Lenschow

Jeg siger hej og giver et lille nus - men helt uden stor dramatik - og går videre med mit liv. Når hunden er rolig, hilser vi Vi træner separationsangst så det er årsagen til denne metode. Jeg bliver dog heller aldrig typen, der vælter ned i en kæmpekrammer med min hund på gulvet i brydekamp, når jeg kommer hjem. Mit motto er "Jeg gik og jeg kom igen - og hvad så" Men jeg er ikke tilhænger af at ignorere. Det synes jeg er skidesynd. Ren psykisk terror mod et dyr, der lige har klaret at være alene uden at æde det halve af boligen og kattene... Så sådan en blid mellemting tilpasset mit temperament

Jeg har set en del af denne type "pludselig" aggressive hunde i konsultationer. Jeg har ikke set din hund og dig eller talt med familien om hunden, men der står nogle ting i dit indlæg, som får mine alarmklokker til at ringe. Jeg har ikke læst alle indlæg, for er officielt på job. Bær over hvis jeg gentager noget andre har skrevet. 1) Din hund har med stor sandsynlighed smerter eller en anden fysisk årsag. Den skal behandles før andre redskaber vil virke. Opsøg en dyrlæge og bed om smertestillende til hunden i 3 uger - hvis adfærden forsvinder er årsagen smerter. Herefter bringes hunden igen til dyrlægen, hvor I tager stilling til, hvad der videre skal ske. Smertedækkende er kun symptombehandling. En dygtig dyrlæge kan finde hovedårsagen - hvis I vil betale for det. Det skal I tale med dyrlægen om. 2)Hunde, der lever et uforudsigeligt liv - ofte i familier der tror på dominansteorier og mener, at hunden skal holdes nede for ikke at tage magten, vil ofte tiltage i usikkerhed over tid. Den hund, som du beskriver her, er et klassisk eksempel på sådan en hund. Ofte starter problemet i kønsmodningsalderen. Når smerter er udelukket og den fysiske årsag behandlet, vil jeg derfor foreslå jer at opsøge en uddannet adfærdsbehandler eller uddannet træner og lære mere om hunde i stedet for at opdrage jeres hund efter en forældet populærviden, som intet hold har i virkeligheden. Det eneste I opnår ved at "holde hunden nede" er usikkerhed, og en usikker hund vil ofte slå over i aggressivitet, når den presses eller oplever sig presset. Alt hunde gør er sprog. I bør tage det, som jeres hund siger til jer i disse tilfælde yderst alvorligt. Der findes redskaber til at træne usikkerhed væk. Du kan starte med at læse Alfa-syndromet og bede din far læse den også. MVH Helle

Jeg kender en kastreret han og tæve der boede sammen uden problemer i mange år

Forsøg viser, at time out kan have samme effekt læringsmæssigt som elektrisk stød. Det skal man huske, før man bruger det. Anvendt korrekt er det en udemærket form for krisehåndtering - jeg anser det ikke for en træning, for hvis du ikke interagere med hunden gør du ikke andet end at krisehåndtere situationen. Management er sådan set helt ok. Ikke alle ejere formår eller vil træne alt. Blot skal man se på individet foran sig. Nogle hunde reagerer voldsomt på time out. Jeg kan bedre lide at lære dyr at det er verdens bedste ting at blive lukket væk, så det bruger vi. Det gør jeg ved at give et rum, et børnegitter et bur, et tæppe værdi af positiv art. At blive lukket væk bliver derfor ikke straffende, men noget rart. Hugo - og kattene - kan fx være bag en lukket dør, bag et gitter, bag en netdør - i ro og uden at larme. Det er indlært gradvis - og jeg bruger det både i alene hjemme træning, når der kommer håndværkere, som skal arbejde i fred for min mini-zoo og når jeg træner og tager et dyr ind af gangen, mens de andre venter i ro. Hugo sover også bag en netdør om natten - han tigger om at komme derud for der vanker ben og barf derude. I starten sov jeg på en madras ved siden af for at lære ham det - nu sover jeg i min seng. Jeg kan godt lide at lære mine dyr at de kan lukkes væk uden at skabe sig. Får jeg fx gæster med hunde, så lukker jeg bare kattene væk. Og kommer der en katteven, der ikke kan lide hunde, så lukker jeg bare Hugo væk. Det giver mig en stor frihed i dagligdagen, at de har lært, at det dør man ikke af. Men time out bruger jeg ikke

Jeg kender to boxerblandinger, der ser akkurat sådan ud.... Umuligt at vide om der er amstaff i.

Tak for alle de gode svar - det er rart at læse andres oplevelser og måder at håndtere den slags, og jeg kan se "problemet" Jeg skulle have valgt en Riesen eller Doberman, for så går folk væk i stedet for hen og kramme:-) LOL Måske et pighalsbånd klunne få ham til at se farligere ud... Eller en metal mundkurv... På ejeren altså Nej spøg til side. Jeg vil øve mig i at være to skridt foran, når vi er ude. Det er nok løsningen - management af mennesker... MVH

Han blir helt legesyg når de vil putte og så går det i opløsning, for det orker kattene ikke - endnu... Måske det kommer:-)

:cool:Det var en joke:-D

Hold da op en hund! Har du mødt dem? De slår da alle muskelhunde af banen med det look:-) Flot hund!

Det præcis det der driver mig... Selv ville jeg bede ejeren tage en hund væk, hvis den generede mig....

Mine katte er yderst selskabelige - de er klikkertrænede og med rundt på foredrag - jeg har bare aldrig oplevet den adfærd over for dem - måske fordi folk ikke nødvendigvis har en holdning til katteopdragelse, fordi de mener de ikke kan trænes? Hvad ved jeg:-) Det er sådan set ikke i mit hjem jeg oplever det - men ude fra fremmede. Jeg synes det er en grotesk opførsel og respektløs - men så må jeg jo nok bare være en sur kælling:-)

Men kan en hund det? Er det fair? Bør vi ikke tage ansvaret, når vi har sat den i situationen? Jeg pakker bestemt ikke Hugo ind - det ville han hade mig for:-)

Det er præcis det du skriver her jeg oplever. Det er en kæmpe afmagt, for jeg straffer fx ikke mine dyr - men andre vil så gerne gøre det for mig kan jeg forstå.... Katte har du aldrig med ud, så det er nyt for mig at sidde med et dyr blandt folk. Mennesker er simpelthen så svære at træne!:damn:

Hvordan har du lært dem det? Jeg oplever det sjældent i mit hjem, men er jeg fx ude i en park og sidder sammen med nogle venner og deres venner og drikker kaffe, så sker det... Mine egne venner gør det ikke, men deres venners venner dvs folk jeg ikke kender. Jeg havde samme problem med Ace - gamle hund

Ja det er i orden - Hugo følger også regler, der hvor han er - men du er vel enig i, at du hellere vil fjerne ham selv end have en anden til at vippe din hund ned af en sofa? Sådan er jeg skruet sammen.

Nej - jeg træner Hugo med klikkeren derhjemme og hos Hund&Træning som led i min skole. Så lige nu har vi nok at se til. Jeg har før gået til træning, lydighed, men jeg er kræsen med hvor og hos hvem. Vi skal da på hold senere - hos nogle af mine kolleger. Det glæder jeg mig til. Jeg elsker at træne og lære af andre

10-20 minutter om morgenen 1 time til 1,5 time efter job en 30 minutter om aftenen. Herudover er han med på job - og lige nu ligger han heruden for i gårdhaven og nyder det i bilen med bagklappen åben og en sporline Hugo er lidt svær at måle på, for han kan ikke være alene hjemme - endnu

Jeg er generelt ret rolig anlagt, men en ting gør mig vred... Når andre skal opdrage min hund! I kender det sikkert. Man har hunden med, og pludselig er der en, der beslutter at lære hunden at lade være med at gøre en ting, der af mig ikke opfattes som et problem - i stedet for at bede mig fjerne hunden, så skal de lige lære den det selv. Jeg finder det ufattelig grænseoverskridende! Jeg er kattemenneske, og slet ikke vant til at andre roder med mine dyr på den måde. Alle har åbenbart en holdning til en hund - uanset om de ved noget om hunde eller ej. Jeg havde faktisk glemt dette lidt fra min gamle hund, men nu oplever jeg det skisme igen. Fx i går: Hugo var med i Viborg, der sidder nogle jeg kender og spiser chokolade - jeg siger venligt - hunden skal ikke have chokolade, for han kan ikke tåle det. Så går der 10 minutter og en stikker HUgo en hel chokoladebolle! Jeg siger hvad laver du? Målløs. Og han svarer: Åh hold nu op. Han ville jo gerne ha det! Hallo! Det kan være gift - er du sindssyg? Så bliver jeg sådan lidt magtesløs i det, for jeg synes jeg siger tingene pænt, men at det ikke altid respekteres... Kender I den følelse? Og hvordan håndtere I den slags? Jeg kan nævne flere oplevelser også med vidt fremmede - f en der gav min gamle hund et knæ i maven i en hundeskov, fordi han hoppede op. Eller hjemme hos mig må man godt lægge sit hoved i mit skød, så det gjorde Hugo ved en jeg ikke kender ret godt, men som kommer i samme omgangskreds som jeg. Jeg siger altid, hvis hunden genere, så sig til, så tager jeg ham i snor, og jeg spørger altid om han må komme med. Denne person vælger så at kaste hunden væk - jeg er helt målløs! Jeg behandler ikke selv mine dyr sådan. Er det "faren" ved at bevæge sig i verden med sin hund? At andre opdrager på den på godt og ondt? Og hvordan pokker griber jeg som ejer det an og får sat en klar grænse? Jeg kan ikke se, at jeg kan gøre det anderledes. Overvejer at tage Hugos nye ven katten Tara med - hende rører man fandeme ikke ved uden at betale ved kasse et - med mindre man er en af Taras venner. Men ok - det er nok ikke løsningen, så nu poster jeg dette i håb om at andre har gjort sig nogle erfaringer. Hold op jeg er træt af det må jeg indrømme. Og det er ikke fordi jeg er pylret med min hund. Jeg synes bare at man bør respektere ejerens ønsker, når man nu har budt hunden velkommen et sted.... Sådan almindelig menneskelig pli.... Køb dog din egen hund og giv chokolade og spark - og hold dig langt væk fra min Håber nogle kan hjælpe denne katteejer lidt med nogle råd:damn:

Folk er mærkelige.... Sikke noget ikke at kunne lide en hund.... Jeg tager altid hensyn, for jeg kender folk, der er bange for hunde, så jeg ved, hvordan det er at være utryg - og jeg har også mødt en muslim, der ikke ville gå forbi min gamle hund, fordi det er et beskidt dyr... Det tager jeg roligt. Og går væk. Vi har det modsatte "problem" - Mange vil gerne hilse på Hugo, men han logrer lidt på afstand og vender sig og går. Han er ikke sådan lige en man krammer - eller det kan man da godt, men så skal man heller ikke regne med at han nogensinde gider en igen, fordi man overskred en spidshunde-grænse:-) Skøre rad er han - men det løser en del problemer, at han ikke springer folk i favnen. Det gjorde min gamle hund, og ih han blev endda en gang sparket af en mand i en skov pga det:-( Så jeg kan sagtens forstå du er træt af det.

Beklager! Vi kan ikke presses til at vise foto! LOL Jeg skal prøve at tage et en af dagene, men jeg må advare! Hugo er ikke slem, men mig! uha dada:-) Einstein ville blive jaloux på mit hår om morgenen

Ja er det sandt? Minder du om din hund/race? Måske ligner du den endda lidt? Hugo og jeg... ork joh: Vi er fredselskere, skader helst ikke andre, hader konflikter og vil helst gå i fred. Vi er reserverede, indimellem asociale, selvstændige og svære at sætte i bås. Vi er ikke til salg for hvad som helst, og vi gør de ting, som vi kan se en mening med. Vi er ret nemme at omgås, bare man ikke giver os knus og kram hele tiden, for så går vi. Vi har begge to meget stort strithår om morgenen, når vi står op...:klap: Og vi er lidt dovne...:5up: Hvad med jer? Ligner I?

Han er måske medlem af samme forening som jeg er.... foreningen for folk (og hunde) der ikke anerkender eksistensen af landet Frankrig. Ellers er han selvskreven æresmedlem oven på den med bogen!

Vi må da kunne gøre noget! Godt nok en muligvis krævende hund, men aflives skal hun da ikke bare fordi hun har haft tåber som ejere..... Ih jeg håber det lykkes! Hun ser rigtig fin ud! Og joh det er garanteret "vores" nordjyske ulv:-)

Ja de er godt mok flotte - uanset hvordan de er at have:-)

Hvis nogle kan være andet er de ikke rigtig kloge så sød ser han ud:-)