den part der er bidragende.

Og på emnet: Hun er da nuttet!

Systemet lægger jo op til til at der kan debateres i alle tråde - det er udelukkende vores pli (selvcensur) der forhindrer os i at tage vores kæpheste op ved enhver given lejlighed. Er der ikke nogen af jer der har sådan en kollega der kan dreje enhver samtale hen på hans personlige kæphest - at folk skal huske at bruge børsten på toilettet? Det kan godt blive lidt trættende i længden, især når man have givet manden ret otte gange...

Det værste råd jeg har fået er "lad dem klare det selv" Bellas livsindstilling er nu, at det bedste forsvar er et angreb...

Jeg har til gode at høre om en hund der har taget skade af at være for meget sammen med sin familie - men hvis han kan henvise til noget litteratur desangående, så er jeg da vældig nysgerrig... Vores Bella kan også sagtens holde sig i 8+ timer - men det er da ikke noget jeg udsætter hende for bare for sjovs skyld. Og det er da under ingen omstændigheder nødvendigt for at hunden kan udvikle sig.

Bella holdt efter sin første løbetid - omkring 7-8 måneder. Hun kan godt stadig få et flip (hun er to år). Vi var enormt inkonsekvente i vores træning og gav stort set op til sidst - jeg er blevet klogere siden. Så i vores tilfælde var det altså hendes modning der gjorde udslaget.

Vores Bella kan overhovedet ikke koncentrere sig hvis hun er sulten (og det har hun svært nok ved i forvejen). Så vi fodrer hende som normalt.

Tillykke med det! Forbuddet imod kamphunde giver måske en eller anden form for mening, hvis foreningen gerne vil have en regel imod dem - nulevende kamphunde kunne jo i teorien flytte ind sammen med deres ejere.

Jeg ville ønske at vi havde fundet nogle fornuftige voksne hunde, som Bella kunne lære af. Bella bliver nemt stresset over andre hunde - og leger stort set kun voldsomme lege. Og så ville jeg ønske at vi havde gjort mere ud af at styre hendes stresniveau - hun har nemt til at stresse op (se iøvrigt 1).