-
Antal indlæg
3.360 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Lenschow
-
Så er vi retur og har også været ude og løbe lidt. Han er ved overraskende godt mod den bette. Vi fik en krave med hjem, men indtil nu har vi ikke haft brug for den. Den er en gummiring Dyrlægen har givet behandling igen - antibiotika (ny type, der også virker mod borrelia) og stesolid samt smertestillende. Desuden fik vi en ny creme med hjem og ellers skal jeg fortsætte med antibiotika og så se det an nu Han er også behandlet en ny form for behandlign (en tyggetablet - Bravecto - http://www.dyr-hus-engelund.dk/kaeledyr/aktuelt/bravecto___ny_pille_beskytter_din_hund_mod_lopper_og_flaater_i_tre_maaneder ) mod flåter, da vi kan se, at de bider ham og de steder får han udslæt og betændelse. Dyrlægen havde svært ved at fjerne flåten med en pincet, og vi tror de er skyld i hans udslæt på kroppen, mens hovedet nok har været i en bjørneklo eller lignende Samtidig spurgte hun ind til hans problemer omkring dørene, fordi borrelia og også anaplasmose kan give neurologiske forstyrrelser blandt andet omkring døråbninger, hvor hunden kan have svært ved at bedømme afstand. Samtidig vil al den kløen og ubehag give voldsom stress. Dette punkt finder jeg meget interessant set i lyset af de problemer vi har haft med at træne denne ene ting. Vi er nu i behandling og ser det an dag for dag. Vi ved ikke præcis, hvad han fejler, men borrelia og måske anaplasmose kan han have haft undervejs, fordi han havde et par dage her for kort tid siden med lidt symptomer, men hvor vi troede han havde spist noget. Det gik i sig selv. Derfor var han ikke ved dyrlæge der. Han er dog ikke påvirket af nogle af disse ting nu, men dyrlægen er obs på dem pga flåt-reaktionen som er meget voldsom. Så en ting ved vi med sikkerhed - han kan ikke tåle flåternes bid. Det kan hænge sammen med den nye type flåt, som medierne skrev om fornyligt Han ligger på mine fødder og sover. Jeg er i syv sind om den krave. Tror simpelthen ikke han kan bære den alene hjemme.... I kender hans historie. han har lige lært at være alene, og jeg er bange for, at det kan forstyrre hvis han finder kraven ubehagelig. Jeg ser det lige an Han har ikke allergi, så han har lige spist en stor dåsemad fra Lidl som guf - lidt ondt af ham har man vel
-
Kontakt Steen - han barfer også sine katte http://carnipure.dk/DK.aspx Han har hjulpet mange i gang De er dog svære at skifte fra tørt de små banditter Så vær stædig
-
tusind tak - det viser jeg hende lige Ja dyrlægen mener simpelthen at han har haft ansigtet nede i noget - hvilket sagtens kan passe med Aslan den bandit... Det er meget svært at finde ud af hvad han har været i kontakt med, men min bror er lystfisker og han fik rørt ved en bjørneklo og det ligner de sår her Jeg siger jer han ser ud! Jeg sov hos ham i nat, og det ansigt der i morges... Det ligner en zombiehund fra en gyserfilm. Folk skifter side på gaden når vi går tur.... Jeg kører lige ud til dyrlægen og får ham behandlet igen. Han er på antibiotika og smertedækket, men tilsyneladende ikke nok... Hun har også noget, som man kan vaske i, som skulle mildne ved giftige planter... Et spørgsmål: Der er ikke sneglegift eller anden gift i min have, men i naboernes... Kan det være den slags han har været i kontakt med? Nogle, der nogensinde har oplevet det? Til dyrlægens forsvar skal siges, at i går lignede det skab. Og det ER i området. Men godt vi tog en test og hun ringede straks. Nu må vi prøve herfra at mildne imens vi finder årsagen
-
Nå det er IKKE skab. Nu ved vi faktisk ikke hvad det er.... Bjørneklo? Jeg er samtidig nødt til at køre derud igen til dyrlægen for de har ringet pga svar på testen. Vi var total sikre på skab, men den viser ikke miderne, så det er udelukket. Vi er nødt til at gøre noget, for han er helt blodig nu og kradser i et væk Hvis nogle herinde har set dette før, så skriv det endelig. Vi har snakket om bjørneklo, men for at være helt ærlig, så famler vi i blinde her.
-
Naturligvis er det ok. Men måden dur ikke. TS viser tydeligt, at hun blev såret. Ergo må man erkende, at den fik jeg ikke formuleret supergodt. Også videre derfra. Det er jo naturligvis ikke hensigten, men det blev modtaget sådan. Og det kan vi desværre ikke gøre noget ved, for det sker jo nu og da på fora
-
Så er det din tolkning af mine oplevelser - og at du ikke mener, at jeg er i stand til at vurdere om en hund trives eller ej, må jo så stå for din regning. Personligt finder jeg det helt morsomt, at du for alvor kan skrive det helt uden at have mødt en eneste af disse hunde i virkeligheden eller mig. Det er noget af en lufttig og fantasifuld konklusion - men det er ok med mig Jeg kender jo virkeligheden omkring de hunde, der har boet og bor her, så det preller naturligvis af. Nu har TS nogle forskellige holdninger, og så må TS jo vurdere selv:):5up:
-
Dette har været sådan vi har gjort. Og så har det været voksne hunde. Helt enig. Den som hunden forsikres hos og registrerer som ejer, ejer den. Og den som har hunden i sin varetægt betaler dyrlæge og foder osv i mens hunden er i vedkommendes varetægt. En længere sygdomsperiode kan fx deles mellem parterne, hvis man er venlig, og det er man forhåbentlig, fordi begge elsker hunden lige meget
-
Det er jo en af de ting der er op til hver enkel vurdering Kim. Den enkelte hund, dens fortid, nutid og om dens behov dækkes generelt. Mange hunde bor i en familie, der ikke giver dem den opmærksomhed, som de har brug for. De ville sikkert elske at en kom og hentede dem. Måske for altid endda. Men trives hunden i dens hjem, så er den jo også glad, når den kommer hjem igen. Jeg tror kun en hund helt præcis kan svare. Og her er jeg ikke en gang sikker på, at to hunde ville svare helt ens
-
Aslan havde det i spray på en sok bundet i sit halsbånd, da han flyttede ind. Det virkede godt. Jeg fornyede duften dagligt
-
Min hund elsker børn, men er alligevel aldrig alene med dem ude opsyn. E belgisk undersøgelse af hundebid på børn viser, at omkring 70 % bides af familiens egen hund. Og at 100 % af alle hundebid sker fordi barnet var alene med hunden uden voksne. Når et barn bides passer højden desuden grumt med ansigtet. Det bør derfor taget meget alvorligt
-
Hvilket man jo kan sige om mange mange racer og hunde - de kommer jo ikke med en chip, der gør, at de ikke skal arbejdes med eller socialiseres for at fungere. Jeg kan ikke genkende det billedet af den hvide, som du tegner ud fra dem jeg har mødt. Endelig HVIS en race har nogle udfordringer, som man bør kende før anskaffelse, så fortæl dog om dem i stedet for at stille spørgsmålstegn ved om TS er seriøs. Når nogle spørger om Dansk Spids, så siger jeg altid, at jeg mener den er forkert placeret som selskabshund, da det er en VOGTENDE gårdhund der endda kan hyrde. Og gø. Og ligge ved siden af en og knurre af alt, der går forbi, hvis det tager den. Ved man det, kan man bedre forstå hundens reaktioner, dæmpe det, og håndtere det men kan man slet ikke leve med det, skal man finde en anden. Startede jeg med at skrive noget ala - "Hey det er skisme da ikke en japansk spids vel, så fat det dog! Du har i øvrigt spurgt om samojede ka jeg se - hvorfor shopper du rundt mellem flere racer???" så ville meget få nok lytte. Jeg VED godt du ikke sagde sådan, og eksemplet er fra mit eksempel og møntet på mig, men det viser, at der er mange måder at sige tingene især hvis man gerne vil nå et andet menneske i en dialog og give viden så har du en stor erfaring med de hvide schæfere, så ville jeg forklare om det. uden at bringe alt muligt andet ind omkring TS´motiv
-
Jeg har aldrig oplevet hundene lide under det overhovedet. Tvært imod. De havde det fantastisk. Det er en praktisk erfaring baseret på flere hunde. Voksne med en ejer, men to om hundene Jeg har også faste folk, som tager Aslan, skal jeg noget, fordi min mand lige nu er i udlandet. Der elsker han også at komme og han kom der endda helt fra start imens han skiftede hjem som 3 årig. Det gav aldrig problemer. Han løber derop til Anton og Dorthe, og når han ser dem på gaden så hyler han af glæde. Og han er ellers tæt knyttet til os. Min gamle Hugo savnede mig overhovedet slet ikke, da jeg sidst var i Karachi. Han elskede de folk, der passede dyrene - og det var der to par og en enlig der gjorde på skift, fordi det var mange uger. mine hunde følger mig altid, de er med alle steder. De er obs på mig. Men jeg har aldrig oplevet, at de savnede mig, når jeg efterlod dem det rigtige sted med de rigtige folk Jeg har aldrig haft særlig faste rutiner omkring mine hunde heller. De skal kunne tolerere skift og forskelligt indhold i løbet af en uge fx. Jeg vil ikke være bundet af faste rutiner, fodring på bestemte tidspunkter osv. Og jeg har aldrig oplevet, at det gjorde noget videre godt herhjemme, når jeg har afprøvet det. I stedet skabte jeg hunde, der gik og ventede og forventede, og en mere flydende struktur ser jeg ikke denne form for venten i men en hund, der hviler trygt i viden om, at det gode kommer og ellers kommer der noget andet. Jeg har en livsstil, der betyder, at mine hunde lærer at passe ind i min rytme, som skifter, fremfor jeg i deres. det har aldrig været svært for dem. tvært imod er de i stand til at tolere forskellighed, noget jeg har brug for. Lige nu fx er Aslan syg. Der står ingen hunde og forventer at komme ud eller andet specielt. Han hviler - som dyrlægen har ordineret. Fordi sådanne dage kan han også deltag i. Ganske som da jeg var på sygehuset fornyligt og lå syg herhjemme på morfin bagefter. Der gled han ind i den struktur Med et sunds fundament kan man tilbyde en hund lidt af hvert. mine følger i store træk med glæde de folk, der fodre dem. Om de er specielt illoyale fornemmer jeg ikke. Jeg holder af, at de kan tolerere at jeg går/ ikke altid er disponibel. Det er de heller ikke. Hvilket er fint med mig Clive Wynne siger det så fint: "min hund elsker mig mest... med mindre der er en anden person i rummet med noget mad. Så min hund elsker mig, men han elsker mad mere" Jeg tror ikke vi skal undervurdere tamhundens tilpasningsevne, ej heller romantisere omkring hvorfor de følger os. Jeg har altid haft en klar fornemmelse af at mine følger mig fordi jeg fodre dem. ganske som omkring 80 gadehunde i Karachi begyndte at følge min mand dernede på gaden fordi han var begyndt at fodre dem. Så har delemor noget godt at spise, så tror jeg så æmænd nok vuffer skal klare det skifte også.
-
Ja det gik stærkt Nu er han dog ret rolig og sover, så behandlingen virker da på ham Umiddelbart får katte yderst sjældent ræveskab, da det er en hundefamiliesygdom og de er Felis familien. De KAN smittes, men det er sjældent. Ingen af den har symptomer og de kigger undrende på mig og hunden - jeg klør mig også - i mental sympati. Det er ligesom når nogle snakker om lus... Har snakket med hans opdrætter og han har aldrig vist nogle tegn på allergier. Dette bakker dyrlægens diagnose op. Spændende med svar på testen
-
Her er han så - og nu må I huske, at han ER smertedækket nu selvom han ser meget ulykkelig ud. Han virker flov over at jeg tager foto men det er nok en menneskeliggørelse - kender jeg ham ret, så dæmper han fordi han ikke har det godt og gerne vil lades i ro, så det gør vi nu. Men syntes lige I skulle se ham - også fordi hvis andre får det, så kan man måske genkende det via tråden. Og jeg må lige tilføje, at vi er 90 % sikre på skab. Der er taget en test. Når svaret kommer opdatere jeg naturligvis. Opdrætter er orienteret Disse sår her har han rundt omkring på kroppen. Pelsen falder bare af og der opstår nye hver time. Nu er han dog behandlet. Det skulle derfor stoppe nu men måske taber han pelsen i hele ansigtet.... Han er barberet af dyrlægen på alle angrebne steder. her ses bag det ene ører. Det er lidt lysere, men har blødt meget pga kradsen tidligere. Det er dog stoppet nu heldigvis Han klør lidt endnu men slet ikke som før. Her kan I se hans romertud. Der er ikke meget "spids" over den næse pt. I kan også se her, hvor rød/mørk han er omkring øjnene og ned omkring munden. Alt pelsen falder sandsynligvis af der og så får han sådan en bart ansigt. Normal kan den pels der vokser ud være beskadiget dvs lysere, men lige i vores tilfælde er det jo lige meget når man er lys... Stakkels hund - men heldigvis til at gøre noget ved. JEG klør over hele kroppen pga tanken om skab Nu går jeg i bad! PS fik da konfronteret min store sorg over Hugo. På årsdagen for hans aflivning sad vi på samme stol i samme klinik... Og der kom en labradorhvalp ind...ganske som der gjorde ved Hugo.... Det berørte mig meget midt i alt det her men nu er jeg lettet Hvor Hugo legede med hvalpen, valgte Aslan at vise sig fra sin værste side og måtte vente uden for klinikken på sin tur :stupid: Så helt ens var det dog ikke Jeg er ok igen nu
-
Han er behandlet for skab Jeg har aldrig set et lignende forløb, men jeg har heller aldrig andet end læst om skab. Det har været skrækkelige dage. Mest for Aslan den stakkel. Rullede rundt, bed i sig selv, kradsede sig til blod mens der bare sprang hul på huden med det ene store blodige sår efter det andet alle mulige steder på kroppen. Nu er der taget en hudtest for skab og behandlingen er startet. Han er smerte og kløestillet samt antibiotika behandlet, og så har jeg fået noget med hjem som skal smøres to gange dagligt plus han skal have medicin mod det de kommende 10 dage i pilleform. Herefter kommer turen forfra igen for at udrydde det helt. Dyrlægen siger, at det bestemt ikke ligner allergi, og jeg kan også se som timerne gik, at dette er noget helt andet i hele sygdomsforløbet og ikke mindst Aslans adfærd. Nu sover han - den stakkel. Har nogle herinde set skab? Jeg må nok lige sige, at jeg aldrig har set lignende. Især den måde huden bare sprang op på, var total uhåndterbart at være vidne til. Han ligner en hund, der er reddet væk fra hundekampindustrien. Skal lige tage et foto af hans ansigt - som er helt hævet op med romertud Det her er en STOR lettelse for mig, hvis det BARE er skab. Grimt forløb, men let at helbrede Ja jeg gik lidt i panik i morges Brigitta. At se sin hund så voldsomt i smerte og kløe med store sår på kroppen var mere end jeg kunne klare i total ro. Men hotspot var det da ikke :stupid:
-
Rub og stub her også Nogle gange spiser de det dog ikke. Men nogle gange gør de - og der er mange timers underholdning i det for en vams Vi har også fået hele hoveder fra en jæger vi kender... Det er lidt for meget for mig dog Det skyldes øjnene, men hundene elsker det.
-
Skidt udvikling Har sådan grædt. Det ligner en allergisk reaktion Nu udredes det. Det er et år siden, at vi mistede Hugo, så det ripper da lige op i et sår, der i forvejen aldrig heler. Skal til dyrlæge kl 17 i dag. Det har spredt sig og det bløder. Hele ansigtet desuden hævet og han har svært ved at få luft Han havde intet af dette på kennelen, men hans hud var dog ret tør bemærkede jeg Klør man over hele kroppen vil det kunne forklare rigtig mange ting i hans stressede adfærd... Åh jeg håber det er en lille ting....
-
Vi manglede bare den "sov" med åben mund hehe
-
En ting ved jeg fra møde med nogle brugere herinde i virkeligheden: Mange tør ikke oprette indlæg fordi de frygter reaktionerne. Det synes jeg er en skam, hvis det passer for flere, at de sidder på deres hænder. Til emnet: Jeg har mødt mange gode af de hvide hyrder. Jeg synes det meget entydigt bliver fremstillet som en dårlig model - det er jeg ikke enig i. Ej heller at det er en speciel svær hund at eje. Hvad bygger I det på? Min veninde har tre. Fine hunde. Nemme som hyrder ofte er, trænbare og velsocialiserede. Jeg gik også i klasse med en, der havde en skøn "hvid schæfer" og da jeg brugte hundeskove mødte jeg tit dem rundt omkring. Kun en gang har jeg mødt en, der angreb os - og det var for at være helt ærligt snarere min Ace, der startede det end den... Så genkender slet ikke det billede. Der er mange andre racer, jeg ville advare mod før denne
-
Du bør få en uddannet rådgiver ud og vurdere sagen og forsyne dig med redskaber til at arbejde med det. Børn er for alvorligt et emne til, at jeg vil komme med generelle input på et forum Du finder en del rådgivere her - www.sea-hund.dk