Jeg stod jo for nogle måneder siden med et halsbånd uden hund, da vi var blevet overfaldet af en anden hund på gåturen og Charlie i panik fik hevet sig ud af halsbåndet og løb væk (anede jeg ikke han kunne.)
Der gik et par timer, hvorefter politiet ringede tilbage at han var blevet fundet. Det var lidt kaosagtigt og jeg fik ikke gjort andet end sige tak en million gange. Jeg tog derover direkte og skulle bare have min hund, jeg havde ikke lige tid til at handle eller hæve på vejen
Men dagen efter tog jeg over til hende og gav en stor æske merci og to gnaveben til hendes egne hunde. Egentlig ikke en skid værd, men jeg ville ærligt være blevet meget ked af det, hvis ikke hun have taget imod det. Hvad giver man en person der finder og returnerer ens bedste ven?
Jeg ville ikke give penge for jeg ville slet ikke kunne betale i kroner, hvad Charlie er værd for mig Og et lille beløb var for plat og upersonligt.
Havde jeg haft udlovet en dusør fordi han havde været væk længere, havde jeg udbetalt den uden at spørge eller blinke med øjnene.
Omvendt finder jeg selv en hund, ville jeg tage imod en chokolade eller vin, hvis det blev tilbudt, men en findeløn ville jeg ikke tage imod eller bede om. Angående om jeg ville tage imod en dusør, ville det komme an på situationen, men jeg tror det faktisk ikke.. Så hellere en plade chokolade