-
Antal indlæg
3.360 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Lenschow
-
De affaldsdyr! Tak han har det godt - er meget fræk. Jeg tror han er blevet hvalp igen, fordi han så jeg så hvalpe - og det har nok bekymret herren
-
Aslan det skarn - se her Og Poul vores legetøjskylling - her har han spist kammen og den ene fod, før jeg opdagede det Skal jeg være urolig? Gøre noget? Hvad skal jeg holde øje med? Jeg erkender hermed, at han selvom han er SØD også ER skør:damn:
-
Der er tre SKØNNE piger tilbage ved Kennel Jubii i Durup og dem besøgte vi i går. Her er lidt foto af isbjørnene - Hvis nogle skulle falde for en vams så har Birgit telefonnummer 2192 2282 Faren er Bingo og den skønne mor er Gusta. En virkelig SKØN tæve. En Dansk Spids koster omkring 8000 kroner og de er naturligvis med DKK-stambog. Det er en meget trænbar race og en rigtig sjov lille hund, som også er en rigtig gavtyv:vuf: Der fødes omkring 3-4 kuld i DK årligt. Birgit har ikke hjemmeside men mange års erfaring og kan fortælle om racen i detaljer. Det var en stor oplevelse at besøge hende. Og se foto og høre om min Aslans bedsteforældre Er de ikke SKØNNE?
-
Men du kan jo netop slet ikke have en blandingshund så? Jeg oplever nu ikke mig som særlig sej pga jeg valgte Hugo eller gamblede med nogens liv.... host host.... fordi listehundene ser SÅ forskellige ud - jeg vil igen bede alle huske, at der er MANGE andre typer end bully på listen, så forstår jeg ikke argumentet. Disse listehundes udseende er jo så vidtrækkende, at du udelukker alle uden stamtavle i realiteten. Jeg valgte mine blandingshund ganske som jeg valgte min stamtavle-hund. Pga hunden. Det gør jeg også fremover.
-
Nu er stress et meget vidtdækkende begreb. Jeg tror du mistolker mit indlæg. Nen nok om det - vi når ikke til enighed omkring metoder. Blot må jeg konstaterer at ved en leopard ville man vælge en anden metode, og jeg har endnu ikke haft brug for at gøre det anderledes fordi dyret foran mig er en hund.
-
Ja det ser voldsomt ud og bliver heldigvis mindre efter hans selvtillid vokser. Nej de har behandlet ham supergodt. Han er bare vant til at "tale" med andre hunde på den måde, hvor det jo virker hver gang, fordi en sund hund straks stopper, hvis du gør det her. Og derfor forventer han at mennesker også stopper. Han har tre års praktisk erfaring i, at det virker over for omgivelserne (hunde). At træne med mennesker har han ingen erfaring med. Han griber bare til det sprog han kender. Jeg er af den opfattelse, at nogle hunde viser deres ubehag ved straf og korrektion mere tydeligt end andre. Men at alle hunde viser eller oplever ubehaget. Hvis de oplever, at disse signaler ikke virker, så stopper de med at vise dem eller viser dem mindre og mindre, men oplevelsen af ubehag er den samme - og det påvirker hundens præstation. Jeg er derfor glad for, at min viser sine signaler så tydeligt. Det stopper straks folk omkring os i at hæve stemmen over for ham, og vi har også kun selv gjort det ganske få gange i starten, indtil vi kunne se, at den ikke går, og derfor viser han det mindre og mindre. Ikke fordi det er straffet væk i ham, men fordi hans signaler mødes og respekteres og metoden tilpasses ham og det han fortæller os. Det mener jeg er en af de fornemste opgaver i dyretræning - uanset art og niveau. En hund er total ligeglad med DM osv. Den vil lave høm høm på om den kan gå lige på den ene side af os eller stoppe det rette sted i en fremadsendelse. Det er vores behov. Derfor skylder vi dem at anvende metoder, som respektere hunden - og individet. Men man kan jo lære en hund meget - også at tolerere et stort ubehag - lige indtil den dag den ikke tåler mere. Og så aflives den måske. Eller kasseres fordi den ikke slog til. Og ejer kan få en ny hund. Tankevækkende er det dog, at jeg efterhånden har set rigtig mange omplaceringshunde, hvor det altid har vist sig, at det at få en ny ejer, også var en helt igennem holdbar løsning. Den dag det at arbejde med et dyr ikke er sjovt skal man lade være. Ego hører ikke til i træning af dyr. For mig er vejen - og ikke målet interessant - den dag jeg mister det fokus lægger jeg træning af dyr bag mig
-
Jeg straffer ikke stress. Det kan give alvorlige bagslag og forværre sagen. Du efterspørger en metode - du skal forebygge stress, undgå situationen før den opstår som ejer og læse hundens signaler før den hænger der - ved at stoppe adfærden før den optrapper, og lave lidt nemme øvelser med hunden eller få den til at søge et par godbidder, flytter du den fra det limbiske system i hjernen til frontal lap-niveau dvs bevidsthed og hunden er styrbar. Hænger hunden der først, har man ikke været obs på sin hund som man skal. Der er utallige stress tegn man kan reagere på før det sker. Hvis jeg gik sådan rundt med min hund, ville han ikke leve længe efter hundeloven i dk kan du tro - det her lærer man når man har haft kareler der VIL slås. Så er en stress-parring meget let at spotte og stoppe før den optrapper. Fordi man har stået med en hund, der ikke ville parre, men bide og med karelerens styrke og vilje til IKKE at kunne stoppes end ikke af en bjørn. Så det er metoden hos mig - to skridt foran. Forstærke alternativ adfærd, bremse stress før den får lov at udvikle sig og føre hunden retur i cortex/frontallap/bevidsthed Ofte er den slags hunde her stressede. Straf mindsker ikke stress. Den undertrykker måske en adfærd. Og endelig - min metode virker ved alle hunde - og jeg har min fortid i kattetræning - og de kan veje noget mere end 35 kg når vi taler de store kattedyr så tanken om at tage fat ligger mig fjern i min praktiske erfaring - og tog du fat i min hund sådan der så er han altså ikke en type, der vender sig og siger undskyld. Ej heller var min kareler mix. Og ej heller var den malle jeg havde at arbejde med på et tidspunkt. At man tilsyneladende kan slippe af sted med det over for en lab er egentlig en skam, synes jeg. Men vi to enes aldrig om dette, jeg tror vi må enes om at vi træner med forskellige metoder. Jeg lærte min metode ved at træne kattedyr. Jeg ville gerne se en rive en stresset leopard rundt. Så hvorfor det gøres ved hunde lærer jeg bare aldrig at forstå, når man for pokker da kan træne selvstændige kattedyr uden den slags. Og jeg har aldrig været velsignet med en hund, der ikke har en bagage, så tog jeg fat i min hund på den måde, når han er stresset eller vogtende, så kan det godt være han er bette, men for pokker altså.... han ville 110 & vende sig og bide. Jeg har derfor heldigvis skullet finde andre måder og de virker, så det er vi glade for her Du skriver, at FT skræmmes af din hund, når den stikker snuden frem - derfor gik jeg ud fra, du mente at det er TO racer, der mødes.
-
Enig
-
Det skal vi finde ud af - vi burde lave et forum træf en dag folks! Sikke sjovt - med eller uden hunde Ja han er en ægte gavtyv er han. Man kommer tit til at grine af ham. Når jeg går forbi ham så får jeg altid lige sådan et hurtigt slik på mit ene ben. Jeg har det mistænkt for ikke kun at være sødt, men en snert af hyrden igen -
-
Jeg kan komme til det, men det er MIN forbandede læreproces med denne hund ikke at gøre det - bedre er det at sige ah ah roligt eller lægge en hånd på ham og få hans opmærksomhed. Ellers får jeg Aslan Amok anfaldene eller tis. Og det er ikke givende for hverken hund, gulv eller mig og vores relation. Det er vist godt jeg ikke har travlt? Hver gang jeg træner med den hund her, lærer jeg noget om mig selv
-
Hvis jeg KUN frishapede Aslan ville taget rulle af huset herhjemme, når vi træner i stuen og uden for løber han i cirkler og springer op og hyrder på mig og han napper altså. Han er 3 år, aldrig trænet og enorm stressbar og sensitiv. Jeg er NØDT til at lokke ham ned i tempo et par gange. Vi er gradvis ved at skifte til en øget brug af target, som har en endnu bedre effekt, men når han får de der hyrdeflip, hvor han hyrder mig med munden, så er en godbid foran hans næse den eneste måde at få ham til at stoppe - og selv det er svært. Gradvis får jeg mindre og mindre behov, og efterhånden kan jeg gøre det med håndtarget - men hold da op den lille fyr kan nappe i ens rumpet, når han lige suser rundt om en og mener man er en ko eller får eller hvad ved jeg At frishape sådan en hund alene, ville aldrig give et godt resultat. Det ville stresse ham. Man skal tilpasse metoderne til den enkelte hund, mener jeg. Positiv træning er mange ting. Jeg forsøger altid at undgå at korrigere - jeg stræber efter fejlfri træning, da jeg oplever, at mine hunde har været meget milde og derfor kryber, hvis jeg har gjort det og så er resten af træningen ødelagt for den dag og næste gang tøver hunden lidt så det er uønsket her. Korrigerer man Aslan sker en af to ting: 1)Han ligger ned og overtisser sig selv og gulvet - han har ikke nødvendigvis en dårlig fortid, men han er mild og han forstår jo ikke opgavens art endnu, så han over-dæmper som en hvalp 2)Han ryger på efter dig og stresser og hyrder dig og kaster sig ind i dig med forben og klør og det gør edderondt - det er en voldsom stress reaktion som igen skyldes, at han ikke forstår opgavens art - en del af det er nok også et forsøg på at lege mig god igen. At bløde situationen op, meeeen den måde der at lege... I forvejen er jeg ved at lære ham leg som belønning - med livet som indsats! Han er SÅ vild med det, og hans intensitet ryger helt op på 1 sekund. Men mine arme og hænder og ben er dog mindre blå nu end da vi startede Jeps - den ældste hund på podiet! :stupid:
-
Det må være mit og Aslans mål Den hund er simpelthen så svær men hvor der er liv er der håb, som min GYMNASTIKLÆRER sagde før hun skrev bag på mit karakterblad, at hun ikke kunne give en karakter fordi hun aldrig havde set mig...
-
Hun skal ikke have ben to dage i træk - det er kalken - giv nogle af de andre BARF produkter de øvrige dage og så ben 1-2 gange i ugen. Husk kødfuld ben og ikke kun kalkben Husk du ikke barfer som jeg kan du give andet aktivering de andre dage - fx marvben med fyld. eller nogle af de tørrede produkter Kyllingerygge og kødfulde lammesider er også gode uanset foder til aktivering. Du kan læse lidt om produkterne på vores side, hvis det er - der står en god beskrivelse http://www.tvhundogkat-shop.dk/shop/hundefoder-frost-17c1.html
-
Jeg synes det Nijamor skriver om frishaping er interessant - nogle opfatter klikkeren som et vidundermiddel - men den er ALDRIG bedre end den, der holder den i hånden. Kan man ikke time og læse sin hund, opnår man en masse skidt i stedet - og det er ikke positivt for hunden mener jeg. Jeg er ikke religiøs - jeg lokker også ind imellem. Men jeg erkender frishapingens enorme effekt, når den udføres korrekt.
-
Ham med de 48 timer er skræmmende....
-
Jeg bruger en target som jeg sender hunden ud til, og som fades væk kvikt, så den ikke bliver en del af øvelsen Og leg som belønning for at sikre intensitet og fart
-
Ja med mindre de har dårlige erfaringer eller er usunde i deres sprog. Eller der er en konkurrencesituation til stede fx en løbsk tæve - så kan selv de bedste venner brydes
- 10 svar
-
- adfærdsproblemer
- aggression
-
(og %d flere)
Tagget med:
-
Jeg så ham i tv - han mener, at mens der i 90erne var en god bølge af positiv træning og interesse for at sætte sig ind i hundens behov, positiv træningsmetoder og bruge tid på hunden, så er hundeejere blevet mere og mere egocentriske og derfor griber mange til "hurtige" løsninger. Han giver tildels TV skylden (millan). http://www.dyrefondet.dk/nyheder/vis.htm?nid=89 Har han ret? Er der ved at ske et skred i den forkerte retning? Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg tænker, men hvis han har ret, er det skammeligt. Jeg husker, at Choppinger sagde i Canis, at Millan havde sat hundetræningen 45 år tilbage i tid pga sine metoder og eksponering. Dette er folk, som har været med i mange år. Fra da alt var ryk i linen til godbidsbaseret træning kom til - og når de siger den slags her, bør der være noget om snakken Umiddelbart er det ikke mit indtryk i DK. Jeg kommer i mange hundehjem. Men det er muligt, at disse folk ikke er dem, der kontakter mig, da jeg netop er fortaler for positiv træning. Hvad med det med de hurtige løsninger? Er det i "tidens ånd", som Hallgren siger? Jeg synes vi kunne tage en debat om det. Uanset metodevalg finder jeg det ganske interessant, at to så erfarne folk siger stort set det samme Her er en anden artikel af Hallgren http://www.dyrefondet.dk/nyheder/vis.htm?nid=109
-
Men så kan ingen jo vælge en blandingshund mere. Fx hvordan skulle jeg bevise, at der ikke var Sarplaninac eller Tornjak i min gamle Hugo? Det kunne vi ikke, ganske som vi aldrig ville kunne bevise, at der ikke var kangal eller pit i sådan en gadehund fra udlandet - hvor langt tilbage skal man i sådan en hunds ophav? Hvis I ser på racerne, så ville mange mange blandinger kort som langhårede jo kunne ligne. Det er jo langt fra kun amstaff der er udsat. her er min gamle hund - jeg fik mange spørgsmål omkring de selvstændigt vogtende hyrdehunderacer i de år vi havde ham. Jeg ville aldrig kunne modbevise det. Men det afholder mig aldrig fra at få en blanding igen. Sandsynligheden når man er fra Thailand er dog at han nok var en chowchow blanding, men hvem ved? At jeg så ikke syntes han lignede, er min sag. I en politisag havde jeg aldrig kunnet bevise det Her er racerne - sig mig lige hvordan i alverden man hvis man vil have en blandingshund nogensinde kan gardere sig? Hvordan må ens blandingshund så se ud? Disse hunderacer er jo ikke ens i udseende. http://hundeejere.dk/forbudte-hunderacer Her er en test http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40010750:quiz-hvilken-hund-er-ulovlig.html Jeg kan ikke bestå den, og jeg kan ellers genkende de vildeste racer i ren udgave, fordi jeg har skullet lære dem som led i min uddannelse. Så hvis man altid skal tænke på den lov, så kan man jo ikke få en blandingshund mere - eller hvad?
-
Et miljø kan altid ændre sig, så ungerne dør. Den genetiske bagage er ikke ændret pga det. Nogle arter har kin selektion i vid udstrækning - det der er en fordel for den enkelte arts overlevelse er fremherskende til enhver tid - the fittest overlever. Ikke den stærkeste, ikke den klogeste, men den der til enhver tid formår at tilpasse sig bedst. Derfor er det svært at sætte regler op for dette hos vilde dyr. Helt enig.
-
Ikke hos alle arter. Det afhænger af hvor tit og hvor mange unger per kuld. Rotter ofre deres unger vidt og bredt, mens andre ofre sig selv. Hos nogle arter lever ungerne lige frem af forældrene. Naturen er forunderlig. Men det gælder jo heldigvis ikke hundene De er til gengæld ret dårlige mødre (og fædre) når man ser på de ferale. Det er ud til at noget er "mistet" som Boitani skriver i domesticeringen Ang hunde - nej der er ikke rigtig mening i at tale om naturligt ved et domesticeret dyr.. Vi ændrer for meget ved dem og deres miljø er markant anderledes end de vilde dyrs Men derfor kan man jo godt have nogle krav til deres sundhed - herunder evne til at reproducere selv uden megen indgriben. Det har jeg personligt. Jeg forstår derfor godt PBCs tankegang. Omend jeg bestemt ville støtte dem - alene fordi det jo er MIT valg, at de mødes. På samme måde har jeg et ansvar for at alle dyr, der bor under mit tag sammen pga mit valg, trives sammen