Lenschow

Vi har ingen have må jeg hellere lige skrive - havde vi det ville jeg skære aften turen helt væk og nøjes med morgen og eftermiddag. Han er kun ude og lette ben 10 min om aftenen - min gamle hunds behov var større end Hugos. Og jeg er blevet bedre til at se, hvad deres behov er. Om morgenen er han ude 45 min ca, og en time ca om eftermiddagen og så ca 5-10 min aften. Dage som i dag, hvor vi træner i halvanden time i hallen, er han ude mindre - 15 min i morges, 30 min ca i eftermiddag og 5 min i aften efter træning. Så det kan let blive mindre eller mere. I weekender går vi tit nogle timer i skoven. Hugo får altså ikke samme mængde hver dag. Havde jeg en have ville jeg bestemt også bruge den mere

Jeg har aldrig spurgt ham! haha Nej jeg har ikke struktur af den slags - lidt for ellers kunne jeg ikke nå at passe alle mine dyr, men jeg går ikke ud samme tid osv. Det skal han kunne tolerere. Hvis det ikke passer herren, så får han besked på at lægge sig ned og lære at få det til at passe herren. Min hund skal ikke igen havde succes med at bestemme, hvornår vi går ud osv. Det problem arbejdede vi jo netop med da jeg fik ham hjem, for i det gamle hjem gav alt piberi og vaden rundt en tur ud - det gør det ikke hos mig - tvært imod. Jeg starter aktiviteter og slutter dem igen. Og det gælder i rigtig mange sammenhænge netop fordi Hugo har to års erfaring med at hente opmærksomhed på egne præmisser - og sådan en pibende rastløs stress hund gider jeg ikke skabe igen, når den nu er forandret til an rolig glad hund - og det er da også sjældent, at han forsøger efterhånden. Det giver jo nul og niks opmærksomhed fra mig - og stopper han ikke, så lukker jeg ham væk bag børnegitter, indtil han er rolig og udviser en social adfærd som jeg vil anerkende i mit hjem. Det kan jeg tillade mig fordi hans behov er 110 % dækket. Punktum. Jeg er pokkers irriterende konsekvent. Det kommer nok at af bo sammen med fem katte også

Hm dne er svær uden at se hende - men jeg ville stoppe det - gerne før det når at ske. Hunde kan udvikle noget, der kaldes Bully-adfærd:-) Dvs de lærer at lege vilde, uhæmmede og overskridende som "bøller". De er ikke egentlig aggressive som sådan - bare for meget. Sådan en hund har jeg haft, og det trænede jeg væk via nogle forskellige tiltag, som skal ses i den sammenhæng, der iøvrigt var i hans liv - han var ikke socialiseret korrekt, så dette blev lappet til, der blev kastreret og aktiveret og gjort mange ting ud over disse specikt rettet mod bølle-adfærden - alt sammen sat sammen gjorde, at det stoppede. Specifikt på bølle-delen - indlærte jeg et stopsignal - Go on - hvor jeg kunne sende ham væk, hvis han gik over stregen, fik han snor på og legen/det sjove stoppede, faldt han ikke til ro, kørte vi simpelthen hjem (det virkede så godt, at det behøvede jeg kun gøre to gange i hans liv), og ellers så handlede det om at lappe på hans socialisering med sunde hunde med et gardint sprog. Endelig hjalp kastrationen fordi han samtidig var kø'nsmodnet og det oven i alle de andre ting, som han skulle lære at forholde sig til (han b´lev reddet ud fra en stald hvor han var vanrøgtet og låst inde), blev for meget for ham også at skulle lære at være i hormonernes vold. Så det var en helhed, der gjorde en forskel for ham

Jeg "vader" men jeg træner også imens og laver sporsøg plus leger og træner selvkontrol og slip osv.

Jeg går med min tre gange dagligt

Ja politiet har det med at overse den del af loven der siger "ingen unødig overlast"....

Der tilbringer så meget tid ude... Synes I ikke også bare det er SKØNT at det nu blir varmere, lysere og generelt mere SJOVT at ha hund? Jeg er jo katteven af hjerte og jeg går skam med min Hugo året rundt, men for pokker hvor synes jeg bare det er så meget sjovere om sommeren end om vinteren:-) Og hunden er enig - han fik så ondt i fødderne, da der var salt... Er jeg ene om at glæde mig som hundeejer nu hvor vi går mod lysere tider?

Ja sådan en hanhund har jeg også - lidt endnu Det kan sagtens være hormoner - det var det her

Nej da .... barnevogne osv - det får Hugo altså heller ikke lov til:-) Den er grel synes jeg. Jeg har endda lidt hm med postkasser - nu står de jo perfekt i skel ikk:-) Men ikke folks ting. Min nabo har lige fået leveret træpiller - dem fik han ikke lov at tisse på heller da vi gik forbi

Nøj Woody er sød:-)

Jeg kan lige forklare de to gange jeg har set ham derude. Jeg kommer med Hugo løs ned af en sti - han kommer med sin hund, der er ca 12 uger fra en anden sti, der rammer vores. Hans hvalp er også løs, og den vil naturligvis gerne hen til Hugo. Han griber hvalpen i halsbåndet, trækker den retur, så den vælter og hver gang den rejser sig - meget dæmpende og bange for ham, slår han den omkuld igen. Jeg har på dette tidspunkt kaldt Hugo hen og da vi passerer forbi - mig helt mundlam og total stirrende på ham for jeg fik godt nok et chok - hilser han meget friskfyragtigt og venligt på os. Jeg svarer ikke, ser bare rigtig vredt på ham og går videre. De følger ikke efter. Jeg troede den gang at mit blik sagde mere end ord... men det har i hvert tilfælde ikke virket. Synes I ikke det er grim adfærd at blive ved med at vælteslå en lille hvalp omkuld på den måde? Jeg får helt kuldegys når jeg skriver det nu, så hjælpeløs så den bare ud... puha. Forleden var jeg der igen og vi står to og snakker, mens vores hunde leger lidt. De kender hinanden, og alt er roligt. Vi står ved bilerne. Han kommer gående med hunden - der nu er ca 6 -7 mdr i snor - og vi tager derfor vores i bilerne, så de ikke løber hen til en hund i snor. Der går lidt tid, før jeg ser, at det er ham og den hund, jeg så som hvalp. Han vil have hunden i bilen, og jeg siger farvel til min følgeven og sætter mig ind. I det samme ankommer et par, som jeg har fulgtes med tit, og jeg stopper og ruller ned for lige at sige hej. De har en MEGET gammel hund, der står på vejen og ser mod bilen, som manden har og er ved at åbne bagsmækken i osv. Hans hund står roligt og ser på den gamle hund - som slet ikke går derhen - og løbe gør den altså aldrig - den er virkelig gammel og parret her har fx fortalt, at de håber hun kan leve sommeren ud, men er i tvivl så nu har I en fornemmelse af "truslen":-) - Jeg begynder at køre, og ser ud af bagruden, at nu vil manden have sin hund ind, men den er jo ikke opmærksom for den står og kigger logrende på den anden hund. Så river han den fem seks gange i halsbånden op ad mod bilen, mens han råber, så får den lige to spark, hvorefter han løfter den i bagbenene og kaster den ind i bilen, hvor han så slår ind på den fire fem gange i ansigtet. Alle stod bare helt stille på den vej og kiggede målløse. Jeg holdt i min bil og var lige ved at bakke hen og råbe... men så tænkte jeg, at dette måske ikke var måden og valgte at køre... Jeg har ikke talt med parret siden, men jeg ved godt, hvad de har tænkt - måske har de sagt noget? Det håber jeg næsten - for her er trods alt en mandlig ejer - men jeg kan love jer, at det er så grelt, at man blir helt paf... Jeg tror at selv folk, der af og til kan straffe deres hund og som er medlem herinde, vil kunne skrive nu, at dette er langt over stregen... Jeg mener - hunden har jo intet gjort overhovedet - og han bliver ved og ved, når han først slår... Det er det, der får mig til at tænke mig om, før jeg går derhen. Men jeg har alligevel tænkt på den hund siden i går -nok til at gå herind og lave en tråd om den. Det var pokkers grimt at vøre vidne til. Jeg plejer ellers godt at kunne finde på at sige til folk, der går over stregen, at jeg ikke synes det var ok mod et dyr. Og jeg har også prøvet at råbe op - det virkede ikke ret godt - jeg er heller ikke typen, der går og retter på folk - jeg følges fxc tit med en jæger af den gamle skole, og der blander jeg mig aldrig. En gang har jeg dog sagt, at Hugo og jeg "går ned her, for min hund blir ærlig talt bange, når du taler s hårdt til din hund"... men det er nogle helt andre typer mennesker end ham her. Han virker blind af raseri overfor sin hund/hvalp....

Hugo må overalt - så længe det ikke er på ting, som jeg risikerer at skulle købe - dvs tøjstativer osv. Inden for er det naturligvis 110 % forbudt altid. I træningshaller får han ikke en gang lov at stå og snuse - det samme når han er med som demohund til foredrag osv - der er reglerne klare. Men ude må han tisse hvor han vil - vi er nogle rigtige tisse-terrorister er vi Hugo og Helle - tissetroldene! Pas på - de pisser på alt:-) Eller HUNDEN gør:-) haha Jeg lader ham dog ikke gå ind i folks haver - han går langs hækken du ved. Og efter han har læst avisen forleden om hunden i Varde, der fik stød, går han mere forsigtigt til lygtepæle.... LOL

Vi er nogle, der lufter vores hunde i en skov ved Viborg, hvor de må gå løs, og der er en mand, der har fået en stor schæferhuskylignende hund. Fra hvalp har jeg set ham slå hunden - jeg blev meget rystet. Det skete, da jeg gik forbi med min hund, og jeg blev helt tavs, så chokeret var jeg for i min verden slår man ikke dyr - og så endda en lille hvalp, der væltede pga slaget... Nu er der så gået nogle måneder - jeg mødte dem igen i går - hvalp er nu unghund - og den fik nogle gevaldige tæsk fordi den ikke ville hoppe ind i bilen. Vi stod to på afstand og var lige så rystede igen, men manden nåede at køre, før vi fik lejlighed til at sige noget. Det er en stor hund, den er sensitiv, og den er ærlig talt ved at være noget bange nu. Og så er det mig bekendt forbudt iflg dyreloven at slå dyr... Ville I tage tyren ved hornene og konfrontere den mand næste gang I så ham? Jeg overvejer det - men det er ikke så let. Han er aggressiv af helved til... Men at holde min mund virker heller ikke korrekt... spørgsmålet er bare om det vil ændre noget.... men ikke at handle ændre jo slet intet. Jeg har været ked siden i går - og har bare sådan lyst til at gå hen og tage den store rare hund fra ham og tage den med hjem før det er sent. Den bed efter ham i går, hvilket gjorde, at den fik flere tæsk inde bag i bilen... Vi ved vel alle herinde, hvordan den sag ender. Hund bider ejer - hund mister livet - ejer giver hund skylden og får ny hund. Jeg hader vold mod dyr! Hvad ville I gøre? Gode råd modtages.....:-(

Det gør mig ondt at læse Kim - på flere måder - også at din hund er syg nu. Jeg kendte godt til peaket - og ja det har Hugo lidt af - han truer andre hunde en smule her ca 3 uger efter suprelorin, men det er aftagende og da jeg viste det plus har arbejdet med den slags adfærd mange gange før, er det ikke noget, der udvikler sig. Desuden aftager det igen, har jeg set. Det lyder ikke, som om at du har fået de oplysninger som du havde krav på, da du gav midlet - det er beklageligt. Men det betyder ikke, at andre ikke får dem. Jeg kendte fx alle disse ting, før jeg gav det til Hugo og andre hunde før ham. Ikke at det hjælper dig, men jeg synes det er en skam, hvis midlet alene skal udråbes til en stor synder fordi du ikke er nok oplyst. Derfor må jeg igen fortælle, at det var/er både jeg samt mine klienter. Det er klart, at ingen medicin bør gives i "blinde". Du skriver ikke præcis hvordan du arbejder med adfærden, men halvandet år uden fremskridt lyder helt forkert i mine ører. En af de måder jeg kvalitetssikrer mit arbejde er at sige til ejere, at de vil se en forbedring inden for en månedstid i den rigtige retning - ellers skal de kontakte mig, så vi kan få lagt en ny strategi. Kontrabetinging fx virker ret kvikt, hvis det anvendes korrekt. Det var den metode, som jeg blandt andet ville foreslå til en hund som din. Men anvendes det ikke korrekt, så ser man ingen fremskridt - det er klart. Og derfor er den rette rådgivning så vigtigt plus det faktum at en behandler skal kunne have mere end en strategi klar, så man kan se fremskridt og dermed pejle sig ind på om metodevalg er korrekt. Kan sygdommen have spillet ind på din hunds adfærdsændring? Du behøver ikke svare - men jeg ville personligt overveje det som en anden årsag også, var jeg dig. Igen - det er en stor skam, når der ikke oplyses korrekt. Jeg håber diverse dyrlæger og andre involveret i det triste forløb har lært af det, og at du ikke er alt for skræmt af suprelorin fremover. Som alle andre metoder, strategier og midler skal det naturligvis anvendes korrekt og ejer skal oplyses før brug. Når det ikke sker, så kan jeg sagtens forså din store afmagt. Det er simpelthen for dårligt at det er sket. Je det mandlige kønshormon kan stige i hunden i en priode efter staven er sat ind - det kan give en forværring af hundens adfærd i variable retninger. Herunder angreb på andre hunde, stalking, truende adfærd, usikkerhed og generel uro og rastløshed. Det kan endda skabe disse reaktioner i hunde, der ikke hidtil har vist dem. Tag fx Hugo - han er en hippie - men ikke lige nu - der er hundemøder, hvor han direkte stiller sig op og konfronterer - jeg kender så årsagen, så jeg er forsigtig med ham i denne periode, men kende rman den ikke, har man jo netop ikke en jordisk chance for at reagere. Det er derfor under al kritik, at du og din hund har haft denne kedelige oplevelse.

Det kan jeg godt finde på - hvis du har et sted så send mig en mail, så kan jeg prøve at kontakte dem. Jeg er flytbar:-)

Det er da en skam med din hund Kim - den slags har jeg aldrig oplevet - hverken hos klienter eller her. Jeg har brugt det på begge mine to, og når jeg spørger mine kolleger, har de heller ikke set de ting, som du beskriver her. Hugo STORTRIVES. Det har virkelig givet ham præcis det overskud, som skulle til, så det er superdejligt. Hugo vejer 19 kg, og jeg var via dyrlægen og mit arbejde gjort 120 % klar på, hvad suprelorin er. Jeg føler mig derfor godt oplyst. Jeg vil gerne stille nogle spørgsmål til Kim: Hvis midlet ikke er testet på hunde over 40 kg, hvorfor gav du det så? Hvor har du fået idéen fra, at det er "uden bivirkninger"? Det er der vist ikke ret meget medicin der er... Hvorfor fik din hund det? Hvad gjorde/gør du for at vende den angst, som din hund viser nu? Havde din hund dele af den adfærd, før du gav suprelorin? Har du overvejet andre årsager, der også spiller ind? Læring, chok, genetik? Hvad ligger der i linjerne bagud? Hvornår og hvordan viser adfærden sig? Er din hund generelt angst eller er det i specifikke situationer? Med hvilke metoder træner du din hund? I hvad og hvor ofte? Hvordan ser hundens dagligdag ud? Herunder - er dens fundament på plads? Angst er et meget alvorligt adfærdsproblem, der ofte kan skyldes rigtig mange forskelligartede årsager, der går ind og spiller sammen og giver adfærden, som er en rigtig alvorlig tilstand for en hund at leve i. Hvis din hund har været angst i halvandet år, så håber jeg, at du har taget det, som din hund fortæller dig alvorligt og haft en uddannet rådgiver ude og udrede hele forløbet samt talt med din dyrlæge om det straks du så tegnene. Mener du Suprelorin alene er årsagen, så håber jeg, at du har klaget til dyrlægen, deres forening og producenten - har du det? For at leve i angst er bestemt så forringende for en hunds livskvalitet, at man som ejer bør gøre alt, hvad der står i ens magt for at rette situationen op. Angst handler om overlevelse - det er en tilstand, som der skal handles på straks den viser sig - gør man ikke det, vil den forværres, og til sidst kan der gå så lang tid, at det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig var den udløsende årsag. Smerter, sygdomme, kemiske forandringer - som kan måles ved en blodprøve! - kan være andre årsager, som kan give angst. Jeg er derfor nysgerrig efter at høre dig om disse ting, da jeg mener, at du slipper lige lovlig let omkring at pege på suprelorin som eneste årsag til halvandet års angst hos din hund uden at dokumentere hvad, hvor og hvorfor og ikke mindst - hvad du har gjort for at rette adfærden op. Hvis du ikke har addresseret adfærden direkte i samråd med en prof, så syns jeg du skal gøre det nu. Halvandet år i angst... Det er godt nok synd for både dig og din hund - og kun med de helt rette redskaber vil du opleve en bedring. Når klienter giver hunde suprelorin, så har de sådan en som mig i baghånden. Og når jeg giver min egne hunde det, så har de sådan en som mig i baghånden. Endelig har jeg sørget for at der også er dygtige og kompetente dyrlæger inde over - måske det er årsagen til, at jeg aldrig har oplevet de ting, som du skriver her - særligt fordi en sådan adfærd aldrig ville få lov at udvikle sig i halvandet år uden at blive addresseret direkte. Jeg har en hund lige nu med en historie - bagage. Han er omplaceret hertil i en alder af 2 år, og i det tidligere hjem er der sket ting, som har mærket min hund. Dem arbejder vi målrettet med at bringe til en ende en gang for alle - mens suprelorinen kun og alene blev givet for at bremse en hormonel adfærd så volsom, at han skadede sig selv ved at bryde gennem kattelem for lille til ham, sidde fast, komme i klemme, og endda forsøge at bryge ud via en termorude (hvis du aldrig har set en hund efter den har forsøgt det, så skal du bare glæde dig, for det er blodigt og ikke ret sjovt at komme hjem til!) - med andre ord - en hormonel adfærd, som jeg ikke har en jordisk chance for at træne væk, og som endda i sidste ende kan koste en hund livet og bringer han særdeles meget mistrivsel. Jeg stod en mandag aften og skulle tage et valg AKUT. Takket være mine tidligere positive erfaringer med suprelorin blev det i samråd med dyrlægerne besluttet at give ham det. Jeg har ikke set skyggen af angst pga det. Hugo er stadig angst af og til. Forleden til træning i hallen måtte jeg stoppe og tage hjem, fordi han krøb rundt - det skyldes ikke midlet, og midlet har ikke forværret adfærden. Årsagerne til den angst, som også fandtes - DESVÆRRE - i mi elskede hund FØR suprelorin er mange andre. Jeg kan give dig nogle af dem her - og ja de stammer fra det gamle hjem: Genetik Sensitivitet Tillærte erfaringer Forkerte og strafbaserede træningsmetoder Total mangel på gennemsigtighed i dagligdagen Stress konstant i 2 år - muligvis post traumatisk eller kronisk - hvilket betyder, at jeg måske aldrig kommer til en konkurrence med dne hund her (pokkers) Overfald af andre hunde Børn der har overskredet hans grænser igen og igen understimulering Skæld ud for at være en hund - dvs grave i haven, gø (hvilket er lykkes så flot i det gamle hjem, at han stort set aldrig gør i dag heller), fælde, kaste op, savle.. ja være hund. Sådan nogle bskidte dyr du ved nok... Menneskeliggørelse Forkert fodring Det er klart at straks han kom her rettede jeg store dele af adfærden op ved at ændre de letteste ting først. I dag døjer vi med tilbagefald i spidssituationer, som kan opstå ud af det blå - men som altid har en forklaring - og derfor en løsning, og resten tager tid at arbejde med iog få væk - men suprelorin er faktisk den eneste ting, der ikke har forårsaget den angst, som jeg desværre stadig af ogt il ser bryde ud i Hugo. Så det er fint at advare mod midlet - blot skal de, der læser den advarsel altid huske på, at angst er en yderst kompliceret størrelse, der ikke let lader sig udrede og som sjældent har en eneste årsag alene. Når vi ser en hund som Hugo, så ser vi toppen af et isbjerg. nedenunder ligger alle de andre årsager og gemmer sig. Det nytter derfor ikke kun at angribe adfærden fra en vinkel og tænke: Jeg straffer ham aldrig, så det går nok over, når genetik også spiller ind og måske kronisk stress. Angst hunde er sjældent så sort/hvide, som jeg synes Kim får det til at fremstå i denne tråd. Jeg har trods alt arbejdet med en hel del - og jeg har endnu til gode at møde en, hvor en eneste faktor var årsagen. Hugos angst viste sig forresten først efter en måneds tid her. I starten var han dejlig nem - senere fandt jeg ud af, at jeg havde mistolket min nye hund gevaldigt. Hugo har aldrig været nem - han var passiv, paralyseret og havde givet op. Men suprelorin har ikke forværret hans tilstand - tvært imod, for hans ejer træner med ham dagligt og hjælper ham ud af situationer, som han måtte komme i. Jeg er derfor helt rolig omkring min hund. Og ja han får en rigtig kastration senere. Jeg skriver ikke dette for at angribe dig Kim - jeg skriver det fordi jeg synes det er en skam, hvis angst skal gøres så sort/hvidt og ukompliceret som jeg synes du får det til at fremstå med dit indlæg. Jeg kender ikke dig og din hund - det eneste jeg siger er, at adfærdsproblemer sjældent er så lette at udrede at man kan pege på en enkel årsag. Nogle gange er de - herre gud - og det er dejligt, når det sker - men alt for tit lykkes det ikke ejere, der KÆMPER for deres hunds trivsel at rette hunden op - fordi der er mange årsager - rigtig mange. Så jeg farer i blækhuset for de ejere, der kæmper og som ved at læse en tråd som denne måske kunne få den tanke, at de ikke slår til. Når nu det er så nemt at pege på en årsag.... så burde de jo også lige kunne løse deres hunds problem i et snuptag. Virkeligheden er nemlig en anden. Og når et indlæg som dit får lov at stå helt alene, så kan det virke slemt demotiverende på folk med angste hunde. Jeg vil derfor bare fortælle alle, at sådan som det tilsyneladende - helt sort/hvidt forholder sig med Kims hund - og hvilket er rigtig synd for dem begge - sådan forholder det sig godt nok ikke med min. Og selv med min viden anser jeg angst for særdeles svært at udrede og løse. Så I er ikke alene. Og Kim: Jeg ønsker dig og din hund en angstfri fremtid sammen. Og håber, at du får de redskaber, der skal til for at bringe harmoni retur i jeres samliv. Overvej andre årsager også før du blir sur over dette indlæg. Overvej dem nu lige - ikke for min skyld, men for din og din hunds. At stirre sig blind på en enkel årsag kan bremse løsningen MVH

Kurset er fyldt

Ja der er simpelthen mange ting vi ikke ved om vores dyr:-)

Ja dete r fra sidste år - han kommer igen i 2012

Det er ikke din hunds skyld det her - det er forældrene til børnes skyld... Tag en alvorlig snak med dem om det

Sådan en vil jeg gerne ha en dag så jeg kender lidt til den:-) Start her' Danskspids Der får du god hjælp.

Raymond Coppinger kan du læse om her Ray Coppinger, PhD Datoen er ikke fastlagt endnu - det er i Jylland, Alfahundecenter står bag. Jean Donaldson er her Welcome to the JeanDonaldson.com Begge har skrevet bøger om hunde, som er værd at læse.

Ja man ved fra andre pattedyr, at de bliver apatiske - og derfor kan virke "nemme"... Det er godt tænkt Ulla. Jeg ved ikke om det er undersøgt på hunde... Miklosi måske er det nærmeste tror jeg... The Family Dog projekt hedder hans forskning

Bare rolig jeg finder en løsning med min hund - og er fint i stand til at vurdere den slags selv.

Til slut er det hele jo bundet op på en drengs observationer af ca 18 hunde i Mexico. En dreng, der endda havde aggressionsproblemer selv.. Og som tydeligvis aldrig har set en ulveflok eller aner en fis om, at der findes mere end en eneste ulveart i verden - og at nogle af dem ikke er floklevende. Han omtaler flokadfærd som genetisk.. Hunde lever ikke som ulve. De er ikke udvandede ulve. Hele grundstenen i Millans teori får selv ulveforskere til at le.... Raymond Coppinger, som KOMMER TIL DK i år, siger, at Millan er den største trussel mod moderne hundetræning i 40 år. Jean Donaldson, forfatter og træner, siger, at Millan bør tages alvorligt, og at alle os, der træner positivt må stå sammen uanset mindre forskelle, bør vi kunne være enige om denne mand. Jeg er enig med dem. Jeg må tilstå, at når man ikke kan underbygge sine teorier med bare en smule virkelighed, så får man kun et nej tak fra mig. MVH Helle, der kender cirka 8 klikkertrænede jagthunde....