Lenschow

Ja hunde, som han normalt kan med, dur ikke pt - og i går så jeg to tæver blive uvenner også om en han - de er ikke engang i løb. Hormoner:-)

Det er meget forskelligt. Hugo vælger tit at gå ved siden af mig, for det belønner jeg. Ellers går han foran mest. Det forekommer os begge mest naturligt. Jeg går mest med ham løs. HAn trækker en del, hvilket vi arbejder på

Den undersøgelse vil jeg gerne se. Scott og Fullers forsøg med forskellige hunde inklusiv blandinger af dem viste, at alle hunde kunne lære men at der var racemæssige forcer. Ikke at en var mere klog end en anden

Jeg har ingen børn, så nej - jeg er mere bekymret for mine dyr:-) Spøg til side - jeg synes ikke jeg er bekymret. Jeg anser mig for ansvarlig Og det tror jeg mine dyr sætter pris på. Tilgengæld oplever jeg da folk med børn gå amok til det uigenkendelige. De er meget værre end jeg nogensinde bliver med mine dyr, som bestemt ikke er mine børn, men mine dyr Men derfor kan jeg godt være ansvarlig omkring mine dyr

TÆVER! Hugo altså Oplever jer med intakte hanhunde også det pt? Hugo er forfærdelig. Og jeg har sagt ordet kastration rigtig mange gange de seneste 2-3 uger:mrgreen: Men jeg gør det nok ikke, for jeg har jo valgt en han selv:-) MVH

Den er vel ikke længere end at man som køber må vælge at lægge sine penge der, hvor man mener man honorere en indsats, som man har lyst til at honorere.

Det ville være super! Jeg kan se, at James OHeare har skrevet en Empowerment Training om hunde. Jeg kender den ikke - den er ret ny

Jeg ved ikke, hvad I søger, men jeg vil gerne rådgive jer, hvis I vil arbejde med problemet - www.bricksite.com/nemo det er til særlig lav studiepris pt på sølle 200 kr for en hel behandling - jeg søger stadig fem hunde. I kan kontakte mig, hvis I ønsker hjælp. Mit CV står på siden Jeg kan ikke svinge en tryllestav, men jeg kan give jer redskaber at arbejde med selv. Alternativt kan jeg henvise jer til andre, der bor tættere på afhængig af hvor i midtjylland I bor. MVH

Ja det er også min tanke Dina - at det ligner responskontrol... Måske man kan oversætte det med det så? Eller tillært optimisme:-)

Det forstår jeg ikke? Vil du uddybe? Jeg har arbejdet med et par indlærte hjælpeløse hunde, og den ene havde alle symptomerne på Post traumatisk Stress Syndrome - altså en dobbelt-diagnose om du vil. Måske forklarer jeg mig ikke godt nok? De indlærte hjælpeløse hunde, jeg har arbejdet med, var ikke passive hele tiden. Det var de i spidssituationerne. Så frøs de og blev apatiske. Resten af tiden gik de rundt i en tilstand ala Post traumatisk stress... MVH

Det er derfor vi må parrer ud til siameseren. Men hvis alle parrer ud og ud, så får vi aldrig Snowshoe eller nogen viden om eventuelle racemæssige sygdomme. Rettesnoren i SNO er max 10-18 % indavl før man parrer ud igen - og de fleste ligger på 6 %. Før man stempler folk som uansvarlige skal man måske lige prøve at se lidt på tallene. Disse tal er trods alt over 25 generationer - ikke fire fx..... Så det er et kæmpe puslespil og ikke noget vi bare gør. Jeg ser andre etablerede racer i DK med en højere procent... enkelte ragdolls på 40 %! Og det ser jeg ingen grund til når en race er etableret. Det er vores jo ikke MVH

Jeg avler ikke hunde, men jeg kan da sige, at vi ikke indavler vores Snowshoe for at få dem pæne - vi gør det for at genskabe og øge en genpulje og vi udavler lige så meget, hvis ikke mere. Det er et kæmpepuslespil. Det jeg oponerer imod er ikke ekstremavl - ingen ved sine fulde fem går vel ind for det? Jeg skriver blot, at verden ikke er så sort/hvid, at alt der er avlet ud i en uendelighed derfor også per automatik er rask, og at man sådan set ikke kan vide om en hund uden tavle er indavlet eller ej, når man laver den... Og det afholder ikke folk fra at sætte hunde sammen alligevel. Når en opdrætter så melder ud klart i spyttet om indavl, så er der nogle, der farer i flint. Måske fordi de menneskeliggør lidt... Men ekstrem avl er bestemt ikke målet.

Ps jeg har nu fundet ud af at James Oheare har skrevet en bog om det emne. Nogle der kender den? Den hedder vist Empowerment training... og er en hundebog...

Ps når nu jeg er i gang... Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, om teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng(OAS): Kort: alle udsættes vi for stressorer - også vores dyr. Nogle håndtere dem bedre end andre, og evnen til at håndtere dem kalder han en oplevelse af sammenhæng. Den oplevelse består af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, og måden at opnå det er forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse - igen noget jeg i hvert tilfælde stræber efter i min træning af dyr.

Empowerment. Empowerment - Wikipedia, den frie encyklopædi Jeg er jo en nørd:genert: så nu skulle jeg læse op på Siegelman, forskeren, der opdagede tillært hjælpeløshed. Så opdager jeg at han har udgivet noget nyt - om tillært optimisme! Det udspringer iflg ham af et begreb som jeg ikke kan finde et dansk ord for - empowerment. Se eventuelt linket. Det er ganske interessant, for os der træner positivt får af og til skudt i skoene, at vi er nogle godbidspædagoger, der er lige lovlig bløde:roll: Men her er et videnskabeligt begreb, der på ganske god vis forklarer, hvorfor vi gør som vi gør. Empowerment. Det modsatte viste Siegelman os jo også hvad gav. Tillært hjælpeløshed som følge af afmagt, aversive stimuli og den totale oplevelse af ikke at kunne påvirke sine omgivelse uanset hvad man forsøger... Interesserede kan selv google tillært hjælpeløshed, men jeg må advare - det er et grimt forsøg med nogle hunde... Så i stedet kan I google Siegelman og Empowerment eller Learned optimism - som klikkertræner og fortaler for positive metoder finder jeg i hvert tilfælde det begreb ganske interessant Men som sagt - jeg ER jo også en nørd:genert::5up:

tror du misforstår - jeg skriver post traumatisk stress - ikke "stress"... Det er en diagnose for sig selv. En stress type om du vil. Nu har jeg læst på lektien, og så vidt jeg kan se, siger Siegelman, at Post traumatisk stress syndrome er et symptom blandt flere, som kan optræde hos dyr, der er tillært hjælpeløse. Sagt på anden måde Tillært hjælpeløshed kan vise sig som Post Traumatisk stress syndrome blandt andre...

Mit problem består ikke i had til ejeren, men i, at jeg ser hunde, der mistrives pga dovenskab fordi de ikke kommer ud som de burde. Det giver problemer på sigt og selvom jeg får penge for at løse den slags, så ser jeg helst hunde trives uden behov for hjælp. Så kunne jeg tage til Hollywood med god samvittighed og træne katte til film:-) Og hvis jeg skal lægge spøgefuglen i redekassen lidt, så Jeg har en nabo med en chi, der aldrig kommer ud. Aldrig. Det er simpelthen så synd. Den lille hund er det mest mistrivende hundedyr jeg til dato har set. Det er der min modstand opstår. ikke hvis hunden kommer ud og ellers får sine behov opfyldt. Og der er ingen had i det. Der er kun empati med hunden... og måske lidt en lyst til at sparke den nabo i rumpetten:-) Men det sidste virker jo ikke:-)

Jeg kan godt se, hvad du mener... du har tildels ret.. Jeg savner stadig nogle af mine døde dyr i dag.. og min bedste ven, Allan, som døde for 10 år siden... Men ikke hver dag mere. Jeg plejer at sige, at sorg kommer jeg over - men jeg kommer igennem sorgen. "Det kommer du over" - er den mest arrogante sætning jeg har mødt om sorgarbejde..... KH

Undskyld - ser først tråd nu:-) Yogini - dansk opdrt af Snowshoe - Forside

Jepsen - har du nogensinde opdrættet ? Du fremstår ret uvidende om mekanismerne. Det er fint at have en holdning, men før man skyder på andre bør man gøre sig den ulejlighed at forsøge at forstå mekanismerne. Før jeg blev opdrætter troede jeg også, at udavl var paradis på jord. Det er bare ikke så sort/hvidt. Men det erfarer man først, når man står med fingrene i skidtet so to speak. Jeg har ikke indtryk af, at katteopdræt adskiller sig fra hundeavl på det punkt. Seriøse og dygtige avlere kan sagtens parre ind - uden skade for dyrene. Det er ikke noget nybegyndere bør lege med - men generelt bør de slet ikke sætte to dyr sammen uden en erfaren mentor i baghånden, spørger du mig. Jeg kan pege på mange flere og i mie øjne større problemer ved avlsarbejde end indavl. Mangel på mentor og en tro på at kunne og vide alt selv, er den største fare dyr kan møde hos en opdrætter, mener jeg. Men naturligvis bør alt gøres med et nøje planlagt formål - og ikke i blinde. Det er iøvrigt ret morsomt, for tag fx min blandingshund- Jeg aner ikke om han er indavlet... og det gør ejerne af forældrene heller ikke... Og jeg kan ikke tjekke det nogensteder. Lad os sige han ikke er. Har han så mindre chance for sygdom? Nej da - jeg aner jo intet om ham, da han er ultimativ UDAVL. Dvs en kæmpestor ubekendt genmasse på fire poter:-) (men en dejlig en:-)) MVH

Jeg tror bestemt også, at de to ting er forbundet... Jeg har endnu ikke genenmskuet hvordan.... De er ikke det samme, men de går hånd i hånd, som jeg ser det.... Jeg ved ikke nok om Post til at kunne sige det.... Ja det er et skrækkeligt forsøg...

PS der er MASSER af indavl i naturen da, sagde etologi nørden. Masser! Det er en meget stor myte, at det aldrig sker, det sker tit. Oftere end ved kontrolleret avlsarbejde....

Indavl kan være ganske godt - lige som udavl kan være skadeligt og gøre at en opdrætter mister hånd om sine linjer og avler løs på sent udviklede sygdomme, for først at opdage dem, når forældrene er ældre og der er lavet masser af afkom. Vi indavler vores katte - og udavler dem. Alle spørger til indavlen, når de vil købe, men aldrig udavlen - selvom den er den største ubekendte i vores opdræt, og derfor den farligste. Indavlen kender vi ud og ind, for den er gennemprøvet - hvis I forstår. Jeg har efterhånden erfaret, at flere stødes over det, fordi de menneskeliggør vores katte og sammenligner det med incest. Vi har ingen kendte sygdomme i vores Snowshoe-race på verdensplan, og vores egne har aldrig fejlet noget. Hverken arveligt eller miljømæssigt, bortset fra da Fie faldt ned fra trappen og slog sin ryg - men det var heller ikke arveligt:-) Grunden til, at vi anvender ind- og udavl og foundation er, at Snowshoe er ved at blive genskabt i Europa og har en ufattelig lille genpulje. Det er en af de eneste katteracer uden kendte sygdomme, men du finder ikke en uden indavl... og udavl. Så ja man skal generelt bare opdrætte om stor omtanke - uanset om man parre ud eller ind. Og uanset hvilken art. MVH

Der kommer en artikel om Indlært hjælpeløshed i næste nr af Canis ved jeg... De to ting ligner hinanden meget - jeg vil prøve senere at adskille dem. Skal lige i tænkeboks. Måske det gælder, at hunde med Post traumatisk stress altid er hjælpeløse, mens hjælpeløse ikke altid har post traumatisk stress? Lidt som at en hund der er bange altid er stresset, mens en stresset hund ikke altid behøver være bange - hvis du forstår?

"• Bananer er naturligt beroligende og afslappende: Bananer indeholder en aminosyre kaldet tryptophan, som kroppen kan omdanne til serotonin. Serotonin er et stof kendt for at forbedre dit humør. ”Lykkepiller” indeholder netop stoffer som øger mængden af serotonin (i synapserne)." Ang honning - jeg kender ikke stoffet, men hvis du fx ikke kan fald ei søvn, så tag en skefuld honning. Det er også tilsat mange cremer fordi det beroliger huden.... Måske andre ved hvad stoffet er. Jeg plejer at give det akut til dyr, der vil tage det og kan tåle det. Bare en smule. Selv kattene tager det. Desuden starter mad fordøjelsen og den der er mæt er rolig - så jeg plejer også at give dyr der får et chok en god portion mad. Ved værre chok skal de have medicin ASAP via dyrlægen for at komme sig.