Lenschow

Tak for alle de gode svar på mailen - jeg har en masse fine ting nu at arbejde videre med

Så sku du prøve at ha 10 katte og en hund Og være single. I dag har jeg kun 4 katte og en hund og er forlovet, men folk forstår det ikke. Du skal bare nyde den rigdom dine dyr og din sunde hobby giver dig. The most important things in life aint things

Ja det er en glidebane - helt enig. Jeg har været hos en familie, der havde en lab, og da jeg fortalte dem, at det var en jagthund udbrød manden "Jamen vi har fået at vide, at det er en familiehund!!!" De var rystede over hundens behov og han skiftede til sidst hjem, da han stak af og generelt var en pestilens i dagligdagen - i denne familie. I hans nye familie er han en "rolig familiehund"..... Jeg ser også en anden trist tendens for tiden - jeg har flere og flere førstegangsejere i behandling med border collier, som de slet slet ikke kan håndtere. Ofte laver de for meget og stresser hundene. Jeg undrer mig over hvem der sælger disse hunde til disse familier - ja de er aktive familier, men at eje en border collie kræver lidt mere. De afkoder ejeren lynhurtigt, hyrder (måske) og frustreres let, hvis de ikke forstås - og så kan de overstimuleres, fordi de altid gerne vil være med. så at man gider gå 4 timer om dagen plus træne med en border collie gør ikke en til et godt match per automatik i mine øjne. Opdrættede jeg bordere ville jeg virkelig trække i bremsen i forhold til denne udvikling, før det giver racen et skidt ry og koster liv - nogle af de hunde jeg kommer hos er så stressede, at de bider - og det er jo ikke just en adfærd jeg normalt ser hos borderen, hvor netop bidet faktisk er selekteret væk i hyrdeadfærden (eller næsten er I ved, hvad jeg mener) men naturligvis kan alle hunde bide, og når en så lynhurtig hund springer op og snapper en forbipasserende på gaden, så kræver det enorme ressourcer hos ejeren at rette op på problematikken - noget som de ejere desværre ikke altid formår fordi de faktisk slet ikke skulle have haft en border collie for en start - mener jeg.

Hej jeg starter nogle forskellige hold ved Viborg, og har endelig fundet egnede arealer. I den forbindelse skal jeg tilbyde hvalpemotivation sammen med en dyrlæge, og jeg har naturligvis nogle forestillinger om indhold osv - men jeg vil gerne høre hvalpeejerne selv: Hvis du har gået til hvalpemotivation - hvad virkede så og hvorfor på dit hold? Var der nogle ting, som du især syntes godt om? Du behøver ikke skrive hvor naturligvis. Jeg er bare nysgerrig efter at høre, hvad målgruppen efterspørger og hvordan vi kan gøre det bedst muligt for både vams og ejer

Ja det er for sent. Du kan ikke rejse tilbage i tid og gøre hunden til hvalp igen nogensinde. Socialiseringsperioden fra ca 3 til 16 uger er passeret. men du kan lappe på det resten af hundens liv, og afhængig af indsats, redskaber, ejers formåen og hundens formåen/genetik kan du gøre det mere eller mindre godt. Men der vil altid være lappet med løse sting som kan springe op - og du skal derfor være indstillet på, at denne hund aldrig bliver helt normal eller altid kan falde retur. Men er du det, så kan du få en hund, der kan vise sig at lære dig meget mere om hunde træning og adfærd end andre hunde. Hvis du er i tvivl om, hvordan du griber det an er du velkommen at sende mig en mail på [email protected] Jeg er ikke så tit herinde En ting skal du vide - nogle hunde, der ikke er socialiseret korrekt har svært ved at modtage læring. Dvs de glemmer. Det gælder i træningssammenhænge og i dagligdagen, og ofte er deres stress niveau meget højere da de er i større alarmberedskab end en socialiseret hund. Stress hæmmer også læringen. Det kan betyde, at det er meget op af bakke at leve med sådan en hund. Jeg har haft et par stykker som lånehunde og levet sammen med en. Og nogle gange har man bare lyst til at gi op. Sker det er du også meget velkommen til at skrive - og måske en lille dagbog med noter kan hjælpe dig med at se fremskridtene? har du læst bogen om Shadow? Den er bare go. Den handler om en sådan en borderbollie, som ingen troede på, undtagen en - og de viste hele verden, at uanset hvad alle os kloge Åger siger om hvad der står i bøgerne om socialisering og 3-16 uger og så videre.. så findes der undtagelser, fordi naturen ikke er skrevet i en bog eller i en teori. heldigvis. Her er bogen - den berørte mig dybt - måske du ville kunne lide den også Welcome to Dogwise.com

Det afhænger af hvad årsagen er til mistrivsel. Hvis hunden fx er angst eller stresset eller aggressiv kan du se det - nogle hunde vender dog disse ting ind ad og skjuler det. Det samme gælder smerter - men ja kig på det overordnede billede og hunden - dens liv, adfærd, udseende - så får du et indblik. Hvis du kan vurdere det. Nogle ejere kan desværre ikke se om en hund trives. Jeg ser mange især små hunde, der er meget bange og det oplever jeg, at nogle ejere ikke tager alvorligt. Også hunde der er meget dårlig socialiserede oplever jeg mistrives enormt, uden at ejeren altid lader til at bemærke hundens mistrivsel. Og så ser jeg en del hunde, der stemples som agressive eller dominante eller stædige, skøre, dumme..... fortsæt selv listen.... hvor den egentlige årsag naturligvis er en helt anden. Så desværre er der alt for få, der ved grundlæggende nok om hundens adfærd til at afkode dens trivsel.

Skal dit dyr i avisen? Vi søger lokale kæledyr til at bringe i Salling Avis, som udkommer i Skive Kommune. Har du et sjovt eller sødt foto af dit kæledyr, som du kunne tænke dig at dele med resten af Skive Kommunes borgere, så send Salling Avis et foto af dyret samt udfyld skabelonen herunder. Alle slags kæledyr er velkommen. Dog skal du bo i Skive Kommune. Udfyld følgende skabelon og mail den til os sammen med et foto af dit kæledyr. Dyrets navn: Race: Ejers navn og by: Er sødest når:.. Foto og tekst skal sendes til [email protected] Bringes på vores nye temasider om kæledyr

Alle hundeejere burde læse denne artikel eller få den oversat af en "...Millan’s dangerous and abusive methods ignore 80 years of research in animal behavior. The references below are from more than a half-century of PhD-level research in psychology, behavioral neuroscience, applied animal behavior, ethology, and zoology. Cesar Millan is “self-taught.” The arithmetic is really pretty simple." Dog whispering in the 21st century - Seattle Dog Training, Behavior, and Nutrition | Examiner.com

Jeg er både journalist og adfærdsrådgiver og lige nu er jeg med i et arbejde omkring en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på det at bruge enten refleks eller lys på sin hund, når man går tur med hunden i vintertiden. Hver år koster mangel på lys flere hunde skader eller i værste fald livet, og nogle gange rammes en ejer også af en bil. Kampagnen er en oplysningskampagne – den er ikke afhængig af et specifikt produkt, som skal markedsføres – det er med andre ord den gode sag, der skal kommunikeres ud. Bag den står en lang række firmaer/hundeorganisationer, som er gået sammen om arbejdet. Kampagnen skal starte i oktober, og den vil bestå af flere ting – herunder en OBS film, som sendes på DR, en hjemmeside, plakater og flyers, som omdeles via netværk og en pressekampagne....og det er her du kommer ind i billedet. Jeg søger seks cases fordelt på landets seks regioner. Er du en hundeejer eller tidligere hundeejer, der har fået din hund kørt ned af en bil i mørke eller er du selv blevet ramt – eller var det bare rigtig tæt på? Så kontakt mig og fortæl din historie. Jeg uddyber naturligvis gerne, hvis du kontakter mig. Herunder om, hvem der er med osv. Interviews foregår per telefon. Og foto bliver ikke af dig og din hund, men nogle genrefoto, som en professionel fotograf tager til formålet. Det hele sendes senere til de respektive lokale aviser i din region, som, vi håber, vil bringe dem. Der er naturligvis tale om en respektabel artikel om dig og din oplevelse. Skriv på [email protected] Hvis du vil være med. Så aftaler vi en dag. Skriv også på den mail, hvis du har spørgsmål. Jeg vælger naturligvis mellem de indkomne cases.

PS Når jeg anbefaler folk at vente med hund nr 2, så skyldes det hovedsageligt: 1) at de færreste er i stand til at varetage den opgave det er at have to samtidig - det kunne jeg skisme ikke en gang selv tænke mig 2) at unge hunde, der kønsmodnes ofte bliver lidt usikre i den periode - ganske som teenagere hos os gør for der sker så meget nyt i kroppen, og de derfor kan vende sig mod hinanden MVH

Nej fodring er ikke sort/hvidt - det er der desværre ikke så meget der er. Se på hunden, trives den, så giv den det mad er vist det bedste råd:D Ang forfædre: Forskerne er ikke enige i dette - problemet er, at man ikke kan adskille deres DNA godt nok til at finde ud af det - nogle mener, at de mindre hunderacer nedstammer fra de floklevende ulve, mens de større fra de gruppelevende eller solitære ulvearter - men de skifter rundt og er enorm uenige, så det er ikke til at finde hoved og hale i. Coppinger fx - han mener til gengæld, at den forfæder, som hunde OG ulve nedstammer fra er uddød og aldrig fundet - endnu og måske aldrig bliver det. Det kunne være en forklaring at de er startet et sted fra et fælles udgangspunkt, og så via miljø har udviklet sig i forskellige retninger og siden via naturlig og så menneskelig udvælgelse/selektion. Men mange er uenige med ham i det synspunkt - så svaret er: Man ved det ikke med sikkerhed. Men der forskes i det på livet løs. Vi må håbe der kommer et svar. Lige nu ser det ud til, at flere og flere hælder til at kalde hunden det den er - domesticeret. I stedet for flokdyr osv. I så fald kunne man måske endda fristes til at ændre navnet fra Canis Familiaris til Canis Domesticus - men igen - ingen er enige Ang hunde, der slås i samme hjem - der kan være utallige andre årsager. jeg nævner nogle af dem, som jeg har set og behandlet her: Stress, forældede træningsmetoder, ejer belønner adfærd uden at ville det, hundene har ingen grænser eller grænser sættes på en hård eller inkonsekvent måde (ugennemsigtighed), hormonforstyrrelser, omdirigeret aggression, understimulering, overstimulering eller sygdom/smerter. Og listen kan fortsættes. Jeg kender folk med hunde af samme køn, fra samme kuld der aldrig slås og jeg kender folk med hunde, der har måske 4-5 år imellem sig, hvor de slås så blodet flyder. Hos nogle racer er kønsrelateret aggression mere udbredt end hos andre. Hvorfor? Det tør jeg ikke svare præcis på, men man har nok fået "det med" - ganske som Belayev fik en masse andet end tamhed med hos rævene. Opdræt viser, at man kan avle det væk igen - hvis man selektere det ud i sine linjer - samtidig er der nok mange, der får at vide, at Malamutter fx er sådan tæve til tæve, derfor bliver hunden sådan, fordi ejeren allerede fra start har et billede af, at sådan en en hund af den race - hvis du forstår? Endelig er det naturligt for hunde at konkurrere om attraktive ressourcer - det gør solitære dyr også - katte fx. Så man behøver slet ikke være flokdyr eller nedstamme fra et for at slås med artsfæller om den slags, som man gerne vil have. Håber det var svar - ellers så spørg igen - er lidt på vej ud af døren, så det er skrevet i hast

Hunde har i hvert tilfælde mindre kæber og tænder end fx ulve.... Så noget er der sket. Spørgsmålet er om der ikke snart er nogle, der gider undersøge dette, det er lidt irriterende egentlig, at det ikke gøres, for vi er jo mange, der gerne vil fodre korrekt. Og det er svært, når vi ikke helt ved, hvad der er korrekt.... Jeg gør dette: Ser på hunden - ser den fin ud, så får den det mad. Og så undgår jeg for meget sukker. Det gir "damp"

Hmm... Jeg er ikke sikker på, at en hund ikke ligner en ulv inden i, hvis man åbner dem. Hvorfra har du den viden? Sidst jeg snakkede med nogle, der havde haft begge arter åbne, var beskeden, at de var ens.... Jeg vil derfor gerne se links eller anden dokumentation for påstanden, for jeg er som sagt selv i tvivl om, hvorvidt domesticeringen ændre på deres fordøjelse eller ej. Umiddelbart ser det ikke ud til at gøre sig gældende for andre arter - men mig bekendt er det er meget lidt undersøgt område. Jeg BARFER min hund, fordi han er kræsen og fordi han trives på det, men menuen er ikke kun kød - det er korrekt - men det er den heller ikke for ulve... Hvis det er ulve, som hunde nedstammer fra altså.... For det ved vi jo ikke om det er.

Ellers kan du sende mig en mail Ulla på [email protected] Så skal jeg maile dig dem MVH Helle

Min fyr bor helt i Indien, men det har aldrig været et problem selvom vi ikke bor sammen fast - han elsker dyrene lige så meget som mig - når man går ind i et forhold med mig, så ved man allerede i forvejen, at dyr fylder i mit liv og at det er mit liv at arbejde med dem. Jeg har aldrig fået stillet sådan et ultimatum, og jeg ville aldrig vælge mine dyr fra for en mand...

Skrevet af mig med god hjælp fra R. Coppinger. Der er flere, men de skal læses som et samlet tema. Hvis nogle deler dem videre, vil jeg bede jer dele det hele, ikke ændre i teksten samt være tro mod kilder, herunder citerer mig som journalisten, som det er god presseskik. De har været bragt i Hund & Træning samt Canis. Jeg poster dem herunder, da flere har spurgt efter dem, fordi de gerne ville læse dem. God fornøjelse Din hund er ikke en ulv Af Helle Lenschow, NEMO – Glade katte & Hunde, www.nemokatoghund.dk Mange hunde lider unødigt i dagligdagen og under deres træning, fordi de - takket være en total ukritisk sammenligning med deres forfader ulven - stemples som dominante. Dominans-myten sættes dog til vægs en gang for alle, hvis man ser på forskningen inden for tamhundens oprindelse og domesticering. I stedet finder man her forklaringsmodeller, der er væsentlig mere seriøse end den gamle myte om tamhunden som en halvdårlig ulve-kopi. Her følger en opsummering af den nyeste forskning. Hunde og ulve har stort set identisk DNA, men det gør ikke hunden til en ulv. Ganske som mennesker, der deler store mængder af deres DNA med chimpanser, heller ikke er chimpanser, er tamhunden ikke en udvandet ulv. At nedstamme fra en art gør ikke et individ til denne art. Ukritiske sammenligninger mellem ulve og hunde har ført til mange misforståelser omkring tamhundens adfærd. Blandt disse findes teorier om dominans og lederskab, hvilket ofte fører til overdreven og helt unødvendig brug af straf og regler i omgangen med og træningen af tamhunden. Tamhunden er blandt verdens mest alsidige og tilpasningsdygtige dyrearter. Den er tilpasset et liv blandt mennesker over generationer, og den findes på alle kontinenter bortset fra Antarktis i et væld af størrelser, farver og pelstyper. Hvorfor nogle ejere tilsyneladende ønsker sig en specialiseret, grålig, niche-afhængig ulv i stedet, kan kun vække undren, når vi ser på, hvor speciel og unik tamhunden egentlig er som art. Forskerne er fortsat uenige om, hvornår domesticeringen af tamhunden startede. De er også uenige om, hvordan processen foregik og hvor i verden. Nogle mener, at tamhunden kan dateres hele 400.000 år tilbage, andre siger 12.000 år. Nogle forskere mener, at mennesket tog ulveunger ind og tæmmede dem, mens andre siger, at det var de mindst sky ulve, der valgte at opsøge menneskers affaldsdynger og derved domesticerede sig selv. Nogle forskere peger på, at alle hunde nedstammer fra den samme ulveart – den store grå Canis lupus, som lever i flokke blandt sine egne familiemedlemmer, mens andre er overbevidste om, at der har været flere underarter af Canis lupus involveret i processen – herunder ulveunderarter, som slet ikke danner flokke, men snarere kan betegnes som delvis eller helt solitære. En ting er forskerne dog alle enige om: hunde er ikke ulve. Domesticeringen har ændret tamhunden så markant, at det ikke giver nogen mening at sammenligne de to arter ukritisk. Samtidig lever hunde og ulve i så vidt forskellige miljøer, at den miljømæssige påvirkning også udelukker enhver ukritisk sammenligning. Tamhunde lever endda i så forskellige miljøer hver især, at det er svært at generalisere også om tamhunde, da ikke to sæt af livsvilkår er helt ens. Dette er vigtigt, når vi skal forklare tamhundens adfærd. I stedet for ukritisk at sammenligne med ulve bør vi i stedet indstille os på at se på hver enkel hund og situation og vurdere hundens motiver og adfærd ud fra helheden i den enkelte hunds liv og den konkrete situation, som adfærden optræder i. Ræve og ferale hunde Nøglen til at tolke tamhundens adfærd ligger i forståelsen af domesticeringens påvirkning. For at forstå, hvad der skete, da ulv blev til hund via en domesticeringsproces, kan vi skelne mod Rusland, hvor forskeren Belayev foretog et selektionsforsøg med sølvræve, Vulpes vulpes, som blev opdrættet til pelsproduktion. Pelsindustrien havde store kvaler. Rævene sloges, gik i panik, når passerne nærmede sig, og udviste selvskadende adfærd i burene. Belayevs fik til opgave at udvikle en stamme af ræve, der var mindre bange for mennesker – han skulle med andre ord domesticere rævene. Forsøget fik en uventet drejning. Da Belayev begyndte at selektere på de mindst sky ræve og lade dem parrer sig, fik han ikke kun mindre bange ræve. Han fik også andre helt uforudsete og endda uønskede ændringer. Rævene ændrede farve, nogle fik blis, blå øjne og hvide poter samt hængeører og oprullede haler. Ingen af disse træk var der selekteret for. Derudover ændrede rævene adfærd. De blev ikke bare mindre sky men udviste en adfærd, som Belayev valgte at kalde ”hundeagtig”. Rævene blev nærmest sociale over for mennesker. De opsøgte andre ræve oftere, de legede mere også i voksenalderen, og de blev markant bedre til at afkode menneskers signaler. De kunne holdes inden døre i hjemmet ganske som hunde, gå i snor og deres tolerance over for både andre ræve og andre arter generelt steg markant. Alt dette skete på blot 18 generationer, og Belayev selekterede kun på et eneste træk: tamhed. Alle de andre træk fulgte blot med. Sandsynligvis er det samme sket for hunden, da den i sin tid blev domesticeret – uanset om det skete med menneskers indblanden eller ej. Og ganske som Belayevs ræve efter sølle 18 generationer ikke længere havde meget tilfælles med deres ophav, har domesticeringen af hunden også fjernet den fra ulven i både udseende og adfærd. Når en tamhund forvilder sig tilbage til det frie liv, frigør den sig ikke helt fra mennesker. Den bliver ikke til en ulv igen, og den danner ikke flokke som de floklevende ulve. Det viser flere studier af ferale – forvildede – tamhunde, herunder studier foretaget af forskeren Boitani. De ferale hunde lever blandt mennesker, men på afstand, de opsøger menneskers affald for føde i stedet for at jage og nedlægge bytte, da de ikke har de samme evner til at samarbejde om at nedlægge større bytte, som de floklevende ulve har. De fleste af deres hvalpe dør, da de ikke opfostrer unger sammen som ulve i familiegrupper, og tæven må klare opgaven alene. De ferale hunde vælger ofte at slå sig sammen i løse grupper, som de senere kan forlade igen, mens ulve ofte bliver i samme flok/familiegruppe hele livet, og der fødes kun et kuld hvalpe hvert år. De ferale hunde er domesticerede tamhunde, der af forskellige årsager er vendt tilbage til et vildt liv. Boitanis studier viser, at domesticeringen har mindsket hundens evne til at tilpasse sig et vildt liv igen. En domesticeret hund kan aldrig rejse baglæns i tid og blive ulv igen. Den lever derfor i stedet i periferien af menneskers bosteder, og forsvandt mennesket ville de fleste tamhunde sandsynligvis uddø. Tamhunden er indirekte afhængig af mennesker for sin overlevelse – selv i forvildet tilstand. Dominante tamhunde Ikke ret mange teorier har som dominansteorien skadet tamhundens dagligdag og træning. Fejlagtige sammenligninger mellem hundes og ulves adfærd har ført til mange misforståede tolkninger af hundens adfærd og er blevet brugt til at retfærdiggøre hårde træningsmetoder. Ser vi på hunden som en domesticeret art, giver dominansteorien ingen mening, da den knytter sig til en ukritisk sammenligning af tamhunden med floklevende ulve. Og endda selv om man sammenligner ukritisk med ulve, giver teorien ingen mening. Dominansteorien udspringer nemlig fra studier af ulve i fangeskab. Ulveforskeren David Mech sammenligner studier af ulves adfærd i fangeskab med studier af menneskers adfærd i flytningelejre. Begge dele foregår under så unaturlige forhold, at sådanne studier intet kan sige om arternes egentlige adfærd, for ulvene fritlevende i naturen. Ulve i naturen viser slet ikke de samme adfærdsmønstre som sammenbragte grupper af ulve, der ikke kan bevæge sig frit. Samtidig består ulveflokke af familiegrupper, hvor forældredyrene som de mest erfarne, er de dyr, som resten af flokken – hvalpe og ungdyr – skelner til, før de handler i forskellige situationer. Der er med andre ord intet belæg for at tillægge floklevende ulve i naturen en hakkeorden, hvor en leder eller et lederpar holder resten af flokken nede ved hjælp af magt og straf. I stedet går strukturen, der består af roller, nedefra og op. Fra hvalpe til forældre. Hvis en ulv mistrives i en flok, forlader den oftest bare flokken. Dette er ikke muligt i fangeskab – derfor udbryder der kampe, fordi ulvene tvinges ud i konflikter som følge af pladsmangel og manglende mulighed for at udvise naturlig adfærd. Ulve i naturen passer med andre ord ikke ind i dominansteorien, hvor mennesket skal sørge for at benytte enhver lejlighed til at vise såkaldt lederskab over hunden. De nyeste arkæologiske fund af tamhundeskeletter viser samtidig, at tamhunden ikke nødvendigvis nedstammer fra den store grå floklevende ulv alene. I stedet peger de i retning af den arabiske/israelske ulv, Canis arabs, som ikke lever i flokke men i stedet alene eller i mindre løse grupper og mere som Boitanis ferale hunde. Forskningen er endnu ny på dette område, og det er for tidligt at konkludere noget endeligt endnu, men fundene har fået forskerne til at overveje, om tamhunden overhovedet nedstammer fra en floklevende ulv alene. Gør tamhunden ikke det, falder det sidste argument for overhovedet at tale om dominans og rangorden blandt hunde og blandt hunde og mennesker til jorden med et brag. Lige nu træder forskningen derfor vande. Der søges efter en ny forklaringsmodel på tamhundens adfærd, men den er ikke fundet endnu. sigt vil vi få en ny forklaringsmodel for hundenes adfærd, men lige nu peger alt i retning af, at forklaringen simpelthen er, at hunden er domesticeret, og at det er i den proces, at svarene ligger, når vi skal tolke hundes adfærd. Mennesker har mange forventninger til hunde. De skal være loyale og kærlige over for os, venlige over for andre dyr og mennesker, aktive og rolige – alt efter vores behov – og tilpasse sig de skiftende rammer, som vi byder dem. Er det ikke kun fair, at hunden til gengæld for alt dette, behandles som det den er? Beslægtet med ulve, men en hund. Et socialt rovdyr, men ikke nødvendigvis floklevende og da slet ikke dominant. Mennesker har via domesticeringen gjort tamhunden afhængig af mennesker for at overleve. Vi skylder derfor tamhunden at elske og behandle den som det, den er: en hund. ---------------------- Hunde tænker ikke som ulve Tamhunden adskiller sig ikke kun fra ulven via fysisk udseende og ændringer i hormonproduktion samt hjernens størrelse. De to dyrs tilgang til verdenen er forskellig. Studier af hunde og tamme ulve i Ungarn udført af Dr. Ádám Miklósi viser, at der også er store kognitive og adfærdsmæssige forskelle fra tamhund til ulv. Også selvom ulvene er vænnet til mennesker fra fødslen. Miklósi og hans hjælpere lod 13 ulveunger socialisere som hunde fra fødslen. Ulveungerne tilbragte 24 timer i døgnet sammen med deres passer – de sov endda i sengen hos passere – og de mødtes med andre ulveunger løbende for at socialisere dem. Ulveungerne kørte i bus, med bil, besøgte steder med mange mennesker – de blev miljøtrænet ganske som hundehvalpe indtil 4-månedersalderen. Herefter udførte Miklósi en række forsøg på ulveungerne og sammenlignede deres resultater med en gruppe hundehvalpes resultater. Konklusionen var klar. Ulveungerne klarede sig generelt dårligere i samtlige test – i hvert tilfælde set med menneskers øjne. Hundene var markant bedre til at afkode og læse menneskers signaler – så som at pege i retning af en dåse med mad, hvorefter hunden skulle løbe hen til denne dåse og spise maden, og hundene opsøgte også mennesker frem for en anden hund, hvis de fik det frie valg. Hunde er sandsynligvis selekteret til at kunne afkode menneskers kropssprog og ansigtsmimik, konkluderer Miklósi. For eksempel reagerede hundene også på andre visuelle tegn så som at pege med et ben eller at se i retning af dåsen med mad. Ulveungerne fulgte ikke menneskets signaler, de tog selv initiativ til at finde maden i dåsen, og når de fik valget mellem selskab af deres passer og en anden hund, opsøgte de hunden først. I en test, hvor hundene/ulvene skulle trække i en snor for at få adgang til mad, gav hundene hurtigere op end ulvene. Hundene forsøgte et par gange, og hvis de mislykkedes, så de på mennesket for at få hjælp, mens ulvene slet ikke så på mennesket for at få hjælp. Endelig søgte hundene oftere øjenkontakt med deres passer og andre mennesker i omgivelserne, mens ulvene slet ikke gjorde dette, selvom de havde opholdt sig sammen med deres passer i 24 timer i døgnet i de første fire måneder af deres liv. Forsøgene viser, at også på det kognitive plan adskiller tamhunden sig fra ulven. De to dyr tænker og handler ikke på samme måde, da ulve og hunde er tilpasset to forskellige nicher. Selvom ulveunger behandles som hundehvalpe helt fra fødslen, så gør det dem ikke til hunde. De vil stadig være ulve, for de er ikke domesticerede, som hundehvalpene er. Hunde er tilpasset et liv med og mellem mennesker via domesticeringen, mens ulve ikke er. Forsøgene siger intet om de to dyrs intelligens. Ulve er tilpasset deres niche, mens hunde er tilpasset deres. Begge kan de overleve optimalt i hver deres meget forskellige niche. --------------------- Coppingers teori om landsbyhunde Dr. Raymond Coppinger ved Hampshire College, afviser, teorien om, at tamhundens domesticeringsproces er foregået alene ved kunstig selektion. En udbredt teori argumenterer for, at mennesker i sin tid tog ulveunger ind og tæmmede dem, hvorefter mennesker lod de mindst sky ulve parrer sig og dermed udviklede tamhunden. Coppinger afviser dette og mener, at tamhunden i starten selv har domesticeret sig via naturlig selektion og helt uden menneskers indblanden. Kort fortalt går Coppingers teori ud på, at mennesker slog sig ned i landsbyer/bopladser, og omkring disse landsbyer/bopladser smed mennesker deres affald. De mindst sky ulve i områderne, opsøgte affaldet og spiste det. Gradvis tilpassede disse dyr sig en fødeniche. Disse mindst sky ulve parrede sig, og ganske som Belayevs ræve ændrede deres afkom både adfærd og udseende. Mennesker fandt på et tidspunkt ud af, at ulvene/hundene var brugbare, hvorefter de tog dem til sig, men inden mennesket begyndte at blande sig, var domesticeringsprocessen allerede begyndt. Der findes stadig hunde, der lever i periferien af menneskelige beboelser. De kan have forskellige grader af tilknytning til mennesker og går under betegnelser som gadehunde, landsbyhunde og ferale hunde. De lever i en eller anden grad af nærhed fra mennesker, og de er typisk afhængige af adgang til menneskers affald eller føde fra mennesker for at overleve. -------------------------- Flokdyr eller ej? Raymond Coppinger og andre forskere mener, at flere ulve-underarter end den store grå ulv, Canis lupus, har været involveret i tamhundens domesticeringsproces, hvilket de nyeste arkæologiske fund understøtter. En af disse underarter er den israelske/arabiske ulv, Canis arabs. Det interessante ved den arabiske ulv er, at den ofte lever alene og ikke danner flokke som den store grå ulvs familiegrupper. Der findes cirka 39 kendte underarter af ulve i verden. Det vides endnu ikke, hvor mange af disse, der har spillet en rolle i din tamhunds genetiske puslespil, men vi ved, at de ikke alle er floklevende ulve. Om din tamhund nedstammer fra et floklevende dyr er derfor ikke givet på forhånd. Boitanis studier af ferale hunde viser ingen tegn på det flokliv, som vi ser hos den grå ulv. Boitanis ferale hunde lever til gengæld netop som den arabiske ulv i grupper, hvortil hver hund har en løs tilknytning. Om tamhunde nedstammer fra deciderede floklevende ulve, eller om domesticeringen blot har øget tamhundens tolerancetærskel, så tamhunde er mere selskabelige end deres forfædre, er derfor et åbent spørgsmål, som forskerne endnu ikke kan give et klart svar på. Hvilken forklaringsmodel, der skal anvendes, når vi vil beskrive tamhundens adfærd, er derfor heller ikke givet, som det ser ud nu. ---------------------- Hvad er domesticering? At være domesticeret må ikke forveksles med at være tam. En ulv, som er et vildt dyr, kan – med en intensiv og tidlig indsats – til dels tæmmes, men denne ulv vil altid få vilde unger, der igen skal tæmmes. Tamhunden er domesticeret – derfor får den domesticerede hvalpe, som fra fødslen genetisk er disponeret for visse adfærdstræk – herunder øget tolerance overfor mennesker og andre arter. Når man tæmmer et vildt dyr, er der tale om læring og tilvænning. Når man domesticerer et vildt dyr, er der tale om en genetisk fortløbende proces over tid, hvor man ændrer på både dyrets genotype (genetik) og fænotype (udseende). Domesticering kan bestå af kunstig selektion, hvor mennesker bestemmer, hvilke dyr, der parrer sig, som det er tilfældet i Belayevs selektionsforsøg med sølvrævene. Det er samme form for selektion, vi anvender inden for racehundeavlen, hvor opdrætter udvælger avlsdyr ud fra nogle udvalgte kriterier. Ændring af en art – og dermed en domesticeringsproces - kan også foregå ved naturlig selektion, hvor de til enhver tid bedst egnede individer tilpasser sig en given niche uden menneskers direkte indblanden. Det er denne teori blandt andre Coppinger hælder til i forhold til den domesticeringsproces, der førte til, at ulven blev til en hund. Man siger, at evolutionen ikke har noget slutmål, og det samme kan siges om domesticeringsprocessen. Der foregår en stadig udvælgelse og tilpasning til de givne forhold, som en art lever under, og processen kan derfor siges konstant at være i gang. Det giver derfor ingen mening at sige, at tamhunden i dag er ”færdig-domesticeret”. ---------------------------- Hvad gør domesticeringen? Når et dyr domesticeres, sker der ændringer både i adfærd og udseende, men også i de indre organer såsom binyrer og hjerne. Følgende træk er indtil nu kendte, og de gælder også for tamhunden. Som forskningen skrider frem, vil der sandsynligvis dukke endnu flere kendte træk op: - øget tolerance over for omgivelserne, herunder artsfæller og andre arter (inklusiv mennesket) som følge af ændringer i hormonproduktionen og et generelt lavere adrenalinniveau. Populært sagt: Tamhunden forskrækkes ikke så let, og dens tolerancetærskel stiger, mens dens stresstærskel sænkes. - øget fertilitet. Ulve har en brunstperiode årligt, mens tamhunde har to - Basenji og andre primitive racer dog ofte undtaget. - udviser neotoni. Det vil sige, at hunden bevarer dele af sin ungdyrs- og hvalpeadfærd hele livet, herunder lysten til at lege og blive berørt af andre hunde samt mennesker. Populært sagt: Tamhunden bliver aldrig helt voksen. - en mindre hjerne, da domesticerede dyr ikke har brug for at reagere på den samme mængde sanseindtryk som vilde dyr. Husk: mindre hjerne betyder ikke mindre intelligent, blot tilpasset et andet miljø. - der opstår farvemutationer og andre træk såsom hængeører, hvidplettethed og oprullet hale, som normalt ikke ville være gavnlige i naturen. Ulve går i temmelig ensartede kamuflagedragter og ser i store træk ensartede ud, mens tamhunden findes i et væld af farver og former. Udviklingen af racehunde har oven i alt dette arbejds-specialiseret tamhunden i en grad, som ikke findes hos noget andet domesticeret dyr. Der findes blandt andet jagthunde, hyrdehunde, vogtende hunde og selskabshunde. Der findes helt små hunde som chihuahua og store Grand Danois eller Irsk Ulvehund Alt dette skyldes menneskers valg af partner til hunden, og den høje grad af variation får flere forskerne til at pege på, at der sandsynligvis indgår mere end en enkel ulveart/underart i tamhundens ophav. ------------------------- Kilder Ádám Miklósi: Human-animal interactions and social cognition in dogs. I Per Jensen (ed.), 2007.The Behavioural Biology Of Dogs. Lorna & Raymond Coppinger: Dogs, A new understanding of canine origin, behavior and evolution. L. David Mech, 1999: Alpha status, dominance and division of labor in wolf packs. Luigi Boitani, Paolo Ciucci & Alessia Ortolani: Behaviour and social ecology of free-ranging dogs. I Per Jensen (ed.), 2007.The Behavioural Biology Of Dogs. Luigi Boitani, F. Francisci, Paolo Ciucci & G. Andreolo, 1995: Population biology and ecology of feral dogs in Central Italy. I James Serpell (ed.), 1995. The Domestic Dog. Scott & Fuller, 1965. Genetics and the social behavior of the dog.

Ved du nok om hunde? Oplev Ph.D Raymond Coppinger dele ud af sin viden om hunde Alle hundeinteresserede får nu en unik mulighed for at opleve den amerikanske adfærdsbiolog, emeritus og forfatter Ph.D Raymond Coppinger i Danmark. Raymond Coppinger er et kendt ansigt for mange professionelle trænere, adfærdsbehandlere, dyrlæger og andre fagfolk, og han er en levende og morsom formidler af sin mangeårige forskning af tamhunden. Et seminar med Raymond Coppinger er aldrig kedeligt, og det kan med garanti sætte mange tanker i gang samt bidrage dig ny viden og måske endda et nyt syn på din hund. Mange kender Coppingers bog ”Dogs”, der da den udkom, blev betegnet som revolutionerende. Han er kendt for at tage mange forselligartede emner om hunden op – og det er altid underbygget af solid faglighed. Blandt andet gør han op med myten om tamhunden som en dominant udvandet ulv – en af Coppingers mærkesager er, at for at vide noget om hunde, skal du se på hunde og ikke ulve eller andre beslægtede arter. Selv har han rejst i store dele af verden – og gør det stadig – for at foretage direkte observationer på forvildede tamhunde i det fri, så her har du en mand, der kan dele ud af førstehåndserfaringer. På seminaret vil Coppinger fortælle om, hvordan man studere hundeadfærd med udgangspunkt i sine egne erfaringer fra arbejdet med at observere tamhunde på lossepladser og i mindre landsbyer forskellige steder i verden. Den metode, der anvendes i den type studier, adskiller sig fra den måde, som mange hundetrænere går til deres hunde på i deres træning. En adfærdsbiolog observerer og griber ikke ind, mens trænere hele tiden går ind og påvirker hundens adfærd i en ønsket retning. Alligevel kan trænere lære meget af den metode, som biologerne anvender, når de arbejder. Coppinger fortæller desuden om tamhunden set i et evolutionært perspektiv – hvad ved vi egentlig med sikkerhed om tamhundens oprindelse, ophav samt medfødte arvelige anlæg i hunden - og hvorfor er det vigtigt overhovedet at vide noget om den slags i dag? Hunden er en af verdens mest alsidige arter – der er servicehunde, blindehunde, brugshunde, jagthunde.. ja arbejdshunde af alverdens typer. Mange steder har trænere specialiseret sig i at træne hunde til særlige opgaver, men hvad kendetegner egentlig disse hunde, deres udvikling og træning? Coppinger har stor erfaring med træning af hunde til mange formål, og han deler ud af sin viden på seminaret og beskriver de racemæssige forskelle og ligheder. Desuden vil han fortælle om hundens kognitive evner. Kan hunde tænke? Er de intelligente og bevidste om deres valg? Hvad viser den seneste forskning, og hvad kan du bruge det til, når du står med din hund foran dig? Er en Border Collie bevidst om, hvad den gør, når hunden hyrder får? Og danner din hund et mentalt billede af en bold, når du beder den hente en bold? Her vil Coppinger sammenligne hundens evner med andre arter. Endelig vil Coppinger forsøge at give en forklaring på, hvorfor hunde leger, og om det har noget at gøre med intelligens. Til slut fortæller han om tamhundens følelsesmæssige liv – et område, som stadig er meget ny inden for forskningen, og som mange forskere i mange år afviste at arbejde med. Har hunde følelser? Ligner de menneskers? For forskere er det afgørende, at de kan måle og veje alt, og det er som bekendt ikke altid let med følelser. Coppinger mener dog, at det bør være muligt at gøre dette og derved demonstrere, at hunde faktisk kan udvise et rigt følelsesliv. I sidste ende afhænger det af, hvordan begrebet ”Følelser” defineres. Praktisk Info: Seminaret finder sted den 8. - 9. september 2012 kl. 9:30 - 17(begge dage) på Slotsskolen Fussingvej 6, 8700 Horsens. Overnatningsmuligheder findes i umiddelbar nærhed. Pris ved tilmelding og betaling inden d.31.maj: 2250kr. Pris ved tilmelding og betaling efter d.31.maj: 2500kr. Prisen er inkl. forplejning - morgenmad, frokost, kage samt kaffe, te og vand ad libitum. Øl og vand kan købes til fordelagtige priser. Faktura tilsendes ved tilmelding. Sidste tilmelding er mandag d.16.juli! Vi forbeholder os ret til at aflyse seminaret, såfremt der ikke er nok tilmeldinger, hvorved evt. indbetalinger naturligvis tilbagebetales. Tilmelding skal ske til Alpha Hundeadfærdscenter på mail [email protected]. Alpha Hundeadfærdscenter har valgt at målrette kurset til professionelle og semiprofessionelle trænere og adfærdsbehandlere samt dyrlæger og andre fagfolk indenfor hundeverdenen. På den måde kan deltagerne komme mere i dybden med neurovidenskab, hundens følelser samt racespecifikke adfærdsformer. Alle er dog velkomne – blot skal de være opmærksomme på niveauet. Coppinger taler amerikansk og er letforståelig. For yderligere info kontakt Alpha Hundeadfærdscenter, Alpha Hundeadfrdscenter - Adfrdsbehandler, Hundepsykolog, Hunde eller på tlf. 40757324/42367900.

Min tanke var, at mange oplever det med mellemrum - egen hund, naboens eller en man møder på tur - og derfor var det relevant med lidt mere indblik i det måske - hvad er det, hvad gør man osv - plus de, der har sådan en hund møder andre i samme situation - hvilket kan være ret så pinlig at stå i, ved jeg, for jeg har haft sådan en hund selv - og derfor får man mere mod på at arbejde med det plus oplever, at man ikke er spor alene i det Jeg overvejer løbende at lave lignende kurser med andre emner - lige nu er der ikke mange, der har penge til en ren adfærdsbehandling - forståeligt nok - og så kunne disse kurser måske både gå ind og hjælpe den enkelte hund og ejer i den rigtige retning plus klæde andre på med noget viden. Jeg holder et om usikre hunde - ikke angste men usikre - den 5. maj. Der er en plads tilbage, hvis man er MED hund - det er stadig muligt at komme og se på uden hund. Så skal man bare maile mig på [email protected] Det er 3 timer den 5. maj - I kan se det på min hjemmeside nemokatoghund.dk

Alle der vil lære lidt om emnet og se os arbejde med sådanne hunde kan deltage.. Og jeg skal nok sørge for at det foregår sikkert for alle, naturligvis.

Der er ingen tilmeldte til kurset den 21. april, så jeg slår det lige op igen Til kurset den 5. maj er der 1-2 pladser ledige Nemo

Er der interesse for at lave en kursusdag for ejere med hunde, der udviser aggressiv adfærd? Så kunne vi starte med en teori om aggressivitet og bagefter gå ud og arbejde med hundene - sandsynligvis en hund af gangen, mens resten ser på. Jeg forestiller mig et ret lille hold af sikkerheds hensyn og at et begrænset antal uden hund kan se på. Har det interesse? MVH Helle

(hun søger hjem hvis det er ))

Også for muskelhunde Nemo Spred gerne ordet

Et om hunde og intelligens og et hvor du kan tage din egen hund med og lære om klikkertræning og hvordan du kan øge hundens selvværd Nemo

Der er så meget om dyr, som vi slet ikke ved nok om.... Lørdag hentede jeg vores gamle killing Lucy (Yoginis Louisiana, som nogle herinde måske husker som en lille bamse trold postet på foto herinde:-)) hjem, da hun ikke gik så godt i det gamle hjem blandt de andre katte der. Lucy har ikke set sit "barndomshjem" i cirka 6 mdr. Hun genkendte det hele og gik rundt og satte sig de samme steder, som hun sad, da hun var lille killing. Hun genkendte også sin mor, som også genkendte hende - i hvert tilfælde var de to de eneste, der ikke skulle føres sammen ad normal vej, som to voksne katte normalt ville skulle. Mine andre katte hvæser og sprutter, og er lukket fra, men Fie og Lucy snusede bare og gik rundt helt roligt uden drama. Og så mødte hun Hugo... Da hun var lille sov hun gemt væk i Hugos store ører, og han var hendes onkel babysitter i alt. Hun har ikke boet sammen med en hund siden hun flyttede - men de genkendte hinanden med det samme. Prøv at se den lille film her - det er deres første møde efter cirka 6 mdrs adskillelse. Der er så meget om dyr, som vi slet slet ikke ved nok om. Lad os aftale for i dag ikke at undervurdere deres evner. Fordi noget endnu ikke er bevidst er det ikke et bevis på, at de ikke kan disse ting. Jeg er meget rørt over at opleve disse ting i mit hjem. Bemærk hvordan Hugo liger kigger - "Hey er det dig? Jeg synes du plejede at være mindre mand?!" Lucy og Hugo mødes igen efter måneders adskillelse - YouTube :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte: Det blir ikke let at sælge den kat igen