Lenschow

Dyr snyder, stjæler og driller i høj grad hinanden i naturen. Det er junglens lov. Den til en hver tid bedst egnede er sjældent den stærkeste, men den der er bedst til at tilpasse sig nuet og miljøet dvs at aber fx sniger sig til at parre hunnerne bag Silverbacks ryg mens andre aber driller ham, så han kigger væk, hyæner er kendt for at stjæle byttedyr fra mange kattedyr, og løver er direkte bange for dem - der er masser af eksempler i naturen på denne intelligente tilpasning. Og nogle af eksemplerne er virkelig morsomme, fordi de er sådan nogle snydepelse over for hinanden. Der er ikke den respekt som nogle tror omkring en "leder". Og så er tamhunde jo altså ikke at sammenligne med vilde dyr - og da slet ikke på tværs af arter...

Ja og Dyrenes Konge er en elendig jæger - det har han kvinderne til Ja jeg ved godt hvad du mente, men de er faktisk ikke matriarker heller - de samarbejder i en familiegruppe med forskellige roller.

Men hunløverne og ungerne spiser SAMTIDIG eller ungerne først, og så kan den ikke-jagende han komme til til sidst - selvom han prøver. Løver har ikke et liniært hieraki - de har roller, hvor hver rolle har en funktion. Disse roller er relative dvs omskiftelige. Men jeg vil gerne vide om I virkelig mener, at dyr i naturen på tværs af arter aldrig konflikter omkring føde fordi "den stærkeste" ( og dette vil jeg gerne have defineret, jeg kender kun til den bedst egnede, men det kan I jo lige uddybe) altid spiser først?

Psst han er ikke lederen - det er hunløverne, der bestemmer mest i en løveflok, men det er sandt at hunnerne også gerne spiser sammen med ungerne eller lader dem spise først

Millan har ingen gennemslagskraft i sammenligning med de kilder, du kan finde på den artikelserie jeg postede.

Hørt!

Nej det forskerne anbefaler er, at man ser på den enkelte hund og situation, så længe der ikke er klarhed over ophavet til tamhunden, fordi ingen ved, hvor man skal kigge. Til gengæld kan man i nutiden forklare en masse via domesticeringen, som er den vej flere og flere hælder til fordi man simpelthen mener, at et tamdyr alligevel er så markant ændret via denne proces, at det ikke længere giver mening at forsøge at forstå noget ved at se tilbage til noget, som dyret i dag er markant ændret fra En flok er en familie af dyr inden for samme art, som normalt består af forældredyrene og deres afkom, der selv har valgt at blive boende. Sammen forsvarer familiegruppen et fælles territorium og opfoster unger sammen. Jeg er kun uddannet i rovdyr og ved intet om rådyr. Nej der er ikke et fast hierarki i fx ulveflokke - de er forældrene og deres afkom. Høns har en hakkeorden.

Og det samme er ulve, høns og andre dyrearter, som tidligere tiders teorier er baseret på og De læringsprincipper, som vi anvender ved dyretræning i dag, bygger på Skinner og Pavlov samt tildels Watson. De er lavet til mennesker. Skinners mål var bedre undervisning i skolerne baseret på belønning i stedet for straf og sort skole. De arbejdede alle med børn - dog minus Pavlov, hvis teorier dog gælder alle der kan danne en forventning og savle, herunder mennesker - spørg reklameverden om de kender ham - spørg Fætter BR. Pædagoger kender disse forskere lige så godt ved jeg, når jeg snakker med dem. Jeg har i øvrigt med stor succes klikkertrænet børn. Det vakte stor opstandelse på et mødreforum, men det virkede. Vi lærte to tvillinger på 3 år at deres mor gik fra dem og vi lærte dem at en trappe og at få vasket hår var rart. Vi klikkede ikke - vi anvendte et markørord. Det tog ca en uge at lære børnene det via rosiner som belønning. Og mange forældre bruger metoden uden at klikke og belønne så direkte, som vi gjorde. Det var sammen med en veninde, der klikkertræner, og vi gjorde det som et forsøg - og sikke en skæld ud vi fik på det forum. Jeg ville til enhver tid gøre det igen, så godt virkede det. De to små piger skreg af frygt pga en dårlig oplevelse. På en enkel uge vendte deres oplevelse helt til positiv - ganske som med en hund - bare hurtigere. Det var helt vildt at se. Veninden fik idéen fordi hun ikke kunne forklare børn på den alder om tingene grundet deres manglende evne aldersmæssigt til at forstå. Vi fik at vide, at vi havde hjernevasket børnene, og nogle ville anmelde moren - men fakta er, at vi havde fjernet et traume fra dem, som var opstået efter en brand i hjemmet, og når de bliver ældre kan det være de en dag kommer og takker os - men ellers er deres adfærd i dag også tak nok Men sikke dog en skæld ud vi fik! Så gør I det ved børn, så vær forsigtig med hvem I fortæller det til. Skinner havde nogle virkelig gode intentioner - de burde anvendes meget mere på mennesker. Karen Pryor er også inde på det i Skyd ikke hunden... Og jeg ser metoderne virke på mennesker omkring mig hver dag. Så er I advaret hvis I møder mig Jeg har ingen øvre grænse for hvem jeg træner og for mig er det en livsstil. Jeg må dog indrømme, at mennesket er det sværeste dyr at træne når det når en vis alder.... Men jeg opdager tit selv, at jeg netop er blevet trænet af et andet menneske... Så deet....

Det er egentlig sjovt - hvis det ikke var så skadeligt for så mange hunde at den myte lever - men mens man absolut ikke må gøre ovennævnte, så må man gerne trække andre arter ind og sammenligne ukritisk endda med egenskaber og adfærd, som denne art ikke viser... Hunde er ikke ulve, og langt fra alle ulve er flokdyr. Vi ved ikke hvad vores hund nedstammer fra - er det en ulv? Lever denne art mere? og hvis det er, er den så flokdyr? Vi ved det ikke. Men vi ved, at man testede hierarkitanken på sultne ulve i fangeskab. Og vi kender til domesticeringens vigtighed. Og vi ved at forvildede tamhunde ikke danner flokke. Og vi ved at vi ikke bliver til chimpanser af at dele gener med dem Men børn og hunde, dem må man endelig holde adskilt da. Det må vi da kunne forstå. Nogle må blande og mixe på tværs af arter trods dokumenteret viden, mens andre sandelig skal huske at adskille tingene.... Det ser jeg tit i disse debatter.

Eksemplet med børn er godt, for her var der også en gang en tilgang ala den gamle ved hunde - de skulle tie, stå op og spise hvis de fik ov at spise med forældrene og faldt de skulle man ikke trøste dem plus man måtte slå dem også i skolen. Den tilgang er man gået væk fra, fordi man blev klogere - ganske som man i dag er blevet omkring hunde

Fordi du skylder hunde det generelt. Hvis du ikke anvender dem på den forældede udokumenterede måde, hvorfor så anvende dem overhovedet? Det handler om signalværdi, og jo færre der gå rundt og siger den slags sludder, jo bedre for rigtig mange hunde simpelthen. Se dig omkring - hvis du ikke kan se, hvad skade denne populærviden gør, så er du blind. Ved at anvende dem kommer du desuden let til at fremstå som en der ikke har fulgt med inden for hundeverden i andres øjne. Og overfor de ejere, der anvender dem forkert og måske endda med straf, kommer du til at bekræfte, at det de gør er i orden. Kan man lide hunde og er opdateret i sin viden, så kan jeg slet ikke forstå, at man ønsker at blive sat i bås med de gamle begreber.

Og i min verden er du bare en hundeejer. En blandt mange hundeejere. Det andet er forældet populærviden - som skader mange hunde. Kan du lide hunde, bør du derfor lægge dine begreber om

Ja det mener vi vi er fordi vi har indrettet et samfund sådan, og fordi hunden er så afhængig af vores valg netop af den grund, og fordi vi har gjort den til det den er via domesticeringen, så mener jeg netop, at vi skylder dem at behandle dem ordentligt. Jeg anser iøvrigt tit mig selv som underlegen. Det afhænger helt af hvilket miljø du møder dyret i. I mørke på marken uden gevær er ulven dig overlegen. I junglen er leoparden dig overlegen, hvis den ser dig først osv - at mennesket skulle være en hund overlegen i enhver situation vil jeg også stille spørgsmålstegn ved, og igen er min opfattelse af hund/menneskerelationen simpelthen bare en anden. Jeg ser ikke ned på dyr pga jeg er menneske, og det har faktisk vist sig at gøre mig til et større menneske ad åre. For mig burde Decartes have sagt Jeg respekterer - altså er jeg. Jeg ha stået over for vilde dyr, hvor den tilgang gør, at jeg sidder her og svare nu I visse stater i USA og andre lande afliver man faktisk mennesker for at bide andre - eller spise dem. Og de steder man ikke gør, burer man dem i hvert tilfælde inde. Ang det tænkte eksempel med en brand - jeg er ikke sikker på, at jeg ville redde mennesket først. Det ville helt afhænge af hvem jeg kom til først eller kunne komme til. Jeg ville gå efter at få alt levende ud, og var det mine egne dyr eller mand ville jeg tilsidesætte min egen sikkerhed for at gøre det - ganske som mange andre dyrearter.

Jeg kalder så bare mig selv ejer i stedet for alfa men jeg er også så kedelig Tror ikke helt jeg forstå forklaringen med dominans, men det er jo i tråd med mit indlæg - folk kan ikke enes om en defination. James O´Heare har skrevet en bog, hvor han lister nogle og 20 mener jeg det er definationer. Når man ikke kan enes om, hvad en ting er, så kan man ikke rigtig bruge den heller er hans pointe, og jeg er enig. Siger jeg til en ejer som rådgiver, at hunden er dominant, så er det ikke sikkert vi forstår det ens. Siger jeg hunden er bange, stresset eller aggressiv, så er vi til gengæld ikke i tvivl, og hvis kan jeg let definere det. Så dit indlæg viser netop, at OHeare har ret. De metoder du nævner stammer fra den gamle og forældede dominansmyte og alfateori, som jeg beskriver i artikelserien. Ja hvis du træner efter kæft trit og retningsmetoden, så kan man godt sige, at ejeren dikterer osv. Det gør jeg så ikke - jeg klikkertræner. En metode, der bygger på frivillighed som det førende princip, så der dominere jeg heller ikke. Og jeg lærer ikke hunden ting, den ikke har lyst til. Jeg kan lære et dyr alt, hvad det dyr er fysisk og mentalt i stand til - det er korrekt - men jeg træner ikke kun hunde og dyret skal være mentalt med dvs motiveret. Jeg træner fx heste, geder, fisk, sumpskilpadder, køer, høns, kattedyr af forskellig slags - og forsøgte man sig med nogle af de metoder, som visse hundefolk slipper af sted med over for hunde mod fx de større kattedyr, var man død, og med de andre kan jeg fx ikke rigtig se, hvordan i alveden man skulle diktere dem noget fx en fisk... Og derfor anser jeg det ikke for nødvendigt med hunden, bare fordi den finder sig i det desværre, fordi det er så rart et dyr. Så det er ikke en del af min skole og mentalitet - og derfor heller ikke en tilgang, som jeg har taget med mig, da jeg tog hunde inde og uddannede mig i det dyr. Al min træning er lystbetonet, men det synes jeg da vi skulle tage en debat om herinde, for det tror jeg da mange har en mening om At man guider sin hund gennem en menneskeskabt verden er ikke det samme som at dominere - det er at vise ansvar. Så der har vi igen en mudret defination Jeg kan anbefale Anders Halgren Alfasyndromet. Den forklarer det også godt

Jeg har aldrig haft hunde, der stjal fra bordet - kun kage tog Hugo HAN havde en svaghed for kage og han tog kun et stykke den høflige hund - det grinede vi meget af. Og så ku man se på ham, at han havde taget det bagefter, for selvom ingen skældte ud så var han helt lang i ansigtet Men Aslan hverken stjæler eller vogter. Faktisk vælger han selv at ligge midt mellem kattene med sine ben - noget jeg gerne ville have anderledes i starten, men det har de valgt for mig. Kattene fatter nada af det, og derfor ville jeg gerne fodre adskilt, men det synes Aslan åbenbart ikke der er grund til. Men han er jo nok også vant til fra bette at spise mellem mange, og jeg ved, at kennelen gjorde meget ud af at der var ro til hver enkel så ingen vogtede eller følte sig pressede - så en god indlæring der i tillid må man sige Jeg kunne aldrig drømme om at træne ressourceforsvar over mad selv - så skulle det godt nok være slemt. De hunde jeg kommer ved er sagen anderledes. De vogter over mange ting, og udgør en fare - puder, liggepladser, ejer, andre hunde... så er det invaliderende. Men mad alene - aldrig om jeg gad bruge energi på det. Da Hugo kom fra gaden vogtede ham slemt - jeg gav ham så bare maden i haven alene og gik min vej. Og efter et års tid fik han det inde i stuen en dag fordi det regnede slemt og så var den ged barberet af sig selv og vogten væk af sig selv. Aldrig om jeg kunne finde på at skabe en konflikt. Hunden kom fra gaden. Han handlede normalt, og hverken kattene eller jeg gad se på hans sure fjæs, så han spiste da bare uden for som han var vant til den sure ost Jeg kan huske vi synes det var barsk at ligge derude i sne og frost og al slags vejr, men mon ikke menuen var bedre end gaden og forholdene bedre end kødmarkedet? Hunden var i hvert tilfælde glad, og de par minutter ude var en løsning for os, der i sidste ende gav ham tillid til at spise mellem os andre tiggehoveder herinde Ace gjorde jeg det samme med. Han kom sig dog hurtigt over det, for han gad ikke spise ude alene for det var trods alt for kedeligt. Og når jeg fodrer ved bordet, så var der jo også noget man gik glip af!

Åh hahha

Jeg BARFER så det er råt

... at vi har lov til at dele livet med de skøre hundekræ! Så mange oplevelser, gratis grin og sjove episoder - hver dag! Hvor i verden kan man ellers gå hen og få det? Hvornår fik din hund dig sidst til at grine? Aslan gjorde i morges. Jeg fodre kattene først, og så får han altid hans marvben. Og da jeg kom ind i stuen lå han på den ene hundeseng og så helt vildt nuttet ud - som om "Ja jeg ligger lige her, tilfældigt naturligvis og ser sød ud, fordi det gør jeg jo. Og hov - du har da vist et marvben hva? Måske jeg ku få det herhen?" Så det fik han Den slags små sjove samspil skaber simpelthen sådan en glæde i mit liv, at jeg er sikker på, at jeg lever længere på grund af den hund og dens evne til at få mig til at grine. Så sjovt er det jo ikke at stå op kl bæh for at nå alle dyrene før job - ud i regn og blæst - men så sker der lige den slags der - og så står jeg også gerne op i morgen igen. Lad os dele nogle af de dejlig sjove skøre oplevelser de giver os disse depressions-modvirkende tossehoveder som nogle kalder hunde :hjerte: her er Aslans marvbens-ansigt. Han indtager den stilling - som en sæl - når der er noget mad han rigtig gerne vil have del i

Jaaa OST! Aslan kender ordet! Man må ikke sige det derhjemme, for så kommer enten han eller Nanoqkatten - og kommer Nanoqkatten så er slaget tabt! Han har 10 års erfaring med at manipulere mig, mens Aslan er ny i skolen med kun omkring et halvt års erfaring - men han lærer let!

Der er også nogle, der lader som de spiser først - af hundens mad - det er total spild af tid. Og så undervurderer man virkelig en hunds kognitive evner.... ser man på de opdagelser, der gøres om hunde over hele verden så er de meget mere end mange desværre gør dem til. Jeg kan fx ikke snyde Aslan, men hold op han kan snyde mig - Det er simpelthen irriterende men for sejt, når ens hund går bag ens ryg og bider sin snor over fx imens man står intetanende og snakker med naboen. Hold op vi bliver tit sat til vægs af den hund! Vi mennesker har nogle gange sådan en kedelig tendens til at tro, at vi er det klogeste dyr fordi vi kan snakke med ord - men på mange områder er vi total tilbagestående. Det handler bare om, hvordan man anskuer det Men det farligste dyr - det er vi. Især for rigtig mange dyr.

Jeg fodre alle kræene VED bordet. Det er skrækkeligt - især kattene er forfærdelige. De har 10 års træning i dette bag sig Men vi hygger os

Først skal du have fundet årsagen til, at han gør som han gør. Og så kan du finde redskaberne. Ud fra dette er det ikke tydeligt for mig, hvad årsagen er. Jeg har haft et par stykker i behandling. En havde smerter. En havde lært at den kunne gøre det, fordi den blev belønnet for det, ved at ejerne vendte om og gik den vej, hunden ville, og en var bange. Det var tre forskellige løsninger der løste det for de tre Jeg synes derfor du skal få udredt årsagen, så I ikke spilder en masse kostbar tid og energi på at forsøge med ting, der måske ikke er løsningen Jeg vil samtidig anbefale dig at forbedre relationen mellem jer - det gør du ved at gøre jer rigtig spændende - via træning, leg, mad osv. For hunden herover, der havde lært det virkede, var løsningen dette samt mere aktivering generelt af fysisk og mental art, så der ikke var energi til at udtænke alle de spilopper. Og så var ejeren simpelthen 2 skridt foran mentalt, så efter mit besøg fik hunden aldrig mere held til at sitte sig. Så de anløb til det greb de straks til nogle af deres interessante ting - mad, leg, træning fx - og så glemte hunden dens idé og gik med videre. Og efter kort tid havde den glemt alt om at den skulle sidde der for at få belønning. Kunsten var at tilbyde noget andet mere spændende FØR den satte måsen i jorden. Og det lykkedes de med. Det var en meget klog hund Svær at bo med men klog - en border collie. Jeg havde nær taget den med hjem, fordi den havde regnet det her ud. Det synes jeg den fortjener ros for Så lige nu tænker du: hvordan får jeg ham til at lade være med at sitte sig ned? Mit råd: vend tankegangen om Hvordan får jeg ham til at gå fremad på en hel tur. Og beløn det sidste, for ingen hund kan både sitte og gå samtidig, og hunde gentager det, der betaler sig Og nu vil du spørge, hvad gør jeg så, når han sitter sig? Jamen det gør han ikke. For du er 110 % mentalt indstillet på, at det er slut, finito, passe - fra dette øjeblik og i alle øjeblikke fremover. Sker det, så ville jeg med garanti kunne få den op og det samme kan du. Vær smart. Ved den nævnte hund her, smed jeg snoren, satte i løb og trillede mig ud på en græsmark, mens jeg lavede en masse høje lyde - og du kan TRO den kom! Herefter fortsatte vi turen. Alle kneb gælder og man skal ikke være bange for at andre griner. Så siger du bare, at du laver kynologiske forsøg - så tør ingen spørge mere ind til det men nikker meget alvorlige.... Med hunden herover stoppede den med at vise adfærden af sig selv, fordi den fik så meget ud af at gå fremad. Og gradvis trappede de så ned i sjov og fis ved at gå, og så gik den selv - og det gør den stadig i dag. Også fordi den nu er velstimuleret og derfor ikke går og udtænker nye måder at stimulere sig selv og ejer Måske du kan bruge det ved jeres bandit - og ellers kan du afsætte ham hertil, for jeg har en svaghed for den slags intelligent ulydighed - jeg synes simpelthen sådan en hund er fantastisk! Fantastisk irriterende - enig! Men tænk lige tanken til ende - det er hatten af herfra, når hundene træner os mennesker Og ja det var i spøg - jeg VED godt, at du vil beholde ham, men jeg synes bare det er en kvik fyr - og sådan en kan også lære andre ting til UG ved jeg så I har en hund med et stort potentiale, hvis I forstår at få det brugt de rette steder og hvis årsagen er denne

Du kan belønne via miljøet - fx har jeg haft en lånehund, hvis bedste belønning var at gå ud i siden af agility banen og lette ben. Aslan elsker at få FRI. Så stormer han rundt og selvbelønner. Hvis mad skal gøres mere spændende kan du tage noget spegepølse fx og lægge ned i en pose med maden i et stykke tid - så dufter alt af spegepølse - noget få hunde kan stå for.

Hvis du kan dokumentere dine påstande, så kan du ændre min holdning. Men som du nok kan fornemme og se på mit kildemateriale, så er det ikke en let opgave. Men jeg stiller muligheden åben. Jeg er altid klar til at forkaste viden til fordel for bedre dokumenteret ny viden. Det er klart. Og naturligvis i en sober tone. Jeg opfatter det ikke som en hvepserede, men jeg mener som det fremgår, at dominanstanken er en farlig sti at gå af. Og selv når den ikke skader relationen mellem hund og ejer, så spilder den kostbar tid, der kunne være brugt mere hensigtsmæssigt sammen med sin hund Og endelig - jeg ser dig bestemt ikke som en "dårlig ejer". Jeg tror bare der er nogle ting, som du kunne have stor glæde af at prøve at se anderledes på.

og mit korte svar: Søg dokumenteret viden fremfor populær viden. Og regler om at spise, gå ud af døren osv før sin hund er i værste fald skadeligt for relationen og i bedste fald spild af ejers tid - en tid, der kan bruges på at træne, arbejde, stimulere og skabe en glad og sund hund med en solid relation til dig som ejer - ganske som tamhunden er domesticeret til og til stadighed domesticeres til hver gang to tamhunde parrer. Jeg er temmelig urokkelig i mit syn, som sagen ligger nu, fordi det er så understøttet af troværdige kilder med mangeårig erfaring og viden, som det er, og det har jeg endnu til gode at se tilhængere af dominans- og alfateorien kunne. Jeg har via disse kilder indtil nu kunnet finde en anden mere konkret forklaring hver gang, jeg stod foran en hund, og jeg har, selvom jeg ser mange hunde og møder flere problemhund hver eneste måned året rundt, endnu aldrig set en eneste, hvor årsagen var dominans. Den dag det sker, skal jeg nok stå frem og fortælle det. Men efter at have kigget alt fra gadehunde til ulve af forskellige arter begynder jeg at tvivle at den dag nogensinde kommer. Min holdning underbygges desuden yderligere i min verden af mit sideløbende arbejde med kattedyr, hvor man netop pga domesticeringen ser tamkatte udvise de akkurat samme ting, som nogle hos hunde betegner som dominans og herskesyge. Tamkatten nedstammer fra solitære arter, ganske som ræven. Det er der ingen tvivl om. Ergo må domesticeringen indeholde svaret på de domesticerede dyrs adfærd, men måden at tolke på er tilsyneladende forskellig fra art til art, når menneskers øjne ser adfærden - hvilket er interessant. Harre forsker i dette. Og Miklosi. Og Clive Wynne. Interesserede kan selv tjekke dem ud. Og det helt ultra korte svar fra mig er derfor: Jeg har simpelthen aldrig mødt en dominant tamhund, og jeg tror ikke de findes. Jeg mener derfor forklaringen på den adfærd, som nogle kalder dominant, er en anden. Hvis troværdige kilder begynder at dokumentere det modsatte, ændre jeg holdning og hundehold - indtil da fortsætter jeg med det, der har virket gennem mange år.