Lenschow

Hihi hiiii Jeg vil ha Voodoo! Send straks med post! Og Motor siger Hugo lige - send dem begge nu! Ih de er søde mand!

Afhænger vel af individet/linjen...

Bemærk hans hund - den er ved at gå på den anden et par gange - sandsynligvis fordi den er "trænet" som den er plus hans adrenalin går direkte ned i gennem snoren. Rigtig uegnet til at have med dyr at gøre.

Tak - ja nu har jeg læst den. Jeg tænker - Det jeg kaldte "overforkælet" er det du beskriver som en hund, der aldrig har lært, at der kan ske ubehageligheder. Hugo har levet et MEGET beskyttet liv - helt uden udfordringer. De kalder ham direkte deres barn... Og de har haft meget svært ved at slippe ham, nu hvor han er flyttet. Et eksempel: Når han trak i snoren, løb de efter ham for at undgå at snoren blev stram..... Her er der så regler og grænser og selvkontrolskrav og ikke alt er rart - fx dryppede jeg hans øjne i starten fordi han fik en betændelse. Han acceptere, men muligvis stresser han op inden i imens. Lige før tog jeg ham i halsbåndet og holdt ham fordi han overfaldt en gæst i iver og glæde - så sad han og rystede. Jeg ventede til han var rolig og så slap jeg. Negativ forstærkning. Det er ikke mit indtryk, at han ryster af angst, men af spænding... Han sidder og bygger op. Spørgsmålet er om jeg bare skal fortsætte eller om jeg skal gribe det anderledes an. Han reagerer voldsomt usikkert på ting, der begrænser ham - i starten kunne han ikke tåle berøring af fremmede, hvis de klappede ham på hovedet osv. Jeg gik faktisk og overvejede om han var straffet... Men nu tror jeg faktisk, at han er opdraget som i artiklen - helt strukturløs og inkonsekvent og er forvirret snarere end en hund med dårlige oplevelser i form af straf. Gjort i bedste mening naturligvis, men som du skriver har det skadet, for hvad må man så og hvornår? Det er så også klart, at han er dobbel forvirret nu, hvor der pludselig er grænser... Fx har jeg et stopsignal som er Ahah - sagt helt roligt, ikke vredt eller noget, men det virker. Det bruger jeg, når han fx er ved at stjæle mad fra min tallerken, hvilket han gjorde meget i starten (de har fodret ham med deres mad kun..) Jeg modtager gerne fif - forslag til andre ting, jeg kan gøre for ham. Ang alene hjemme - han har ikke ødelagt noget, men han piber og stresser op og cirkler rundt. Spørgsmålet er om jeg skal træne det anderledes end nu eller om øget selvkontrol/hæmninger/det at der er regler/struktur/forudsigelighed på sigt vil gå ind og hjælpe på dette også? Han sover nu, og han var med i dag i buret - det gik forrygende. Jeg skal ud lidt senere med ham, men overvejer faktisk at holde ham i snoren hele dagen i dag, for lige at bringe stressniveauet ned, før han løber ud og selvbelønner og glemmer mig igen. Jeg hører gerne, hvad andre tænker... Jeg har før hørt begrebet en curlinghund... En hund, hvis behov er dækket i en sådan grad, at den er umådelig svær at nå, fordi hvad skal du tilbyde den? Jeg har tidligere overvejet, om den totale mangel på opdragelse/grænser i hans gamle hjem ville give bagslag senere. Og måske er det faktisk det jeg ser nu - efter ca 3 mdr, hvor han er faldet nok til, til at kunne være sig selv... Det er utrolig lærerigt at få sådan en omplaceringshund:-)

Tusind tak - jeg har sådan en fornemmelse i maven af at have fat i noget grundlæggende om ham her.. Jeg skal lige summe lidt mere, så vender jeg retur. Det er ganske interessant for jeg har flere gange spurgt mine hundevenner - tror I han ER bange? Altså når jeg går... Jeg mener han sover jo i baggangen i ro for kattene hver nat UDEN nogen videre indlæring - jeg sov på en madres 4 nætter, 3 på sofaen og så gik jeg op i seng... Og bilen lærte han at være i i påskeferien... Hvorefter han kan efterlades i den og i gårdhaven her på avisen uden jeg overhovedet har trænet det noget videre - han sover bare. Så jeg har længe gået med sådan en fornemmelse af, at der er noget her, der ikke stemmer med angst... For en angst hund kan jo ikke sådan vælge fra og til om den er angst eller ej... Det gør Hugo... Eller vælger og vælger... Det er svært at forklare. Det er som om han udviser adfærden når tingene ikke går som han forventede - fx nu skal jeg MED UD - så skriger jeg når hun går fra bilen - nu hviler jeg i gårdhaven/bilen - så er jeg ligeglad med om hun går....

For mig selv gælder det, at jeg afliver når et dyr er her mere for min skyld end for dyrets.. og helst før det når at leve kun for min skyld. Jeg er ikke imod aflivninger - jeg anser det for en tjeneste og en sidste kærlighedserklæring til en ven - den mindst egoistiske handling jeg kan komme i tanke om. Som buddhist er det aldrig sjovt at slå ihjel, men jeg tager gerne konsekvenserne når det modsatte ville være egoisme. Som adfærdsbehandler er det aldrig min afgørelse, men jeg har af og til nævnt muligheden, hvis jeg kunne se, at hundens livskvalitet ikke kunne forbedres og ejer ikke magtede opgaven samt hvis en adfærd er så ødelæggende, at man faktisk ikke kan sende hunden videre. Men det er ikke mit dyr jo, så afgørelsen er ejers og ejer nævner det altid selv først. Jeg oplever folk ringe for at få grønt lys hos mig - det får de så ikke. Jeg skal naturligvis se dem og hunden før jeg udtaler mig om den slags som jeg anser for en meget alvorlig ting at udtale sig om. Det skærer derfor i mine tænder når jeg på andre fora ser brugere anbefale aflivninger af hunde, som de ikke kender bortset fra 2-3 linjer oprettet af ejeren. Lidt et sidespor - men det ryster mig hver gang. Jeg har heldigvis aldrig set det herinde, hvor moralen er højere end andre steder er mit indtryk. "min hund har bidt et barn - skal jeg aflive ham?" Den ene halvdel svarer straks ja - den anden nej det er forkert for hunde kan bide... Men har nogle af den set hund og adfærd? Ja det er en alvorlig sag synes jeg sådan at "dødsdømme" dyr man ikke har set via en computerskærm...

Ja det er rigtigt det med at de klistrer... som katteejer er det en stor læreproces for mig:-)

Jeg mener nu, at andre forklaringsmodeller end det noget svært definerbare dominans virker bedre, da de også rummer en konkret løsning. Fx forklarer jeg konflikter mellem to tæver med begreber som territorial forsvar, kønsrelateret aggression, stress (måske pga miljøet/ejers adfærd osv) samt ressourceforsvar... Det gør det hele meget mere konkret. For alle hunde gælder det, at jeg anser dem for at være mindst lige så meget opportunister som tamkatten. Det betyder, at de gør det der betaler sig bedst for dem i hver enkel situation. I stedet for generelle forklaringsmodeller, foretrækker jeg derfor en individuel vurdering af hvert enkel dyr i hvert enkel dyrs miljø under dette dyrs vilkår og i denne specifikke situation set i helheden. Jeg har efterhånden haft en hel del hunde gennem hænderne, men jeg har endnu aldrig mødt et dominant dyr. Ej heller blandt hestene - her oplevede jeg fornyligt at adfærden, som en hoppe viste kunne forklares rent indlæringsmæssigt. Simpelthen ved at hoppen gentog den adfærd, der virkede. Jeg kan ikke se dyrs motiver - så jeg ret forsigtig med at tolke for meget på dem. Men at de skulle være dominante når vi nu netop har domesticeret til det modsatte kan jeg ikke rigtig se meningen med.

Det er meget svært at se min tekst, så jeg markerer den lige med fed Ja bestemt.... Har du nogle fif til, hvad jeg kan gøre fremadrettet? Han har levet meget grænseløst før - og han har været råbt af i visse situationer, hvor han derfor ikke har kunnet forstå hvorfor han fik skæld ud.. Han er opdraget lidt som vinden blæser, hvis du forstår.... Så jeg opfatter ham som en meget forvirret hund... Og jeg tror det er derfor han stresser.

Først til Buddha: I starten rejste han sig hver gang jeg gjorde - nu er han begyndt at blive liggende, og han har lært at være bag børnegitter osv uden problemer. I går var jeg oppe og sove to timer (det er skidehårdt at gå og vente på killinger:-)) og der sov han i stuen samtidig, mens jeg var på 1. sal. Ikke en lyd. Han er også helt ok med at efterlades i to timer... lige nu går mine katte adskilte, så jeg kan ikke træne alene hjemme før killingerne er født - vi er på dag 68! Enig med dig i, at han skal lære det - det har også hele tiden været meningen, men indtil da må vi jo "overleve"... Det er derfor han er med så meget, men jeg kan godt se, at det ikke dur på sigt... I dag er han med i bur - han blev så glad, da han så det:-) Jeg har jo trænet det lidt, men vi træner også nu. Så han fik frikadeller på vejen. OG han valgte faktisk at ligge sig og sove den time det tog at køre. Først spiste han lige et tyggeben. Meget positivt. Nu er bagklappen så åben derude, og han ligger stadig i buret og sover. Han sov også ni timer i streg i går efter jeg gav ham Bach... Det er dejligt han søger buret selv.

Nøj de er søde - også den store Trouble:-) Jeg bliver tit stoppet på gaden med Hugo og spurgt om han er en gadehund, jeg tror det er fordi han er sådan et mix:-) Men det er lidt sjovt, for jeg overvejede jo faktisk en før jeg faldt for ham:-)

Jeg har kun haft omplaceringshunde - og sikke et arbejde! Man skal elske det, ville kæmpe for dem og forvente at de ikke kan være en dyt alene hjemme - samt muligvis har en masse skjult stress som først viser sig inden for det første år. Men trods al arbejdet og nedturene og de tider hvor man river sig i håret og tænker hvad sker det nu???!! så er det i mine øjne verdens bedste oplevelse af hjælpe en hund videre. Og jeg synes jeg kan se taknemmelighed i deres øjne. Det er sikkert indbildning, men pyt - det holder mig i gang:-)

Jeg kender godt den følelse. Min hund kryper hvis snoren strammes. Det er en bagage han har med. Nogle gange kravler han også hen til mig i indkald - igen ikke noget han har lært her! men når der står nogle folk og kigger, så føler man sig fristet til at råbe til dem "Og nej det er fandeme ikke noget jeg har lært ham! Det er en omplaceringshund som jeg har haft 3 mdr!" Men jeg retter i stedet ryggen og går videre, for jeg ved jo godt, hvordan min hunds liv er i dag. Men det går mig på, for det ser ikke rart ud. Men Hugo kan jeg ikke rigtig forudse, hvornår han gør det. Det kommr pludseligt. Vi kan kalde ind 5 gange på en tur uden problemer, og så sjette gang... Det samme hvis jeg giver ham nogle bestemte signaler, sit, dæk fx, som tydeligvis er forgiftede og forbundet med et ubehag. Jeg er derfor ved at skifte dem ud med andre/nye. Overfor fremmede gør han det ikke, men der kan han lukke helt ned og blive passiv. Og det er også svært at forklare folk, at nu skal de bare lade ham være for nu er det nok. Så ja jeg forstår dig sandelig godt. Men det er lærerigt med sådan en hund. Man lærer at stole på sig selv og ikke tage sig så meget af hvad andre tæneker, som ikke kender en og hundens historie. Og man lærer at tænke anderledes selv næste gang man ser en med en krybende hund på gaden... for måske er det også en hund med en bagage... Min gamle hund Ace krøb også i starten. Det gik væk. Heldigvis. For det er skisme en pinlig og svær situation at stå i, når man nu selv er god ved dyr...

Ps vores struktur stinker også pt pga vi venter og venter på killinger - nu på dag 68! Men adfærden var startet så småt inden

Tusind tak.. Ja han er jo en meget let antændelig hund. Og hvis der er kleiner i, så ser han jo alt på de køreture, da de bruger synet meget. Vi har gået en kortere tur til aften og han sover også nu. Han er jo dødtræt... Ulla H: jeg kan huske noget om at gadehundenes stresstærskel var levere end andre hundes... var det dig, der skrev det? Nu er han ikke en gadehund, men han har en meget lav stresstærskel. Kunne du lokkes til at fortælle lidt om, hvordan I griber det an med gadehundene der stresser let? Jeg vil helt klart massere ham. Han vil gerne berøring af mig, og folk han kender. Men ellers er han lidt en privat hund. Men han kan godt lide berøring KH

I morgen kommer han i bur mens vi kører til job med tæppe over. Så kan han gå som han plejer deroppe. Jeg har desuden givet ham Bach og han snorksover på 2 time nu... Og så vil jeg geare ned som jeg ved folk med bordere gør ind imellem - hviledage - netop som Korvis skriver. Jeg er helt rystet over, at han kun sover 10 timer! Jeg havde tænkt, at han sov i bilen - hvilket han jo også gjorde i starten når vi kørte - der lå han ned - men det er kommet snigende det her... Jeg opdagede det først forleden, da jeg begyndte at tænke - hvad pokker piber den hund nu for? Jeg sku ha en rumpefuld sku jeg.. Stakkels Hugo:-(

Men er de da flokdyr? se det er jo netop spørgsmålet ikk? dominerer andre dyr hinanden? Gør de floklevende ulve? Jeg kan stadig anbefale Coppinger, der som sagt kommer i august...

Tak for gode svar - det er super med flere "øjne" på det. Det er kun når vi kører han skal i bur - når bilen står stille ved avisen sover han eller hviler. Han ligger helt flad i gårdhaven og rejser sig ikke når folk kommer ud/forbi - men der er naturligvis ikke ro som hjemme... Jeg er OBS på varme og jeg forsøger at lære ham, at der ikke sker lige meget hver dag. Muligvis skal jeg være mere obs på det. Jeg går en del med ham fri jo, og måske det er lige rigeligt for en fyr, der kommer fra en villa have... og små ture i snor... og ingen træning. Ja det er nu han viser sit "sande jeg" som man siger - 2-3 mdr efter ankomsten... Jeg mener dog ikke dette er som en hund bør være.. Han er tjekket hos en massør, men jeg vil prøve igen for at udelukke smerter. Jeg ville blot forvente en mere konstant stress ved smerter... det er der jo ikke. Men det skal naturligvis overvejes. Til sidst - han er KUN med fordi jeg ikke har andet valg. Hunden har en separationsangst, der får ham til at skrige når jeg går... Nu er vi på to timer alene, og på sigt skal han naturligvis ikke med hver dag som nu. Det er af nød, jeg bor alene, og dette er det bedste af to onder... at efterlade ham skrigende er for mig ikke en løsning. Jeg har forsøgt med pasning, men det er når jeg går han skriger... Det arbejder vi med.. Så det er af nød. Ikke fordi jeg vil ha ham med. Helt ærlig - efter 3 mdr sammen med sin hund stort set hele tiden, ville jeg gerne slippe... MVH

At give og modtage ren kærlighed uden betingelser Og at jeg fejler men kan rette det op Mod

Det kende rjeg godt. Dyr udvikler også mig. Du kunne garanteret glæde dig over KAren Pryors Reaching the Animal mind, en bo, hvor hun skriver hvad klikkertræning egentlig er - en måde at kommunikere med en anden art på - og lære af den anden...

Jeg opretter denne tråd i håb om, at andre måske kan se noget, som jeg ikke kan. Det går ærlig talt tilbage med Hugos adfærd. Han bliver mere og mere stresset. Jeg er som jeg har været hele tiden, og jeg er klar over, hvordan jeg skal håndtere de ting han gør - men det er som om det ikke rigtig virker på sigt. Sandsynligvis fordi der er noget der vedligeholder stressen... Nu har det slået mig om jeg gennem de seneste måneder stille og roligt har overstimuleret min hund? Uden at ville det naturligvis, men dyr er jo forskellige og tåler forskellige ting... Han kan ikke være alene, for han har separationsangst. Vi er oppe på 2 timer nu - så det er rigtig flot. Det skal nok komme. Indtil da er han med på job. Han er i bilen og i en gårdhave ved avisen - der sover han hele tiden, så det er sådan set fint. Men men men Jeg er journalist, så jeg kører jo en del. En time hver vej på job og retur. Rundt på opgaver i løbet af dagen. Pludselig bemærkede jeg en ændring. Han peb mere i bilen, var rastløs, lå ikke ned og sov mere, når vi kørte, men stod op og fulgte med i ALT. Nu har han to gange skreget i en ren panikreaktion, hvor jeg forlod bilen.... Ikke godt! Derhjemme er han også begyndt at pibe mere og mere og virke rastløs, når han ikke får opmærksomhed. Dette er en adfærd, han har vist lidt tendenser til før, men nu tager den til, selvom jeg ikke giver den opmærksomhed.. Normalen er at ligge og sove og være i ro inden for, hvilket han også gør - jeg kan bare se en tendens - en begyndende tendens... Han går fint med mine katte og jeg aktiverer ham mentalt og fysisk som hans behov er. Så slog det mig i dag om alle de indtryk han får på vores køreture er for meget? Hvis jeg regner det ud, sover han nok ca 10 timer dagligt - i alt! Det er ikke ret meget... Så jeg er sikker på, at det er årsagen. Jeg har overstimuleret min hund i bedste mening ved at have ham med. Så hvad gør jeg nu? Et bur? Og et tæppe over så han er "tvunget" væk fra alle de indtryk? Og så arbejder vi naturligvis videre med at lære at være hjemme alene - men indtil da skal han jo med. Oven i dette er hans tærskel over for andre hunde faldet - han virker irriteret (som man er når man er træt) og hans lunte er kortere. Desuden har han nogle voldsomme overreaktioner på lyde og på mit kropssprog - han er en mild fyr, men forleden fx lå han og krøb inden i stuen, fordi jeg bar nogle tæpper ned... Hans historier er, at han har været straffet. Han burde dog ikke forbinde mig med det, men det er jo sådan med stress, at det fremmer alt skidt i en hunds bagage.. Han er stadig en sød og dejlig hund, men jeg ser bare nogle tegn på en begyndende problemadfærd her, som jeg gerne vil tage i opløbet. Jeg overvejer også om jeg laver for meget med ham i dagligdagen, når han er så meget med... Jeg går ca 2 timer med ham dagligt i alt, han søger og trænes i kortere tid. Desuden har han af og til legetøj at problemløse med. Jeg oplever, at han på det seneste har været sværere at stille tilfreds. Det er mit bud, at det er bilturerne, der er årsagen. Alle de sanseindtryk han får... Det er ikke mit indtryk, at jeg overarbejder med ham. Han er en aktiv hund, der også let understimuleres. Samtidig er han let at stresse. Meget let... Jeg modtager gerne råd og tips til, hvordan I mener jeg kan løse dette bedst indtil han har lært at være alene. Pasning ude er ikke en mulighed. Han er med mandage, tirsdage, torsdage og fredage på den lange køreture. Tror I ikke det er en overstimulering jeg har lavet? MVH Helle

samme her:-) Hugo har også hovedet på bordet når jeg spiser, for han siger, at det må klikkertræneren da forstå er en hagetarget og nogte hun selv har lært ham - at hun så ikke har sat signal på er da ikke Hugos skyyyyld:-) Så ih ja - ser man sød ud, så får man også lov her:-) (Ps det er ikke at være en "dårlig" ejer da:-) det er jo kærlighed:-))

Ja det er også sådan jeg husker hans bøger - det er nu mange år siden jeg læste dem. Han fik jo stor kritik for sine forsøg med indavl og hybrid avl

Hvis vi nu rent hypotetisk sagde, at tamhunde var flokdyr og de så mennesker som del af en flok og de så skulle vælge en leder - tror du så de overhovedet ville overveje et menneske? jeg mener Hugo ser på mig og tænker - du kan ikke engang løbe fra med eller med mig ud over marken. Du kan ikke hoppe og springe og jeg. Du har ingen særlige tænder, din kæbekapacitet er elendig sammenlignet med min, og du kan ikke gø eller knurrer og dit sprog ligner noget en abe kan forstå....

En af mine venner sagde for sjovt til en bekendt, der spurgte hvad Hugo er for en race, at det var en langhåret pitbull - så røg han helt op i det røde om, at de var forbudt! osv Jeg må nok sige, at den joke faldt til jorden... Nu joker vi ikke om det mere, for tænk hvis et fjols klagede - så skulle JEG bevise, hvad der er i min hund, som jeg har forstået det? Og det kan jeg jo ikke. Vi havde ikke troet nogle kunne se det som andet end en joke... Men jeg skal love for vi blev klogere. Så jer med hunde, der ligner nogle, der er forbudte og jer med forbudte - jeg oplevede lige kort at føle, som I nok gør 100 gange værre dagligt... Puha.. en grim lov! Og se lige min hund! Helt ærlig! Han ligner en krammebamse!