Lenschow

Ja det har jeg tildels gjort med min hund Aslan. Han er dog ikke hvalp. Og vi gjorde en masse andre ting løbende, som spillede ind sammen med dette. Umiddelbart vil jeg ikke anbefale jer det, med mindre I kender ÅRSAGEN til at hvalpen hyler. Min hund var en svær kode at knække, og mange dygtige folk så det og hjalp mig. Her var årsagen ikke angst eller separationsproblemer men en meget stresset hund, der aldrig havde lært det og som ikke formåede at acceptere, at ingen kom og lukkede ham ud straks han bad om det - for det var han vant til. En del af træningen var derfor at lære ham at tolere sin egen stress, så den ikke slog ham helt ud, når der ikke var andre der til at hjælpe ham ud af stressen. Via optagelser og megen træning, der reducerede stress og en hel ferie kun med ham fulgte vi ham gennemgå et udslettelsesudbrud alene. Hele tiden blev det vurderet om det var ok for hunden - ikke kun af mig men af flere dygtige folk. Efter ganske kort tid gav ham op og sov, og sådan har han gjort siden. Det skete samtidig med, at hans generelle stressniveau faldt efter ca en måneds intensiv træning. Det var ikke den sjoveste periode for mig som ejer at sidde og se de optagelser af ham, for jeg syntes det var synd, men jeg må erkende at det virkede og hunden i dag er rigtig glad for at forlades. Du kan finde tråden om Aslans alene hjemme træning herinde. Men jeg ville stadig ikke gøre det uden at kende ÅRSAGEN til at en hund piber - og her havde jeg altså brug for at andre så det også og vejledte mig. Det der gør denne træning svær er, hvis man ikke kender årsagen - for hvordan kan man så målrette træningen? Nogle tror, at alle hunde, der piber er bange for at blive forladt. Men det kan være mange andre ting, der får dem til det. Hos min var det stress og manglende evne til at håndtere egen stressfølelse. Min hund er voksen og har en fortid. Jeg har meget svært ved at tro, at noget lignende gør sig gældende for en hvalp på fire måneder. Så jeg spørger: Kender I årsagen? For er en hund bange for at blive forladt, ville jeg gribe det helt anderledes an.

Ja det kan jeg godt se idéen i at prøve. Jeg tænker også, at han har brug for en target til at forstå det. Så starter jeg vel bare i stuen og rykker tæppet gradvis ud til døren ? Eller skal jeg bare starte hårdt ud ved døren med det samme? Udfordringerne er tre: 1) Han er allerede kørt op før jeg rejser mig og gør klar. Jeg kan ikke gennemskue, hvad jeg giver af signaler 2) Selvom han ligger på tæppet er han tændt, men han er dog der... Men jeg belønner ikke ro, når jeg åbner døren - men det er måske ok? I det mindste er hunden det samme sted med sin uro... 3)Jeg er nødt til at gå ud af dørene før han har lært det. Han skal jo ud...

Det er en normal adfærd - løbetider, hormoner. Det er en helt normal konkurrence mellem to hunde af samme køn om at parre sig. Og for mig er TRs hund heller ikke en værre slyngel og han ville altid kunne besøge os Luffe er så vidt jeg kan se en race, der skal kunne tage fat og sige fra. Dele af den voldsomme reaktion skal derfor også findes her, mens en golden har et helt andet design. Så op på hesten igen og se fremad. I er jo også klar over jeres fejl, og så må man lige som videre derfra. Ingen grund til at være efter jer nu. Jeg synes du har en fin selverkendelse i det her. Ellers tillægger jeg mig samme holdning som de andre - snor på, neutral grund og ud og gå. Eventuelt overvej om de skal slippes sammen med tæverne igen eller om det er bedre at holde drenge-legestue alene Så kan de jo også se fodbold og spise røde bøffer uden alle de pigelus

Tak for jeres input og råd. Det der er mit store problem er, at jeg ikke kan lade være med at gå ud af den dør, for det er alle døre. Og han skal jo ud. Derfor belønner jeg det hele tiden - og endda variabelt. Jeg synes både metoden med at belønne med godbidder og lære en target lyder som noget, der bør afprøves. En metode af gangen. Og omkring at filme det - han er jo smart den hund - så snart jeg tager kamera/mobil frem, så går han i træningsmood, for det er åbenbart et signal til at koncentrere sig, så jeg kan faktisk filme det. I stedet har jeg to fine film af sådan, som jeg ville ønske han gik ud af dørene :stupid: Dem er der vist ingen grund til at lægge op vel? Skøre hund. Det slog mig om jeg kan bruge kameraet i træningen? Holder jeg det i hånden, så er han fokuseret på mig og tilbyder sit osv - han er meget kreativ. Og jeg prøvede det før. Så belønnede jeg alle de små øvelser hele vejen ud til døren. Og det er da bedre end ragnarok - men kan det give bagslag tror I? Jeg har ikke gennemtænkt det. Jeg så bare en meget anderledes hund, fordi jeg havde mobilen i hånden og filmede, og så tænkte jeg - det tester jeg lige. Han er via den metode kommet i både haven og to gange ud af hoveddøren uden kaos overhovedet. Han er intens, men fokuseret som når vi arbejder. Det andet er sådan noget vildt stress noget, hvor han er ukontaktbar... Jeg vil rigtig gerne se e-bogen. Jeg er lidt desperat Hvis nogle vil se filmene, så sig til. Så lægger jeg dem gerne op. Men han er ikke vild på dem. fordi jeg holder mobilkameraet op.

Jeg har et tilbagevendende problem herhjemme, som det endnu ikke er lykkes at løse. Lige nu går vi med snor på ud og ind fra haven og ud af hoveddøren. Han skal have den på helt inde i stuen, hvor han ligger og ryster i forventning om at der skal ske noget. Aslan er en meget intens hund, der gerne vil arbejde og træne osv. Han ryster tit af intensitet og kører gerne med 200 km/T ude og på træningen. Det er fint, for han er dog rolig inde og har en god slukknap, men når vi skal ud af en dør er det er rent mareridt pga han er så tændt, at han vælter alt omkring sig. Snoren er ren management. Han kommer jo stadig ud - og han skal jo ud. Jeg har afprøvet forskellige ting, men synes ikke rigtig det rykker. Kun kort tid, så er vi der igen. Og det er SLEMT. Nogle gange tisser han på gulvet fordi han er sådan kørt op... Og en gang har han slået sit hoved ind i dørkarmen med en skade til følge. Og en gang angreb en af kattene ham fordi de bliver bange... Så jeg synes ikke det er ok, at han har det sådan. Er der virkelig ikke noget at gøre? Skal jeg bare leve med, at min hund er helt oppe i det røde felt af forventning, når vi skal ud af dørene? Der er ingen tvivl om, at det er fordi han ved, at der skal ske noget skidesjovt. Jeg har prøvet forskellige ting uden held. Og der er ingen tvivl om, at han i sit tidligere hjem har lært adfærden - Vi står fire fem hunde i højt gear og venter og kaster os rundt ved døren, der åbnes = belønnes. Vi LØBER UD. Denne "træning" har han fået fra 8 uger til 3 år... Så jeg er oppe mod en solid indlæring her. Bortset fra dette er han rolig, nem og stille inde. Meget meget nem. Vi ser kun denne del i ham fra hans tre år på en kennel, så han klarer det flot at skifte til enehund inde. Og det er kun ved dørene, og ikke når han skal ind. Der trisser han ind uden snor. Han viser selvkontrol i alle andre situationer. De folk jeg træner sammen med har også hunde, der er temmelig intense. De siger, at jeg bare skal ignorere det og tage snor på og gå ud. At det aldrig går væk. Det har jeg svært ved at acceptere, da jeg mener, at man kan træne så kvik en hund til alt. Men måske har de ret? Hvad tænker I? Min border var da også PÅ, men han kunne da godt gå ud roligt af dørene. Han har alle sine behov opfyldt, uden at det er for meget. Han fungere i hele sin dagligdag - bort set fra dette Jeg overvejer lidt om jeg kan fodre mig vej ud? Eller lære ham at sætte sig forskellige steder på vej ud. Det kan jeg sikkert godt, men problemet er, at han allerede er kørt op af sig selv, længe før jeg rejser mig fra sofaen. Jeg har ingen triggere, som jeg kan se, han reagerer på... Men der må jo være nogle... De ting jeg har afprøvet virker ikke, fordi hunden allerede er i forventningsstress når mn træning starter. Så kan vi træne selvkontrol og ro fra nu af til.... og til sidst skal vi jo gå ud af den dør... jeg har også trænet uden at gå ud, så er han bare oppe at køre imens, og bagefter ligger han igen og sover roligt. Der er ingen ændring at spore. Jeg har også forsøgt at vente til der er ro, og så åbne døren, men så sidder han intenst på tæerne og afventer... dvs til sidst får han jo sin belønning for stress... Er der nogle med erfaringer om dette, så skriv dem gerne. Alle bud er velkomne. Dette går mig meget på, da jeg også er bange for om han en dag glider og skader sig selv. Jeg har ledt mange steder og spurgt men indtil nu har ingen omkring mig i mit netværk kunnet hjælpe. De siger - lev med det, snor på, tag ham ud i bilen i buret og lad ham sidde der... Hunden er rettet op på alle andre områder. Det MÅ være træneren, der ikke kan gennemskue løsningen på denne specifikke situation - hvad gør jeg forkert? Jeg er derfor ikke klar til at give op. Og alle idéer er derfor velkommen. Vi skal ud nu, så skal jeg prøve at filme vilddyret. Her vil I kunne se ham uden snor til ære for forum... og I håb om at nogle kan give os et råd

Bring me my daily dog food, treats and owners food too n tell me now I have u here: Why does my name spell same as yours but backwards? :slem::mrgreen:

Jeg overvinder mig og klipper pt, og Aslan ligger bare ned og sover. Han er helt rolig. Jeg kan dog mærke, at min uro smitter lidt. Det er jo ikke godt. Samtidig tør jeg ikke klippe ret langt ned, så de er lidt for lange Jeg må hellere finde en løsning. Øv at jeg er så utryg ved det. Jeg har aldrig klippet ind. Lyden alene gør mig svedig. Jeg har aldrig haft det sådan før - jeg tror det er fordi jeg kan se rødderne på de der hvide klør. Det burde nok berolige mig, men det har modsatte effekt. Jeg tager rundt og klipper klør på folks katte uden at kry. Det var dog utroligt med mig

Skade: Det skal du da ikke beklage - bare hunden trives er det vigtigst Ninjamor: Hvis du læser mit indlæg kan du se, at jeg stiller spørgsmålstegn ved om jeg forstår din hensigt og skriver, at det ikke er mit indtryk af dig, så prøv at læse det igen, så tror jeg du ser det anderledes end du vist har læst det her i første omgang

Louisen: Jeg tænker, at med den beskrivelse, kan du tilbyde enhver hund et godt hjem. Jeg har selv samme livsstil omkring mine hunde og jeg har haft lidt af hvert både som ejer og som lånehund - herunder en række deciderede brugshunderacer såsom mallenois. Nogle i lejlighed, og faktisk oplever jeg, at en have kan være noget skidt, fordi man kan blive fristet af dovenskab Endelig synes jeg det er vigtigt, at man som ejer husker, at når man har en hund, der "altid er klar på at arbejde", også lære hunden at den skal kunne lægge sig ned og bare slappe af og tolerere ikke at lave noget hele tiden. Det var min border, der lærte mig den hårfine grænse De kloge siger, at de rigtig gode brugslinjer kan hvile ind imellem opgaverne. Ellers overstimuleres hunden i sidste ende og er ubrugelig. Nogle af de mest rolige bordere fx jeg har mødt er af arbejdslinjer. Men boede de i et hjem, hvor de hver gang de stod op og så på ejeren, fik respons, så ville de næppe kunne stilles tilfredse nogensinde om så der var 250 timer i døgnet Og jeg er enig i, at jo tættere man kan komme på at arbejde med hundens oprindelige opgaver, jo lettere er det at have dem. Men det kan sagtens kombineres med andre opgaver. Det var i øvrigt ikke hensigten at få det til at se ud som om jeg sammenlignede racen her med spids - det var Norbottenspidsen jeg henviste til med den sætning

Jeg så på en anden hund også. Den ville de have 3500 kroner for, fordi det havde de selv givet. Problemet var, at jeg ikke ville give noget. Bortset fra en fair chance, et års massiv og tjek for smerter hos dyrlæge og Hembo - hunden var så angst, at den skulle bedøves for at forlade martriklen. Angsten var opstået pludseligt. De stod fast, så det blev ikke den hund. Den slags synes jeg er helt ok at sige til folk. Man kan få mange helt igennem sunde og angstfrie hunde for 3500 kroner

Kender dem heller ikke men de ser lækre ud - ang det du skriver - ser ud til, at den på 4 år, de har, ikke skal bruges i avl mere, så måske hun kunne være en med vetoret Ellers er det mit indtryk, at kan man snakke godt med opdrætter og kemien er der, så får man meget lange tøjler. Alternativt kunne du overveje en hanhund - der har du stort set veto ret i forhold til, at alt kan foregå hos dig og hunden skal ikke flytte osv for kuld, da han jo "bare skal parre" - og nogle gange gør de aldrig brug af muligheden Der sker jo ikke noget ved at stikke en finger i jorden hos dem og fortælle lidt om dig selv - mange vil gerne have en "ekstra" han gående Med min fx er sagen den, at de bare gerne vil holde ejerskab på de få danske spids der er. Derfor er han ikke solgt men udstationeret. De kan bruge ham til parringer, hvilket giver god mening, da der er så få, og han er champ i to lande, men de siger, at de nok ikke kan fordi der ikke er egnede tæver pt. Og så syntes de han skulle ud og forkæles som enehund i stedet. Så jeg har ham helt som min egen. De har endda snakket om kastration da han stak af fra haven - så den kennel jeg har ham fra er rigtig fine omkring dialog og hundens ve og vel først. Jeg har dog lukket haven nu hehe

Men man ved jo aldrig.... https://www.youtube.com/watch?v=OOsd5d8IVoA

Ja jeg hjælper også tit folk - venner og venners venner - med at finde en god omplaceringshund - så giver jeg min vurdering - fx I skal forvente at hunden ikke kan være alene eller den skal have alle vaccinationer osv - og siger jeg ville give dette og dette - her skal du forvente dyrlæge til dette og bede om afslag på dette osv osv.

Jeg kan sagtens finde på at forhandle om prisen på en hund. Jeg plejer dog at få dem gratis, fordi de kommer med noget af en bagage, og der er en del penge forbundet med at rette sådanne hunde op. Min nuværende er anderledes - han er udstationeret, men det var lidt et tilfælde, at det endte sådan. Inden da havde jeg kig på flere hunde, som jeg overvejede. Jeg overvejede også en hvalp, men syntes ikke det passede ind i min dagligdag pt. Da jeg så så Aslan slog lynet ned, og derfor blev det ham Jeg synes dog en racehund er meget dyr, og jeg har helt klar en øvre grænse, for hvad jeg vil betale for en hund - hvor den ligger ville jeg vurdere fra hund til hund. Kunne vi ikke enes, ville jeg gå videre til et andet sted og købe der. Ved internater har jeg altid betalt prisen. Det skyldes ønsket om at hjælpe næste hund. Jeg har aldrig oplevet nogle opfatte mig som useriøs af den grund. Jeg tror det handler om at være rimelig og have en god dialog. Har jeg ikke det med en opdrætter, lægger jeg slet ikke ud med at købe der. Prisen er iøvrigt det sidste vi taler om.

Det bør da være let at få en basset til Pøj pøj med at finde en

Hvad med en udstationering? Jeg kender flere. Nu kender du jo spidserne, så måske en dejlig Norbottenspids - send mig en mail på [email protected] så skal jeg henvise, hvis det har interesse. jeg ved også, at denne kennel har to tæver de søger udstationering til http://chodsky-pes.dk/index.html Interessant race også synes jeg

Jeg svarer bredt, for jeg kender ikke din hund og har ikke set det situationen. Jeg taler ikke om at ynke hunden - men om at benytte det, der hedder modindlæring, hvor du skifter en dårlig forventning ud med en god. Hvorfor du tolker det negativt, forstår jeg slet ikke, når jeg skriver, at du skal vurdere det selv, da du kender din hund bedst og det kan folk på et forum naturligvis jo aldrig gøre - jeg tror måske du læser det lidt med nogle andre briller end det er postet Held og lykke med træningen. Jeg går ud af tråden og er ikke meget på forum pga noget arbejde udenbys i en periode

Jeg HADER at klippe hundenegle. Jeg er bange for at klippe ind i roden - det er helt hysterisk jeg ved det. Hunden har HVIDE negle, men jeg hader det. Kan jeg file dem? Nogle, der har nogle råd til bangebuksen her? :stupid: Hunden er ligeglad. Det er mig, der har fobien:shock:

JA - der er SÅ mange hunde omkring 6-7 år å DBA har jeg bemærket. Jeg ville ikke tøve. Vær obs på at en ældre hund kan kræve dyrlæge osv oftere end en yngre. Men der kan da sagtens være mange gode år i sådan en hund også. Og bare rolig - du kommer til at elske den

Går og holder øje men han ligger aldrig et sted, hvor der ligger noget den bavian :stupid: Men jeg har heller ikke set ham flytte noget...

Mit bedste råd: Du skal læse dette Trådstarter og så skal du beslutte hvad du mener er bedst for en utryg hund selv, ganske som jeg gjorde, da jeg mødte den viden - jeg blev meget overrasket, da jeg så det, men jeg besluttede at afprøve det og berolige min hund - og det tog kun 3 uger så var han rettet op. Jeg har aldrig før kunnet arbejde frygt væk så kvikt Og her har du dokumentationen for det jeg skriver: - http://fearfuldogs.com/myth-of-reinforcing-fear/ Bemærk der er to artikler, som er gode at læse og en video. At man skal være GENNEMSIGTIG omkring en hund er korrekt. Men det har for mig intet at gøre med at være streng. Det er at være tydelig dvs klar i sine signaler, rolig og med overblik, hvilket gør at man er en tryg base. Og det gælder altid omkring dyr uanset om de er bange eller ej. Og du skal være varsom med at blive med en utryg hund i en situation, hvor den er bange og presset. Igen - læring sker i amygdala - og hunden lærer intet brugbart. Den øver sig populært sagt bare i frygtresponsen. Og bliver i værste fald det det som man kalder en flooding, hvor hunden oversvømmes med sanseindtryk kan den blive total panisk og så kan ALT ske fra apati til udbrud mod det, der står nærmest. Generelt anbefaler jeg ikke flooding, og da jeg ikke kan se din hunds reaktion synes jeg det er bedre at du holder en god afstand og derfra bygger gode positive forventninger på for dig og din hund Du kender hunden bedst

Nogle gange sker der jo også det, at ejeren får at vide, at en hund er sådan og sådan - og så bliver den sådan. Jeg har mødt "Den er fransk bulldog, så de trækker i snoren/kan ikke trænes", "Spidshunde kan ikke lære at komme på indkald/gå løs" osv osv. Og så møder man en dag en Basenji, der går frit i skoven hver dag hvor ejeren aldrig har hørt det der eller en fransk bulldog, der går fint rally... Så nogle gange bliver det også selvforstærkende har jeg bemærket. Jeg har dog til gode at se en virkelig få en chowchow til at arbejde! Men de kan - det er jeg sikker på - de er nok sure over det formål, de i sin tid blev skabt med... Jeg kunne virkelig godt tænke mig en en dag og så tage udfordringen op - jeg kender EN der kan en masse. Den er skøn - og så kan den få luft, hvilket også ville være et must her. Ang undersøgelser: Svartberg har lavet undersøgelser om personlighedstest på hvalpe. De viser, at testene ikke forudsiger noget brugbart - dog kan man se visse træk som går igen - boldness og frygt. Resten formes af miljøet. Dvs har man valgt den hvalp, der er mest overskydsagtig i et kuld, vil den vedblive at være det, og det samme med den mest frygtsomme. Iflg ham. Canis havde også disse to forskere og deres racekritik - http://www.canis.dk/bibliotek/artikkel.php?artid=305&pdf=1 Og Choppinger har undersøgt socialiseringen hos racer - schæferens er kortere end labradors fx LuckyLuna: Der var også ham med beaglerne og terrierne.... fra Sparcs... Jeg mener det var beagler og terriere og noget med stress...?

Ninjamor: Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dig helt: Vil du være streng i tonen mod en hund, der er bange? Det ville jeg aldrig - jeg ville berolige hunden. Mens jeg selv er rolig. Det har virket eminent ved min egen, der stort set kan færdes over alt nu - da han kom kunne han ikke gå i haven pga lydfobi og bange for alt i omgivelserne. Forskningen viser, at det er en myte, at man får mere angst af at berolige en bange hund. Det stammer fra den gang, man også sagde, at hvis et barn faldt, skulle man lade det ligge og ignorere det. I dag ved man, at angst og frygt er ubehageligt at være i for en hund. Alt den gør i situationer, hvor den oplever dette, handler om at mindske følelsen og fjerne sig fra det, der giver den. Der er derfor INTET man kan tilbyde en bange hund, som kan forstærke angst/frygt, da selve mekanismen hund rent fysiologisk er designet til at undgå følelsen. Der findes rigtig meget litteratur på dette. Men man kan stresse den - og stress kan forværre hundens reaktioner - men ikke ved at sætte sig rolig ned, lade hånden glide over hundens bryst og eventuelt tale beroligende med en rolig og sikker stemme. Når man gør det kan man simpelthen mærke, hvordan ens hund falder til ro mellem hænderne på en. Andre hunde reagerer på at ville lege chokket/stressen væk - det kan man afprøve. Bliver ens hund bange for en, så skal man ikke gøre det naturligvis. Andre igen skal man bare vende sig og gå væk med roligt uden at haste - fordi hunden ikke lærer noget brugbart ved at blive i situationen, hvis den ikke kan beroliges. I så fald finder der kun læring sted i Amygdala - det område i hjernen, der er ansvarlig for frygt og aggression og det er det sidste man har brug for at stå og lære sin hund. Man taber intet ved at gå væk, men man kan tabe meget ved at blive stående på det forkerte sted med den forkerte hund. Især hvis hunden selv skulle få held ved til sidst at rive sig løs og flygte i panik. Jeg vil dog tro, at jeg har misforstået dig? Især omkring det med at tale strengt til en bange hund. Det er ikke min opfattelse af dig normalt, at du er fan af den slags.

Se DET er sjovt for hvis jeg tager en test for sjovt, og jeg ELSKER pudler - så foreslår den mig aldrig puddel til min store irritation men altid Lowchen - en race jeg kender meget lidt og derfor har jeg slået testen hen som Pjat test! Så fik jeg lige lidt at tænke over, skal jeg en dag have en mindre hund (endnu mindre )

Nej hvor sjovt Mine tre egne hunde har været helt ens på en lang række punkter. Jeg bemærkede det især ved Aslan, da han var så umulig, da han kom. De gør stort set aldrig, de er stille i bevægelserne dvs går og løber sjældent inde, de ligger meget ned i vinduer, på bordet i stuen og går aldrig i dere kurv. Der hviler en art afdæmpethen over dem - undtagen når de arbejder, så er de PÅ. Jeg har altid mistænkt at den ro og de skøre ting med at gå op og ligge diverse steder, skyldes, at her bor så mange indekatte. Nogle af hundene har boet med 10 katte plus killinger, og som eneste hund. Selv Aslan, der ellers elsker at gø, er blevet tavs som graven. Jeg gør INTET for at træne dette - joh at gå roligt ud og ind, men faktisk kom det af sig selv, før jeg fik knækket koden helt til at træne det. Jeg er sikker på, at det er samværet med kattene, der skaber mine så ens hjemme. Ude er de faktisk også ret ens. Det er så folk kommentere det, fordi vi mistede Hugo som vi gjorde, så bemærker alle Aslan. Alle elskede Hugo, nu siger rigtig mange - nej hvor sjovt han minder egentlig meget om Hugo i sind - selvom det gør han faktisk ikke som sådan. Men han former sig på samme måde. Jeg er selv meget obs på, hvad jeg belønner, fordi de alle har haft noget bagage med. Det spiller nok også ind, men jeg tror virkelig mest det er kattene, der oplærer dem Enten det eller det er mig, der træner dem ihjel, så hundene er så trætte at de ikke kan andet.... (joooke) :klap: At der er raceforskelle på hunde er der i min verden slet ikke tvivl om. Men mange ejere glemmer læring.