Hugo ruller ikke om på ryggen, men han er meget dæmpende og høflig og ønsker tydeligvis ikke nogen konflikt. De fleste hunde tolker det og så sker der intet, men når vi møder en dårlig socialiseret hund med et elendigt hundesprog, som råber af ham eller vælter ham, så er jeg nødt til at gribe ind ved at flytte os hurtigt eller fjerne den fremmede hund og give den til ejeren. Det er tydeligt, at Hugo er meget privat - og han gider ikke de hunde, der ikke læser ham.
Ofte flytter han sig bare i stedet for at lægge sig ned - men jeg har set en situation, hvor han blev presset op mod et hegn og der gik han til modangreb.
Jeg fornemmer klart, at han følte sig presset til det - sandsynligvis fordi sådan en elendig socialiseret hund alligevel ikke ville acceptere og forstå symbolikken i at lægge sig ned.
Min gamle hund var mangelfuld socialiseret - han lagde sig ikke ned det første år. Vi fandt nogle sprogstærke hunde, der lærte ham, at denne mulighed også fandtes, og siden har han anvendt begge dele.
Hugo lagde sig ned ved mødet med en berner, som vi kender godt. Vi tror hunden reagerede på Hugos stress-niveau - det var kort tid efter internatet - for normalt går den hund ikke sådan på andre - så snart Hugo lå ned, gik den sin vej og alt har været OK siden.
Den berner er en lidt usikker hund - og ofte er det netop de usikre jeg ser denne adfærd ved. De sprogstærke giver os aldrig problemer - heller ikke hvis de skælder Hugo ud, for de kan læse ham.
Og som oftest skælder de aldrig ud, for han dæmper jo fra første sekund på alle mulige andre måder end at lægge sig ned.
Jeg ved ikke hvorfor han ikke smider sig ned... Måske fordi han har lært, at de andre signaler virker?
men min gamle hund lærte faktisk at han kunne vælge den løsning. Det virkede som om han havde "glemt" den i sit repertoire....?
Jeg må hellere tilføje, at han lærte det via en metode, som jeg ikke helt kunne gennemskue. De huskyer vi brugte var yderst sprogstærke og sikre - og de var ældre hunde af begge køn - og vi lukkede ham ind med en af gangen. De sloges ikke eller noget - han smed sig bare foran dem. Han valgte det derfor selv. Jeg kan ikke gennemskue hvorfor - men det virkede og han slap for mange konflikter i sit liv senere fordi han havde fået genopfrisket denne adfærd...