Lenschow

Kosttilskuddene doper dem ikke

Det var jo netop det jeg skrev om Pixie. Jeg må dog fastholde, at fra afstand på tv kan jeg ikke vurdere hvad der er bedst for en hund

Det kan jeg ikke vurderer omkring en hund på afstand

Men hvorfor tror du det KAN ske når folk har styr på sagerne? herhjemme ville det aldrig kunne ske, og derfor ville det aldrig blive et issue Og det kan da godt være, at du gerne vil have andre til at gå og opdrage på dine hunde, men herhjemme kunne det netop ende i alvor, fordi det ville have absolut modsat virkning. Derfor står jeg selv for det. Og derfor kommer det aldrig til at ske

Træner I med dyrene? Jeg har en veninde, der arbejder med den i KBH ZOO - de klikkertræner - det er helt vildt spændende!

Jeg ville snakke med dyrlægen om beroligende. Og så begynde at træne, som jeg har beskrevet herover. På ekstrem lav lydstyrke. Og så træne hele næste år også. Måske der bor en i nærheden af dig, der kan vise dig hvordan du træner det? Hvis du bor i nærheden af Viborg/Skive kommer jeg gerne en dag og viser dig det - gratis. Du må også gerne ringe eller sende en mail. Så skal jeg sende nogle generelle råd. Det er en meget voldsom ting at stå med alene, og bor der en i nærheden, der har kendskab til det, så er det altid rart at få træningen vist Hvis du ser nogle skyde af, så tag deres foto med din mobil og anmeld dem. Politiet tager det meget alvorligt. Det er total forbudt - bøden er høj

Han virker ikke som om han har erfaringer heller - jeg vil tage jeres råd til mig og give ham disse ting, så det ikke kommer ad åre. Det er jo ikke skadeligt for en enkel gang om året at få lidt beroligende - ikke hvis det kan forebygge angsten, som jo kan invalidere et helt liv. Tak for alle de gode råd

Igen må jeg spørge: Hvor i alverden ser du det i tråden? Jeg ser kun meget ansvarlige ejere, der tager alle forholdsregler og træner løs.

Aslan bliver kaldt for Whito og Grumpy og Pomsen - det sidste hvis han gør som en gal i haven - så plejer jeg at sige til folk, at det er fordi det er en forvokset poms

En lille ting: Hunde, der markerer, snapper i luften osv viser både stor bidehæmning og en helt ok adfærd i min verden. Skulle de aflives, skulle man også aflive alle katte, der langer folk en med poten. Hunden har ikke denne pote-mulighed. Den bruger sin mund. Og jeg tror alle er enige om, at en kat, der langer en ud med poten, næppe bør aflives - den sagde bare gå væk. Nemlig - det samme gør en hund. Bare på sin måde. At en adfærd er ok, betyder dog aldrig, at man behøver leve med den. Nogle af de værste (farligste) hunde jeg har set er dem, der er blevet straffet for at advare. De stopper nemlig med det og går direkte til angreb. Men de kan rettes op, de fleste af dem med de rette metoder. Man kan dog aldrig 100 % stole på dem igen. En adfærd sætter spor i hjernen - læring er skabt. Man kan omdanne bide-motorvejen til en tilgroet grussti, som hunden sjældent kører ned af igen, men grusstien er der - og hvis der er nok triggere til stede, kan hunden tage den vej i stedet for den nyanlagte ikke bide-motorvej. Og der er altid en grund. Hvis man har en hund, der er utryg ved børn, utryg ved torden og utryg ved berøring, så er det ikke sikkert, at den bider pga disse ting. Men hvis du en dag har hunden i en situation, hvor der er et barn, der berører den, mens det er tordenvejr så bider den, fordi dens tærskel er overskredet. Sådan er det for alle hunde. Nogle har bare en højere tærsklen end andre og nogle en bedre bidehæmning end andre. Træningen går derfor ud på at hæve tærsklen ved de hunde, hvor den er lav. Man skal se en bedring i den rigtige retning inden for 3 uger, ellers skal der justeres på metoden eller ejers anvendelse af den. Og resten af hundens liv skal man huske den skide grusvej. Forhåbentlig ser man den aldrig i brug igen, men den er der for altid. Mange hunde vil dog helst ikke bruge grusvejen. Hunde er generelt ikke opsøgende på konflikt. Selv de farligste hunde, jeg har stået med, har hellere ville undgå et angreb, hvis de fik valget. Nogle troede ikke lænegere valget fandtes. Det må man så lære dem, at det gør. Man kender i øvrigt ikke sin hunds bidehæmning før den har bidt. De af jer, der er bidt i leg eller markeret på af egne hunde, kender jeres og ved, at de har en god bidehæmning - denne viden er guld værd i mine øjne. Sådanne hunde er ønskelige i en familie og en menneskeskabt verden.

Uha ja - jeg har i år holdt 20-bids jubiluæm - og jeg hader det, for hvor gør det dog pokkers ondt! Siden dette jubilæum tror jeg ikke jeg vil tælle mere. Jeg er dog bidt MANGE flere gange af katte og meget værre! Ved hunde er jeg dog kun to gange blevet bidt på en rådgivning, selvom jeg har flest af dem, der er virkelig utilregnelige hos mig (hunde der har bidt alvorligt 8-10 gange, forceret høje hegn for at komme ud og bide, er stoppet med at advare osv) for her ved jeg jo præcist, at hunden kan bide, og så er det let at undgå. De to gange jeg blev bidt på rådgivninger kunne jeg heldigvis gennemføre - jeg plejer at bede folk have hunden i snor eller bur, da det jo ellers er lidt tåbeligt hvis rådgiveren sendes på sygehuset fordi "hun skulle se adfærden" Så er den træning ikke meget værd Jeg har aldrig oplevet en hund bide mig uden grund, og ingen af dem har mistet livet pga det. Tre af kattene blev aflivet pga voldsomme smerter, som var årsagen til, at de angreb mennesker og en var direkte tosset med en hjernetumor, så han måtte skydes fra afstand. Dette skete på dyrlægers vurdering. Tro mig - det er et meget værre dyr at komme ud til end en hund, der jo kan holdes i snor eller bur... De kan hoppe rundt i luften de katte og de er sværere at læse... Når jeg siger bid, så tænker jeg med hul i huden. Det andet ser jeg som markeringer. Disse tæller jeg ikke ved hundene. Tre eksempler: 1) Ali var en venindes mors gravhund. Han er død nu af alderdom. Han bed mange gennem sit liv, og hunden var tosset for at sige det rent ud. Jeg kom dog ok ud af det med ham, selvom jeg et par gange har måtte løbe og lukke en dør for at undgå ham, men denne dag reagerede han faktisk normalt. Hans ejer stod i døren, jeg stod uden for, Ali stod ved hendes side. Jeg ville række hende nogle reklamer, der lå udenfor ved postkassen, og i det jeg læner mig frem, bed han mig i mit skinneben. Det gjorde sindssygt ondt. Han forsvarede ejeren. Og han bed kun en gang. Så trak han sig. 2)Jackie var en golden, som vi voksede op med. Verdens rareste hund - med gigt. Dumme unger som vi var, legede vi i haven og Jackie lå i vejen. Jeg sparkede let til ham med foden, så røg han op og bed mig i min hånd, og jeg måtte på skadestuen og det hele. Min mor sagde til mig, at de ar kaldes erfaring. Årsagen var 100 % klar: Møgunge = mig. Jackie døde mange år senere og bed aldrig før eller siden. Det hjalp på sagen, at ingen sparkede hunden... pinligt hvad man gør som barn! 3)Arti var en ung dalmatiner, total understimuleret og ude af kontrol, der kom på et hold, jeg havde. Første gang gik jeg rundt og hilste på alle ejere og hunde, og hunden gik total amok i hilsesituationen. Ikke i aggression men i stress, som kan være mindst lige så ubehageligt - især når ejeren ikke kan holde hunden. Først bed han mig fire steder i mine arme, hvorefter jeg simpelthen tog flugten - i det jeg vendte om, sprang hunden mod min ryg og bed mig mellem skulderbladene. Han rev hele frakken af mig og løb sin vej med den - heldigvis! Og jeg havde en kæmpe mærke på ryggen med tænder. Jeg brugte herefter 10 minutter på at lære Kosmo at lægge sig hver gang han så mig - og efter et par gange på holdet gik det bedre. Jeg kom dog aldrig tæt på hunden igen. Det blev et nej tak Iøvrigt morsomt den hed Arti... høhø.. eller noet Mine egne hunde har aldrig bidt mig. Heller ikke i leg. Men de har tit vist hele tandsættet i starten, når de lige er flyttet ind. Så går jeg bare væk, og lader dem være. Det skyldes normalt miljøskiftet og det, at der rejses nogle krav til dem, som de ikke er vant til plus jeg kan komme til at gå for hurtigt frem fordi jeg ikke kender hunden endnu. Men så stille og roligt, så finder de ud af, at jeg er helt ok, og så stopper det af sig selv Aslan kan dog give mange et chok. Han smiler nemlig til folk kan kan lide. Og det ser altså drabeligt ud men er helt total venligt ment Jeg tænker også, at ved hestene er jeg kommet værre til skade. Og at det er helt normalt, jo flere dyr du opsøger, jo større risiko. Jeg har en veninde, der arbejder i udlandet med at resocialisere og genudsætte store kattedyr, som har været reddet fra det sorte marked. Hun har nogle mere vilde oplevelser at berette om. Som da en puma lige greb hende og tyggede i hendes lår mens hun lå under den på jorden...

Helt enig - bare med navnet Aslan i stedet for Zazu - hvor det med listefødder osv kommer fra forstår jeg heller ikke. Noget af en stramning må det siges at være - jeg skriver netop at alle, der er indenfor her jo er godkendt af mig i Aslans øjne - jeg har derfor aldrig oplevet andet end at hunden sidder og vil nusses, men man kan selvfølgelig læse alt negativt hvis man vil Jeg fik aldrig svar på det med ansvarsflugten - hvor ses det i tråden? Det indlæg jeg qouter her er for mig endnu et klokkeklart eksempel på en ejer, der viser total ansvarlighed

Godbidderne regner ved høje lyde Han er dog ikke normalt bange men vi forebygger Jeg træner også Aktiv Larm hvor han larmer med ting selv. og lyde på lav styrke men der er fest med mad osv Han snorksover selvom jeg skruer helt op for den her Måske er han iskold Det er planen at spille den hver dag fra nu af og til nytår. En vis tilvænning må det give også

At forsvare sin hund mod et angreb og opdrage på andres i eget hjem er for mig ikke sammenligneligt

Er i fuld gang og har været det et stykke tid. Det var kun medicindelen jeg var lidt usikker på, men snakker bare med dyrlægen - det er jo det vi skal alligevel

Aslan og Baby

Der var ingen kattemad i - haha! :banan: Man har vel boet sammen med ham nogle måneder nu, så lidt har man da lært :klap:

Vi savner sådan Hugo :hjerte:

Jeg synes ikke jeg ser dårlige undskyldninger eller ansvarsflugt i tråden? Hvor ser I dog det? Jeg synes alle der har skrevet om hunde med bagage og problemer netop fortæller, hvordan de tager det total ansvar og endda arbejder målrettet med det hele tiden. Jeg forstår derfor slet ikke, hvor det kommer fra? Selv er mine hunde 110 % mit ansvar. Det er også derfor jeg nok selv skal opdrage dem. Og mener man der er mangler, så skal man tage det med mig - ikke med min hund, der jo for pokker bare er en hund.

Min fars engelske halter lidt... han lærte aldrig at udtale Ace... han var derfor tilgivet at han gik og råbte Ass ude i haven....:banan: hvilket han heldigvis heller ikke ved, hvad betyder....

Åh ja! Den med at skifte side i vejen! Den kan vi også her Ellers ligner han en, der bliver slået på hele gåturen og jeg bliver så flov, at vi skifter side!

Jeg har lige startet ham på Zylkene - så er vi i gang. Så vil jeg hen af vejen tilføje Anxi Calm de sidste dage og så tager jeg lige en snak med dyrlægen om, hvad hun tænker, for hun kender ham godt også. Det er også første gang han er i en by nytårsaften. Godt nok en bette en, men før boede han ude midt i ingenting jo. Her plejer at være ret stille men der er mere end det han er vant til

For mig er hunde nødt til at lære at tolerere et vis ubehag og herunder begrænsning, håndtering, blive løftet på dyrlægebord, få kigget ører, klippet negle, snor, bur, dør, at folk bøjer sig over dem og klapper dem midt på hovedet. Og alt dette kan en hund fint lære på en positiv måde. Problemerne opstår hvis hunden ikke lærer det eller presses ud i det - en hund kan lære at opfatte en potentiel ubehagelig situation som behagelig eller som noget man tolerere. Dette er et vigtigt arbejdspunkt for alle mine hunde. Indlært korrekt er der intet odiøst i det - så er det bare endnu en ting man træner og lærer gradvist Da jeg fik Aslan rystede hele buret. I dag ligger han og sover i det i bilen. Tager jeg det ud, så er det hans "helle". Jeg træner det bevidst i mange miljøer. Senest kunne man se os stå på en tankstations p-plads med ham i bur ved siden af bilen. Hunden ligger ned, rolig, mens jeg belønner roen og gradvis øger varigheden. Det er klart, at det ikke er på tankstationen man skal starte Som en del af den positive bølge inden for hundesport oplever jeg, at nogle folk mener, at de skal beskytte deres hund mod alt ubehageligt. Det mener jeg ikke man kan. Ergo må de lære at tolerere disse ting. Jeg har aldrig oplevet det som ubehageligt for hundene at lære - bare måden det indlæres er korrekt for den enkelte hund

helt enig - jeg har dog heller aldrig oplevet at det overhovedet blev nødvendigt - når folk kommer her, så er de jo ok fra mig ved han, og Aslan sidder og nusser med dem.

Hvis en greb min hund, ville det ikke ende godt kan du tro - dog var det i dette tilfælde ejeren man skulle holde sig langt væk fra. Jeg forstår ikke dit indlæg med mundkurv? Og kontrol? Kan du uddybe? Jeg har intet problem med mundkurv overhovedet fx bare det indlæres korrekt. Anvender det af og til ved hunde og overvejede det også ved Aslan i starten. Her er vi bare nået så langt med træning, at det ikke længere er nødvendigt, men den dag jeg slipper ham med en sund løs hund i aftale med en ejer kunne vi overveje det igen. Så jeg forstår nok bare ikke rigtig indlægget? Især ikke det med hundens livskvalitet og line osv?