-
Antal indlæg
3.360 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Lenschow
-
Aslan er ikke skudræd. Vi lufter ved militæretsøvelsesterræn og er vant til lidt af hvert. Han reagerede først da krudtlugten, vibrationerne i jorden og gentagende lysglimt samt uforudsigeligheden og pludseligheden kom. Dyrlægen vurderede, at han var i risiko for at decideret nervesammenbrud så vi medicinerede akut. Det er jeg meget glad for, for det gjorde, at jeg kunne bruge aftenen på at bygge en relation op i stedet for at nedbryde den. Jeg mener ikke man skal tage en hund med ud men forebygge risikoen for at den bliver lydangst ved at blive inde og sammen med hunden. Fulde folk, skyts og larm er for mig af en sådan intensitet denne ene aften/nat, at det er for ukontrollerbart til at jeg som ejer kan LOVE min hund sikkerhed og overblik. Jeg holder altid, hvad jeg lover mine dyr. Derfor går vi ikke ud denne nat, ganske som jeg heller ikke på andre tidspunkter af året tager chancer mht til hvad jeg lover. Den tillid, som de har til mine valg, vil jeg gerne bevare. Jeg har oplevet tilliden brydes, da Aslan blev overfaldet af en fremmed hund i mørke. Normalt kan jeg altid stoppe en hund, vi møder, hvis ejeren ikke kan, så han søgte bag mig først i tillid til mine evner, men fordi det var mørkt svigtede mine evner. Og han var overladt til sig selv. Den oplevelse påvirker stadig i dag, selvom jeg nu har en pandelygte, der gør, at skulle der komme en løs hund i mørke igen, så kan jeg stoppe den, fordi jeg kan se den. Aslan oplevede tydeligt, at jeg ikke holdt, hvad jeg normalt lover ham denne aften. Og den slags tillid tager lang tid at opbygge igen. Hver gang vi møder en hund nu mindes jeg om at han husker at jeg svigtede. Det er et smertefuldt minde, som via træning skal udslettes i 2016. Det stikker i mit hjerte hver gang. Jeg lader derfor tvivlen komme dyrene til gode nytårsnat. MÅSKE er ikke nok for mig som ejer. Jeg tager gerne en kugle for mine dyr gjalt det, for at holde dem det, jeg har lovet dem. Uanset hvad vi står foran. Men skyts kan jeg ikke give dem en garanti omkring, så derfor bliver vi inde og vores relation er intakt 1. januar også. Denne indstilling gennemsyrer mit dyrehold. Jeg slipper ikke Aslan med hunde der MÅSKE kan gøre ham noget. Jeg tager ikke snoren af ham steder, han MÅSKE kan skades eller rammes af en bil. Jeg lader ikke mennesker hilse eller være tæt på ham, hvis de MÅSKE ikke kan lide ham. Jeg lader ikke andre passe ham eller træne ham, som MÅSKE ikke deler min holdning til dyr og metode. Jeg efterlader ikke Aslan alene et sted, hvor han MÅSKE skræmmes. Jeg går ikke fra ham hjemme, hvis han MÅSKE ikke er klar til at forlades. Ganske som jeg ikke i andre sammenhænge udsætter mine dyr for ting baseret på MÅSKE, så gør jeg det naturligvis heller ikke nytårsnat. Jeg synes der i dagligdagen kan ske nok brud på den tillid af uforudsete hændelser til trods for ingen måskeer i mit hundehold. Derfor opsøger jeg ingen selv. Jeg overtager gerne hunde med bagage og gentagende tillidsbrud. Det gør jeg ikke for at fortsætte stilen her. Jeg forsøger derfor altid - nytår eller ej - at undgå at gamble med vores dyrebare relation. En relation som ved nogle af dem tager op til et år at opbygge grundet deres erfaringer fra før. Det ville være tåbeligt af mig i bedste fald at bruge så umådelig meget tid og penge på den slags dyr for så at risikere det hele på en enkel nat. Så det er grunden til mit valg. Vi var ude og tisse kl 4. Jeg tilbragte hele eftermiddagen og natten med en hånd på min hund, og det kan I tro han ikke glemmer. Han viste tydeligt, hvordan han plejer at tilbringe denne aften. Hvordan han troede han skulle navigere i det helved alene. Og han viste tydeligt sin lettelse, da han opdagede, at det skal han aldrig mere, fordi jeg havde lovet ham, at jeg var her. Hele tiden. 100 %. At se den lettelse i en hunds ansigt er den største løn. Og jeg ved, at han også holder mig det han lover. Han ville gå i døden for mig den lille hund. Så loyal er han. Og den loyalitet vil jeg altid forsøge efter bedste evne at gengælde Og ikke 1000 vilde heste kan overbevise mig om andet
-
Det er en skrækkelig følelse, når ens hund løber væk i panik Da vi blev overfaldet af en hund i Stoholm trak Aslan sig fri og løb i panik og det tog mig 15 minutter at finde ham. Det føltes som 15 dage. Og tårerne trillede af lettelse, da jeg fik greb i ham der midt mellem bilerne
-
Jeps naturligvis vil man det - mit indlæg blev misforstået Just forget it. ROste bare pudlernes trænbarhed.
-
-
Update: Sileo virker supergodt! Han trisser rundt og småspiser som var det en normal aften. Lidt små øjne, men ellers helt ok
-
Og Pumpkin :hjerte: http://www.lantaanimalwelfare.com/adopting-an-animal-from-thailand/male-dogs/ Ang profit - her betaler man kun for rejsen. Også et par lækre hunde der imellem må jeg sige http://www.soidog.org/en/adoptions/ Og nu må jeg ikke kigge mere
-
Nu skifter vi til Sileo - er spændt på virkningen Han skal have hver 2. time og fem gange i alt. Jeg har ekstra Hexalid, hvis det ikke virker. Indtil nu er vi rigtig glade for reaktionen. Han er fjollet men afslappet og ikke usikker på benene. Han leger en del. Er vist lidt skæv... men tilpas
-
Nå... så kom reaktionen i går. Den går ikke. Dyrlægen har ordineret stesolid og Sileo - jeg er spændt på virkningen af det sidste. Nu sover han. Dette var helt klart det rette valg - vores andre hunde har været bange men Aslan var panisk. Jeg har aldrig givet den slags her til egne hunde før - lige nu er virkningen god, og jeg er glad for valget Han ro smitter også til de to katte, der normalt gemmer sig PS pris ca 370 kroner. Hun skulle ikke se ham, da hun jo har haft ham indlagt og lige set ham for få dage siden til en opfølgning på snuden med vejning og det hele
-
PS jeg har en brændende drøm om en storpuddel! Hver gang jeg ser en puddel, så er jeg døden nær så puddelsyg er jeg Jeg FATTER IKKE; at der ikke er flere, der vælger dem fremfor fx border. Ikke alle egner sig til en border, og puddelen er EMINENT at arbejde med.
-
Tak - ja det var præcist det jeg mente. Jeg kender mange superdygtige trænere, der ikke gider konkurrencer - de brænder ikke for det. Men deres hunde kan virkelig præstere og de træner både målrettet og seriøst. Selv er jeg velsignet med en stor lyst til at problemløse og rette op. Mange af mine har derfor ikke været i stand til at konkurrere, men det skyldes ikke deres genetik men deres bagage - gadehunden var den eneste, der kunne have deltaget på en konkurrencebane. Aslan kommer måske til det, men det afhænger af om jeg vil lægge arbejdet i det dvs tæne det op. Og om jeg vil det afhænger igen af om jeg brænder nok for det - og lige nu gør jeg i hvert tilfælde ikke kan jeg mærke. Måske man en dag bliver bidt af det Det er sjovt at se på Elsker at se hunde arbejde Da jeg havde heste var det det samme - jeg er nok ikke konkurrencemenneske og min motivation er bare et andet sted. Og Ace fx var jo så dårligt socialiseret, at han ikke kunne arbejde ret godt i fremmede miljøer. Så med ham var det så nemt
-
Jeg arbejder også med fritsøg på genstandene. Undskyld misforstod spørgsmålet - der står nytår her hjemme over alt - og ved siden af så den metode, der virker bedst for at få den enkelte hund til at udvikle sig. Selvom de har været voksne begge to, så er jeg startet som med en hvalp. Jeg gør en del ud af at kunne lægge forstyrrelser til herunder at de kan koncentrere sig om opgaven i forskellige miljøer, og jeg synes jeg har haft størst succes med dynefært og så derfra har hunden udviklet sig til enten at være bedst til kildefært eller ID fært. Markeringen på lugten af død kom Yela med så det var et talent, som vi ikke trænede. Stod han foran noget dødt, så viste han af sig selv adfærden - stivnede og holdt sig der. Det begyndte vi så at belønne for naturligvis, så det var en foræring. Aslans genstande findes via fritsøg. Herudover går han bedst på ID-fært ser det ud til nu, men det kan ændre sig og skyldes nok, at han er så ny... Men jeg kan bedst selv lide kildefært - men om han har evner for det.... uha... vi er jo lige startet næsten Men han er dygtig til fritsøg. Det ender måske med, at blive det vi holder os til med ham. Jeg har nogle dygtige sporfolk, der vejleder os, så vil du høre det rent tekniske bag skal du have fat i dem. Det er blandt andre Dina fra Canis, som gav gode råd om Yela den gang, og dem har jeg bare overført til Aslan indtil videre Kan man se Sheep? Ih skulle man have en igen, så ville jeg ned og se den ind i øjnene først - det er altid mit must ved en hund. Jeg skal se den ind i øjnene før jeg træffer et valg
-
Ja de gør det godt, og er virkelig fornuftige folk at snakke med. Har kun snakket med dem på telefon og fik et super indtryk. Dejligt at læse dette - jeg kunne også finde på at få en derfra
-
Ja hvis folk fortæller sandheden, når de afleverer hunden til internatet ved man mere måske.... Mit valg var ikke et gadehundevalg - vi hentede ham hos et dansk internat. Senere blev vi kontaktet af foreningen bag, der havde opsporet "deres" hund og vi fik hans historie. Og vi har det supergodt med at Yela kom væk derfra. Det er rigtigt. Det danske internat var nu heller ikke et godt sted for ham, men kødmarkedet var uden sammenligning. Vi var mildest talt chokerede, da vi blev kontaktet. Godheds-boost har jeg ikke brug for - jeg har reddet mange liv gennem årene og er vant til at have det tæt på livet. Tit gad vi ikke fortælle om Yelas historie - faktisk lod vi tit folk gætte racemix selv og så sagde vi - ja du har nok ret... Det skyldtes, at vi selv var af den opfattelse, at det skide kødmarked ikke skulle definere ham for livet. Og så fordi vi ikke gider fortælle det hver gang. Ganske som jeg tit bare siger til folk, at Aslan er halvskør, når de spørger, hvorfor hunden reagerer som den nogle gange stadig gør. Som hund så ejer du ved, sir jeg tit, og så griner folk og det er det. Netop fordi Yelas fortid var fortid valgte vi bevidst at lade det hvile der - i fortiden. Men han var heldig må man sige, og det samme var vi
-
Med gå en sport mener jeg på konkurrenceniveau. Min gadehund var en eminent sporhund, der endda kunne tilkaldes ved søg efter lugten af død en såkaldt lighund, han gik skovrunderinger og fandt mange tabte genstande og dyr for folk - ja han har endda fundet et hamster en gang til en dreng. Du må endelig ikke tro, at man når dertil uden at være meget ambitiøs i sin træning med en hund så der læser du simpelthen en betydning ind i min sætning og ordvalg, som ikke er reel. Han gik også lydighed på højt plan - jeg deltog aldrig i stævner, da jeg brugte al vores tid på sporsøgningen som jeg brænder mere for, men vi kunne have startet, hvis jeg havde gidet. I dag interesserer konkurrencer mig heller ikke meget, men det er ikke det samme som at ens hund ikke kan hvis ejeren gad. Jeg tror jeg vil satse på spor med Aslan også, da jeg brænder ufatteligt for det kan jeg mærke. Han fandt en smartphone, fire sæt nøgler og en hat plus en flexline i dag - jeg er skide stolt Det er SÅ sjovt!
-
Det gør du ikke men måden de behandles før de dør er meget meget meget forkert.... Meget forkert....
-
Enig - han kan simpelthen være sulten....
-
Giv ham noget at ligge og tygge på mens I spiser. Og måske i et andet rum. Indlær ham at være de gradvis og også, nå I ikke spiser. Jeg ville starte med et børnegitter Alternativt kan han søge spor i haven i mens eller ligge derude med et råt ben Og så ville jeg finde årsagen til al den piben og behandle den en gang for alle.
-
Ja sandelig... ved ikke hvorfor. Gider ikke lægge dem alle ind igen
-
Og los Hugos [ATTACH=CONFIG]130140[/ATTACH] [ATTACH=CONFIG]130141[/ATTACH] [ATTACH=CONFIG]130142[/ATTACH] [ATTACH=CONFIG]130143[/ATTACH] [ATTACH=CONFIG]130144[/ATTACH] og her et udtryk som vi ikke ønsker at se på en hund, men som er god at kende - smerte og stress pga smerte (han blev indlagt her) [ATTACH=CONFIG]130145[/ATTACH]
-
Her er lidt at kigge på - nogle fra før jeg fik arbejdet min hund på plads mentalt også, så der kan spottes adfærd problemos her også Jeg har en million foto af hunde, der viser al mulig adfærd. Et udsnit Især det sidste kunne være sjovt at høre, hvad folk tænker om - jeg tænkte nemlig en hel masse, da jeg tog det Hov der er et ekstra på... Nå men det er taget samme dag
-
Yela gadehund gik fint alle slags sport Og han var en eminent sporhund, der endda kunne spore "død". Dette var en "evne" han kom med fra markedet i Thailand.. så intet er så skidt i ens fortid, at det ikke senere kan gavne en Han var dog desværre ødelagt i kroppen af livet på gaden - dårlig ernæring, dårlig benstilling pga lange kløer og genetik samt indfangning og placering på kødmarked i bette bur med en masse andre klemt ind. Hembo kunne genfortælle hele indfangningen i hans krop. Det nager mig stadig, at nogle gjorde den slags uhyrligheder med wire og net og stumpe genstande mod vores elskede ven. Yela Wolfdog blev ca 6 år, men vi tror han var ældre.... han havde et meget hvidt skæg til sidst Vi savner ham hver dag
-
Dear God I been wondering why does your name spell same as mine only backwards? Sincerly Dog
-
Tak for gode svar. Jeg har haft en skøn gadehund og kunne sagtens finde på at tage en igen - også en med voldsomme problemer, men jeg er også "rette-op-er-en-livsstil" og elsker udfordringen og det at se en hund komme sig. Jeg ville dog aldrig vælge en uset gadehund og slet ikke en voksen hund uset. Men det ville jeg heller ikke i DK. Jeg vil møde den hund jeg skal rette op og se den ind i øjnene først. Jeg fornemmer, at flere og flere importerer disse hunde. Det tror jeg ikke er godt, da jeg ikke ser at alle er lige gode til at vurdere. Nogle redder rub og stub, og det ender for tit i en stor sorg. Ja et dansk internat KAN være hundenes Guantanamo - i hvert tilfælde for nogle individer - selvom man kæmper for at gøre det bedste er det svære vilkår med nogle hundetyper sådan et sted.
-
Mange er skønne hunde, der fungerer. Men nogle falder igennem og det er virkelig synd for alle parter. Kan alle starte en import? Jeg synes der kommer flere og flere foreninger til??? Eller er det mig?