Lenschow

Naturligvis - men fordi det er en gadehund med en prægning kan dette gøre det meget svært - jeg vælger mine kampe med omhu - nogle ting gider jeg ikke træne. Så laver jeg bare management omkring det - især fordi dette er en gadehund ville jeg overveje om min energi kunne bruges bedre på andre ting med hunden

Den gyldne regel er 14 til 16 timer i HVILE ca. Hviler de mere får de ofte problemer, hviler de mindre får de ofte problemer - men det er kun en rettesnor. Man bør dog forsøge at ramme den. Aslan hviler/sover ca 14 timer nu, og jeg kan mærke en enorm forskel i dagligdagen. Da han kom sov han nok 2 timer

Dejligt at læse Det var simpelthen dejligt for jer:klap: Men må jeg indskyde - to år - Det lyder godt nok som lang tid. Tror du ikke, at du har misforstået det eller misforstår jeg dit indlæg? Det afhænger naturligvis af, hvor meget og hvordan timing osv sidder i skabet hos træner, men forbedringer skal gerne indtræffe ret hurtigt efter de rette redskaber tilføres. Ellers skal noget tilpasses eller man kan have taget fejl omkring hundens behov og andre redskaber skal til. At en fuldstændig helbredelse kan have lange udsigter er korrekt (og nogle gange sker det aldrig), men forbedringer i den rigtige retning skal helst vise sig næsten med det samme, så måske dette kan gøre dig endnu mere glad at læse

Jamen vi er jo enige - og ja hormoner dannes mange andre steder end i kønsdelene - men i de tilfælde du nævner her er årsagen jo også kendt før indgrebet - det er det eneste jeg siger - kend årsagen. Er årsagen angst dvs ER hunden allerede usikker så kan kastrationen og fraværet af terosteronen absolut gøre den mere usikker end før og endda mere aggressiv pga de to ting kan dække over hinanden og ejer ikke kender den egentlige årsag

Min gadehund havde dele af adfærden - han var dog peace maker - jeg tolker det som hunde, der er vant til at skulle klare ærterne selv. Måske hun skal nøjes med at slippes med velkendte hunde med sundt sprog? Nogle folk med spidshunde og hyrdehunde oplever også dette - jeg ser det som at disse racer selv er sensitive og har et supersprog - derfor bliver de skrappe hvis andre hunde overskrider grænserne. endelig er der en del tæver, der ikke gider andre fremmede hunde - deres kropszoner kan være skrap optrukket - også fra livet på gaden, hvor der ikke var et menneske at søge ly bag Jeg synes bestemt også du skal gøre noget og det er flot, du beder om råd. Umiddelbart er det nemmeste at lade hende møde de hunde, du ved hun elsker og er ven med og undgå de andre situationer. Samtidig kan man godt lære sådan en hund at fjerne sig fra konflikten - fx ved at lære den at blive dirigeret væk af dig - men der er jo ingen grund til at udsætte hende for det tænker jeg?

Så må jeg hellere prøve at lave den, for Aslan er jo aldrig trænet gennem 3 år bortset fra en uges liv her hos os, hvor han er flyttet ind. Så giver det endnu mere mening at prøve at gøre det nu og så igen om tre måneder - jeg er i øvrigt meget skeptisk på den slags undersøgelser og enig med jer i det I skriver Jeg har forresten stillet en KÆMPE papkasse ind i stuen til kattene at lege i - Aslan registrerer den ikke - men han kom jo også for en uge siden - lad os håbe det er derfor hehehe joker bare - jeg er heller ikke fan af den her bog med listen over de klogeste racer osv... Men jeg vil prøve at lave den her test

virker det nu? Jeg kan se, at Aslan og jeg skal vente 3 måneder, før vi kan svare selv i tråden:stupid: Øv havde sådan glædet mig Jeg tror jeg vil lave testen nu og så igen om tre måneder så kan vi se om der er forskel :slem: - også så ejeren ikke skal vente så lang tid hehehe

Aslan og jeg har været til familiefest og han har passet børn hele dagen og tigget frikadeller Vi har også trænet dæk, været alene 2 minutter pga familiefest-tidspres lidt kort i dag og gået i skoven og i to forskellige byer og kørt 4 timer i bil uden at pive så Helle er meget stolt af den lille hvide fyr

Vil du uddybe lidt Det er da fakta, at terosteron giver mod, motivation, og handlekraft hos pattedyr - hanner og hunner. Det er længe bevidst, ganske som hundefolk globalt kan berette og vise eksempler på hanhunde, hvor kastration har forværret usikkerhed netop pga dette. Nogle af disse hunde har brug for den drivkraft der ligger i dette hormon for at kunne rejse sig og se verden i øjnene. Måske dine erfaringer har andre årsager til en hunds usikkerhed? Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit indlæg? Her er i øvrigt en af flere gode studier, der underbygger "fordommen" - http://brage.bibsys.no/xmlui/bitstream/handle/11250/186086/JL,%20masteroppgaveumb,%202012.pdf?sequence=1 Jeg vil dog give dig ret i, at der findes flere former for usikkerhed - grundet mange årsager, og ikke alle hunde trives fertile. Så i stedet for at fare sådan frem, kunne du overveje om vi egentlig er enige. Jeg kender dog ikke din baggrund for at skrive som du gør, men jeg gætter, at du har haft kendskab til to usikre hanner, der er blevet mere sikre efter kastration? Det kan sagtens ske - men det ændre ikke ved hvad terosteron gør ved et individ - det ligger i hele hormonets design, ganske som det ikke ændre ved, at man skal se på den enkelte hunds tarv og årsag til usikkerhed, før man kastrere. Det er ikke en universal løsning og ofte giver det forværringer, som du kan se i undersøgelse her, der beskriver meget fint, hvornår og hvorfor det sker, og hvornår og hvorfor det nogle gange ikke sker - blandt andet er der forskelle på alder, race og type af aggression/usikkerhed (her sat sammen, da mange af disse hunde viser deres usikkerhed via et forsvar, så det man ofte ser ligner aggression) Det eneste jeg mente med mit indlæg var, at jeg gerne så en individuel vurdering fra hund til hund fremfor brug af kastration som vidundermiddel til løsning på alle mulige hanhundeproblematikker - hvor man måske ikke kender årsagen bag hundens adfærd. Det forstår jeg ikke, du kan være uenig i eller kalde en fordom? Mener du virkelig, at man bare skal kastrere alle hannerne i blinde? for så er vi bestemt ikke enige. Man skal gennemtænke det, kende årsagen bag en adfærd, følge den op med træning og eventuelt teste hunden med en kemisk først - og så samtidig vide, at end ikke det helt med sikkerhed kan give et klart billede af, hvad indgrebet eventuelt gør ved hunden bagefter. Jeg er ikke imod kastration - men jeg er imod handlinger i blinde uden at kende årsagen. Jeg har selv kastreret to af mine egne hanner pga blodprøver viste forhøjet terosteronniveau, hvilket stressede dem og satte dem uden af stand til at trives alene eller sammen med andre hunde af begge køn. Disse to hundes livskvalitet steg med 99 % efter kastrationen, men der lå også en kendt medicinsk årsag bag.

Jeg har ikke gjort det endnu, men det skal da prøves. Hunden skal være 1 år og have boet i dit hjem i mindst 3 måneder. Der er 12 opgaver. De bør udføres over to dage, måske tre. Tænkte vi kunne poste resultaterne her og se om de matcher Stanlay Corens bog, der er meget udskældt

Jeg lukker aldrig ud med det samme. Her har jeg også erfaret, at det opfattes som en belønning og skaber forventninger som jeg ikke gider indenfor Men der er jo heldigvis forskellige hjem, forskellige regler Ang om det hænger sammen med alene hjemme problemer, så kommer det jo an på hvorfor en hund ikke kan forlades. Man mener, at 20 % af hundene har problemer alene. nogle viser det ved at ødelægge ting eller sig eller eller hyle, andre ligger anspændte og stresser ind af. Man kan kun vide det ved at filme i en periode nu og da. Nogle hunde hilser ikke, selvom de er utrygge. Har de fx fået skæld ud før, så gemmer de sig måske endda, så jeg mener ikke man kan måle noget på det som sådan. Er årsagen til problemet angst, så kan man ikke gøre hunden mere angst ved at hilse på den. Der er intet i angst som en hund gerne vil beholde - formålet med angst er en advarsel, så det, der skaber truslen forsvinder. Man får altså ikke mere angst af det. Men man kan stadig komme til at lære hunden stress, og da en angst hund altid er stresset (mens en stresset hund ikke altid er angst) så er der ingen grund til det. Samtidig kan man komme til at lære hunden uhensigtsmæssig adfærd såsom at hoppe op osv Det er snarere der forklaringen skal findes ved decideret separationsangst. MEN er årsagen til at hunden ikke kan forlades ikke angst men en anden årsag, så har vi balladen. Jeg har haft en del hunde med alene hjemme problemer i træning og kun fire af dem havde decideret separationsangst. Jeg har lige haft en i røret. Den slags hunde er meget alvorlige tilfælde. De skader ofte sig selv mens de forlades. Bur kan slå dem ihjel - dette har jeg desværre set ske ved en rådgivning, hvor ejer ikke ville lytte til min advarsel, og den hund glemmer jeg bare aldrig Så angst er en ting - men alene hjemme problemer kan jo have mange andre årsager. Nogle af dem er stress, kedsomhed, overstimulering, manglende træning/indlæring af det at efterlades/adskilles, lydfobier, smerter, alderdom, overdreven afhængighed af ejer (tillært uden at ville det), opvækst (fx enehvalp kan man se det ved), race (nogle hunderacer ser jeg oftere end andre - men jeg tør ikke sige hvilke, da miljøet spiller for stor en rolle til at jeg kan udlede noget med sikkerhed, men lad os sige nogle spidser ser ud til at kræve lidt mere målretttehed i træningen eller to hunde sammen for virkelig at stortrives alene), chok (der sker noget skræmmende mens hunden er alene og den forbinder chokket med alenehed - dvs medlæring), og så naturligvis flytning, nyt arbejde for ejer, skilsmisse osv osv. Og ved nogle af disse årsager har jeg set voldsomme hilseritualer give bagslag - det er især hos de hunde, der er overdrevent afhængige af ejer naturligvis samt tildels de hunde, der ikke har lært at være alene dvs mangelfuld træning samt ved hunde, der keder sig eller er overstimulerede. Heldigvis er det langt fra altid angst der styrer alene hjemme problemer. Var det det, var mange hunde ilde stedt. Mange af de andre ting er nemmere at træne end angsten som årsag. Min Aslan har fx ikke angst - hans årsager er overdreven afhængighed af ejer, racetypiske træk samt mangelfuld træning, da han aldrig har haft brug for at lære det pga der var altid nogle hjemme eller andre hunde. Min gamle Hugo havde separatioonsangst. Han kastede sig mod ruden til den knuste, gik du fra ham. Han blødte så febrilsk var han for at komme ud og med. Her var også andre årsager indeover, men har havde det skabt en angst - andre årsager var uvidenhed hos tidligere ejer (de arbejdede tæt på bopælen og gik hen og bankede på ruden ind til hunden, der var alene hver time for at se om den sov. Når de havde vækket ham gik de igen:stupid:) og overdreven afhængighed af ejer. Den sidste ses tit sammen med separationsangst, men den behøver ikke være der. Jeg oplever tit, at mange ejere kun tror hunde, der ikke kan være alene hjemme er bange. Men der er mange årsager. Jeg har lige set en kollegas video af en husky, der ødelægger hjemmet. Den er ikke bange. Den er ikke afhængig af ejer. Den er trænet. Den har bare en fest. Den hiver alt ned, halen kører, den leger. Den går i playbow. Hvad er årsagen? Kedsomhed :slem: Skal man hilse på den hund? Naturligvis. Og så skal den ud og lave noget andet skal den den bandit Vi grinede sådan af den, men hold op ejeren er træt - og man forstår det. Men så skulle man måske have valgt en anden race, for de går kun med den 2 gange 10 minutter dagligt i snor..... I need say no more ved jeg:mrgreen: Den hunds årsag til alene hjemme problemet kunne også kaldes "Intelligent ulydighed", for den er skisme da dygtig til at fortælle, at den ikke får hvad den har krav på som husky:lol:

Ja hehehe og nu fik en film, hvor han i stedet står på stuebordet og kigger ud af vinduet, så det veksler lidt - men han nåede da lige at tænke - møgejer om mig og så ligge i sofaen lidt også, så det er godkendt.

JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII! Turning point! Jeg gik og filmer, og efter 3 minutter forlader han madaktiveringen og går hen og smider sig og sover! Er jeg glad? JA! er der lang vej endnu - ork ja! Men for pokker dette viser at vi er på vej :banan: Vi er oppe på 15 minutter, men så går jeg retur i tiden for ikke at skabe en hund, der ligger og venter og tæller ned (jeg ved godt de ikke kan tælle, men get me right:mrgreen: ) så i dag var han første gang alene 5 minutter. Senere går jeg igen. Så får han hans barf, og så er jeg væk lidt længere tid fordi det VED jeg han elsker mere end mig. Ih jeg er glad! Jeg har kun forladt ham seks gange i alt

Hun skal have noget beroligende fra dyrlægen lyder det til - prøv at snakke med dyrlægen. Der kan være sket noget, som har skræmt hende. I kan filme hende og se, hvad der starter adfærden

Nej men mere interessant måske: hvor mange af dem er i live om 4-5 år? Jeg ville være urolig for deres mentalitet og fysik med den opvækst. Meget kan støde til, og kan nye ejer magte det på sigt? Jeg har kun haft og har sådanne hunde med særlige behov, og det trækker altså tænder ud big time. Jeg kunne godt frygte om de overlever på sigt.... Og hvis de ikke har fået hvad de skulle som små så kan de jo komme til at fejle alverdens ting senere også ud over den mentale del

Tak - vi knuselsker ham også Jeg har besluttet at søge råd om alene hjemme træningen hos min gamle lærer Karen Ulrich, for jeg tror måske jeg kan målrette det mere.

Hej admin - kan vi på et tidspunkt lave sådan at jeg kan oprette vores hund som Dansk Spids? Det er mest i tilfælde af at nogle nye vil høre om racen, så kan de se, der er en ejer herinde. Racen er nemlig ikke supernem at finde info om, men jeg kan også henvise til opdrættere, der kender den til bunds. Jeg søgte selv meget i blinde før vi fik Aslan.

Aha det prøver vi lige - tak

Jeg ville få en dygtig rådgiver ud og vurdere og lave et træningsprogram på skrift der kan følge ham til ny ejer sammen med muligheden for at kontakte rådgiveren løbende. www.sea-hund.dk Det kan også være, at en rådgiver eller en med lignende uddannelse/viden ville tage ham og træne ham eller måske beholde ham? Der sker ikke noget ved at spørge dem.

Kortisol kortisol og mere kortisol. Helt enig - de er ikke egnede med de beskrivelser. Desuden er der arvelige lidelser.

Fredag flyttede han endelig ind, og det går godt. Vi elsker ham højt Der er lidt at arbejde med - ængstelse, udfald mod mennesker og hunde, stress og alene hjemme samt han har aldrig været trænet, men jeg synes det går rask fremad. Jeg var varslet, men jeg er dybt imponeret over den danske spids trænbarhed og motivation for at samarbejde med mig. Siden lørdag i sidste uge har han lært (mangler stadig flyd på nogle af øvelserne dog naturligvis) frishapet sit, frishapet dæk, frishapet liggende target på tæppe (senere bliver dette til gå hen og læg dig, når jeg forlader ham alene hjemme), spontan kontakt på gåtur, søge mig ved utryghed i stedet for flugt, høj fart på indkald og tilbageløb, fri, vente, bur i bil (også alene der og nu ligger han endelig ned:klap:) samt at færdes i skov og bymiljø - her er mange mennesker og lyde dog stadig for meget - han er meget lydreaktiv grænsende til lydfobisk - vi arbejder på det. Samtidig kan han nu efterlade 13 og et halvt minut! (hvem tæller?), sove alene i stueetagen hele natten uden at græde og lukkes fra al den tid det skal være, mens jeg er hjemme men ude af syne :5up: Jeg er urolig for om han lærer at efterlades en hel arbejdsdag før min ferie slutter, men nu får vi se. Jeg har en passer klar de fleste dage, så må vi tage det dag for dag - her spiller hans stress og ængstelse ind og besværliggør træningen. Endelig er han begyndt at opsøge fremmede mennesker og genstande på ture og når vi besøger folk, lige som hans ængstelse er aftagende og halen hurtigt kommer op i krølle i stedet for at stå og ryste.:klap: Han kan stadig få nogle voldsomme reaktioner og udfald, og i dag var jeg dum og gik ud af hoveddøren uden snor, og der røg han direkte mod en mand - det var virkelig dumt, for jeg tror godt han kan bide - racen er delvis lavet til at vogte - det er noteret ned bag nye ejers ører Jeg skulle gå en meter til bilen... ja det var sgi dumt af mig ikke at tage en snor på - så jeg lærer også. Heldigvis virkede indkaldet. Han har også lært en DEL impulskontrol - han kan dog stadig finde på at hoppe foran mig og så hopper han højere end mig op i luften i iver:shock: Desuden er han ved at synes, at halsbånd er dejligt at få på, men tager jeg i det, så får jeg gebisset, så det står på listen over nye ting, vi skal arbejde med. Han har også lært snudetarget, som han bruger flittigt på mennesker og genstande, samt balanceøvelser, som han synes er smadder sjovt - og det bedste tegn på, at det går fremad: Han er begyndt at lege:klap: En bange stresset hund leger ikke: Den er dybt alvorlig, så det er supertegn!:banan: Så status er at jeg virkelig er imponeret over som han suger til sig og er helt vild motiveret. Jeg bliver næsten målløs over listen. Jeg lavede den i dag, fordi jeg hang med næben over alene hjemme træningen, som jeg havde håbet gik hurtigere, men jeg har vist ikke noget at klage over her! Han får forresten Anxi Calm - jeg glemte at give det en dag, og der var han meget utryg igen så jeg er sikker på, at det hjælper os. Samtidig er Suprelorinen, som tidligere ejer gav i et forsøg på at undgå uønskede hvalpe, ved at aftage, så terosteronen er på vej retur, hvilket også giver en meget mere modig lille hund. Ville lige dele dette, da jeg selv er helt overvældet over ham - hold op han går til biddet den lille hvide og han elsker at træne! For de, der ikke ved det - Aslan er 3 år og aldrig trænet, og han kommer fra et fantastisk sted, hvor han dog mest har gået på matriklen og på udstillinger så meget er nyt for ham, men han er socialiseret og passet efter alle regler - det skal bare lige genopfriskes Her er vores lille hvide stolthed :hjerte: (Ja han har fået mod tæger ) Her er jeg alert! og dette er mit jeg kommer frem mod dig om lidt fremmede ansigt - Helle siger den stramme mund ikke er så god til mig... Efter modindlæringen - Helle siger denne mund er bedre til mig :blink: Og her er ALt for meget for mig, og min ejer sidder på samme sted og fodre mig indtil jeg er rolig. Jeg ligger lige på noget hun kalder threshold - :slem: Efter kort tid der med mad sætter fordøjelsen ind og jeg afslappes resten af turen. Jeg kan mærke, at jeg får dette ansigt mindre og mindre som dagene går, men ind i mellem så får jeg det stadig Her vælger Helle at gå væk med mig, da vi er over der hvor det er trænbart (over threshold dvs tæt på flooding, hvilket sker ind imellem, når alt i miljøet skræmmer. Det er svært at styre træer osv:hmm: Afstand så kan han igen derfra) Og sådan ser jeg ud hver aften, for hold op jeg er så træt så træt så træt - men på en sund måde :banan: Og til sidst - dette foto er bare sjovt på en fjollet måde. han sidder på sin flade ude midt i det græs og glaner

Det lyder meget som herhjemme

Aslans signal er også hans halsbånd/sele. Det bygges ind sammen med udvanding af triggere. Han fatter det ikke helt endnu, men det håber jeg kommer

Nej det skal hunden ikke. I starten køber man tid med maden, og så bygger man gradvis tiden på - ganske som i al anden træning. Man træner et kriterium af gangen, og det er det der kan være svært. Vi fik Aslan fredag og jeg begyndte i går at gå kort ud og ind igen uden aktivering og det kan gå et par minuttter så piber han lidt og går rundt rastløs, men man er nødt til at arbejde med hunden på dette punkt af dens følelsesregister også - se eventuelt tråden om at arbejde lige på threshold, som det kaldes. Men der sker nu ikke noget ved at stikke hunden noget rart, når man går. Gør man det ind imellem får man det der hedder variabel forstærkning dvs man øger læringen fordi hundens motivation stiger massivt ved at belønne på den måde. Anvendt korrekt kan man lære en hund hurtigt at lades alene ved at gøre dette, men det er meget svært - jeg har filmet det her, og ind imellem piber han altså desværre lidt, men det er på et niveau, hvor han ikke går over stresstærkslen, så jeg håber det er ok - det kan kun tiden vise

Jeg gør det ikke vildt, fordi jeg gerne vil have en rolig hund inde og en aktiv hund ude, og alle mine inklusiv nuværende er Ferrarier, så huset vælter bare jeg sætter mig og aer kort Jeg hilser altid, men dæmpet og så får de deres kontakt til fulde på alle mulige andre tidspunkter. Ingen af mine hunde har kunnet skrue ned igen lige da de flyttede ind, og Aslan som vi fik i fredags er først ved at lære slukknap og stresse ned, så jeg ser ingen grund til at køre ham op. Det klarer han fint selv uden min hjælp Desuden sidder der 4 misser og hilser med, og en kat, der skræmmesm kan angribe en hund, og det ville være synd med det gode forhold jeg har trænet frem imellem dem Men du har ret i, at man ikke kan belønne angst og få mere angst ved fx separationsangst. Det handler derfor mere i denne træning om, at forme en hund frem generelt, som man gerne vil have møder med i døren fremover. Vil man og ens gæster gerne mødes med en fest, så skal man træne det. Ellers ikke. Den dag man kommer hjem i hvidt fint tøj, hilser hunden på den måde, man har lært den jo Mine hunde er alle kendetegnet ved at du stort set ikke mærker dem indendørs. Jeg leger aldrig med dem inde. Tvært imod lærer de at vente mens jeg leger med indekattene - så det er bygget ind efter vores livsstil her. Til gengæld så mærker du dem udenfor:banan: