Lenschow

Ts: Nemlig! Det er en livsstil her Jeg har også erfaret, at hvis jeg kan få en ejer til at tænke sådan, så er et eventuelt prolem allerede næsten løst. Det vi tænker skaber vores virkelighed:-)

Ja jeg synes også dette er det bedste hundeforum jeg har været på - brugerne virker meget oplyste og det er dejligt modsat andre steder, hvor alle hunde udråbes som dominante og skal have skæld ud

Ja og bengal er altså FANTASTISKE at træne:-) De er utrolig motiverede - men ingen tvivl om at hun er dygtig hende trænere!

Åh Lonny - hvem panikker ikke lidt over sådan et lille væsen? Jeg har fx en stor fejl ved mit dyrehold - jeg arbejder med at se problemadfærd - og hvis jeg ikke slapper af så ser jeg skisme da begyndende problemer alle steder ved mine dyr hele tiden - for de går jo og udvikler sig hele tiden. Nogle gange har det været relevant - og så har jeg stoppet en adfærd før den fik fat, men jeg skal være OBS på at jeg ikke går over i fejlfinding og ser spøgelser alle steder.... Så det tror jeg vi alle kan komme ud for. Det er nok bagsiden ved viden - den kan være svær at håndtere i dagligdagen. Hvis det er sådan I mener det, så er jeg helt enig. Det kender jeg fra mig selv. Jeg kan se spøgelser, hvis jeg ikke husker at "holde fri":-) Fx i morges. Hugo sprang lige efter min kat Nanoq. Jeg nåede at tænke - det må han ikke lære - før jeg nåede at tænke - tag det lige roligt og se på virkeligheden - han jager dem jo ikke normalt.... og så gjorde jeg ingenting - hvorefter Hugo og Nanoq legede nogle jagtlege, som de tydeligvis begge syntes var rigtig sjov.... Fejlfinder-fjols:-) Det er mig - en arbejdsskade:-)

Det var sådan set det jeg mente - Dina kan formulere det kortere og mere præcist:-) Det jeg mener er, at man ikke hos mig kan få skæld ud hvis 1)Det er noget man ikke har lært 2)Noget jeg har lært dyret - bevidst eller ubevidst. Herefter lægger ansvaret hos mig som træner - med alle mine fejl - og det er der jeg udvikler mig - ved at se de fejl - eller få dem påpeget af andre. Jeg har fx lige lavet en fejl med Hugo.. Det gør jeg tit:-) Jeg begyndte at give ham signal til sit og dæk, for det "kunne han jo i forvejen, så hvorfor frishape det?" Nu har en dygtigere træner påpeget overfor mig, at det ikke er en god idé... Fx kryber han faktisk lidt, når jeg giver de signaler.... Hvad fortæller det mig? Måske har han ikke lært det alligevel... Eller måske er de to øvelser indlært vha ubehag - og når han så hører ordene, så forbinder han det med ubehag.... Jeg fik derfor en passiv hund igen efter at have brugt mange timer på at skabe en tilbydende.... Men fejlen den er stadig min - ikke Hugos. Jeg kan bare lære at være tålmodig og lytte til andre mere erfarne trænere....

Ang fordele: Jeg tænker rent træningsmæssigt ser jeg kun fordele ved markørtræning. Det er klart at ingen metode er bedre end den, der anvender den. Alle laver jo fejl - ganske som med alt andet skal man øve og øve før man kan klikkertræne. Jeg laver en million fejl selv - men så længe man lærer af dem, så går det nok:-) Jeg er nok også farvet af, at jeg aldrig har trænet dyr uden en klikker eller en anden markør i hånden.... På den måde skulle jeg ikke først aflære nogle vaner. Jeg kan sagtens forstå - og se på mine hold - at det er en mundfuld, hvis man skal skifte metode. Jeg kan kun anbefale folk at finde et godt sted at lære det ordentlig fra bunden - der er nogle, der tror de klikkertræner, men faktisk træner de med klikker - og det er ikke helt det samme - og så bliver man lettere usikker. Som bailey siger - det er en mekanisk færdighed - ikke kunst. Det handler om at lave fejl og øve sig - og hundene dør ikke af alle mine fejl:-) Det er også sundt for egoet at fejle og opdage det:-)

Lonny: mit indlæg var naturligvis ikke henvendt til jer - det er ikke mit indtryk at brugere herinde panikker, savner viden eller anvender forældede metoder - tvært imod holder jeg netop meget af dette forum, da folk er særdeles oplyste at debattere med! Jeg lærer personligt en masse herinde. Uanset hvad vi laver, bliver vi jo aldrig perfekte eller færdige med at lære. MVH

Hvis det ikke er relateret til at der er for mange forstyrrelser på træningspladsen, så betyder det, at han også vokalisere, når du går fra ham i andre situationer? I hvilke hvis jeg må spørge? Hvis årsagen er separationsangst må jeg tage afstand fra at straffe hunden for dens angst... Hvad mener du med at de positive metoder ikke kan ændre en adfærd? Jeg forstår ikke dit spørgsmål.... Jeg retter konstant fejl op via disse metoder ved mine og andres dyr, så jeg har ikke forstået dit spørgsmål? Hvad jeg ville gøre? har jeg ikke skrevet det? Ellers sp må du gerne uddybe, for jeg forstår ikke spørgsmålet tror jeg....

Takker - dem vil jeg lige tjekke:-) Bailey er nok verdens dygtigste klikkertræner!

Shaping er at forme en adfærd frem via trinvis belønning/forstærkning mod et ønsket mål

Du får lige den video her også - det går hurtigere med en markør - der havde du endnu en fordel:-) NEMO - Glade katte og hunde: MYTE: Det tager lang tid at klikkertræne en kat Tjek lige den skateboardende kat:-) Det er da sjovt! Du kan lære din hund det på samme måde

JA! Kast et blik ud over verdens førende trænere og test om de anvender en markør eller ej - det gør de! Og her taler vi ikke kun hunde men dyr generelt Der er KUN fordele. Du kan måske have glæde af denne artikel fra undertegnede klikkerpassionist! Den er om katte som de andre på siden, men lad dig ikke narre - markørtræning er markørtræning tilpasset den enkelte art NEMO - Glade katte og hunde: Hvad kendetegner en god træner?

Det er jo en total misforståelse, at positiv træning er lig med nul kontrol og grænsesætning - ren laden stå til og ignoreren sig ud af alle problemer.... Forældre der ikke tæver deres børn sætter også grænser. Jeg ville nok have valgt at vente med at gå ind på træningspladsen før der var ro - simpelthen gå endnu længere tilbage i indlæringen - og samtidig huske på hvem der havde lært hunden adfærden. Jeg skelner netop ikke mellem træning og opdragelse - for mig er læring læring - det tror jeg også det er for hunden. I dette tilfælde ville jeg ikke have korrigeret. Jeg undgår det helst generelt - hvad andre gør er ikke mit problem - men jeg har mine egne etiske standarder. For denne ville det gælde "At man ikke kan få skæld ud for noget som jeg har lært hunden" Ganske som man hjemme hos mig heller ikke kan få skæld ud over noget, som man ikke har lært. Herefter er mine muligheder for at korrigere meget små, for de fleste ting mine dyr gør falder i en af de to kasser:-) grunden til at jeg arbejder sådan med dyr er, at jeg har erfaret at det virker bedst. Der ligger intet høktideligt bag såsom godbidspædagogik eller andet nus nus attitude - jeg er en ganske beregnende træner, som har nogle mål for mine dyrs hverdag og fremtid. Samtidig har jeg set mange af verdens førende trænere gøre de samme ting - så hvorfor lille mig skulle vide bedre kan jeg ikke se:-) Så årsagen er ikke at det er fy fy eller at andre ser skævt til mig hvis eller at jeg ikke må - det er simpelthen fordi jeg synes at det virker. Og jeg er doven og resultatorienteret - derfor. Der er ikke en gang noget prisværdigt i at jeg bruger markører i arbejdet - det er fordi jeg ikke gider gøre tingene om igen og igen. Doven men glad:-) MVH

Hugo døjer med varmen - jeg er dog ved at øge ahns tolerance til også at arbejde i varme - som med alle mulige og umulige andre ting tror jeg man kan træne tolerancetærsklen på et dyr til både kulde og varme. Det vil vise sig. Det er blevet bedre, men han fælder skisme også meget:-)

Eller det modsatte....

Jeg er ikke enig i at viden er en kilde til dårligdom - tvært imod. Turid Rugaas mener jo, at alt var bedre i gamle dage - det mener jeg ikke. Jeg er fortaler for oplysning og viden - teoretisk og praktisk - og at tage ansvar for sit dyrehold. Det jeg anser for problemet er snarere perfektionisme og ublu krav til en selv - så bliver det til raketvidenskab i stedet for kæledyr. Samtidig er det alt alt alt for let for enhver at anskaffe sig et dyr i dag. Måske er årsagen i stedet skal findes der? I stedet for at give alle positive trænere og hundebøger skylden.... Jeg ved fra mig selv, at de ting, der går mig på i mit liv, ofte udspringer af noget i mig selv... selv om jeg også gerne ind imellem vil give andre skylden:-) Ikke alle egner sig til at have hund. Men alle kan få en let og billigt. jeg har gjort et forarbejde - selvom dette er min egen hund nummer to - kun nr 2 - så oplever jeg slet ikke det der pres. Tvært imod. Og jeg mener heller ikke, at jeg pålægger andre et pres, fordi jeg er positiv træner. Folk giver normalt udtryk for det modsatte ala "puha - tak fordi du hjalp os med den frustration" Og ja jeg undre mig også over hvad hunde finder sig i af gammeldags træning.... Kattene og jeg tager os til hovedet ind imellem:-) Men raketvidenskab bliver klikkertræning nu aldrig - med mindre du selv vælger at gøre det til det.... Dit valg - dit liv - dine konsekvenser. Jeg synes det er ret let at have seks dyr. Det er mine omgivelser, der tit spørger mig, hvordan kan du dog det? Og det er meget let. Jeg gjorde mit forarbejde, og forarbejde giver selvværd og sikkerhed i mit dyrehold Samtidig lærer jeg hele tiden nyt - det er herligt befriende og givende at have kæledyr. Aldrig det modsatte MVH

Har også sendt en PB - intet svar - det er ikke nemt uden mail eller nr at finde ud af...

Jeg har en kat med HD, som jeg har status A fra begge sider af forældrene liggende på tilbage i 8 generationer..... Blot for lige at fortælle, at det at mor og far er sunde ikke er lig med at barnet bliver det.

Jeg ville kontrabetinge sofaen:-) Helt simpelt som hvis min hund var bange for negleklipperen.... Jeg har kontrabetinget de vildeste ting - min gamle hund var jo udfarende over for ALT det første år:-) Hernæst ville jeg kontrabetinge alle bevægelserne, som Buddha skriver Herefter ville jeg frishape hende derop - jeg ville ikke bruge et af mine andre signaler, da jeg ville være bange for at forgifte dem - og endelig har jeg erfaret at frivillighed og angst funker bedst sammen... når man vil have angsten mindsket altså.

Jeg må tilstå at jeg ikke synes det gør en ejer til et dårligt menneske hverken at omplacere eller aflive.... Det sidste har jeg set ske. Da var vurderingen at det var bedst for hunden, der allerede havde haft mange hjem. Jeg kender også en der aflivede en rask hund - fordi hun blev skilt og ikke måtte have hunden med. Hun prøvede virkelig, for hun kunne ikke klare tanken om at en anden sku ha hunden... så hun fik fred ved at han fik fred. Det synes jeg ikke er at være et dårligt menneske. Dårlige mennesker lader stå til

Uha... her er en godbid jo keeeedelig hvis den er ens tredje gang. Så jeg bruger mere og mere leg faktisk.... derudover ALT hvad han vil tage i nuet:-) Han er også kræsen. leverpostej er et hit - og det kan bages!

Ps jeg har også en helt brun orientalsk kat - han skulle have været en brunmasket siameser - ih jeg er dårlig til at følge mine "drømme":-) Pøj pøj med valget:-) Jeg synes det er flot I tænker over det

Indrømmet - det lyder som om I har haft en del udskiftning af dyr.... Jeg ville også reagere var jeg i jeres vennekreds. det er ærlig snak. Hvis I går af med jeres hund bør I nok overveje om I skal have dyr igen. jeg har en internathund gående herhjemme lige nu - med separationsangst... det er jo ikke uden omkostninger for et dyr at skifte hjem. Uanset om man er kanin, kat eller hund. Studier i USA på internaterne viser, at en vis procentdel - jeg husker ikke hvor høj men den var høj nok - faktisk får post traumatisk stress af skiftet. Så har I ikke lyst til at prioritere eller mulighed for at prioritere jeres hund mere, så skal I naturligvis ikke beholde hunden. Det ville være mere synd - men med så stor en udskiftning må jeg også tilstå, at jeg synes dette ligger lige på min grænse for, hvad jeg synes er ok over for umælende dyr. Så overvej grundigt før I får et dyr igen ikk.... For dyret skyld I sidste ende handler det her jo ikke om det er synd for jer eller hvad andre tænker om jer - men om de dyr, der skifter hjem... MVH

Det kan kun du svare på Tag mig - jeg er elendig til at rådgive andre om den slags. Jeg skulle have 1)En hund med DKK-stamtavle - valget stod mellem korthåret collie og puddel. 2)En mindre aktiv hund end min gamle border mix 3)En mindre sensitiv end min gamle 4)En hvalp Og hvis du kigger op i min profil, så kan du se en sær lille pelstingest af en hund uden tavle, voksen da han ankom, super-sensitiv stress dyr med et aktivitetsniveau på fuld højde med min gamle hund - og han ligner bestemt hverken den korthårede collie eller en puddel. Jeg tror ikke en gang han ligner nogen race! Men da jeg så ham ind i øjnene på internatet, så slog mit hjerte et slag over - ja jeg døde næsten - og der er ikke en eneste dag hvor jeg fortryder det valg. Selvom jeg næste gang skal have en puddel eller en korthåret collie..... tror jeg nok... og en hvalp.... måske.... Kort sagt: Følg dit hjerte!

mangler en enig knap her!