Lenschow

Jeg har haft bundet hunde til mit sofabord Kort tid ganske vist, men før vi fik en netdør op i det gamle hus, måtte den nye voksne hund jo ikke få succes med at jagte kattene - så da jeg gik i bad var der ikke andre muligheder. Han lå der med et ben da jeg gik i bad, og da jeg kom ud igen lå han der stadig og gnaskede og hyggede sig - og han havde ikke fået lov at øve sig på kattejagt Indrømmet det lyder vildt - men havde han jagtet en kat var jeg blevet bange, sur og oprørt for jeg er bare menneske jo. Og det undgik vi helt fordi jeg var så fej at binde ham inde midt i stuen. Tror jeg benyttede mig af det to tre gange. Hunden var ligeglad. Han havde sit ben. Så kom der en netdør op, og så var vi ovre det Det vigtigste var dog, at vi helt slap for at jeg skulle risikere at skælde ud midt i en situation, der i forvejen var presset for os alle. At føre sammen med katte kan være lidt hård kost for ejer - meget lidt søvn osv. Jeg beskyttede derfor min hund mod min egen begrænsethed som menneske Jeg er dog klar over, at det var skrevet lidt i spøg men jeg har som sagt gjort det - netop for at undgå at skade relationen mellem en hund og jeg

En samojedes pels er selvrensende - uanset hvad hunden har været i, er den helt ren, når den kryber op i sengen. Jeg tænker, at med tiden vil det være for varmt og så vil hunden selv finde et andet sted efter eget valg.

Jeg har sådan en hund der kan angribe - eller løbe væk - det er helt som vinden blæser, hvordan han reagerer i nuet, hvis han presses. Det koster mange timers målrettet arbejde, en solid sele og konstant skannen af omgivelserne for at beskytte andre. Gradvis bliver det bedre, men om man kan stole helt på sådan en hund med en usikkerhed mener jeg ikke. Jeg kan se andre i tråden har det på samme måde. Man kan forebygge og træne. Og være til stede omkring sin hund. Og alligevel, så kan det ske, at hunden reagerer. Og er man ikke den opgave voksen skal man ikke have sådan en hund. Har man en, må man blive voksen nok eller finde en anden løsning. Det dur ikke at lade stå til, tage snoren af hist og pist og gå og snakke i mobil og smile til TV mens hunden går rundt og er en tikkende bombe. Selv med alle mine forholdsregler og træning er det lykkes min hund at angribe andre - det tager et lillebitte splitsekund med uopmærksomhed. Kan en ny ejer give Pixie dette som hunden kræver, så fortjener hunden en chance til, da den lider af det man kan kalde "dårligt ejerskab" i mine øjne. Hvorfor hun overhovedet skulle have en hund forstår jeg slet ikke. Det var dømt til at gå rivende galt fra start. Ingen af os kender iøvrigt vores hunds bidehæmning før den har bidt eller ikke bidt i en presset situation. Min gode gamle Hugo bed en gang en mand, fordi han krammede ham midt på gaden. Jeg sagde til ham, at det der er en erfaring - en anden gang spørger du ejeren før du krammer en fremmed hund midt i en by. Ja sagde han helt rystet. Jeg spurgte så om det var alvorligt, hvorefter vi så på det sammen. Han havde ikke bidt dybt men lille hul. Manden og jeg skiltes i god stemning. Heldigvis kan man godt snakke med nogle folk. Aslan stak også af fra mig og væltede en gammel dame ind i en hæk og holdt hende fast der, indtil jeg nåede derover. Hende fik jeg også en god snak med. Der var ingen synlige skader. Det er klart, at Hugos reaktion var normal, mens Aslans var temmelig alarmerende. Siden gik jeg i gang med at rette den del total op ved hunden - hvilket er lykkedes, men vi kan ikke stole 100 % på ham pga hans usikkerhed. Forhåbentlig kommer det med tiden. I hvert tilfælde bliver det hele tiden mindre og mindre, og nu kan der gå lang tid mellem at vi ser den tavse truen. Men har man sagt a må man også sige b - vil man eje sådan en hund som Pixie må man vide hvad det kræver. Ellers ender hunden med at øve sig på en total uønsket adfærd. Jeg kender ikke udsendelsen ret godt, men jeg har set hundene deri - og jeg nægter at tro, at det er første gang Pixie har bidt eller vist tegn på at kunne bide Hver eneste gang Aslan hilser på et menneske ser jeg til. Nogle dage går han stirrende frem med sænket hoved, andre dage kaster han sig i favnen på folk. De fleste kan slet ikke læse hunden. De dage han går frem med sænket hoved kalder jeg ham væk før han når derhen. Så finder han sammen med mig styrken til at hilse eller lade være. Og folk tænker nok, at jeg er sådan en dum ejer, der kalder lige i det min hund skulle til at igennem en kæmpe nussetur - men det lever jeg fint med. Han viser utallige advarsler før han snapper, men folk kan simpelthen ikke se dem. Den der tavse truen giver mig kuldegys - jeg forstår ikke folk ikke kan se det, men det kan de altså ikke. Det er derfor min opgave, som jeg gerne tager for ellers havde jeg ikke taget den hund i første omgang. En situation ala den som med Pixie kunne aldrig finde sted her. Jeg håber Pixie nu får en ejer, der kan give hunden det, som den skulle have haft fra start. Det er en meget ulykkelig situation synes jeg, at tingene får lov at komme derud for en hund. Sikke bange hunden må have været. Overladt helt til sig selv, fyldt med stress, understimuleret og i mørke foran en fremmed - og med en total ustabil base af en ejer bag sig.... Jeg forstår Pixie. Men det gør ikke adfærden ok. Derfor skal der arbejdes massivt med den hund, skal den nu have en chance Som ejer signalerer man en masse til sin hund med sin adfærd. Hvor var Pixies trygge og stabile base? Det var dømt til at gå galt, og det gjorde det så - desværre for hunden og for den der blev angrebet. Hvor er det bare uansvarligt og en skam

Helt enig - at adskille som en "kold tyrker" er bestemt ikke måden at lære hunden at opfatte det at være alene som noget rart.

Så sprang der lige en ulovlig bombe uden for. Han blev rasende! Han angriber efter det kan jeg se - nok i angst men det viser sig bestemt ikke som en der gemmer sig - i hvert tilfælde ikke, når der kun lyder et brag pludseligt. Han var dog let at få rolig igen - men ok jeg fik også et chok. Han er lige i haven nu, hvor han rigtig går og puster sig op, så han fik da et chok. Den gamle velkendte knurren var også retur - long time no hear Så vi får da vist noget af en aften den 31. 12... Men hvad sker der for folk, der skyder af nu? Og så ulovlig bombe Aslan er normalt ligeglad med skud. Vi træner tit ved en skydebane. Men denne slags lyd er anderledes. Jeg forventer en reaktion på ssccchhhh lydene og lysglimt Jeg løb ud for at se om jeg kunne tage et foto af synderne med min mobil - jeg anmelder dem ser jeg nogle, der skyder af ulovligt. Jeg er helt firkantet omkring det. Men det var ikke her i byen. Hvornår skal hunden have medicinen hvis det er fra dyrlægen? Er det ikke korrekt, at de skal have det FØR de bliver bange? Eller kan jeg afvente og se hans reaktion?

Ja der kommer også i det nye år Det er mindre meget hyggelige kurser, hvor der er plads til en masse hundesnak i pauserne osv også. Mange bliver hængende bagefter og har deres hunde med og træner sammen. Der er ca 20 med hver gang og det er mindre lokaler, så det har været et super sted at afholde dem

Aslan er temmelig følsom - tænker du, at jeg skulle have Oxapax hjemme for en sikkerheds skyld? Er det noget med, at han skal have det FØR han bliver rigtig bange hvis det er?

Tænkte på en sjov tråd, hvor vi kunne grine lidt af os selv... for hvem træner egentlig hvem?... Post et eksempel, hvor din hund vist træner dig mere end du den Hver morgen får Aslan en godbid, når jeg går, mens han ligger på hundekattesofaen. Nu er han begyndt at lægge sig deroppe om aftenen og nedstirre mig for at få en godbid... det er så tilpas flabet at det virker! Klog hund...:klap:

Hvorfor hedder din hund det, som den gør? Aslan er fra tyrkisk - Arsalan - og betyder løve. Han er opkaldt efter løven i Narnia (I ved den der dør og man tuder så skrækkeligt hver gang:cool:) og fordi han har en manke som en løve Det er ikke mig, der har givet min hund et kattenavn, selvom det ville have været morsomt ud over alle grænser, taget i betragtning hvad katte betyder for mig:banan:

Jeg har også den der skræk efter at have set hunde, der ER bange men ikke kan bevæge sig eller som reagerer skidt på medicinen og kaster op eller som simpelthen dingler dagen derpå.... Nej jeg tror jeg gør som altid... Det virkede jo på Hugo, der var temmelig bange, så hvorfor ikke på Arsalan

Hugo er her desværre ikke mere, men Ace arbejder fuldtid som hyrdehund ved Horsens - jeg savner dem begge, men Ace var meget bange for kattene, så vi tog det bedste valg. Her er et par foto af de to:hjerte: Først Ace - også sammen med Mor Lucy Og Hugo drengen :hjerte: Og i dag er det så det hvide monster der ejer os :hjerte: Hvad farve hund mon vi skal ha næste gang tænker jeg når jeg ser dette farvespil

Disse ting plejer jeg også at nøjes med. Jeg har aldrig haft brug for de skrappere midler. Måske jeg bare skal have is i mavsen og gøre som altid Tak!

De blev slettet på HG - og dagen efter oprettede de den nye annonce her....

prøv fx at se Miklosis forsøg her med 1)en hund med separationsangst 2) en hund der ikke er utryg ved at blive forladt Hundens opfattelse af situationen afgør det derfor altid for mig Denne undersøgelse fx https://www.avma.org/News/Journals/Collections/Documents/javma_219_4_460.pdf Dogs from a home with a single adult human were approximately 2.5 times as likely to have separation anxiety as dogs from multiple owner homes, and sexually intact dogs were a third as likely to have separation anxiety as neutered dogs. Several factors associated with hyperattachment to the owner were significantly associated with separation anxiety. Spoiling activities, sex of the dog, and the presence of other pets in the home were not associated with separation anxiety. Results do not support the theory that early separation from the dam leads to future development of separation anxiety. Hyperattachment to the owner was significantly associated with separation anxiety; extreme following of the owner, departure cue anxiety, and excessive greeting may help clinicians distinguish between canine separation anxiety and other separation-related problems. (J Am Vet Med Assoc 2001;219: 460–466) Det er også min erfaring - kan hunden ikke adskilles mens ejer er hjemme så er det derfor det første man lærer dem.

Der kan være mange årsager til alene hjemme problemer - 20 % af alle hunde mener man har det. Ofte oplever de også ubehaget hvis det er en enkel person i husstanden, som det omhandler og denne går. Så kan de hyle og jamre og løbe rundt og forsøge at komme ud, selvom der er en anden person til stede Men det er heldigvis ikke altid separationsangst der er årsagen. Stress, over- og understimulering, miljøskifte, lydfobi, utryghed generelt, dårlig opvækst, manglende indlæring af alene hjemme, sygdom, smerter, medicin, nyt hjem, nye rutiner hos ejer, chok mens alene, alderdom... u name it... Derfor er det vigtigt at årsagen udredes, da man ellers kan spilde en masse tid Jeg anser ikke et børnegitter eller lignede som hunden kan se igennem for isolering og da jeg lærer dem at slappe af og elske at være der, så har jeg aldrig oplevet det som at hundene ikke syntes om det heller. De fleste ligger og følger med. Det kan være jeg fodre kattene eller laver mad eller der er håndværkere. Og med tiden kan jeg droppe døren og så ligger hunden på en art usynlig grænse af sig selv. Jeg skelner mellem hvordan hunden opfatter situationen. Der er jo også hunde, der hellere vil være fri for menneskers selskab, fordi de har så dårlige erfaringer med mennesker. Det handler for mig om simpel læring og træning. Aslan er alene i otte til ni timer fem dage i ugen. Herefter er han sammen med mig - efter eget valg. Det er ikke altid han er i samme rum og han bestemmer fuldstændig selv, hvor han er resten af tiden herhjemme. Han elsker at være i haven også, og jeg oplever ikke, at han har et afsavn men at han netop 100 % ved, at jeg er hjemme indenfor. Vi sover tit i samme rum. Det er hans eget valg. Han klistrer bestemt ikke. Han virker total afslappet omkring dagligdagen herhjemme, for det har han lært Og når jeg skriver, at han er alene de 8 timer, så er han reelt ikke alene, for han har fire indekatte. Jeg er selv overrasket over hvor stor en rolle de spiller på hans trivsel alene. Jeg er 100 % sikker på, at den rette hund nummer to ville være et hit for Aslan en gang

Jeg overvejer om Zylkenen er nok eller om jeg skal have noget skrappere klar - kender jo ikke Aslans reaktioner - derfor vil jeg gerne høre, hvad andre gør/bruger? Jeg snakker naturligvis med min dyrlæge om, hvad vi vælger her. men kunne godt tænke mig at høre nogle erfaringer.

Update: Karen tiltag gjorde forskellen. Vi har ikke set adfærden siden, han har brugt sin ok-papirkasse en gang indtil nu men kun ved at bære den op i en sofa og smide den der

En ting er sikkert: en bange eller utryg hund må ALDRIG forlades i et bur. Det har jeg desværre set koste en hund livet

Er det den samme? http://www.hundegalleri.dk/coton-de-tulear-dejlig-coton-de-tulear-hvalpe-soeger-nyt-hjem-3000kr_/id-114970

Jeg ville i hvert tilfælde ikke lade ham dø i stilhed - jeg skal nok kunne tale hans sag lige til det sidste. Men nu føler jeg mig heller ikke ret sammenlignelig med den pågældende ejer og hendes måde at have hund...

Generelt er det et problem, at folk på må og få smider om sig med "gode råd" til især nye ejere - ofte kommer de værste fra folk, der ikke en gang selv har hund. Aslan har naturligvis lært at være i bur - og finde ro der. I bilen. Fremmede steder. Men derhjemme bruger vi et børnegitter eller netdør, hvis vi skal adskille en hund

Hvorfra ved du det? Jeg synes da der er mange tæver normalt når jeg kigger? Hvad gør en hanhund mere besværlig?

eller det kan være et tilfældigt øjebliksbillede, at der er få tæver lige nu. Jeg kigger tit omplaceringer og internater og jeg synes ikke jeg har set få tæver

Hos os er det avlsrådet ved DKK der bestemmer hvem, der parrer hvem og hvornår. Jeg har aldrig tjekket kriterierne, for det er ikke noget der interesserer mig videre Men der er da godkendt nogle, som er super unge hvilket jeg har fået fortalt skyldes linjerne og kendskabet hertil.

Dejligt at høre mht til vurdering, for der er nogle alvorlige cases imellem ser det ud til Ang hannerne - ja det er da interessant. Jeg synes jo hanner er nemmere end tæver, så jeg er nok ikke den rette at spørge