Hop til indhold

Lenschow

Members
  • Antal indlæg

    3.360
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Lenschow

  1. Tjek min hund:-) Du kan tro han er en aktiv størrelse - men fint hvis den overdrevne aktivering virker hos jer. Her får den blot Hugo til at blive stresset. Det er en hårfin balance.
  2. Tak Siger Hugo-drengen:-)

  3. Ja det var en skam... Ang emnet. Jeg overvejer om Hugo kan se, at de fem katte hjemme hos mig betyder "noget" - om min adfærd overfor de fem specielle katte, gør at han var let at sammenføre? I to år har han været notorisk kattejæger og ser vi en kat på gaden - også en der ikke løber - så ryger han næsten gennem ruden på bilen. Tror I jeg kan påvirke ham ad den vej også? Udover træningen altså - ved at jeg med min adfærd signalere, at disse specifikke fem katte er noget særligt? Jeg synes det er utroligt som han tydeligvis skelner... MVH
  4. Ih! Hugo skal naturligvis ikke lave hvalpe. Det slår jeg lige fast. Hvorfor sku han det? Jeg aner intet om hans aner og sygdomme osv... men når man har hund, der ser lidt nullerputtet ud med pelsører, så er der bare rigtig mange der spørger om han må lave hvalpe. Det er jeg lidt træt af. Har I med hanhunde ikke et godt kort svar? Han er kastreret har jeg forsøgt, hvorefter ejeren sagde: "Nårh men så kan de jo godt lege, for hun er i løbetid" :stupid: Jesus! Så måtte jeg svare, nej det passer ikke... og så føler man sig sådan lidt Det er bare fordi jeg er træt af at komme med den lange forklaring. Om avl og det at sende hvalpe ud i verden osv. I kender dem alle argumenterne... Men måske er det ok at tage den snak hver gang? Måske sår man et frø? Jeg ved det ikke. jeg tror bare, at flere har oplevet dette. Måske også folk med racehunde...
  5. Ps De to nævnte hunde lyder som hunde med stereotyp adfærd.... Puha... stakkels dyr
  6. Miljø spiller en enorm rolle. Læring er en del af miljøet og jeg har selv haft problemhunde her plus hjulpet ejere med at rette op på fejlindlæringer i en årrække nu. det jeg også ser er, at der findes ting, som der kan lappes på, men aldrig rettes op. Min gamle hund var fx dødbange for katte - jeg har fem... Jeg forsøgte i et år at træne det væk - men uden held. alt andet ved hunden blev rettet op, men ikke denne ting. Årsag: det var sket i socialiseringsperioden, og oplevelserne var så voldsomme, at mine redskaber ikke slog til. Jeg gik derfor med grædende hjerte af med min bedste ven. I dag bor han i et kattefrit hjem uden problemer. Socialiseringsfasen er svær for mange at sluge... Man kan med større eller mindre succes lappe på skader sket der, men når en hvalp er fyldt 16 uger er 80 % af dens hjerne færdigudviklet. Ingen hund kan rejse tilbage i tid og blive hvalp igen... Og er en oplevelse ubehagelig nok, så kan den hænge ved. Det var en hård nød at sluge for mig. Jeg retter dagligt problemhunde op, men min egen måtte jeg opgive. Det at noget aldrig bliver bedre er svært for mig at forstå. Normalt siger jeg, at hvor der er liv er der håb. Men her kom vi til kort. udover mig deltog tre adfærdsbehandlere i arbejdet med hver deres 4 strategier, før jeg gav op. Kattene her gjorde ikke hunden noget - men han huskede.... På samme måde ser jeg mangelfuldt socialiserede hunde, der lappes på - men det er med løse sting - og i nye miljøer eller pressede situationer falder de ofte til bage i de gamle mønstre. Endelig danner hunde spor i hjernen hver gang de udføre en adfærd - fx et aggressivt udfald. Jo flere gange jo stærkere spor/vane. I pressede situationer vil sådan en hund tit falde tilbage. Derfor er det altid bedre at forebygge, for der findes sager, som er umådelig svære at helbrede. Men det ses! Ikke en re-socialisering, for den er aldersbestemt -men en (ih Millan den nar:-)) rehabilitering - en lapning - som ejer skal man bare altid huske, at der er lappet med sting, der kan springe op. Gør man det, så vil sådan en hund ofte fungere helt normalt. Ellers kunne gadehundene jo ikke bo her fx:-)
  7. update Det går rigtig flot fremad - han begynder at forstå klikkertræningen og nu kan jeg arbejde med ham i 5 minutter af gangen uden han lukker af. Hans selvtillid vokser - nu tør han tilbyde adfærd og i går hoppede han endda op på en bænk, hvilket er store ting i Hugo-verdenen:-) Jeg har gjort som I skrev i denne tråd og det har virket. Tak:-) Han bliver godt nok træt mentalt af det, men han er jo også ny i det her
  8. Men en utryg kat kan være en led kat - det har du set korrekt:-)
  9. Jeg vil bare lige fortælle, at jeg har løst det:-) jeg blander det med lammefedt og så ryger det ned uden problemer
  10. Jeg har aldrig været på en behandling, hvor løsningen ikke lå hos mennesket:-) Mine egne dyrs "problemer" skyldes for det meste også mig med mindre der er smerte involveret. Igår fx... jeg giver Hugo en godbid - så kaster jeg en til Fie (kat), der sidder og glor lidt derfra. Spørg mig ikke hvorfor? Jeg tænkte ikke. Resultat: Hugo farer frem i et ressourceforsvar efter godbidden og jeg troede det skulle koste mig en kat (en skotsk import, den eneste af sin slags i DKog med maven fyldt med killinger og fælles ejerskab med to andre....:stupid:) heldigvis fatter katten nada og går bare - men for pokker! Hvorfor kaste mad mellem to arter som lige er ført sammen? Hugo har ikke vogtende adfærd om mad normalt, men jeg fremprovokerede det jo selv.... Ih hvor dumt! :stupid: Heldigvis gik den - for det gør den slags jo for det meste, men dette blot for at fortælle, at jeg laver masser af den slags tåbeligheder:-) Hver dag:damn:
  11. Det er ikke dyrenes opgave at finde ud af det selv - det er din. Du har sat dem sammen. Du kan finde tråden om Hugos sammenføring med kattene herhjemme, hvis du vil have inspiration til, hvordan jeg gør den slags MVH
  12. Jeg sakser et stykke om selvkontrol til dig fra et af mine adfærds-programmer. " 2. Øget selvkontrol: At en hund kan udvise selvkontrol betyder, at hunden har lært ikke at reagere spontant på dens første impuls. I stedet kan I lære X, at hun ved at udvise en rolig adfærd først, får adgang til de aktiviteter, som har en stor værdi for hende Det kan være at sidde ned og være rolig, før hun går ud af døren, sidde ned og få snor på før I går tur og vente i ro, før hun får lov at hoppe ud af bilen. Populært sagt: X skal yde, før hun kan nyde. Grib de situationer, der opstår i dagligdagen og brug dem i træningen af selvkontrol. Vær hele tiden opmærksom på, hvilken adfærd I belønner, og husk at skæld ud også kan opfattes som kontakt. Brug miljøet – bed for eksempel X gå på plads, og giv hende så fri til at løbe ud i over en mark. På den måde gør I det omgivende miljø til jeres ven og hjælper i træningen. Fordelen ved at arbejde med disse ting i dagligdagen er, at når X først begynder at lære selvkontrol i visse situationer, så vil den rolige adfærd smitte til resten af hundens liv. Vigtigt at huske: - I kan stort set træne selvkontrol i al jeres omgang med X – grib de situationer, der opstår i dagligdagen og brug dem til at komme videre med jeres træning. - Generelt skal I være OBS på at lære X at vente i forskellige situationer og bede jer om lov, før hun udfører en adfærd, som har høj værdi for hende. - Vær også OBS på kun at belønne ønsket adfærd. Øvelser: Grundlaget for al træning er kontakt. Før I kan træne selvkontrollen, er det nødvendigt at arbejde med at lære X, at det betaler sig at tage kontakt til jer. I er døren til alt det gode. Spontan kontakt: Vent på, at X af sig selv ser dig (den der træner) ind i øjnene. Klik og beløn hver gang det sker. Hvis du griber det korrekt an, vil du opleve, at X begynder at se mere og mere på dig. Du gør øvelsen sværere ved at øge tiden, X skal se dig ind i øjnene, før du klikker. Doggy-zen: Tag en godbid i hver hånd, og lad X se, at du har dem. Før herefter hænderne væk og ud til dine hofter - i det X vælger godbidden fra og i stedet ser dig ind i øjnene – klik og godbid. Hun må gerne få en af de to godbidder. Du gør øvelsen sværere ved at løfte armene mere og mere, og på sigt kan du også bevæge armene op og ned – hver gang X tager øjenkontakt, så klik og giv hende en godbid. På sigt vil hun, hvis du træner det korrekt, fastholde øjenkontakten, da hun har lært, at det betaler sig. Tjek-in .Kast en godbid og lad X løbe hen og spise den – i det hun vender sig og ser dig ind i øjnene igen, så klikker du og kaster en ny. Du gør øvelsen sværere ved at kaste godbidden længere og længere væk. Udover kontaktøvelser kan det være en fordel at lære X at blive i en position. Den position kan være sit eller dæk eller stå, men herunder beskrives den med sit, da fremgangsmåden er den samme. Hold position – sit: Giv signalet for sit, klik og giv godbid, når X sætter sig. Giv signalet for sit – tæl til en og klik og giv godbid Gentag hvert trin et par gange, mens du gradvis øger tiden, som X skal blive siddende. Hvor du første gang klikker for sit, begynder du nu at klikke X for at vente. Når X kan vente i cirka 25-30 sekunder, så øger du sværhedsgraden ved at tage et enkelt skridt bag ud. Bliver hun siddende, så klik og godbid. Gradvis bevæger du dig, skridt for skridt, længere og længere væk. Husk at arbejde på samme trin ad flere omgange, så du ikke går for hurtigt frem. Hvis X rejser sig, så bed hende sætte sig igen, før du giver godbidden. Gå tilbage til X og giv hende godbidden på stedet hver gang. Du er ved at lære hende, at det at vente samme sted er lig med noget rart. Herefter kan du øge sværheden ved at gå rundt om X, hoppe rundt om hende osv – klik og beløn X for hver gang, at hun bliver siddende, uanset hvad du gør. Tag pænt: Når du giver X en godbid, så fjern hånd og godbid, hvis hun hapser efter maden. Så snart hun trækker sig, giv hende maden. Denne øvelse kan du øve hver gang du giver hende en godbid. X må kun få godbidden, hvis hun tager den roligt. Acceptere fastholdelse: Berør Xs pote – klik og giv hende en godbid, hvis hun ikke flytter poten. Hvis hun flytter poten, så skal du et skridt tilbage og starte der fx ved bare at række ud uden at berøre. Gentag nogle gange. Begynd nu at tage fat om poten – al rolig adfærd udløser klik og godbid. Øg gradvis sværhedsgraden ved at løfte og fastholde poten i gradvis længere tid. Øvelsen kan også bruges på Xs hale eller ører – fremgangsmåden er den samme. Vigtigt at huske: - Træn ofte men i korte sessioner, husk X lærer også i pauserne. - Grib de daglige situationer, der opstår til at lære X selvkontrol. Det kan være at vente før hun hopper ud/ind af bilen, sætte sig før hun får snor på, sætte sig før hun lukkes ud af døren og mange flere. På sigt vil det, at hun belønnes for rolig adfærd, smitte til flere og flere aspekter af Xs liv, og du vil opleve en generelt mindre voldsom adfærd ved hende, hvis du anvender metoderne korrekt. - Disse øvelser foretages i en periode af Xs liv og efter behov. Det er naturligvis taget ud af en sammenhæng - Men du kan få et indtryk af, hvad jeg mener, når jeg siger selvkontrol ved at læse det. Øvelsernes beskrivelse er forenklet, da jeg jo både har demonstreret dem samt set ejeren arbejde med dem alle under mit besøg MVH
  13. Jeg ville skynde mig at begynde at lære den hund selvkontrol og ro - jeg synes det er rigtig synd for katten - og for hunden på sigt. Luk hende væk, lær hende det først, bag et gitter, så hun kan finde ro. Hvis hun stresser sådan der hele tiden, bør du handle. Det forstyrrer både læringsevne og omgivelsernes ønske om at holde af hunden samt nedsætter immunforsvaret på sigt. Det lyder på mig som stress. Intet andet. MVH
  14. Ikke alle hunde gider hvalpe... lad dem ikke alene uden opsyn
  15. Ps min morgenrutine er ingen rutine - igen for at Hugo ikke skal forbinde det med sin angst. Jeg går en tur på mellem 10 til 20 minutter og det er det. Når han en gang skal lades alene vil jeg sandsynligvis give ham et ben, men ikke før angsten er væk - og indtil da kommer han med.
  16. Hugo har voldsom separationsangt - men i aftagende grad pga træning. Jeg har slet ikke gjort som TS og aktiveret helt vildt før jeg gik fra ham. Jeg arbejder helt anderledes med Alene hjemme. Kort fortalt: -Træningen starter i det sekund hunden flytter ind - Hele dagligdagen er involveret i træningen - Der er sat børnegitret op og en netdør (hillbilly døren:-)) - Først lærer jeg Hugo at tolere at jeg ikke altid står til rådighed - jeg lukker simpelthen et gitter hist og pist, men er hele tiden inde for syne og i starten er jeg max bag det et par sekunder. - Gradvis øger jeg tiden/tolerancen - Hver gang jeg kommer "tilbage". gør jeg det uden dramatik. Ofte ignorere jeg ham bare og går ind for jeg har jo ikke været væk... - Når Hugo kan tolerere at være bag et gitter i to timer, så forlader jeg ham først - dette betyder, at han er med alle steder pt - jeg har derfor sideløbende lært ham at tolerere at efterlades i bilen. Desuden har jeg privat pasning, når der er steder han ikke kan komme med. - I starten går jeg bare ud af døren og ind igen. Ganske som med gitteret overføre jeg det nu til, at jeg går. - Nogle gange har han et ben imens, andre gange ingenting. - Når Hugo kan tolerere at jeg er væk i to timer, kan jeg øge tidsintervallerne hurtigere end nu. Han har boet her 4 uger i morgen. Første gang jeg gik bag gitteret og en meter ud i køkkenet, kastede han sig igennem det. Det siger lidt om, hvor vi startede. I dag sover han i gangen bag netdøren - i fred for katte og med sin barf - hele natten, mens jeg sover i min seng på 1. sal. I starten sov jeg på en madras i køkkenet og rykkede væk gradvis. Han kan være to timer bag netdøren i ro uden aktivering, mens jeg er hjemme - jeg har ikke haft ham bag den mere, for det er ikke relevant. Jeg er nu oppe på at kunne forlade huset i 15 minutter. Og jeg øger gradvis tiden. Et par ekstra ting: - jeg bygger gradvis triggerne ind i træningen. Fx skriver jeg lige nu med min jakke på... Det er for ikke at lære ham at reagere på de tegn på at jeg går. - Jeg veksler mellem at gå fra huset, køre fra huset, cykle - så Hugo lærer at alle de ting er OK - jeg kommer altid igen. - Når jeg kommer hjem, hilser jeg kort på ham men uden dramatik. ala jeg gik og kom igen og hvad så. Jeg synes faktisk det går ret hurtigt på denne måde. Jeg vil tro 2 mdr mere, så kan Hugo være alene - med eller uden aktivering At jeg så godt kan lide at give ham aktivering og arbejde og lufte min hund - det er en anden sag:-) Men det er ikke en del af vores træning lige nu - eller det behøver det ikke være. Jeg har set hunde, der forbandt det at få et ben med at ejeren gik... Det gider jeg ikke lære Hugo, så derfor har jeg gjort sådan som jeg normalt foreslår klienter. Og det ER en mundfuld. Hold op det er hårdt at træne sådan hele tiden, men målet motivere. MVH
  17. Buddha: Ja jeg bryder mig ikke om det. Jeg har ikke fået ham for at råbe af ham kan man sige. At det sker skyldes menneskets fejlbarhed.... Men ja jeg stræber efter at løse ting mere konstruktivt. Man når heller ikke langt ved at råbe af mig
  18. Management er nemlig rigtig godt:-) Det giver også ejeren ro - for så kan man altid lige købe lidt tid - til at tænke, hvad man nu gør:-) Måske lærer de ikke noget, men de lærer så heller ikke det forkerte jo:-)
  19. Lenschow

    Dog Whisperer

    Åh så er jeg med (så er alle nok:-) hehe) Nej det er sandt - chow fx er reserveret og vender sig og går - de opsøger ikke en konflikt men presses måske i den af en anmassende hund, der nok er venlig men tolkes som way over the top af en chow:-)
  20. Ja den er jo faktisk ikke nem vel... er den hund dum eller klog? Måske er den faktisk ret klog:-) Sød er den i hvert tilfælde:-)
  21. :klap::klap::klap::klap: Kattene må IKKE se det her - de vil mobbe Hugo resten af hans liv - for artsfælle-dumhed THROW THE DAMN STICK Video :5up::stupid::stupid::stupid::stupid::mrgreen:
  22. En rørende sød bog ikk? Selvom man ikke behøver være enig i det hele:-)
  23. Jeg glemte helt management! Eller krisehåndtering. Der lærer hunden ikke noget, men jeg får den væk - det kan være gå bag et børnegitter eller i et bur eller i bilen eller at jeg tager i selen og venter til hunden er i ro. Det er ren management:-) Jeg mangler et godt dansk ord - hvis nogle har et der er bedre end krisehåndtering for det lyder helt akut og det behøver det jo ikke være Håndtering dur ikke, for det er når vi plejer pels osv....
  24. Denne bog vil jeg gerne anbefale - den er smadderspændende og man får både revet sig i håret og sagt nej for pokker da ud i stuen undervejs:-) Hunde som ved hvornår deres ejere kommer hjem og andre uforklarlige kræfter hos dyr av Rupert Sheldrake (9788721015459) - Adlibris Bokhandel
  25. Kender I den her? Den kan anbefales - tankevækkende bog hvor man også provokeres undervejs:-) Hunde lyver aldrig om kærlighed af Jeffrey Moussaieff Masson - køb bogen hos SAXO.com
×
×
  • Tilføj...