Lenschow

Korvis: Tror du jeg vil kunne se i skoven og på de høstede majsmarker med den du har købt? Jeg savner en når jeg går med Aslan men har kun fundet nogle til 500 kr her omkring

Jeg var bange for Lady Gaga før den serie.... jeg vidste der var noget uldent ved hende

Så er foredraget klar og der kommer også to rigtige hundemøder undervejs

Med en succesrate på 70 -80 % på de hunde og ejere, der møder mig, synes jeg det er en skam, at du alene på en tråd træffer sådan et valg, men når både Anne og jeg har beklaget at det løb en vej vi ikke normalt går af, min opførsel her og andre steder normalt ikke er sådan, hvilket afspejler sig i andre tråde også, og jeg endda ærligt har forklaret baggrunden og mine stærke følelser på dette sårbare tidspunkt som ejer og menneske, og du stadig føler sådan her, så er det naturligvis heller ikke min opgave at forsøge at over bevise dig om noget andet

King of the hill.... den blærerøv!

Jeg skrev jeg ikke var i krig med dig. Jeg gik også over stregen. Det beklager jeg også. Jeg var meget sårbar og træt af situationen på det tidspunkt. De tidligere tråde herinde om Aslan, må tages med det forbehold, at hunden siden har rykket sig ENORM MEGET. Det håber jeg, at folk også kan forstå. Netop fordi han er taget ind som del af en livsstil om at rette ham helt op, så er ALT sat ind. Derfor har han rykket sig meget på nogle områder og så er der de der tilbagefald, som alle oplever, og som affødte samme afmagt i mig som i enhver anden ejer med en hund med en adfærd man gerne vil ændre. En af grundene til, at jeg ikke skriver alt om årsagen, er, at jeg er tvunget til at gå stille med dørene, da det ellers kan opfattes forkert. Enkelte herinde kender hele historien bag dette valg, og de ville kunne forstå det. Nærmere kan jeg desværre ikke komme det. Men tro mig - jeg har slugt nogle enorme kameler for at beholde denne hund. Og da vi elsker ham højt og ser ham stortrives ni ud af 10, så sluger vi også gerne de kameler fortsat og eventuelle nye, der måtte komme undervejs

Tusind tak - det lunede (også til dig Therese). Jeg indrømmer gerne, at mine svar var noget barnlige i denne tråd modsat min normale adfærd, men jeg var sårbar og træt. For at vende retur: Jeg har netop lagt fælder Han har ikke brugt dem, han har vasket katte i stedet Men lad os se, hvad der sker i morgen. Jeg har planer om at filme og lade ham have hele huset - indrømmet - det er en satsning. Men nu har han haft to gode dage med det forløb, så nu griber jeg den og forsøger i morgen. Så må filmen vise om det var en god idé. Var det ikke må han retur bag døren. Men jeg har tænkt meget frem og tilbage og er kommet frem til, at nu gør jeg dette i morgen og filmer det. Det er et spring... Men jeg fornemmer, at det at gå lukket inde nu ikke er godt. Han bliver udhvilet undervejs - og så er det bedre at kunne vaske katte eller gå en tur i køkkenet end at være lukket inde - kun med puder osv.... Her er han jo opfindsom. Men ikke på en måde, der er så god for mig Jeg er meget spændt på at følge udviklingen de kommende dage - og jeg vil gerne opdatere, hvis det har folks interesse. Og for god ordens skyld: Man må gerne spørge mig om min hund osv. Normalt er jeg ikke så sårbar, som jeg var der. Men jeg oplevede bare en enorm afmagt - det er ovre nu

Da jeg postede indlæg 1 kendte jeg ikke årsagen. Derfor min afmagt. Hvis du ser de svar der kom, så var de ikke ret venlige - derfor gik jeg i forsvar, fordi jeg var skide sårbar. Årsagen er kedsomhed pga Aslan nu er tryg og at han modnes lidt anderledes end andre hunde pga sin fortid og den begrænsede plads, som var en fordel indtil nu, er nu for begrænset, hvorfor mere plads er det som forsøges sammen med de nævnte ting. Dette mener Karen, og det er jeg enig i. Derfor har jeg valgt at følge hendes råd, som samtidig vendte min store afmagt til motivation og fornyet glæde ved hele situationen, hvilket også er rigtig dejligt som ejer. Ind i mellem kan det være ganske rart at kunne få luft, vende tingene og bare lukke det ud - og når jeg gør det, så gør jeg det i tillid og med et åbent hjerte, som i forvejen er sårbart fordi det er opslidende at arbejde med en hund, hvilket alle med problemhunde nu eller før vil kunne genkende. Jeg ved i hvert tilfælde, at det sker tit i et forløb - og ejere ringer tit til mig, bare for at læsse af undervejs. Dette behov havde jeg også - og det var så en fejl at gøre det her, forstår jeg nu. At jeg oplever afmagten ved at eje en hund med et problem eller flere, mener jeg faktisk kun er en stor fordel i mit arbejde. Det giver mig en utrolig stor empati og forståelse. Noget som jeg ved, at mine klienter mærker, for det fortæller de. Jeg er derfor ked af at jeg ikke kan fortælle åbent herinde om mine op- og nedture selvom jeg har en uddannelse bag mig eller at man forventer at jeg altid vil vende den anden kind til angreb ud af det blå alene fordi jeg har en virksomhed. Det vil jeg nemlig ikke. Jeg er menneske som alle andre. Og da min måde at skrive og svare folk normalt er meget tålmodig, så synes jeg ikke det er fair, at jeg skal dømmes ude på at jeg også er menneske - og det var jeg i denne tråd. Men det har intet med mit rofessionelle virke at gøre. Nogle kan så ikke skelne dette fra hinanden - og det kan jeg jo så ikke gøre mere ved. Det dræber blot min lyst til fremover at poste noget, hvor jeg oplever en afmagt - en afmagt som jeg valgte at være ærlig omkring. Fordi sådan er det for alle hundeejere ind imellem - og således også for mig. Den afmagt er nu vendt - takket være en dygtig rådgivers samtale med mig. Og så har min hund i øvrigt været alene med stor succes to dage i træk nu sammen med kattene og uden at ødelægge noget som helst - hvilket gør mig endnu mere glad Nogle tror, at rådgivere ikke oplever problemer og afmagt. Jeg gør. Jeg er her som hundeejer ikke som noget andet. Jeg har overtaget en mundfuld, hvilket jeg er klædt på til og klar til, og jeg er nået utrolig langt allerede, hvilket jeg også fik at vide og får at vide fra andre sider. Og nogle gange sker der et tilbagefald, som kan føles enormt frustrerende som ejer. Det kan det for hr Jensen og det kan det for mig. Jeg er derfor ked af, at ærlighed omkring en hård situation på den måde skal vendes til noget negativt, og at der slet ikke har været forståelse for, hvor sårbar man er som ejer, uanset hvad man ellers arbejder med, når man sidder lige der, hvor jeg sad, da jeg skrev indlæg 1. Heldigvis har vi nu en køreplan, som endda allerede virker. Og vigtigst af alt: Min motivation er retur - og jeg er igen blevet endnu mere empatisk og forstående fordi jeg igen selv har oplevet hvordan afmagten føles på egen krop. Jeg vil opfordre de, der ikke synes om min opførsel i denne ene tråd til at søge mig herinde og andre steder og se om det er et generelt billede eller om jeg måske bare var meget ked af nogle ting omkring at dyr som jeg elsker inderligt og jeg derfor var særlig sårbar i dette tilfælde. Samtidig kan man også overveje, hvordan man selv ville modtage det, hvis første svar i en tråd, hvor man rækker ud i afmagt modtages med et angreb - endda fra en bruger, som tit angriber en - næsten uanset hvad man poster - og så ellers se på, hvordan jeg svarer hundeejere herinde - og holde de to ting op mod hinanden nu hvor man måske har en større forståelse for, hvorfor mit hjerte var meget knust lige der. Jeg elsker den hund inderligt, og nogle gange er det forbundet med stor afmagt når der sker tilbagefald. Fordi jeg elsker ham. Men det er ikke lig med, at det ikke lykkes eller at alt går skævt osv - det er helt normalt. De fleste jeg har i rådgivning løber ind i denne følelse efter ca 3 uger i arbejdet med hunden. Det samme gjorde jeg. Og nu tilbage på hesten som man sir MVH Helle

Nej vi to har nok bedst af ikke at debattere på skrift Og den hjælp, som jeg skulle bruge, har jeg jo netop fået - via en kompetent rådgiver, som du også foreslog.

Det er en skam, at du har fået det meget forkerte indtryk, men det kan jeg jo ikke rigtig ændre på her - håber du også en dag møder mig i virkeligheden, så vil dit indtryk helt sikkert være anderledes. Det skrevne ord er meget let at misforstå, og det er det, som er sket her. Jeg har ingen ugler eller andet i mosen naturligvis. Ellers er du altid velkommen til at tjekke om min kunnen osv rundt omkring. Her er jeg som almindelig hundeejer på godt og ondt, og jeg troede jeg kunne være her som almindelig hundeejere, men der tog jeg åbenbart fejl. Det har hidtil været muligt andre steder, men det er det så ikke her, kan jeg forstå, og det synes jeg da er en skam. Men det er taget ad notum

Jeg vil foreslå, at du, hvis du gerne vil vide mere selv læser om distress, eustress, adrenalin og kortisol. gider jeg ikke bruge mere energi på at svare, som du kan se jeg skrev Min hund trænger ikke til ferie oh sikke dog noget at skrive hahahha åh altså men nu fik jeg mig en godt grin - tak for det Nu vil jeg tage ud og træne bur

Ja det var dejligt at få luft og det hjalp. Du kan tro han trives og det håber jeg også du og dine hunde gør fremover

Tak Ja separationsangst er en voldsom ting - godt han ikke har det. Jeg har før haft hunde med angst. Det er en anden årsag og kræver en meget gradvis træning. Dejligt I fik det løst og fandt metoden med kurven som virkede

Årsagen er kendt og behandles.

Mine hunde opnår deres hvile. De hviler også, når jeg er hjemme plus når de er alene og om natten. Jeg går meget op i at lære hunde at være og ikke altid gøre

Jeg har ikke nogen krig med nogen. Det er mit liv for kort til. Jeg synes jeg forklarer mig fint altid. Jeg har aldrig oplevet problemer før jeg kom herind. PBer hvor folk føler sig skidt behandlet anser jeg det for min pligt at fortælle om. Det er fint med dem. Der har også før været lavet tråde om det herinde kan jeg se

Så er jeg nødt til at tilføje den jeg ser nu American Horror Story 5 - Hotel. Jeg sover aldrig mere på hotel. punktum

Tak for dit råd alligevel For mig er den rådgiver jeg har talt med kompetent - Og jeg er altid 110 % ærlig - mindst Fuldstændig ro får ikke stress væk, ej heller kan en intens hund fx trænes kun med ro. Ventilen skal også lukkes ud - dette er videnskabeligt bevidst. Dvs ud over ro skal man også lade hunden få afløb. Det er kortisol der skaber problemerne - du skal skelne mellem distress og eustress - og ved at lave specifikke aktiviteter med en stresset hund, skaber du andre stoffer i hjernen, som får kortisolen til at vige/falde. Ro er kun en del af behandlingen mod stress Du skrev til Lucky Luna, at hunde, der bider i noget hidser sig op og skaber adrenalin. Det undrer mig. Her vil jeg ikke gentage mig. Jeg har spurgt en gang. Jeg spørger fordi de optagelser som jeg ser viser hunde, der anvender biden, ædelæggen osv til at danne stoffer i hjernen, der beroliger dem. Herefter slapper de af - stofferne er målbare. Man kan se det å optagelser af hundenes adfærd. Jeg mener derfor, at det er forkert at sige at det at bide i pap fx hidser hunden op - når det beroliger den, målbart, i langt de fleste tilfælde. Det er normalt ikke adrenalin, der giver problemerne. Det er kortisol Jeg er ikke defensiv eller har nogen til eksamen. Jeg forsøger bare at finde ud af, hvorfor mine tråde altid ender med svar fra dig, som får mange folk til at sende mig PBer om hvor kede de er af tonen herinde tit og ofte og hvordan den ikke tør skrive af frygt for visse typer svar. Jeg er træt af det, for min intention er at være her om hygge og hunde sammen med andre, så nu vil jeg bare tage den helt færdig en gang for alle med dig åbent. Derfor er jeg nødt til at forstå, hvad det er du præcis spørger om og hvorfor.

Ja det er alle hundeejere jo nok enige i mon ikke Jeg har da aldrig mødt nogle, der ikke ønskede det

Ok. Så tager vi den derfra. Vil det sige, at du mener, at ro alene kan rette en hund med stress op? Hvordan ville du træne den ro? Alene ved de tiltag du nævner her? Eller ved andre også? Hvad med det med at bide i noget? Vil du overveje om det virkelig skaber adrenalin? Hvorfor tror du ikke vi har taget fat på årsagen? Hvor udleder du det fra præcist?

Mener du, at det er mig, der er skyld i, at Anne Mangetal farer sådan til tasterne? Synes du hendes indlæg er hjælpsomme og skrevet i en hjælpsom ånd? Du mener, at jeg er nærtagende, men det er total forkert. Håber du en dag møder mig i virkeligheden, så vil du opleve det stik modsatte. Alle har dog en grænse for, hvor meget skidt de vil sidde og læse om fra samme bruger hver eneste gang de opretter en tråd. Jeg ved, at jeg ikke er eneste bruger herinde, som oplever tonen fra en lille gruppe sammentømrede brugere unødvendig hård og fordømmende tit og ofte. Jeg får hver gang det sker en masse PBer fra andre, der oplever det som mig, og som selv ikke ønsker at spørge eller poste mere, pga den opførsel. Så jeg mener ikke, at jeg har nogen skyld eller at min forum-opførsel generelt er dårlig. Når så mange brugere er kede af få personer, så er der normalt noget om snakken. Jeg tør bare svare i tråden fordi det netop preller af her, for det er uden relevans til virkeligheden. Derfor ser I andre det omkring mig og min person, men fakta er, at jeg ikke er den eneste, der har disse oplevelser. Mange holder sig bare fra at skrive. Sikke en skam! Men jeg forstår dem. Det er ind imellem ikke småting man skal lægge ører til, når man tager noget op herinde. Jeg forventede bedre tone må jeg indrømme. Men det er jo så mine lærepenge - men dejligt at det at modtage de PBer og vide, at man ikke er alene med den oplevelse.

Til alle andre, der mener, at hunde skal sove hele tiden alene: Hvad er baggrunden egentlig for den tanke? Filmer I egentlig jeres hunde? Hvordan ved I ellers, hvad de laver? Hvorfor mener I at hunde skal sove hele tiden? Hvis hunden er rolig er det så ikke nok? Alle mine skifter af og til sovepladser, kigger ud eller går hen og drikker vand. Det anser jeg for helt normalt. Da jeg kun har ejet hunde med alene hjemme problemer, som jeg har overtaget flere af af samme årsag, og nogle endda med separationsangst - så filmer jeg mine tit og tager stikprøver med film hele deres liv. Jeg har derfor et super indblik i, hvad de laver. Og jeg ser intet unormalt i, at de ikke sover hele tiden.

hmmm.... AnneMangetal - ikke for at være flabet men af oprigtig interesse for jeg kender dig ikke - hvad er egentlig din baggrund for at vide noget om hunde som er omplaceret i voksen alder? Hvor mange har du selv overtaget? Og hvor mange hunde med alene hjemme problemer har du praktisk hand on erfaring med? har du nogensinde ejet en tidligere kennelhund? Hvad ved du rent praktisk om den slags hunde og deres adfærd? Ved du noget om hunde som vokser op i stimulifattigt miljø eller stressende miljø - hvis hvad ved du og hvorfra? Er det noget du har læst, hørt om, set på et forum eller har du praktisk erfaring med disse ting? Jeg spørger fordi jeg synes dine svar er lidt svævende.... Nogle af dem forstår jeg simpelthen ikke... Symptombehandling fx... Eller det du skriver om alder.... ej heller det om at bide i pap virker opildende? Hvorfor tror du det? Har du overvejet, hvorfor hunde med fx angst ødelægger ting, eller sig selv? Har du set optagelser af sådanne hunde? Hvor mange har du set? Hvad sker der præcist i hjernen, når hundene gør disse ting? Er der noget i deres adfærd bagefter som viser om det afslapper dem eller ej? Lad os få noget konkret af din viden om dette emne på bordet nu. Så er det nemmere at debattere Vil du samtidig skrive hvad du præcis ville gøre ved en hund, som den, du ser på de optagelser jeg har lagt ind? Og ville disse ting være de samme ved tidligere kennelhunde, som lige har skiftet hjem, som ved en tidligere familiehund, der lige har skiftet hjem, eller ved en hund, der lever i samme familie hele dens liv, hvor adfærden pludselig viser sig? Ikke en gangs hans alder har du skrevet rigtigt..men årsagen mener du alligevel at kende.... Det gør, at det er lidt svært for mig at tage alvorligt må jeg indrømme