Lenschow

JUBIIIII I morgen henter vi Aslan hjem for altid Og til fire ugers ferie og alene hjemme træning. Hold op vi glæder os!

Vildt uansvarligt at børnehaven. Det bør fortælles til lederen og kommunen Jeg ville dælme som forældre blive sur

De ser godt nok fine ud mange af dem nu. Har I set dem? Der kommer løbende flere http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/find-dyr#6laSWUBJA2DqozE1.97 Jeg ved dog ikke om de er socialiseret og varigt raske med den start, men det ligner helt andre hunde, når man ser dem nu og det gjorde mig glad, så fik lyst at dele dem

Sagen fra begge sider.............

Enig

Og det er klart, at HVIS sådan en hund, der er stresset så ender et sted, hvor man i afmagt eller uvidenhed straffer adfærden, så bliver den værre og værre Man kan ikke straffe stress væk. Straf stresser eller gør passiv indtil den dag låget ryger af

Mange af disse hunde jeg ser er både et problem træningsmæssigt, på jagterne, hvor de kan ødelægge en jagt eller skade vildt samt derhjemme i dagligdagen, hvor de rigtig trives. De kører meget meget højt i tændingen og der er utrolig meget stress - og stress kan jo som bekendt give en lang række andre bivirkninger. For at nævne nogle: - aggression, kortluntethed mod andre hunde - Ukontrolleret adfærd i og omkring hjemmet (hopper op, napper i folk, ingen impulskontrol, stikker af osv osv) - Øget sensitiv over for lyde fx samt andre stimuli i miljøet - Konstante småreparationer pga et svækket immunforsvar = dyr i drift - Dårlig fordøjelse - Nedsat reproduktionsevne - nedsat indlæringsevne - nedsat præstation ja listen er lang. Men det er da alvorlige ting at stå med som ejer uanset niveau og ambitioner Samtidig ser jeg en stor frustration og stress hos mange af ejerne, fordi de oplever, at "intet virker". Jeg kan godt forstå, at nogle til sidst i afmagt river hunden omkuld og råber af den - også selvom det kun stresser en stresset hund endnu mere, men det er jo virkelig opslidende Er der nogle racer/linjer, hvor man ser dette oftere? Jeg synes - helt uden at have en dyt at have det i andet end jeg har set en del - at nogle kleinere og spanielstyper kører for højt til at mange kan magte det - selv dygtige folk, mens Weimeraneren fx virker som en gennemført fornuftig hund på dette plan selv om den har en masse at give. Jeg har til dato kun set weimeranere med veludviklet slukknap. Kan andre genkende dette? Labrador og Retriever synes jeg også virker afbalancerede. Kan I genkende dette eller er det et tilfælde, at jeg har set disse racer på denne måde indtil nu? Det er jo fint at have eustress, mens distress er noget skidt. Der er forskel på om hunden i arbejdet frigør adrenalin og glykosereserver eller kortisol - og hvis den frigør det sidste - om den så kan falde ned ind imellem. Fra andre undersøgelser ved man, at dette er målbart. Hvis man fx domesticere et dyr, så får de mindre binyrer pga stresstærsklen flyttes

Jeg kender også en med en border, og hun siger, at hvis hunden er "hurtigere end ejeren" så frustreres hunden og ejeren og de matcher ikke.. Det passer meget godt med de ting, du siger her. De fuldblodheste jeg kendte ville aldrig egne sig hos en almindelig ejer. De var livsfarlige nogle af dem. De var avlet på fart, tænding og udseende. Smukke dyr. Men hold da op... Den mindste lyd, så kunne de finde på at smide sig ned i boksene. Alle hestene i samme stand. Det synes jeg er lidt over grænsen

Ja det er en GAVE i træningen. Det skal bare bruges - enig

Det gjorde Aslan i starten. Han har nok skullet skynde sig at spise, før andre tog det i kennelen tror jeg - jeg barfer og gør han topmæt og så afskærmer jeg ham fra at kunne stjæle dvs få succes med det. Og når han alligevel snyder mig, så går jeg min vej, imens han æder det. Endelig har jeg sat en snor på ham og stillet kattemad på dåse ud i skåle. Hver gang han vælger maden fra, så klik og lækker godbid fra mig og i retning væk fra maden. Så har vi gået forbi, hen til osv (fuldstændig som når man kvalitetssikre sin trænig via ignorer udlagte belønninger) og det virker - stille go roligt har han sluppet sin madfiksering. Nu kan han gå fra stuen og ud i haven i snor forbi kattemaden uden at røre den selvom den står i fem skåle på gulvet. Nå ja jeg har også lavet et fast spisested til ham. Der spiser han hver gang, og han søger selv derhen når jeg tager maden frem nu Måske du kan bruge noget af dette. Det er helt vild, så stresset han var over mad, da han kom.

Jeg har ikke læst hele tråden, men min nye hund er jo kennelhund - dog er han også inde nu og da - men da jeg tog ham hjem troede kennelen og jeg, at han skulle bruge længere tid på at sluses ind mellem katte osv - det gik så forrygende stærkt - et døgn! Så var han hjemme her. Det betød, at jeg ikke havde ferie. Jeg søgte lidt råd herinde, og efter lange overvejelser og pasning ude et par gange, besluttede vi at køre ham retur og hente ham i ferien (på fredag Ih vi glæder os!), da vi synes det blev lige lovlig meget kasten rundt ellers. Jeg har jo hund inde, så det var med lidt blødende hjerte jeg kørte retur, for nu havde han jo prøvet sofalivet - men hold da op - jeg har da aldrig set så glad en hund! Han stormede ind, blev tisset velkommen i hovedet af en af tæverne og løb sin vej med de andre. Jeg har det superfint nu med, at han er der, og jeg kunne endda overveje en hundegård til ham herhjemme også, da han tydeligvis elsker det liv

Ps. En jæger jeg kender har en kleiner, der ryger helt op i tænding bare den ser jagttøjet. Hun udvander triggere, beroliger, belønner, indlære gradvis - jeg kan ikke se denne jæger gør noget galt, men hunden er simpelthen bare så stressbar, at den næsten er uegnet til det, som den egentlig er købt til. Forleden sagde hun til mig de ord, der satte disse tanker i gang: "Din gamle hund Hugo, som var den her gadehund uden jagtinstinkt overhovedet, ville måske havde været nemmere at træne op til at kunne øvelserne, der indgår i en jagt og medbringe end min fint avlede hund" Naturligvis sagt i afmagt og sat på spidsen, men måske hendes ord kan beskrive lidt om, hvad det er jeg gerne vil debattere. For en hund kan vel sagtens lære øvelserne - vente på post, hinter apportering osv osv - og så være ikke stressbar fordi den netop ikke er fremavlet til jagt... og så ville sådan en hund MÅSKE være nemmere for nogle folk at eje og have med samt eje til dagligt? Ja jeg ved det ikke. Hvad siger I andre om disse ting?

Jeg kunne godt tænke mig en debat om brugsegenskaber hos jagthunderacerne. Jeg synes jeg ser en del jægere, der kan have lidt svært ved at magte nogle af hundene. De er gode til at søge hjælp, og det er bestemt langt fra alle, der anvender hårde metoder så jeg har længe gået og summet lidt over om, der kunne være andre ting, der spiller ind? Jeg ved ikke meget om jagt, men jeg ved, at der er mange herinde, der gør, så jeg håber, at I kunne spille ind med jeres meninger og erfaringer. Min hensigt er ikke at sige noget dårligt om hverken jagt eller jagthunde. Jeg er nysgerrig på at vide mere Fra hesteverden ved man, at nogle af linjerne/racerne er blevet så forædlede i deres egenskaber, at de stort set er blevet uhåndterbare for almindelig lægmand at omgås. Jeg passede fx på et tidspunkt ægyptiske arabere - de var meget svære at omgås pga deres intensitet og hurtige reaktioner. Noget man havde fået med i avlen sammen med forædlingen. Mange af dem kunne et almindeligt menneske ikke ride, da det var for farligt pga hestenes tænding. Jeg har også arbejdet på en travbane, hvor nogle af derbyhestene slog benene så hårdt ned i jorden, at de kunne brække dem i adranalin og tænding, og disse heste var også tændte så de stod helt oppe under loftet af og til. Ikke dem alle, men visse linjer. Jeg har bemærket, at en del jagtfolk har problemer med højt kørende hunde. LÆKRE hunde, absolut, men de piber, er utålmodige på posten, svære at få ro på, når de først tænder og tygger måske på vildt osv. I kender de her problemer sandsynligvis. Kunne det tænkes, at nogle af disse hunde er blevet "for forædlede" som hestene? Eller spiller andre ting snarere ind? Jeg synes bare, at flere af disse hunde virker som en endda meget stor mundfuld at stå med for en almindelig jæger, og måske en ny. Hvad tænker I andre om dette? Er hundene blevet for dygtige eller har man fået noget andet med, som gør dem sværere at træne/nå? Måske kunne debatten udvides til andre brugshunderacer også - måske ser I problemerne her eller måske har I andre forklaringer, som man kunne overføre på jagthundene? Måske ser I dem ikke - så kunne det være spændende at høre om man bevidst arbejder imod at nå "over grænsen" i avlsarbejdet? Jeg håber jeg gør mig forståelig. Jeg har ikke nogle svar, men jeg synes bare, at det kunne være en spændende debat at høre lidt om. Sidst jeg stod for en gruppe jagthunde tænkte jeg bagefter, at det måske var på tide at selektere lidt på nogle andre ting også - trods alt skal sådan en hund jo fungere i et hjem/dagligdag 99 % af dens liv. Jagtdelen udgør forsvindende lidt. Og hvis de er så stressbare, så kan det være svært uanset gode intentioner. En anden mulighed er naturligvis, at nogle folk vælger hund over evne? Ja jeg vil rigtig gerne høre, hvad andre tænker og ser? Helst i en sober tone, da jeg ikke tror på, at man når ret langt ved at rakke folks avlsarbejde eller træninsgmetoder ned. Jeg oplever også jægere af den virkelig gamle skole opsøge mig - og folk opsøger altså ikke hjælp, hvis de er dårlige mennesker, der ikke kan lide hunde - samtidig kan jeg se, at langt de fleste i dag anvender positive metoder - især de yngre jægere bliver jeg rigtig glad for at opleve med deres hunde. Så håber vi kan få en debat om det med brugsegenskaber eller eventuelle andre årsager, som kan gøre os lidt klogere Jeg er i hvert tilfælde så nysgerrig på disse ting, da det er et område, som jeg ved meget lidt om

Det er også min erfaring - jeg har endda gjort det ved to af mine egne hunde, da Aslan var det også forsøgt med, dog ikke af mig, men i tidligere hjem for at løse konflikten mellem ham og den anden han - her virker det dog ikke. Aslan er alt for usikker så vi afventer med glæde Terosteronens tilbagekomst Men Hugo fik en hormonel forstyrrelse, hvor det blev testet og virkede og Ace var gennemført problematisk og aggressiv pga mangelfuld socialisering, og for at kunne arbejde med ham slukkede vi for hormonerne, og reddede hundens liv. Jeg har brugt det hos mange klienter også og aldrig haft en dårlig oplevelse. Blot skal folk vide, at hunden skifter eller kan skifte adfærd efter ca 3-4 uger, og faktisk blive aggressiv - før den så får virkningen af suprelorinen. Det løser man let ved at holde hunden fra andre hunde i de dage

Lidt links http://news.nationalgeographic.com/2015/02/150225-dogs-memories-animals-chimpanzees-science-mind-psychology/ Og her http://pets.thenest.com/dogs-longterm-memory-12757.html Om de så har ret må man jo tolke på indtil vi kan spørge en hund Jeg mener personligt, at hunde husker rigtig godt og især hvis det kobles med gode oplevelser dvs motivere dem. Jeg tager altid kognitiv forskning med et gran salt, da de fleste af disse folk lider af Kloge Hans-syndromet. Det var en hest, hvis ejer fortalte, at Kloge Hans kunne regne. Forskere i Berlin i 1904 testede Kloge Hans - og konkluderede, at hesten KUNNE matematik! "Og det var ikke Smaating, Hesten kunde. Med forbløffende Sikkerhed beherskede den Tallene fra l til 100. Den kunde tælle alle Slags Genstande: Vinduerne paa fjerne Huse, Gadedrengene paa Tagene rundt omkring. Rigtig tale kunde den naturligvis ikke, men den meddelte sit Svar ved, at den førte sit højre Ben frem og bankede Tallet med sin Hov. Drejede det sig om store Tal, foregik Bankningen i hurtigere Tempo, saa man fik Indtryk af, at den vidste, det var et stort Tal, og at den skyndte paa for des hurtigere at blive færdig med denne monotone Virksomhed. Den var helt hjemme i de fire Regningsarter: Brøker klarede den udmærket, kunde omsætte almindelige Brøker i Decimalbrøker og omvendt. Tysk læste den flydende; men endnu havde den kun lært de smaa Bogstaver. Skrev man paa en Række Tavler, der hang ved Siden af hinanden, forskellige Ord, og nævnede man et af disse, saa gik Hesten hen og berørte den rigtige Tavle med Næsen. Naturligvis kunde den ogsaa bogstavere; det foregik ved Bankninger med Hoven, idet von Osten ved et nydeligt System havde bragt de enkelte Bogstaver og de hyppigst forekommende Bogstavforbindelser til at svare til bestemte Tal, der stod at læse paa en Tavle, der var anbragt foran Hesten, saaledes at hvert af disse Tal betød enten et bestemt Bogstav eller en bestemt Bogstavforbindelse. I Navne som Plüskow og Bethmann-Hollweg medtog den rigtigt de omtrent stumme Bogstaver. Saa den hørte skarpt! Rettede man et bestemt Spørgsmaal til den om et eller andet, saa bogstaverede den sit Svar. Foruden ved Bogstavering kunde den ogsaa svare med Hovedbevægelser; for »ja« nikkede den, for »nej« drejede den Hovedet fra højre til venstre, hvilket ogsaa betød Nul. For »op«, »ned«, »højre« og »venstre« svarede den med de tilsvarende Hovedbevægelser. Den havde en god Hukommelse, kunde hele Kalenderen udenad, kendte Uret. Den genkendte Folk, den kun en Gang havde set, ja kunde endog kende dem paa Fotografi. De tyske Mønter samt Spillekortene var den ligeledes bekendte. Det begavede Dyr var ogsaa musikalsk, var endogsaa i Besiddelse af absolut Toneerindring, hvilket vil sige, at den, naar den hørte en Tone, kunde angive, hvilken det var. En Evne, der selv blandt Mennesker er sjælden. Dens musikalske Smag var gammeldags; thi den kunde ikke lide den moderne Septimakkord (d f a c). Rettede man et bestemt Spørgsmaal til den, maatte man dernæst ved at spørge den derom sikre sig, at den havde forstaaet En, først naar den som Tegn herpaa havde nikket, kunde man gaa over til selve Svaret. Det var en af von Ostens mange pædagogiske Forholdsregler. Det var ikke ualmindeligt, at den var klogere end flere af de tilstedeværende, gjorde rigtigt, naar de regnede galt. Og i de Fejltagelser, den nu og da begik, var der et vist System; ved lange Tal hændte det, at den talte en for meget eller en for lidt. Man iagttog Humor hos den; den kunde engang imellem more sig med paa simple Spørgsmaal at give gale Svar, som 2 og 2 er 3, eller den kunde, naar man havde spurgt den om saa irriterende simple Spørgsmaal som, hvormange Øjne, Øren o.s.v. den havde, sige, at den havde to Munde. Men omvendt naar von Osten spurgte den »2 og 3 er 4, ikke sandt?« hændte det, at den svarede rigtigt. Nu og da syntes den at blive ked af at regne med abstrakte Tal, men saa gik det straks bedre, naar Spørgsmaalene drejede sig om konkrete Objekter. Den var egensindig, havde sine Sympatier og Antipatier. Det var tydeligt, at dens Svar var bedre, naar von Osten fremviste den for mange fine Folk; aabenbart havde den Selvfølelse." Ja sikke en hest! Indtil en forsker fik den idé at lave blindtest og en række andre test- og så var Kloge Hans pludselig ikke så god til tal og den slags mere... Alle var meget FLOVE og følte sig til grin og lige siden har man gået ekstrem varsomt til værks med dyr og deres kunnen, da man frygter at blive til grin igen.... Det værste er, at Kloge Hans faktisk var ganske kvik! Hesten havde lært at afkode menneskers kropssprog i en sådan grad, at den kunne se, hvornår den skulle stampe et bestemt resultat fordi mennesket foran ham signalerede det. Det er KLOGT - men den unikke egenskab mødte Kloge Hans aldrig klapsalver for - selvom han burde Her er han så - lad os da hylde Kloge Hans nu - hesten var jo eminent til at afkode disse kloge åger Jeg elsker Kloge Hans - endda så meget, at jeg har ejet en hest, der lignede ham og hed Kloge Nigo og hun lærte mange af de samme tricks via klikkertræning, og selv i nutiden imponerede og snød sådan en hest folk - dog ikke forskere men lægmand, og de fik altid sandheden efter showet - men læs hans historie her og husk at alle kognitive forskere kender og husker denne hest, når de konkluderer noget som helst om jeres hunde http://skeptica.dk/artikler/?p=1413

Så defineres problem-ulv i planen Ni prøver blev til fire hunulve Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus dokumenterede for en lille måneds tid siden, at de første hunulve er kommet til Danmark. Dengang blev ni prøver med spor af hunulv offentliggjort. Nu har yderligere DNA-undersøgelser vist, at de ni prøver af hunulve dækker over fire individer. De fire hunulve er fundet i områder i Thy, Midtjylland og Sydjylland. Prøverne viser også, at der har været hanulve nogle af de samme steder. - Hermed er der basis for, at Danmark i denne sommer kan få de første dokumenterede ulvehvalpe, siger seniorforsker Liselotte Wesley Andersen fra Aarhus Universitet, der har foretaget analyserne. Ulven er vendt tilbage til Danmark efter knapt 200 års fravær, og derfor fremlagde Miljøministeriet i 2014 forvaltningsplan for ulv.Forvaltningsplanen henholder sig til EU’s habitatdirektiv, der pålægger EU-medlemslandene, at arter som for eksempel ulv, odder og havørn beskyttes indenfor EU’s grænser. - Der er ingen tvivl om ud fra EU-reglerne og dansk lovgivning, at ulven er beskyttet som en truet art i Danmark. Og derfor må man ikke skyde den eller på anden måde skade den. Men lovgivningen giver samtidig mulighed for at regulere såkaldte problemulve, der er til fare for mennesker, siger jurist Cristina Nissen, Naturstyrelsen. En problemulv er en ulv, der viser unaturlig adfærd. Unaturlig adfærd kunne for eksempel være, hvis ulven gentagne gange går ind på en gårdsplads eller ind i en skolegård. Det kan også være en ulv, der gentagne gange dræber husdyr eller kæledyr. Og en problemulv er en ulv, der fortsætter med sin unaturlige adfærd på trods af, at den er forsøgt bortskræmt eksempelvis ved brug af plastikkugler, fyrværkeri eller andre skræmmeteknikker. Det er Naturstyrelsen, der afgør om en ulv opfylder kravene. Naturstyrelsen mener ikke, at de nye oplysninger umiddelbart giver anledning til ændringer af forvaltningsplanen for ulv. Styrelsen følger udviklingen løbende, og den nye situation vil blive drøftet i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe i juni. Dette er fra min artikel - læs mere her http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2015/maj/ulven-er-beskyttet-i-hele-eu/

Så er den sendt

Efter ca 16 uger bliver det meget svært. Godt du har kontaktet opdrætter.

Jeg synes budskabet er vigtigt. Ikke produktet. I øvrigt er det fint med noget info fra kilden selv om Suprelorin

Har han smerter? Min gamle hund udviste sådan en adfærd og til sidst opdagede vi årsagen via http://www.magtor.dk

Showbizz - de tjener nok penge lige som dem med Grumpy cat - den kat mistrives virkelig efterhånden

Informativ side http://www.kastrationhund.dk/

Jeg hælder til LuckyLunas holdning. Hvorfor trække det i langdrag? Min umiddelbare tanke var, at en erfaring spiller ind. Måske har hun haft et andet hjem før, tænkte jeg, hvor det ikke er blevet modtaget så flot...? De spejler sig i os i nuet er også korrekt... Måske er hun bare meget mild Hun er en sød hund i hvert tilfælde. Og det er den gamle ven også

Men så har du jo netop trænet det

Du skal i hvert tilfælde ikke ha en KIA Picanto som mig - sagde nej til en SKØN Grand D som skulle omplaceres alene pga nul plads i min bil