Lenschow

Jeg har jo en ny hund - i voksen udgave. Fra min første hund har jeg lært at træne tingene målrettet så jeg senere er fri for at lappe og lappe... Ellers er Hugo ret nem indtil videre. Jeg kunne godt tænke mig en hund som ham igen faktisk - men det er jo ikke mig, der har lært ham det hele. Fik jeg en hvalp skulle den lære en række grundfærdigheder og at tilbyde adfærd før den skulle lære noget som helst andet. Men jeg har fået en hund, der ikke rigtig kan se meningen med træning - så det er jeg ved at lære af lige nu:-)

Her Livestock Guardian Dogs

DKKs store frygt er/var, at de selvstændig vogtende hyrdehunde blev de næste modehunde... De er ikke spor sjove. Og hører slet ikke til i DK. Pyrenæren er den mildeste af dem - og en dejlig hund i de rette hænder De er meget territoriale....

Jeg tjekker signaler fra gang til gang - jeg har oplevet at en hund som Hugo gik fint med en dag, var i rigtig dårligt humør næste dag.... hun var på vej i løb og ret hormonel, fandt jeg ud af - så de fik ikke lov at hilse Hunde er jo ikke små faste størrelser. Hugo kan da også¨have en dårlig dag. Da han havde været med på skole var han bare så træt om mandagen. Så møder vi den der brune lab dreng, der bare vil LEGE! og så skældte han godt nok labben ud... For han var træt:-)

Det ved jeg ikke helt.... Så skal du bo i mit hjem jo... Han kan ikke være alene... Men Ok - det er ikke fordi det er et hemmeligt hjem:rolleyes: men gad du sidder der i Hvilsom fra 8 til 18/19 de to dage? De andre dage er mere sådan noget ala - jeg skal til koncert er væk nogle timer og retur, så det virker nok mere overskueligt... Det er ikke tit jeg går ud, men jeg kunne godt tænke mig det ind imellem - lidt ala forældre, der går ud uden børn:-) Der er fem katte i hjemmet - så de vil jo være der hvis det er... MVH

Ih tillykke:-) Fotos......

Jeg vil vælge selv - eller købe et andet sted:-) Den vurdering kan jeg godt selv foretage. Naturligvis skal der matches, men det sker i samråd ikke via diktur:-)

fx når hans mor Helle skal til Coppinger i august... eller til Århus og høre Sort Sol, for der må han ikke komme med, siger Helle:cool: Altså når jeg har nogle arrangementer uden hund - fødselsdag i familien osv - noget der tager tid ud over det sædvanlige eller ligger så sent, at jeg synes det er synd at efterlade ham.... Han er en rigtig dejlig nem hund som er ved at lære at være alene hjemme. Det går helt efter bogen. Et fremmed sted kan man dog ikke forvente at kunne efterlade ham endnu, da al mit arbejde så vil være spildt og det ville jeg være rigtig ked af... Du er derfor ret bundet, de timer du har ham. Han kører fint bil og kan lades alene i biler. Hugo kan med andre venlige hunde. Han kan ikke med andre katte end sine egne fem... Vi bor ved Hobro, jeg bringer Hugo til pasningsstedet og betaler gerne for det. Det drejer sig om nogle timer fx hvor jeg skal til en koncert... og den slags. Coppinger-foredraget er to hele dage - den 27. og 28. august - Jeg kan hente ham for natten eller du kan have ham de to dage i træk... Du skal naturligvis møde ham først og jeg skal se stedet. Man overlader jo ikke sådan en guldklump til hvem som helst:-) kontakt [email protected]

Ja det er det smame han har gjort de to gange... Hvad gør du? Man kan jo ikke rigtig stille noget op, synes jeg?

LOL - ja jeg ved ikke hvor meget der er i den slags. Skepsis er sundt:-) Hugo er nok også kommet her af en anden grund... Jeg er træner, perfektionistisk træner og kan for pokker træne en kat - men min hund? Nope. Det ønsker han ikke. Han vil hellere gå en lang tur og snuse.... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal lære af den egenskab... Måske at det er OK at have sådan en hund selv om jeg troede jeg skulle noget andet....? Måske ikke at give op? Det må tiden vise:-)

Jeg plejer simpelthen at afbryde træningen, gå væk med hunden eventuelt skabe ro ved at lade ham søge mad eller bare snuse og hygge - nogle gange kan en løbetur tage stressen ud af ham - det er lidt forskelligt. Mest forsøger jeg at sætte træningen op i små bider og kortere intervaller, så jeg ikke når dertil med ham. Når det sker er der vist ikke meget at gøre andet end at trække sig med ham:-) Måske de andre har bedre bud? Hugo kan jeg se det ved, at hans øjne bliver store og næsten stor ud af hovedet, han halser med en lang tunge og åben mund, han logrer overdrevent i indkald, kaster sig op af mig og siger sådan nogle pibelyde, som er helt lange triller. Han kan faktisk skrige... Det er sket to gange - den ene gang da jeg ville tjekke, hvordan han reagerede, hvis jeg gik ud i køkkenet og lukkede børnegitret - der skreg han og kastede sig igennem det! (så det gjorde jeg ikke lige igen... Stakkels hund!) og den anden gang i skoven, hvor vi mødte to heste, som han godt nok gerne ville løbe efter da de satte i galop... Han var i snor og så skreg han - det var ret ubehageligt, for det stod faktisk på i nogle minutter... Så det er Hugo i virkelig negativ top stress - så skriger han. Som en shiba I ved. Folk i skoven gloede bare - de har nok tænkt, at jeg slog hunden... Jeg lavede ren management - for hvad gør man? Så vi gik roligt videre i snor - og pludselig ville han spise og søge og så var hestene glemt. Jeg håber aldrig jeg skal høre den lyd igen... Den er absolut uønsket - og optræder den ved ham på en træningsplads, så har jeg godt nok fejlet massivt som træner... Jeg tolker lyden som den ultimative frustration... Hvad siger I andre? Har I hørt en hund sådan skrige op? Skal jeg nok tilføje, at han ikke rigtig gør - han jamrer mere som huskyerne gør... så måske er det en art stress-gø i spidshunde format? MVH

Jeg havde besøg af en irsk sigøjner for noget tid siden, og det var simpelthen så sjovt. Det er et rigtig dejligt menneske, som jeg kender i helt andre sammenhænge, men da hun nu var her alligevel, så fik vi en snak om det lidt mere alternative. Hun sagde noget som jeg har tænkt over siden - og nu må I undskylde, at her kommer lidt om kattene, for jeg havde ikke Hugo den gang. "Dine dyr er ikke valgt tilfældigt - du har valgt dem fordi de enten ligner noget i dig, eller har noget du gerne vil have". Så gik hun hver kat igennem, og hun har aldrig set dem før, men hun beskrev dem helt præcis. Tip er min svage side - som jeg ikke helt vil anerkende, men som jeg bør arbejde med at anerkende i stedet for at spille sej. Nanoq er min visdom - og jeg kan selv blive vis, hvis jeg anerkender, at jeg har den side. Tara er min rebel - som jeg har anerkendt:banan: Fie er min jordbundenhed - som jeg delvis har anerkendt. Eddie er min guddommelige side - det feminine - som jeg bestemt skal arbejde med at anerkende:vinken: Hugo har jeg tænkt over siden. Han er min glade ubekymrede legende side - friheden i mig. Den skal jeg altid sørge for at anerkende og på gode dage lykkes det. Jeg synes, at dette passer helt utrolig godt på mine dyr og sider i mig. Så hvem ved? Måske har jeg ikke valgt dem så tilfældigt, som jeg nogle gange tror:-) Og jeg er endda den benhårde skeptiker - men alligevel kan jeg godt se, at i dette tilfælde var der noget om snakken... Det var ligegodt spøjst:hmm: Kan du se om dine dyr/hunde afspejler sider af dig på samme måde?

Jeg skriver for lov fordi jeg klart fornemmer at dyrs rene tilgang til verden gør at de genkender - men om de giver mig lov til det samme?... Jeg oplever nogle gange, at de lukker ned, hvis man spørger dem direkte - drejer hovedet simpelthen. Jeg tolker det som at jeg enten ikke har brug for at vide det i dette liv eller er klar til at vide det.... Især kattene kan se meget hemmelighedsfulde ud!

Jeg har tilmeldt mig!:-D:-D:-D Hvis andre herinde fra skal med, så har jeg da nogle sovepladser til folk ude hunde, som kan tåle katte:-) Masser af katte - på det tidspunkt er hjemmet flydt med Snowshoe killinger i en alder af 8 uger ca, så jeg garantere ikke ro - men det er gratis og jeg bor ca enb time fra foredraget.... Send mig en mail, hvis nogle mangler overnatning - [email protected] MVH Helle

Ih en mini-Hugo:-) Hvor er han dog kær:-)

Ja da - jeg er tibetansk buddhist gennem rigtig mange år, så det tror jeg bestemt på. Jeg har dog erfaret, at det er sjældent, at mennesker får lov at genkende - men det sker.

Min lærer siger, at "små hunde får små hundes problemer".... Det er jeg enig i. Hugo har to rigtig gode hundevenner, der er størrelse ca yorkshire - de er akkurat lige så meget hund som Hugo og med i skov og alt muligt - deres ejer laver ikke "små hunde problemer" på dem:-) men indrømmet - hvis en lab hopper op, så skubber jeg den ned og belønner på jorden - hvis en chi gør det, så smiler jeg overbærende og aer den mens den står halvvejs oppe af mit ben..... Jeg er ikke en dyt bedre selv....

Sikke noget svineri... Stakkels hundi:-(

Jeg har i øvrigt aldrig mødt den med hunde, men jeg smed da en gang en date ud, som sagde, at "havde man mødt en kat havde man mødt dem alle":-)

Jeg kan godt følge dig, men faktisk oplever jeg snarere at folk hænger sig alt for firkantet i racebeskrivelserne. De er jo nu engang generelle beskrivelser, mens enhver hund er et individ formet i et ganske specielt miljø og lærer hele livet. Når man hænger sig for meget i racebeskrivelser, så får man måske ved et uheld lært hunden nogle "racetypiske ting" hvorefter man dækker det ind under, at "sådan er racen". En Cairn terrier er fx stædig En Basenji kan ikke trænes En husky kan ikke løbe løs En mynde kan ikke gå sammen med katte Malamutter viser aggressivitet over for samme køn Amstaff æder andre hunde Så nej to hunde er ikke ens - der er racetypiske egenskaber, disponeringer, men før du er en labrador, så er du et individ tilpasset netop dit specielle miljø - og da ikke to hjem er helt ens, så kan du faktisk forme din kommende hund efter eget ønske et rigtig langt stykke af vejen. Naturligvis ligger der motorprogrammer i dem - men de behøver jo ikke udløses eller dyrkes... Jeg synes faktisk, at mange fastlåser deres unikke hund i en bestemt rolle/type pga racen. Og det kan bestemt give problemer også.... Men du har ret i, at årsagen til omplaceringer tit er, at hunden ikke stemmer overens med ejers forventninger. Og at det er let at sige, at det er fordi den er den og den race i stedet for at sige, at der begik jeg - miljøet - skisme en fejl med denne hund og fik lært den en uhensigtsmæssig adfærd.....

Han ser dejlig ud Helle - jeg har fået din mail og sendt ham videre til nogle erfarne folk, jeg kender

Var lige i mine gemmer og læse en artikel af Karen Frost om hunde og stress i træningssammenhænge. Det var Lonnys tråd om under- og overstimulering, der inspirerede mig. Det kan være rigtig svært at se forskel på om ens hund er stresset eller bare meget motiveret. Er du OBS på den forskel? En smule adrenalin er jo af det gode for indlæringen, mens stress faktisk hæmmer hundens indlæring - så når vi fx arbejder med at få intensitet på en øvelse, så er det ikke vedvarende stress vi ønsker, men blot et "kick". En hund, der arbejder sådan, kan slukke igen. Jeg synes det er yderst relevant at overveje det grundigt. Jeg har selv en letantændelig hund som stresser let, og så lærer han ikke en dyt. Jeg arbejder derfor meget med at se tegnene på, hvornår Hugo svinger over i den "forkerte" stress. Men jeg vil gerne have en topmotiveret hund. Så det er en balancegang, og stiller store krav til mig. Er du OBS på denne del af træningen med din hund?

PS Mange har desuden svært ved at skelne stress fra arbejdsglæde/intensitet under træningen..... Det er også værd at overveje. Kan din hund slukke når den har været i fuld fart? Det skal den kunne. Ellers kan det gå ud over indlæringsevnen.... Men indrømmet - det er svært at se forskel....

Ja når kortisolen først kører rundt i kroppen så tager den TID om at komme ud igen. MAnge hunde lever i en kronisk stresset tilstand pga overstimulering. Husker ikke hvilken bog, men der står at en hund skal hvile 17 til 18 timer i døgnet... Prøv at tælle sammen over to uger - gør jeres det? Hugo var med på skole forleden - og det overstimulerede ham også. Da jeg kom hjem igen måtte jeg gå retur og lære ham at være alene i bilen igen plus gå tilbage i tiden jeg forlod ham. Vi var ellers på 30 minutter, men jeg kunne se, at jeg ikke kunne starte der pga overstimulering. Han stresses let - det er jeg hele tiden OBS på. Da jeg havde min bordermix overstimulerede jeg ham i starten, for hunden var hele tiden KLAR. Så jeg trænede jo - for det elsker jeg jo... Indtil han ikke gad gå med mig ud.... Så gik det op for mig, at selv en border skal hvile de timer der - og jeg fik en helt anden hund. Jeg har siden tænkt om nogle af de mest aktive hunderacer overstimuleres. Fx skal en border jo have motion og lov at bruge hovedet - det ved alle. Men ved de også, at den skal hvile? Nogle gange ser jeg meget stressede hunde, der hele tiden kan sætte ejeren i gang med alt muligt - så får jeg lyst til at bede dem lade hunden være... i sådan ca 18 timer måske:-) Og ja symptomerne er stort set ens. om det er over eller understimulering.

Katten er Fie - fyldt med killinger og hun demonstrere egentlig Snowshoens bombesikre temperament ret godt her i klippet - vi var nogle, der skrev om racen i en anden tråd - selv da Hugo trækker legetøjet med og larmer med det blir katten siddende på sin lille brede mås:-) Ja min blandede dialekt er skisme utrolig:-) Først Esbjerg, så Fyn, så Midtjylland, så Nordjylland... Og nu iovervejer jeg at flytte til Sjælland!