Lenschow

Ja sporten koster dælme godt i statskassen - tænk sig der skal politiressourcer til en sportsbegivenhed... De var brugt bedre i hundeparken.

Især for rådgivere er der for stor forskel Jeg har set en lille westie, der var bange for andre hunde i en KATTEtransportkasse på en træningsbane hvor de andre løb agility. Her skulle hunden sidde for at lære at de andre var der, havde "rådgiveren" sagt. Den skreg sådan af angst, at jeg gik hen til ejeren og spurgte hvad i alverden, der dog skete. Jeg opsøger ellers aldrig folk selv. Herefter gav jeg hende et nummer på en anden rådgiver, som jeg bad vedkommende ringe og snakke med. Hun sendte mig en mail nogle måneder senere om, at hun var utrolig glad for nu var hunden rettet op via den nye rådgiver. Og hun havde det SÅ skidt med det hun havde gjort. Men det er jo ikke ejerens skyld... ja man skal tænke selv... men for mange er træner, rådgiver osv en autoritet. Hvis de siger det, så passer det nok... Jeg har også set en, der udleverede standardtræningsprogrammer til ALLE uanset problem og hund og hjem osv... Det svarer til at stjæle folks penge At nogle er en positiv træner er heller ikke altid nok... Jeg var med en veninde et sted, hvor de var smaddersøde, men man måtte jo ingenting, for så var det overgreb på hunden... fx bøjede jeg mig ned og klappede en hund, der glad sprang i favnen på mig. Så råbte træneren: Neeej ikke bøje dig ned over den! Og ikke klappe. Du skal sætte dig ned på hug og ae!!! Jeg blev simpelthen så bange, at jeg fluks indtog sit og skyndte mig at ae hunden Jeg gør det modsatte - jeg lærer folk at deres hunde skal kunne tolerere alle mulige ting, for det er det, de møder ude i verden. Men hold da op en skideballe den positive træner gav mig. For mig var det ikke en rar dag Jeg ville jo bare hilse på en hund...

Og så mærker man HVOR TRÆT sådan en aktiv hund egentlig er, når man på den måde bliver hjemme med dem, synes du ikk? Aslan snorkbobler også. Jeg har bare lige den der ting med, at han rejser sig pga mig hele tiden. Men der tror jeg et bur kan stoppe det stille og roligt. Jeg er fx slet ikke i tvivl om, at han NYDER når jeg går på arbejde. De optagelser viser en hund, der ENDELIG sover, for nu er TRIGGEREN her ikke. Han er alene i max 9 timer i hverdage, weekender ca 5 min. Talt sammen sover/hviler min hund derfor for lidt, fordi han hele tiden har et øje på mig. Jeg er mere og mere sikker på, at jeg har fundet årsagen til det med dørene...

Tusind tak Det skal vi i gang med. Er det ok med et almindeligt bur til ham størrelsesmæssigt som det i bilen? Han skal jo ikke bo der.. Sal jeg starte med at putte ham derind nu og da og så åbne lågen, når han har været der lidt og så bare lade det stå. Og så senere sende ham derind igen? Og så forfra? På den måde tvinges han til at blive liggende nu og da - selvom jeg er sikker på, at han rejser sig i buret... Jeg kan sidde og belønne ro derinde. Men når han rejser sig, er det så bare et par gange mon? Jeg må næsten afprøve det.. Jeg er SIKKER på det optages af katte herhjemme straks... Det ved jeg ikke lige helt, hvordan jeg undgår. Men jeg må lige summe.

Sådan en hund må jeg blankt indrømme ville jeg træne til øget selvstændighed.

Jeg læser med stor interesse om tvangsputning. Jeg har på det seneste bemærket, at min normale måde at lære mine hunde ikke at rejse sig og opsøge mig hele tiden ikke virker på Aslan. Hver gang jeg gør noget, ja bare jeg hoster, så rejser han sig og kigger forventningsfuld på mig. Dette kan meget vel spille ind på den vilde måde han kommer til dørene, for jeg tror simpelthen han hele tiden ligger lidt "klar". Dvs alt omkring mig er en trigger... Normalt har jeg ignorere det, bedt dem lægge sig og stille og roligt har det stoppet fordi hunden ikke får noget ud af det. Men ikke her. Jeg begynder at tro, at jeg har fundet årsagen til det med dørerne.... Tror I jeg skal have ham i bur i stuen i en periode? Kan nogle beskrive for mig, hvordan den træning foregår? Jeg kan mærke, at jeg som ejer også skal bearbejdes lidt... Er det ikke synd for ham, er der en del, der tænker, må jeg indrømme, selvom min fornuft jo præcis siger - hey se lige på hunden, når han skal ud plus han forstyrres hele tiden i sin hvile.... Kan I ikke bearbejde mig lidt Og forklare mig, hvordan jeg gør det? Hvad størrelse bur osv? Jeg sidder og læser denne tråd og pludselig kan jeg se - tror jeg! - hvorfor pokker denne ene del af hans liv er helt ustyrligt... den med dørene... Han ligger jo og forventer hele tiden.... jeg skal vel også udvande mig selv som trigger ud over buret ikk? ellers ligger han vel bare i det og forventer....? Jeg går selv i tænkeboks også, men hvis nogle har nogle råd, så modtager vi dem hjertens gerne Han har flækket en negl pt. Det fik mig også til at tænke på den dag han måske kommer til skade... og skal være i ro... i nogle uger.... jeg tør slet ikke tænke på det... men vi må hellere forberede os!

Ja det gør Aslan også. Jeg gør det, at jeg bygger op. Dvs jeg leger meget kort tid og så øger jeg tiden gradvis. Samtidig træner jeg selvkontrol med legetøj. Lige nu leger vi kun to tre kast eller riven i legetøj hos mig. Eller han skal hente en ting to tre gange. Så går vi over til at han skal søge lidt mad i græsset for at falde ned. Herefter laver jeg nogle stationære øvelser - især plads er meget krævende for ham mentalt. Jeg laver bare den, hvor han går ind ved min side og sidder mens jeg står stille, for går jeg, så ryger han op igen. Mens han sidder der, får han 10-15 klik og godbid for roen i den samme position. Mit mål er gradvis at forsøge at lege mere. Men det er meget svært kan jeg se Samtidig øver vi selvkontrol. Dvs han indtager fx dæk foran mig. Så skal han blive der, selvom jeg viser legetøjet. Når han kan det, så får han det. Så får det en ordentlig tur, hvorefter han igen bliver bedt om at indtage dæk. Gradvis provokere jeg ham mere og mere med legetøjet. Hver gang han er rolig og bevare positionen, så får han det. Rejser han sig eller springer op, så fjerner jeg det og står helt stille. Han synes det er rigtig svært og han bliver MEGET træt bagefter. Igen arbejder jeg med det kort tid. Generelt kan jeg pt kun træne med Aslan i meget kort tid. Jeg håber det på sigt bliver lidt mere. Måske du kan bruge vores erfaringer lidt ved din hund

Må jeg spørge om du har haft samme problem som jeg med den første fra junkie hvad angår dører? Vi har jo rigtig svært ved at lære Aslan at tage det roligt, når han skal ud og ind. Måske du har nogle fif, hvis nu jeres også havde denne adfærd?

Men nu skal politiet jo nok undersøge politiet, og så finder de sikkert den helt rigtige årsag og forklaring, som politiet altid gør, når politiet undersøger politiet....

Den med paraplyen er god - kan man aflede massivt, så stopper de fleste hunde heldigvis, og det er klart, at det er meget BEDRE end at skulle i brydekamp osv. Jeg har også oplevet en rottweiler angribe mig og Hugo - her kastede jeg en million godbidder i ansigtet på den, mens jeg råbte ÆÆÆD det din lort! Jeg erkender, at det er ret komisk, men igen man ved ikke helt, hvad man råber :stupid: Den tog det dog til efterretning - og der er ingen tvivl om, at ni ud af ti af den slags hunde slet ikke VIL slås. Derfor kan de ofte forskrækkes eller afledes - heldigvis er det få syge hunde vi har i DK. Hunden ved Parken har sandsynligvis været helt kørt op pga den måske aldrig er ude af den gård. Måske er den ikke socialiseret. Det har for mig intet med race at gøre men miljø. Der bor sådan en hund her i byen. Vi frygter alle den dag, den slipper ud af dens løbegård. Og den er ikke en muskelhund. Den har bare gået der, uden indhold eller kontakt siden hvalp. En rigtig farlig hund med andre ord. Og en eller anden dag, så slipper den sikkert ud....

Man KAN naturligvis reagere i nuet på en uhensigtsmæssig måde, men ellers vil jeg gerne give det råd videre at tænke meget over det. Jo mere man er forberedt jo større er chancen for, at man husker fikseringen. Og handler sådan. Og så har man næsten altid en hundesnor. Jeg håber ikke at nogen får brug for det, men hvis man gør, så bør man kende mulighederne. Målet helliger midlet. Den dårlige nyhed er dog, at i langt de fleste hundeslagsmål, som er alvorlige, ka vi mennesker slet ikke nå at handle, før det er slut. Og i andre kan vi slet ikke komme ind og fiksere. Men derfor behøver vi ikke forværre det hele ved at deltage med vold og ophidsethed. Selvom det er umådeligt svært. Det handler præcis som du siger om ildslukning. Jeg tror ikke jeg skammer mig over ret meget mere end den boerboel Men jeg havde intet valg, ej heller omtanke. Jeg gjorde det bare. Heldigvis kan man sige, for begge hunde overlevede uden store mén. Jeg tænker tit, at jeg nok ikke ville anbefale andre at kaste sig ind over en så stor hund... men som sagt... jeg tænkte ikke. Det var en automatreaktion. Som jeg er meget lidt stolt over men som en uansvarlig ejer pressede mig ud i Faktum er, at rigtig mange konflikter mellem hunde optrappes pga ejernes reaktioner. Tit sker der ingenting - med mindre ejeren ryger frem og optrapper. Vi har stor fokus på at lære hundene selvkontrol. Vi burde indøve det også hos os. Men jeg VED, det er svært. Og jeg ville heller ikke skælde en ejer ud for at sparke min hund, hvis han angreb. Jeg forstår reaktionen. Vi kunne dog med fordel se på vore egne hunde. Hvordan ville de modtage et spark hvis de var opildnede? Aslan ville gå total ragnarok... Jeg tør slet ikke tænke på sådan en vogtende lille hidsigprops reaktion, hvis han blev tilført smerte eller yderligere stress midt i en konflikt... Da han var på kennelen sloges han jo med den anden han om tæverne, når de ved et uheld mødtes. De gjorde ALT for at undgå det naturligvis. Hvis det skete, så ind og fastholde. Sådan to spidshunde i fuld fertilitet og som begge har parringsret, begynder du heller ikke og sparke til. Ej heller hvis tæverne kom op at sloges. I stedet valgte man at gå af med den ene hund - en rigtig ansvarlig beslutning af kennelen.

nemlig :stupid: De to ting har jo intet med hinanden at gøre for pokker da. Når jeg ser den kangal, så kommer jeg næsten til at grine, hvis jeg skulle forestille mig ham gutten stå med en klikker, men vi kan måske fotoshoppe det ind?

Har du læst mine indlæg? Vi er da vist seks....Og hvis du læser de øvrige indlæg er vi da vist endnu flere... Jeg kan da tælle en cirka 10 hulekvinder i denne tråd alene... Grunden til, at jeg bringer en RIGTIG tidligere kamphund og dens historie ind, er at du gør dig klog på disse hunde og måden at omgås dem uden nogensinde at have mødt en i virkeligheden. Det er ikke et emne, jeg bryder mig om at bringe op, men når du sidder og kloger i det uden at have mødt en i virkeligheden, så synes jeg sandheden bør frem med et ÆGTE eksempel. For i de tilfælde fra virkeligheden, som jeg kender, er det bare forkert, det du skriver. Tvært imod underbygger virkeligheden det med at fiksere som det mest anvendelige. Jeg arbejder heldigvis ikke med kamphunde, så jeg kan ikke sidde her og sige, at kamphunde gør man det og det ved. Men jeg kan vise dig en fra virkeligheden og fortælle om deres metoder, hvor man netop fiksere som et led i resocialiseringen, hvis det går galt. At hunden har en vis størrelse bør kun underbygge, hvorfor det er en meget dårlig idé at sparke den. Jeg skriver intet om brug af klikker. Jeg skriver ingen steder, at hundekampe kun foregår i Pakistan. Læs mit indlæg. Såvel her som i bette Danmark Smørhul kommer langt de færreste nogensinde i kontakt med en rigtig en, ej heller dens træning eller resocialisering. Du priser praktisk erfaring fremfor teoretisk. Her har du hands on eksemplet. De anvender ikke slag og spark, men fiksering. Og en klikker tror jeg ikke de ved, hvad er. Og deres arbejde virker. Og jeg er klar over, at hunden i DK er en bette en i forhold til denne. Havde det været en af de ulovlige kangal, der findes i DK, havde politiet nok skudt den på afstand.

Åh se det var en vigtig pointe! Jeg har haft hundehold (det interesserer mig simpelthen ikke - kun barnhund syntes jeg var sjovt, så jeg har det ikke pt) og her var fx en ejer, der kun ville sige sit. Uanset hvad hunden skulle, så skulle signalet være sit... Jeg brugte en del tid på at forklare, at forskellige øvelser, skal have forskellige navne, så hunden kan skelne. Han ville ikke høre. At han ikke fik de samme gode resultater som de andre, gider jeg heller ikke have ansvaret for. Rigtig vigtig pointe Ninjamor! For mig har holdningen også altid været afgørende, når jeg går på et hold selv. Jeg er vant til, at mine omplaceringshunde er helt tåbelige på en træningsplads. Det er jo heller ikke instruktørens skyld, at jeg kommer med sådanne hunde, der hyler og jamrer og må stå på afstand Jeg er lige nu ved at finde et sted, hvor Aslan og jeg kan træne. Dvs jeg er ved at finde et sted, hvor de kan rumme, at Aslan og jeg er på sidelinjen, så han overhovedet kan lære at være på en træningsplads. Når alle de andres hunde har lært en masse fine ting, så ved både jeg og instruktøren at det har Aslan nok ikke - med mindre han overrasker os. Men er holdningen på plads, så lærer jeg alligevel en masse ved at stå der og arbejde med gødyret og se de andre træne osv. Det samme gælder ved rådgivninger. Kunsten er at nå den enkelte ejer og tilpasse træningen til den enkelte ejer. Kan du ikke det, så taber du det hele på gulvet. Og arbejder ejeren ikke med redskaberne, så kan det aldrig være rådgiveren skyld, at det ikke virker. Jeg har en succesrate på omkring 80 % i mine rådgivninger - det skyldes ikke, at jeg er meget dygtig for jeg bruger akkurat de samme redskaber som Skinner og Pavlov og sjældent nogle af de helt nye moderne, selvom jeg går på efteruddannelse i dem... Det skyldes, at jeg er rigtig dygtig til at tilpasse træningen til den enkeltes formåen og kunnen og dagligdag. Realisme om man vil. Og jeg bruger meget tid på at samtale med ejeren om, hvad vedkommende anser for realistisk i dagligdagen. Nogle gange træner vi meget lidt på en rådgivning af samme årsag. Denne måde at arbejde på kommer fra mine mange år som journalist, hvor jeg er vant til at høre de ting, der ikke siges, det mellem linjerne og aflæse mennesker i nuet. Jeg har haft hunde inde, hvor jeg tænkte, at der kunne skrives et program på 15 sider. Herefter har jeg skrevet et på to sider og sat ejeren i gang med det vigtigste. Og så vender de retur og får mere løbende gratis efterfølgende, efterhånden som de oplever succes og får mod på at klø på. Og jeg har også nogle, der tror jeg kan svinge en tryllestav, og så er hunden "normal"... at de ikke opnår resultater som de andre, skyldes kun, at de ikke træner. Derfor gør jeg så meget ud af samtaledelen med ejeren. Nogle giver også op, men kommer igen senere med motivationen. Og så skal de naturligvis have akkurat samme gode behandling igen. Hvis man selv har prøvet at bo med en hund med problemer, så hjælper det også en til at forstå, at nogle bare ikke orker mere lige nu Alle rådgivere burde eje en problemhund som led i deres uddannelse fristes jeg tit til at tænke. Om det er korrekt ved jeg dog ikke helt. Jeg kender mange dygtige og dygtigere end jeg, der aldrig har ejet en. Men for mig har det givet mig en empati, som er afgørende for at nå ejeren. Når jeg snart holder foredrag om hunde og alene hjemme problemer er Aslan derfor med som casehund. Jeg er ikke bange for at fortælle om mine egne kvaler med egne hunde. Og jeg kommer jo nok også til at nævne forummet her - med en anbefaling Der var mange her, som hjalp os - og jeg kan lige tilføje, at jeg filmene ham forleden. Han snorkbobler! Så det virker og når jeg ser sådan en video, så sender jeg jer alle en varm tanke kan I tro Jeg får tit en mail med en mindre ting - her svarer jeg folk, men jeg henviser også tit dem hertil. Det er et skidegodt forum det her. Masser af viden og erfaring!

Tilbage til emnet: Dette er nemlig rigtig korrekt og vigtigt at vide. Jeg var meget vred på boerboelen ejer, fordi han stod og kiggede på. Dyrlægen og politiet fortalte mig, at det er den reaktion 75 % af menneskeheden har, når der sker noget grimt. Vi må derfor forstå reaktionen ud fra dette. Tak for at bringe det op. Det er nemlig tit man bliver gal på hundens ejer - men vedkommende fryser netop. Det er menneskeligt

Der tager du sandelig fejl. Her er en RIGTIG kamphund - en kangal, som er reddet væk fra det lorteliv af gode mennesker. IKKE en som du har læst om et sted, men en rigtig tidligere kamphund, reddet væk og som resocialiseres. Som du kan se, er han meget glad for at se sin nye ejer, som netop træner ham til at vende retur til sund hund - og måden man bremser en kangal er dælme ikke ved at sparke den! Så dør du - i en mundfuld. Vi taler ikke en lille bitte pitbull her. Se størrelsen. Men hvis du fiksere ham, så slipper han, hvorefter du gradvis kan bygge ham op, så han ikke angriber mere. Hele årsagen til at han angriber er nemlig ikke, at han VIL slås, men at han er tæsket til det, og fyldt med stress og frygt for mennesker og andre dyr. Så her har du erfaringen fra folk, der redder hunde fra disse miljøer. Hvis du stadig ikke vil lytte, så lad være med at bringe hundekampe op. Jeg tror deres erfaring er større end din ikk? Det vil jeg håbe. De arbejder direkte med uhyrlighederne for at redde dem væk. Du har forhåbentlig kun læst om den slags uhyrligheder. Og hvis du ikke gider vente på den fyr her, så må jeg bare ønske dig held og lykke... [ATTACH=CONFIG]128362[/ATTACH] Tilføjelse: senere vil jeg forsøge at skaffe dem flere midler dernede. Det er dyrt at redde de hunde, men de gør et kæmpe arbejde. Der er forskellige dyreværn involveret. ganske som herhjemme er det en minoritet, der synes, at den slags er ok mod dyr. Der er også aber og dansende bjørne Det er naturligvis ikke kun i denne del af Asien, du ser det, men i mange lande, men nu har jeg svigermekanikken der, så jeg har et indblik. Det er også et meget overset arbejde globalt. De gør virkelig en stor - og ofte farlig - indsats, som fortjener ros

Jeg kan forstå, at du er meget imod brugen af klikker og positive trænere samt ejere, der anvender de metoder. Nu har du vist fået sagt det mange gange, så det tror jeg vi alle har forstået. Når ingen kommentere på det, er det sandsynligvis fordi, at folk ganske som jeg har utrolig svært ved at se hvad din holdning til brug af klikker har at gøre med denne tråd. Men du behøver ikke skrive din holdning mere - jeg er sikker på, at vi alle sammen har forstået, at den slags grimme folk med klikker kan du ikke lide. Det er ganske fint. For os, hvor metoden virker, er jeg sikker på, at din holdning ikke får os til at droppe metoden i træningen af hunde og andre dyr. Bortset fra det, så synes jeg du skulle læse mine indlæg. Også selvom jeg er klikkertræner. Det kunne jo være, at jeg har fjernet mere end skovflåter fra mine hunde gennem årene. Sammenligningen med hundekampe er direkte usmageligt. I Pakistan på landet foregår den slags uhyrligheder. Hvis du nogensinde havde været tæt på den mishandling af dyr - såvel hund som bjørn eller hvad det nu er, der lænkes og angribes, så ville du aldrig poste så usmageligt et indlæg. Lokalt lægges et kæmpe arbejde for at stoppe den slags uhyrligheder. Var min mand medlem af dette forum og så dit indlæg, ville han få et chok over, at man kan finde på at bringe det op i denne sammenhæng, så alvorligt ser man på det i landet. Det gælder heldigvis også 99 % af befolkningen i lille Danmark. Jeg forstår nu, at tråden kun er oprettet for at skabe splid. Sikke en skam, at man ikke kan debattere alle emner i en sober tone som voksne mennesker

Så fik jeg ham skisme på film. Nej altså når jeg ser det kan jeg godt forstå det her går mig på... Vi er i øvrigt tilbage ved start :hmm: Jeg er ved at finde en løsning sammen med min gamle lærer. Vi har endnu ikke knækket koden, men det kommer vi til. Dette er filmet til hende, så hun kan vise det til en anden. Derfor lader jeg ham gå linen ud - og det værste... han er ikke helt så vild her, som han kan være på en god dag.... Her kommer han så ind... Og det sære er, at på ALLE andre områder er hunden rettet op. Prøv at se her - det er fandeme flot selvkontrol af en gammel kennelhund, der plejer at kæmpe for sin mad.. Så ingen tvivl... adfærden ved dørene belønnes - det kan jeg godt se. Men jeg har stadig ikke fundet en måde at undgå det eller starte med at belønne ro i denne specifikke situation. Men det kommer.... når han er 52 år gammel :stupid:

:klap: Er der nogle, der gider gå agility med ham, skulle jeg spørge?

Ja heldigvis sorteres de dårlige fra med tiden via mund til mund.

Jeps jeg gav også ejeren af boerbolen hans hund retur i slap tilstand hen over mig selv og min liggende hund - jeg ved ikke, hvad den vejer, men politiet var slemt imponeret over, at jeg kunne løfte den - men det kan man altså, når man tvinges derud

Du er ikke i tvivl. I det hundens krop slappes og den ofte tisser, slipper du af dig selv. Tro mig. Herefter lever du med den oplevelse for livet, hvis du elsker hunde

Sludder - der skal kun en kvinde til :banan: Men skal bare vide noget om hunde, så kan man let gøre det - noget dansk politi tydeligvis ikke gør. Hele deres reaktion bærer tydelig præg af deres mangelfulde træning og mentale overskud i en spidssituation. Men det er jo ikke første gang. I sager med mennesker, herunder den skrækkelige sag ved Krudttønden, var det jo også udenlandsk politi, som havde overblikket... Så når de ikke kan styre en sølle hund....

Hold op hvor er det et groft indlæg - og helt unødvendigt. Jeg er rystet over tonen i denne tråd.

Enig - jeg har haft fjernet en BoerBoel fra min hund, mens den forsøgte at bide ham i stykker. Jeg gik direkte ind og vred til, og da den store besvimede slap jeg, hvorefter ejeren fik sin hund. Jeg stoppede, da den tissede og slap min hund. Urinen var tegn på at den mistede bevistheden. Den vågnede med det samme igen, omtumlet men rolig nok til at vi kunne få situationen under kontrol. Jeg sad på den store hund indtil myndighederne kom. Når jeg ene kvinde kan fastholde en boerboel, mener jeg også fire betjente kan fastholde en sølle amstaffmix eller hvad hunden her er. Og at begynde at slå eller rive gør kun tingene værre. Det er ikke ret sjovt at gøre, for at sige det mildt. Jeg skal nærmest have psykologhjælp bagefter, men når det handler om liv eller død for ens egen hund, så må man gøre det, som skal til. Jeg taler derfor ikke om at ae eller give hunden her en kiks. Jeg taler af bitter erfaring, som jeg ville ønske jeg aldrig havde gjort mig Senere var jeg nede og snakke med Boerbolen. Jeg havde det virkelig skidt, for det var ejeren der skulle have haft den omgang. Hunden bar heldigvis ikke nag, men for mig er det en grim oplevelse af at have kvalt en hund, som jeg skal bære rundt på altid. Når jeg skriver om det her, får jeg det fysisk skidt. Jeg har i øvrigt fjernet en schæfer, en rottweiler og to amstafmix uden halsbånd fra min hund gennem årene. De to amstafmix gik gennem en skide egetræsdør, som de rev ud af karmen, da vi gik forbi i snor på fortovet foran deres hus. De kastede min hund rundt i luften i benene, mens hans skreg, da jeg kastede mig frem og stoppede det ved at fastholde dem. Den ene lukkede jeg for bevidstheden på med min hundesnor. Den anden stak af, da den fik øjenkontakt med mig, mens jeg sad på den anden Så lad venligst være med at sætte mig i den gruppe med kiks og aen. Jeg har mine erfaringer, og det smerter mig inderligt. Men når ene kvinde kan gøre det her, så kan fire fem voksne kamptrænede betjente også. Længere er den ikke i min verden. At tæve og kvæle et dyr på åben gaden så dyret dør, er over stregen. Så når jeg ser det indlæg med kiks og aen og dikkedikke så bliver jeg faktisk lidt stødt, for jeg ser ingen steder nogle sige, at det var det politiet skulle have gjort. Ang uddannelse - nej de ved ikke nok om dyr generelt. Derfor skal vi have et politi, der ved mere - et dyrepoliti!