Lenschow

Jeg synes mange labrador er grænseoverskridende over for andre hunde. Måske en del af årsagen til tævernes adfærd også skal findes der? Der er jo forskelle på hundenes hilsemåder - en lab kommer ofte med 100 km i timen mens fx en hyrdehund ankommer på en helt anden måde. Jeg synes derfor du er lige lovlig hård med FT her - der skal jo TO til at mødes. Min erfaring er, at stort set alle mine hunde har kunnet hilse og lege med stående jagthunde og fuglehunde, hyrdehunde og spidshunde, men meget sjældent med labrador, boxere og blandinger heraf. Fordi de simpelthen leger for forskelligt. Jeg plejer at kalde labrador osv for brydere, mens hyrderne fx er cheerleaders. Terriers herunder amstaf har alle mine også kunnet møde uden problemer. Især de brune lab har jeg oplevet som helt besatte af at ville parre mine hunde uanset køn. Måske et tilfælde, men man møder alligevel en del labrador. Kender du til denne problematik?

På min uddannelse brugte lærere ikke begrebet drift. Vi lærte via nogle lærebøger, at det var forældet og misforstået. I stedet talte de om Fixed Action Patterns dvs den hardware, der ligger i en given art fx at dreje rundt om sig selv, før man som hund lægger sig ned. Det udføres per automatik og trigges i specifikke situationer på tværs af arten. Instinktiv adfærd. Anders Hallgren har også skrevet en hel bog om det. Jeg er derfor enig med dig i, at det er et svært begreb at bruge, for hvad er drift? Og den hund med bolden ville jeg også mene er stresset og ikke i drivkraft plus den måske slet ikke kan sit arbejde - og hertil kan årsagerne være mange. Forkert træning, for høje krav, straf... Jeg synes derfor det er svært for mig at debattere "drift" uden vi definere det. Det mange kalder drift kalder jeg drivkraft eller motivation eller intensitet. Det kan læres, og aflæres. Jeg mener du anvender et mere korrekt ord - parringsinstinkt - dette er et fixed action pattern - ved alle sundehunde foregår denne adfærd ret ens. Det er kodet ind i designet. En løve og en hund ville, hvis vi leger med tanken om, at de ville parre, hvilket de jo ikke vil, aldrig kunne enes om det, da deres faste adfærdsmønstre for parring er forskellige. Endelig ville de rette triggere aldrig være til stede - duft, adfærd osv. Ang det fremhævede - jeg forstår tankegangen, men jeg mener ikke det er korrekt. Hvis du ser, hvad dyr udsætter sig selv for af sult og skader for at parre, så er selve det at føre ens gener videre det vigtigste i dyreverden generelt. Jeg har en hankat siddende på mit dørtrin pt. Hvor ser han ud! Han er gået væk fra alt han kender, han er radmager, fyldt med sår og sygdom og det her dør han af (i hans tilfælde fordi DB kommer men han overlever det ikke alligevel) - men han har parret. Hans opgave er løst. Hans gener lever videre. Naturligvis er processen ikke bevidst - men allerede Darwin beskrev dette. Ved mange dyr ser du dem også sætte deres eget liv på spil for at redde afkom - fx kan en fugl advare mod rovdyr selv om den ved at larme henleder opmærksomheden på sig selv. At dens afkom lever videre dvs dens gener er vigtigere end dette ene individ. Kin selektion kaldes det. I USA jog en huskat en bjørn væk fra killingerne. Jeg er klar over, at det hormon moderdyr udskiller giver denne beskyttertrang også. Men dyr gør ALT for at formere sig - og de ting de gør bagefter mod andre afkom eller for at beskytte eget afkom viser os noget om vigtigheden af at reproducere. Det er det vigtigste uanset art. At jage er fx ikke spor vigtigt for en tamhund for overlevelse - de ferale lever fint af affald fra mennesker. For vilde dyr er føde vigtigt, men ikke så vigtigt som at parre, hvis muligheden er der er mit klare indtryk Netop fordi der er tale om fixed action patterns mener jeg at her har vi en ting, som vi ikke kan ændre på ved avl uanset hvordan vi målretter. Når en hanhund mistrives fertil, så oplever jeg årsagen som miljøbetinget med mindre hunden har en decideret beviselig hormonel forstyrrelse. Ja vi har brug for at styre jagt - men ofte sker det jo via træning dvs miljø. At nogle racer hellere vil jage end andre er korrekt, men alle hunde kan jage - omend tamhunden i forvildet tilstand endda efter flere generationer er temmelig ringe til dette, så her skal forklaringen snarere findes i domesticeringens rolle, mener jeg. Jeg vil endda påstå, at en normal dansk hund ikke jager fordi den er sulten, men fordi den er trænet i det og gør det sammen med en jæger eller fordi den trigges af noget, som den løber efter - men ikke af sult. Snarere fordi den er uopdragen eller tilhører en race, hvor jagtinstinktet er større end ved andre racer og man ikke har sørget for at arbejde med dette fra man fik hunden. At parre kan ikke aflæres. Du kan træne fra nu af til evighed, uanset race - får vams chancen, så parrer den. Jeg havde en gang en hoppe på 1,85 - hun parrede med en shetlænderhingst. Vi troede simpelthen ikke de kunne, men ork joh! De gravede et hul sammen, som hun stillede sig ned i. Der kom et fint lille føl. Generne var givet videre. Sikke et arbejde! Men de gjorde det. Det stærkeste instinkt i verden - det der vedrører reproduktion - drev dem til det. Fascinerende. Jeg har også mistet dyrebørn pga reproduktionens styrke. En hingst dræbte en anden hingst afkom for så kom hoppen i brunst igen og han fik sine gener ført videre, og med katte ser vi det desværre ret tit, hvor hannen dræber alle killinger for så kan hans gener komme til. Ulykkelige situationer, som man gør alt for at undgå - men nature finds a way Man siger endda, at ca 25 % af de børn, der fødes ikke har den far, som de tror de har. Fordi en given partner med en given genetik tiltrækker kvinder mere på tidspunktet omkring ægløsning. Vi styres meget mere af reproduktion end vi måske ved. Var vi alle sultne kunne vi måske afprøve tesen. Men jeg ville tro, at dyr inklusiv mennesket selv under sult ville reproducere. Ser man på nogle af de lande med hungersnød er her ofte mange børn også. Det ser ikke ud til at stoppe eller træde i baggrunden trods sult Og når jeg ser på alt dette, så vil jeg tildels give PBC ret i, at det skal dyr kunne finde ud af selv. Ellers er der noget galt. Ryger evnen til at reproducere sig selv så er man evolutionært uddød inden for en årrække. Takket være teknologi kan vi holde alverden i live hos hundene i dag - men skal vi det? Jeg vil ikke sige noget dårligt om andre, men jeg har en klar etisk grænse - der er racer jeg aldrig får hos både hund og kat fx fordi de skal have hjælp til ALT vedrørende reproduktion, og det anser jeg for usundt rent evolutionært plus det støder min moral, at det er kommet så vidt med os mennesker over for dyr. Ofte er mange af de dyr også syge eller har andre skavanker. Men derfor må man naturligvis gerne STØTTE et dyr, når de parre. Jeg holdt også min hoppe, da hun var ved hingst og beroligede hende. Og de holdt hingsten. Det kom der et fint fint føl ud af. Tvangsparringer tager vi naturligvis alle afstand fra som normale mennesker med hjerter, og inseminering er en god mulighed omend den skal anvendes med omtanke, er min holdning. Og når vi VÆLGER at to dyr, der måske aldrig var mødtes uden vores beslutning, skal parre, så er det for mig en forpligtigelse, at vi er der og guider. Da vi havde katteopdræt måtte vi ind imellem redde hankatten fra at hunnen slog ham ihjel. Det gjorde vi naturligvis, selvom jeg som etologinørd skulle have siddet på mine hænder og sagt - NATURE FINDS A WAY Hvorfor? Fordi det var OS der havde sat dem sammen. Almindelig sund fornuft og ansvarlighed. Hun blev aldrig drægtig med den hankat, selv ikke, da de fandt melodien. Til gengæld mødte hun en huskat som gravede sig gennem hegnet ind til hende en mørk nat - og der kom killinger straks. Så i sidste ende måtte vi alligevel erkende, at nature finds a way og vi mennesker ikke kan bestemme alt Heldigvis

Bombay velvet

Det fremhævede er jeg enig med dig i. Hele reproduktionsdelen er så stærkt i dyr uanset art, at der ville skulle virkelig meget til før det stopper. Ofte kommer vi med al vores træning og kunnen også til kort overfor hormonel adfærd, hvis den er stærk nok

Det er muligt. Jeg anvender det ikke som sagt, men hvis det er præcist beskrevet, så har du jo dit svar der eller? Men i hvert tilfælde bakker de muligvis dig op i dine argumenter. Jeg har i hvert tilfælde ikke hørt om problemer med at parre og de får ikke hjælp. Om det så viser noget som helst er jeg usikker på. Jeg har ikke set undersøgelser omkring det specifikt i hvert tilfælde, men det er interessant

Næppe - forskere er vant til, at deres opdagelser modsiges hele tiden og skrifterne skrives om hele tiden af samme grund. For at noget kan være en videnskab er dette en grundlæggende ting. Ja der er mange arter af dyr i verden. Jeg kan ikke se, hvad det har med emnet at gøre dog. Nej de er ikke hundearter - de tilhører slægten Canidae, som er noget andet. Du kan selv google Linnés system, der bør give dig et overblik. Uanset om man er mustang eller dingo eller menneske er tidsrejser ikke anerkendt af videnskaben. En gang domesticeret, altid ændret i ens genetik. Det lyder som om, at du har misforstået noget grundlæggende eller også er dine kilder forældede? Du må gerne smide links til dette, så skal jeg spørge om det er forældet viden eller ny og om den er anerkendt, så vi kan finde ud af det. Der står kilder til det jeg skriver i artikelserien, hvor du kan gå ind og læse lidt mere, hvis du får lyst Og du virker meget oprevet - hvilket der ikke er grund til. Jeg skrev netop, at dette ikke var møntet på dig, men på ordene. Jeg går ud fra, at du også er budbringer og ikke selv ophavskvinde til dette, ganske som jeg? Jeg er ligeglad med at få ret eller uret - jeg vil bare have tingene fremlagt korrekt. Jeg vil derfor gerne tage en rolig debat med dig, men så er jeg nødt til at se dine kilder naturligvis, og du er nødt til at lade være med at blive irriteret over det. Ellers kan man ikke debattere, og uden kilder kan man jo skrive hvad som helst og det kommer vi ingen vegne med. Generelt strides mange om disse ting, men der er dog nogle grundlæggende ting, som videnskaben er enige om - eller som ikke er modbevist - måske endnu. Hvis du vælger at svare, så vær lidt tålmodig. Jeg er desværre blevet syg og tvunget igennem en række kliniske undersøgelser på sygehuset, der kan gøre, at jeg ikke får tid her som jeg gerne vil. Men jeg lover at gøre mit bedste og svare ASAP

Lyder meget som en feral hund synes du ikk? Jeg kender ikke begrebet og har aldrig anvendt det.

Det begreb kender jeg ikke. Jeg anvender to begreber - ferale, som er forvildede tamhunde uden menneskelig kontakt eller nævneværdig. De lever i yderområderne af byer ofte havneområder, skovområder og lossepladser. Gadehunde er det andet begreb. Det er dem som færdes i byerne mellem mennesker som oftest også i dagtimerne. Nogle har en ejer, andre har ikke - de adopteres ofte og kan både fodres osv af fx turister og lokale. De er ofte tamme. Begge er domesticerede og samme art men deres miljø er forskelligt. Mange starter som gadehunde men ender som ferale. Pga den store hvalpedødelighed tilføres langt størstedelen af nye ferale hunde bestanden via gadehunde, der forvildes yderligere. En gadehund er ikke forvildet - den er bare forladt/herreløs En tamhund er den artsbetegnelse, der dækker alle hunden inden for Cais Lupus Familiaris eller som nogle mener Canis Domesticus. De gælder også vores hunde her i DK En vild hund er ikke et godt begreb. Forvildet er mere korrekt eller feral. Der findes dog vildhunde - herunder den afrikanske vildhund - men det er en artsbetegnelse Forskningen skelner normalt mellem Strejfer og feral https://en.wikipedia.org/wiki/Free-ranging_dog#Stray_versus_feral her er et ret godt foto af nogle, som ser ud til at være ferale. Du kan sjældent komme ret tæt på så gør de eller stikker af. Om natten kan de angribe, men normalt flygter de http://aphs.worldnomads.com/thefuegoproject/17182/IMG_5075.jpg Men begreberne har det med at rodes sammen også fordi hundene ofte er ret ligeglade med begreber I Karachi så jeg fx gråzone hunde der hverken var strejfere eller ferale mellem folk. De lå lige som midt i mellem at vippe til den ferale side, men tog de dem ind og gav dem mad, så blev de hurtigt håndtamme - omend meget uforudsigelige/sky. De hvalpe, der fødes og overlever mellem de ferale hunde vil forvildes yderligere og yderligere generation efter generation, mens hvalpe, der fødes af en gadehund ofte er vant til mennesker fra start.

Tusind tak - så det er ikke forkert at sige til folk så? Min tanke er, at en ældre tæve = større risiko fra komplikationer.

Det er muligt, at du har ret, hvis du regner den høje hvalpedødelighed med. Mit tal er fra Choppinger - og efter de overlever og vokser op. Jeg må indrømme jeg ikke kender hans beregninger bag. Han har studeret dem i flere lande - Mexico, Afrika og en række muslimske lande i mellemøsten. Måske jeg skulle prøve at spørge igen? Eller også sal vi sige 2 til 7 år. Måske er 7 år et max... Jeg er usikker.

Karachi er i Pakistan Nogle af disse foto har min svigerfamilie også taget - det er ikke alle steder du som turist kan medbringe kamera Men de lokale er gode til at guide rundt. Min mand er fra Karachi - han er en god fotograf og tager mange foto af disse gadedyr også. Der er mange katte også. Han har før gået ind og aflivet dyr på stedet, som er skadede og ligger og lider - en hund kan han ikke gøre det ved, den er for stor og man forstår - men han siger, at de fleste folk står måbende og kigger, hvis et dyr rammes af en bil som om de ikke ved, hvad de skal. Der er dygtige dyrlæger, og de bruger dem til ejerdyr. men gadedyr... Ja kattene fodre alle, men ikke hundene. De er overladt mest til sig selv - men som I kan se, er det ikke alle, der overlader dem til sig selv. PAWS findes der fx og de gør et stort arbejde med at neutralisere og fodre, og jeg så også en gadehund, der sad fast i en spand med hovedet (en havde filmet det) den hjalp en gruppe mænd fri - selvom de var meget bange for at røre ved den Og det er KLART - jeg forstår godt, at nogle af disse mennesker kulturelt er lidt tilbageholdende over for hundene. Nogle af dem er nogle kangallignende bidske bæster, som helt klart bider dig, hvis du kommer for tæt på. Jeg så en, der lå under en bil - i skygge! Og det har VÆRDI for sådan en hund. Jeg ville tage et foto, men måtte opgive fordi motivet var for langt væk - den lå helt roligt på siden, men kun indtil du kom inden for en vis radius, så fik du hele tandsættet - den rejste ikke hovedet eller noget - men den singnaleree klart til dig - hey du - du kommer ikke tættere på! Jeg blev også gået ned af en af de store kangallignende bæster - det var meget mærkeligt. Den gik den samme rute hver nat. Ind imellem folk, helt tæt, alle flyttede sig. Op omkring et indkøbscenter forbi en restaurant og så ud i natten. Jeg nåede ikke at flytte mig og folk råbte VÆK VÆK. Det var tydeligvis en hund de lokale kendte - og så ramte den mig lige på siden (jeg forsøgte at hoppe væk jo), men den lod til slet ikke at se mig. Den gik bare videre - af den samme rute som alle nætter før. Det var simpelthen sært. Ellers er de jo syge, beskidte, og nogle af dem pelsløse. Nogle af dem graver også i krikegårde osv. Det er derfra modstanden mod hunde stammer - når de møder en hund som vores her i DK, bliver de helt overraskede over hvor rene og søde de kan være. Det er i øvrigt det samme med grise dernede - føj for nogle vilde bæster! Jeg forstår modstanden efter jeg har været der - det er ikke som vores små lyserøde dyr - de minder om vildsvin af en slags. Og de angriber gerne og æder ALT Min mand havde på et tidspunkt omkring 90 gadehunde dernede, som han fodrede med affald. Når han kom ud af døren, så kom de fra alle sider og så gik de efter ham. Det var helt vildt, fortæller han, Folk gloede bare. Og ingen gjorde en noget! En dag blev de syge, og så skød militæret dem alle. Det var han meget ked af. Men det er klart - så mange hunde.... sygdomme... Men i min svigerfamilie er man dyrevenner Ih jeg kunne fortælle i timevis om Karachi. Det er sådan en dejlig by med sådan dejlige mennesker

Jeg ved heller ikke om jeg vil sige, at ferale hunde og gadehunde har en lav livskvalitet. Jeg har summet over det siden jeg så Umulius indlæg. I forhold til hvad? Umiddelbart har de det ok. Men de har det jo ikke som en hund med ejer - men er det altid bedst? Ellers enig i, at naturen skisme dulme er barsk! Det er livet på gaden også - men ikke så barsk som de vilde dyrs. Eller barsk på en anden måde. Jeg mener ikke de to habitater kan sammenlignes. Når vi observere må vi ikke gribe ind, men med hundene har vi gjort det. Ellers er der lande, hvor de lader dem ligge og dø langsomt efter påkørsel af bil. Det holdt mit hjerte ikke til. Så jeg ringede til et dyreværn, der kom og skød den.... Det er måske uprof, men sådan blev det. Dens bagpart var helt smadret, og jeg kunne bare ikke holde til at se på det - ingen greb ind. Folk gik bare forbi. Den lå der og rystede af skræk og smerter i et par timer uden andre gjorde noget. Vi blev enige om, at vi havde set nok - meget få ville gribe ind om nogen. Så ringede vi. Og den fik fred. I Thailand kan man finde hunde bundet i solen for at dø fordi de som buddhister ikke må slå ihjel selv... Omkrign 80 % af verdens samlede tamhunde bestand har ingen ejer. 4 % af de fødte hvalpe overlever, resten kommer til udefra dvs folk smider hunde ud osv. Der er mange farer. Gennemsnitslevealderen er 7 år på gaden - hvis man overlever de første 16 uger, hvilket meget meget få altså gør. Der fødes mange hvalpe. Der dør mange hvalpe. Rigtig mange. De dør af sult og tørst oftest fordi hundemor går omkring 8 ugers alderen og så skal de konkurrere med de voksne om vand og skygge, hvilket de færreste i den alder kan

Det er nemlig korrekt at være forsigtig. Ang alder - hvad med tæverne? Jeg ved ikke meget om hundeavl - men de skal vel bruges unge? Jeg plejer at sige til folk, der vil have førstegangsfødende tæver efter 4 år, at de skal være forsigtige - er det et forkert råd jeg giver folk?

Jeg er altså nødt til lige at tage dette frem, for det er simpelthen forkert. Dette er mit speciale område - domesticeringen, og der er flere ting her, som er forkerte. Det handler ikke om personligt, at sige til DIG, at du skriver forkert - blot er det ikke til at holde ud for mig at se forkert viden formidlet på det område, der er mit hjertebarn Dingoen er ukendt land. En gåde. Det du beskriver her er et af de mange forslag til, hvad den er, der findes der ude. Du kan derfor ikke sige dette med sikkerhed. Andre mener andet. Ingen er enige. Indtil da er det korrekte at sige, at "jeg ved ikke, hvad en dingo er", når nogle spørger. Når du skriver, at tamhunden er en underart af ulven - så er det både rigtigt og forkert. Hvilken ulv og er den en underart? Canis Lupus har 38 underarter, og tamhunden er normalt ikke listet blandt dem en som en del af Canidae familien dvs de er beslægtede. Tamhunden er domesticeret. De andre er vilde. Man kender IKKE deres slægtskab dvs tamhunden oprindelse er ukendt. Man mener, at enten nedstammer både Canis Lupus og Tamhund fra et ulvelignende dyr, der forlængst er uddødt og har forgrenet sig ud derfra, eller også nedstammer tamhunden måske fra en af Canis Lupus underarter - her peger man især på den Israelske Ulv, der iøvrigt har den lille spidsfindighed, at den lever som rævene - alene. Dvs man ved ikke om tamhunden nedstammer fra flokdyr, men det er lidt en anden debat. Din konklusion er helt forkert. Det tager ganske få generationer at DOMESTICERE et vildt dyr. At gøre tamt er ikke det samme som at domesticere - tam kan et dyr blive på en generation bare du tager det i hænder, domesticeret kræver at de dyr, der er mindst sky over for mennesker parre, hvorefter hele genetikken i afkommet ændret. Jeg vil ikke liste ændringerne her, men vores tamhunde har dem. Tager du en vild ræv så tager det KUN 18 generationer at få et dyr, der ligner en tamhund i adfærd. Disse træk for tamdyr er ens. Selv ved tamkatte ser du racer beskrevet som "hundelignende" - det er fordi domesticeringen hele tiden foregår. Når man først er ændret i sin genetiske harddisk og software som art, kan man ikke rejse tilbage i tid og blive vild igen. Skaden er sket om du vil. Evolution herunder domesticering er en fortsat fremadskridende proces uden slutmål som også foregår lige nu alle steder omkring os. Domesticerede arter kan forvilde sig tilbage til en vild tilstand - hvor de som ved de ferale hunde fx ofte klarer sig så dårligt, at de er dybt afhængige af menneskers affald for at overleve. Men vilde kan de aldrig blive igen. Og hvis de så parrer sig med vilde forfædre eller beslægtede arter og underarter, så kan det give mange problemer herunder dyr, der ikke kan reproducere dvs føre arten videre. Disse kaldes hybrider. Flere steder truer hybrider og antallet af ferale domesticerede dyr de vilde dyrs antal. Det gælder fx den etiopiske ulv, der er så blandet med tamhund, at den er ved at uddø som art. Men evolutionen er ligeglad med arter - den har succes. Etioperen placere sine gener et smart sted - i tamhundens hybridafkom - og det virker. Der kommer flere og flere... Man taler om at tage konsekvensen af det med tamhunden og ulvens slægtskab og simpelthen klassificere vores hunde om, så de står alene med en gren til Canidae familien og med det mere korrekte navn Canis Domesticus. En tamhund er helt UNIK. Hold nu op med at sammenligne dem med alle de kedelige ulve osv Trods mange mange års forskning har ingen kunnet knække koden til dette unikke dyr, lad os nu anderkende dem for det de er - tamhunde. Her er en af mine artikler om emnet, hvis nogle vil læse mere. Jeg synes jo det er SÅ spændende, at vi ikke ved hvad det dyr, som vi lever sammen med, egentlig er... https://mbasic.facebook.com/notes/nemokatoghund/artikelserie-din-hund-er-ikke-en-ulv/378143258916092/

Du er velkommen med - jeg skal helt sikkert derned igen. Grunden til, at jeg sikkert kan rejse i Karachi er, at min svigerfamilie bor der, og ud over hundene, så er det en FED by.

Jeg har for noget tid siden lovet at smide et par foto fra Karachi og hundene der, så de kommer her. Jeg har valgt lidt bredt for at vise både de ferale/forvildede hunde og ejerhundene. Mange tror ikke muslimer kan lide hunde, men det er lige så forskelligt som hos ikke-muslimer. Mange har dem som elskede kæledyr og labrador og spidshunde er meget populære. Det samme er pitbull og Kangal til vagthunde. De folk jeg mødte tager afstand fra hundekampe, men de findes i landområderne især. Drægtig tæve, som opsøgte mennesker sidst i sin drægtighed. Dette så vi ikke ellers. Hun har nok haft en ejer tidligere ferale hunde - de er meget ens alle sammen verden over En kangal med ejer Et par spidslignende små hunde (ejerhunde) En pitbull (det kaldte de den, jeg så ikke stambøger) som bevogtede dette marked Et par "labrador" Interessen for at lære om klikkertræning var i øvrigt enorm. især ville de gerne træne katte

Hvis man vil vide mere om dette kan man starte med at se på de ferale hunde og hvordan de klarer sig. Choppinger og Boitani har fx lavet nogle gode studier. Ferale er de hunde, der stammer fra tamhunde, men som er forvildet tilbage i vild tilstand. Må ikke forveksles med gadehundene. De ferale er ikke til adoption osv:vuf: I Karachi var de direkte farlige for os, da vi studerede dem. Dingoen dur ikke at sammenligne med. Ganske som en ulv og en hund ikke er sammenlignelige. Der er også domesticeringen hos tamdyr, som man er nødt til at overveje. Derfor er det bedre at se på hunde hvis man vil vide noget om hunde. Et par "højdepunkter" omkring dem: - De fleste ser ens ud efter en periode uden menneskers selektion/indgriben. De lader til at vende retur til en slags "Oprindelig hundemodel" - De danner ikke flokke, nogle danner grupper, mange lever alene - Deres primære fødekilde er menneskers affald - De kan tæmmes, men de er ikke socialiserede og meget uberegnelige (sky) - De er ofte territoriale - men værst om natten, hvor du virkelig ikke skal gå ud imellem dem. I Karachi fulgte jeg nogle der var ok at tage foto af i dagtimerne, hvor de ofte lå og sov og viste mig tænder, kom jeg for tæt på. Om natten var de livsfarlige. - Umiddelbart parrer de jo selv uden indgriben - de ferale. De er dog elendige til yngelpleje hvorfor kun omkring 4 % af de fødte hvalpe overlever. - Ved parringer stiller hannerne sig i kø. Alle får lov af tæven, der bare står og venter. Jeg så ingen flytte sig. - Der er ikke konkurrence om tæver og mad (affald), men de slås om vand og skygge som er en mangelvare her er en fra Karachi - som spiser affald - om natten brrrr - denne var ok venlig også om natten

Det er nok bare samojeden hvis det er den med det i, som der står det om De klarer sig fint som familiehunde

Enig - iflg Hallgren og nogle studier er det alle i mere eller mindre grad. Sterilisation er vejen frem. Det jeg synes er dejligt er deres tilgang til kuldet. Og nye ejere. Jeg har været på kenneler under DKK der kunne lære meget af dette sted her

Host host omkring ulvebamsernes alder: ulve i naturen bliver i gennemsnit 6 til 8 år gamle. I FANGESKAB og hvis de er heldige i naturen - meget heldige - kan de blive INDTIL 14-16 år. Kilde: Mech og Næs. Livet "derude" er farligt. Det er nemmere med en madskål og dyrlæge Ser man på nogle andre tamme arter, så ser det ud til at evne og mulighed samt vilje til at parre kan spille ind på levealder. Men her er det snarere miljøet igen, der slår dyrene ihjel før tid. Pattegrisedødelighed er et godt eksempel. Og i hesteverden er gennemsnitslevealderen 7 år for en almindelig ridehest, mens den er ca 3-4 år for en vildhest. Det mener man dog skyldes slid og forkert brug af hesten motorisk, metoder osv dvs miljø. Ganske som man mener, at overproduktion, for store grisekuld (hedder det kuld?) og stresset miljø slår pattegrise ihjel. Så umiddelbart ser miljø ud til at afgøre mere her, men jeg kan så vidt jeg lige kan se rundt omkring ikke sige det med sikkerhed. jeg nævner gris og hest fordi de ofte ikke parrer naturligt

Hvor er det dog dejlig læsning http://www.kennedycare.dk/index.php

Flyt til Viborg her må de åbenbart gå rundt med dem i midtbyen uden snor.... Spøg til side (men jeg ER sur over det fordi jeg har en skidesur lile hund ) Jeg ville købe hvis hunden er den rette og hjemmet/opvæksten god. Og så ville jeg forme min hund derfra og ikke tænke så meget over den lov

Aslan er ved at lære at færdes roligt omkring og forbi andre hunde. Især større sorte hunde reagerer han på. Labrador er noget af det, der skræmmer mest. Jeg har naturligvis situationen/min hund under fuld kontrol og søger folk med rolige ikke gøende hunde, som vil gå på afstand af os, mens jeg arbejder med ham. Målet er ikke, at de skal hilse, med mindre han viser tegnene på det og vi sammen vurderer det ok. Han kan indtil nu med en del mindre hunderacer uden problemer både med og uden snor. Årsagen til hans adfærd er overfald. Han er allerede kommet rigtig langt, og nogle hunde reagerer han slet ikke på mere, og reaktionerne er meget meget mildere end i starten. Kunne du tænke dig at hjælpe os med at få ham videre og til i mål, så send mig en mail på [email protected] Jeg bor mellem Viborg og Skive. Træningen tager ikke ret lang tid. Vi kunne gå en tur sammen bagefter og snakke hund

Dejligt at I har løst det nemt

Generelt er det meget svært at stille de diagnoser på dyr, men man er ret enig om, at de findes. Hvorfor har hunden fået diagnosen? Hvad gør den præcist? Det er i gruppen patologisk adfærd, ofte rammer det visse individer, hvis de oplever kronisk stress påvirkning af en eller anden art. Det behøver ikke have med ejer at gøre men kan støde til og der ser ud til at spille medfødte komponenter ind. Ved at stress-reducere kan man delvis helbrede en del - det kræver dog medicin via dyrlægen samt massiv indsats med træningen. Og kun hvis hunden bruger mindre end 50 % af dens vågne tid på adfærden. Og så er det endda kun omkring 10-15 % man kan helbrede/hjælpe/bedre Neurologiske ting kan spille ind dvs hunden kan være disponeret for det fra fødsel eller skader. Man ved meget lidt. Kun at det er alvorligt. Man er derfor forsigtig med at stille diagnosen på dyr