Lenschow

Du har indlært en kæde - gø - kig få belønning Den skal du have brudt DOG Idéen er god, men du skal huske at gøen er selvbelønnende adfærd... Kan du oevrgå serotonin og dopamin? Hvis ikke ville jeg gå ind og belønne ro FØR gø. Og herefter indlære rasle lyden som et signal til fx øjenkontakt. Det ville jeg gøre på følgende måde: - Klik og beløn Motor for al spontan øjenkontakt i en periode - Sæt et signal på - fx sig "kontakt" (jeg går ud fra du ved., hvordan du sætetr signal på en adfærd - ellers så spørg) - Skift lydsignalet "Kontakt" ud med raslelyden Du skifter et signal ud med et andet ved at sætte det nye før det gamle og velindlærte. Fx har jeg lige lært Hugo at lægge sig ned ved synet af en mobil. Det gjorde jeg ved først at lære ham at lægge sig ned på signalet "Down", herefter viste jeg ham mobilen, sagde Down og belønnede for at lægge sig. Gradvis fadede jeg lydsignalet væk, og når jeg viser ham min mobil i dag, så lægger han sig ned. MVH

Tid tid tid - og så ind og gøre samværet til en fest. Jeg studser dog lidt over, at hun knurrer af dig... Gjorde min hund det - selv efter et stort chok - ville jeg overveje 1) vores relation og om den kan bedres i dagligdagen 2) Min egen adfærd over for hunden generelt - er der ting jeg gør, der kan virke overvældende, så jeg hele tiden går og stresser hunden lidt? 3) Smerter - er der andre tider i døgnet jeg ser min hund reagere voldsomt på hændelser Jeg er stor tilhænger af at tage ting i opløbet. Nu ville jeg generelt lade en skræmt hund ligge i fred og ikke forsøge at røre den overhovedet, så du har muligvis presset dig vej igennem til kontakten. Det er en dårlig idé. Ikke alle, der lige har fået et chok, vil have et kæmpe tæt kram bagefter - for at sætte tingene på spidsen:-) Men måske er der andre årsager? Umiddelbart synes jeg ikke om din hunds reaktion, og det får mig til tasterne i denne tråd. Nu har jeg ikke set situationen, men jeg skriver det nu alligevel:-) En hund kan danne aversive associationer til ejeren, hvis den ser på ejeren og får et chok... Men men men... ja mine alarmklokker bimler - ikke højt - men jeg ville lige observere min hund lidt ekstra de kommende dage var jeg dig.

Hvis du søger herinde bør du finde hvad jeg gjorde med Hugo. Det tog 3 mdr at lære ham at være alene. Vi startede helt forfra som med en hvalp

Umulia: Interessant... jeg drømmer jo om en mere:-) Jeg har et nyt eksempel fra i morges, når vi går så krydser Hugo ikke vejene, før jeg siger Kryds over. Det er sådan trafikmæssigt en god idé på landet:-) Når han så vil over på den anden side af en vej, så ser han på mig ganske kort og derover - og jeg giver ham faktisk altid lov, fordi jeg synes det er så sejt, at han sådan kommunikere til mig direkte. Jeg har prøvet at ignorere for at se, hvad han gjorde - så hang ørene lidt:-) "Hun forstår mig ikke" Den med sofaen kender jeg også godt. I går lavede vi en søgeøvelse på en bænk med bord. Han tog hele vejen rundt og så var der kun bordet tilbage. Så kigger han lige sådan "må jeg gå derop?" og "ja gå så" - og så hopper han op og søger. Det er helt utroligt. Jeg har rigtig mange af den slags oplevelser dagligt med ham

Ih det ville jeg gerne. Publiceres det et sted, hvor vi almindeligt dødelige kan finde det senere?

Og det ville jeg til enhver tid gøre igen for et dyr. Intet dyr skal bo hos mig for MIN skyld

Ja for nogle år siden knuste jeg mit eget hjerte men højnede en lille bordermix livskvalitet med 100 % da jeg omplacerede min bedste ven mod min egen vilje til et hjem uden katte. Han bor på et økologisk landbrug i dag og stortrives. Han glemmer mig aldrig, og det er gengældt. Da de kørte med min bedste ven viste jeg godt, at jeg tog det rette valg, for Ace var bange for katte og jeg er kattetræner og har katte, men det føltes som rev synet af ham bag i den bil på vej væk fra mit hjem og mod et nyt mit hjerte midt over. Jeg havde ham med ALLE steder i over et år. Vi har uadskillelige. Han havde en vifte af problemer, som bandt os tættere sammen mens vi arbejdede med dem og jeg lærte at forstå ham. Det var forfærdeligt at skulle vælge mellem to hold kæledyr - mine elskede katte eller min elskede hund? Og jeg savner stadig Ace hver dag. For jeg elskede den hund over alt på jorden. Og derfor satte jeg ham fri

Vi træner ikke på hold heller, før Hugo er klar. Vi er gået fra at stå på 10 meters afstand og hoppe højere end mig, mens han skriger af stress til at kunne sidde og kigge i ro - så det lysner da:-) Jeg gider ikke betale for at stå der med en hoppebold fyldt med stress, så det skal arbejdes ned, før jeg kommer. Men så kommer vi også - og Mor her glæææder sig sådan. Indtil da træner vi hjemme og på afstand af andres hold, hvor flere trænere er så søde at lade os arbejde med stressen. Måske du kunne finde ud af noget lignende, så du kan få stressen ned? Og lære din hund tonen på en træningsplads, før du tilmelder igen? Hvis det er det, der er problemet:-) Jeg ved jo ikke hvor du træner. Jeg plejer ikke at stå passiv og vente når jeg er på hold... Jeg laver selv ting med mine hunde ind imellem, helt af mig selv, for de tåler ikke gentagelser eller kedsomhed:-) Dog skal mine hunde kunne vente i ro, mens jeg lytter eller laver andre ting - dette er det jeg kalder den gode tone på pladsen fra hundens side. De skal ikke stå og gø eller skabe sig. Så går vi og arbejder med den del før noget andet. Er det helt skørt, så kører vi hjem. Det tolereres simpelthen aldrig. Aldrig! Endelig opsøger jeg mindre hold, for der er mindre ventetid end på store. Blot et par fif, som du måske kan bruge...

Uha mange. Det var en svær svær start at tage en voksen hund igen og skulle til at møde ham i øjenhøjde, finde balancen i for meget og for lidt og forkert og rigtig aktivering osv plus han bed jo faktisk ud i luften efter folk/mig eller krøb væk og lå og rystede af angst, så det var ret akut vigtigt at få gjort noget for at finde fælles fodslag og lære at læse ham, for han siger ærlig talt ikke en lyd den hund og hans sprog er meget meget fint pakket ind i pels en masse... I dag har vi fundet fælles fodslag og der ligger en hel masse ubevidste læringer mellem os. Et af de største læreområder for mig var nok at jeg her stod med en hund, der både kommunikerede direkte til mig plus læste selv mine mindste ændringer i kropssprog - før jeg havde tænkt en tanke. Var jeg bare lidt stresset eller irritabel en dag, så blev han bange. Tog jeg lidt hurtigt i hans halsbånd så snappede han ud og ind imellem fik han også fat. I starten undrede jeg mig - indtil det gik op for mig, at han i sit gamle hjem har været tvunget til at gætte sig til hvad de ønskede og ikke ønskede - og når de ikke ønskede så faldt hammeren sgu! - og derfor havde udviklet en nærmest oversensitiv evne til at afkode mennesker. Det er min største ubevidste/bevidste læring via Hugo - at være rolig, ustresset, calm og laid back i alt plus være utrolig tydelig i mine ønsker og træningsmetoder og valg - og dermed støtte ham op, så han kan udvikle sit eget selvværd og vende tilbage til at være i sig selv fremfor ude og lodde andre hele tiden. Han fornemmer den mindste lille irritation - og det ønsker jeg ikke, for jeg er jo ikke farlig:-) Og med tiden kan jeg se, at det virker. Men jeg er jo mig, og det er svært - det er ikke en ændring jeg kan foretage på to dage eller et halvt år. Det er den livslange læringsproces, som Hugo har givet mig. Og det skal nok lykkes Og når det er sagt og dagen er gået, så er det jo også en stor stor gave at have sådan en hund som man som dumt menneske kan kommunikere så fint med at det nærmest er usynligt for omverdenen at der findes kommunikation sted. Han er bestemt den største gave jeg har den lille hund. Og jeg lærer gerne af ham

Ja - jeg har aldrig haft en hvalp. De hunde jeg tager har problemer, så om du kan bruge mine erfaringer håber jeg ikke:-) Generelt - vælg en hund, der er velsocialiseret. Tjek den. Tag den med ind i byen en tur, ud på landet, i bilen... Tjek den! Vælg den ikke af medlidenhed. Usocialiserede hunde er et mareridt at leve med - jeg ved det for jeg har ejet en. Vær lige så kritisk som du ville med en hvalp til 10000 kroner Vælg ikke den første og bedste - der er mange gode voksne hunde, der søger hjem - og mange dårlige... Sæt realistiske mål - vælg ikke en hund med problemer, som du ikke kan træne væk fordi du ikke har erfaringen Forvent at hunden er nem og let i cirka 3 mdr, hvorefter den viser sit sande jeg. Hunde tager tid om at falde til. Nogle er passive i starten og syner derfor nemme. Det gjorde min Hugo fx. Siden har et hel vifte af problemadfærd vist sig - og er arbejdet væk igen løbende. På samme måde må du også forvente at hunden sandsynligvis ikke kan være alene hjemme fra dag et, selvom den kan det i sit gamle hjem. Endelig - forvent ikke at ejerne, der sælger dig den voksne hund, siger sandheden altid. Fx overtog jeg min fordi deres barn havde allergi... ork ja. Og det sker den 30. februar i år!

Jeg gentager:-) Jeg har forsøgt at sige nej, hvilket ikke virker som JEG ønsker det i netop DEN situation. Derfor søger jeg en anden strategi. Min hund har lært nej, det er slet ikke det sagen handler om. Det handler ikke om at min hund ikke har grænser eller hvad man ellers kan læse ind i indlægget af skjulte ting uden at have set adfærden - og han hilser bestemt ikke på alle - han er en dybt reserveret hund, grænsende til asocial, der hellere vender fremmede folk ryggen og går sin vej end at hilse. Det skyldes hans fortid, der er blakket for at sige det mildt. Jeg er derfor tvunget til at løse dette på en hensigtsmæssig måde, da min hund har en bagage, som jeg ikke ønsker at fylde mere skidt på. Så det ikke om at jeg er en blødsøden godbidspædagog, der aldrig sætter en grænse for min hund. Det handler om at finde en kontruktiv måde at løse en adfærd, der i mine øjne ikke er ønsket. Jeg arbejder nu med flyd på targetdelen - det går ret kvikt fremad, for vi er jo klikkerkloge i forvejen. Næste skridt bliver at overføre det på de folk jeg vælger som figuranter. MVH

Dejligt at læse om Thundershirt - en klient har lige spurgt ind til den. Jeg har hørt om dem, men aldrig set dem i brug irl

Problemet er netop, at det er utrolig svært at styre omgivelserne.... De ydre stimuli er så svært kontrollerbare, at han igen og igen får succes med adfærden - og vedligeholder den.... Jeg er begyndt med frys på target i går igen. Nu får den lige et forsøg til:-)

Hugo, som jeg fik som 2-årig, havde ikke et direkte forsvar, men han fryser over maden, stopper med at spise og stivner, når jeg går forbi. I forvejen spiser han i baggangen - kattefrit:-) - og jeg lader ham generelt i fred. Jeg har trænet det rigtig meget, men puha det tager tid, og ind imellem falder han tilbage. Det skyldes oplevelser i det gamle hjem, hvor de fxc syntes at det var sjovt at sige nej og se hvor længe han kunne blive liggende foran skålen helt intens. En gang har de fortalt - og det syntes de var rigtig sjovt - havde de glemt ham og så lå han der hele dagen, mens de var på job. Så ja ved min hund er det tillært... Der er sandsynligvis også en genetisk disponering. Normalt hvis jeg ser det ved hvalpe er det genetisk betinget, mens du altid kan få lært en voksne hund det, hvis du opfører dig skidt nok over for den. Forsvaret handler i bund og grund om mistillid jo.

Du har nok ret i Dina, at jeg ikke har trænet det flydende nok - jeg har overført den ret hurtigt til hilsesituationer.... Jeg skal nok bare forsøge igen... Ih hvor dejligt at vide, at jeg ikke er ene med dette "problem":-) Nogle der ved hvorfor nogle hunde er så uhæmmede i den adfærd? Det er normalt at snuse jo, meeeen.... jeg tænker - normalt stopper en ejer det vel? Eller hvad? Jeg ville da stoppe det fra hvalp havde jeg en hund, der gjorde det - men det er måske slet ikke så let, fordi det er selv-belønnende?

Du kunne med fordel kigge nærmere på Cavalier King Charles SPaniel - vælg en sund linje, uden jagtlinjer Japanese Chin Pekingeser Japansk Spids Korthåret Collie - en mere arbejdskrævende hund, men en god begynderhund og let at træne. Vælg kennel med omhu MVH

Hvad er aggressiv adfærd?

Men det er faktisk et problem - og nu har jeg forsøgt forskellige strategier for at løse det... Så sig mig - har I nogle fif/idéer? Eller skal jeg virkelig leve med dette. Kort sagt: Ja hunde snuser folk i skridtet, men min hund - hvis fortid jeg ikke kender alt om da jeg kun har haft ham i ca 5 mdr og han er 2,5 år - er simpelthen direkte grænseoverskridende over for både mænd og kvinder. Vi kalder ham i spøg The Sniff Master, men sagen er, at det faktisk er meget generende at lade ham hilse på mennesker, fordi han simpelthen drøner snuden op i skridtet på dem og hvis folk ikke flytter ham, så slikker han dem på de ædlere dele. Folk skubber ham væk, råber op, kigger sært på mig - ja generelt er hele situationen bare ikke til at holde ud. Der må gerne grines, men for pokker - han er intimiderende! Jeg har forsøgt meget forskelligt - endda skæld ud, men det blev han usikker på, fordi dette i hans verden er en helt ok adfærd, så det forsøgte jeg kun en gang - og i dybeste afmagt. Så nej virker ikke. Han tror han får nej for at hilse... Jeg har forsøgt at indlære en alternativ måde at hilse - uden held. Han sniger sig til en sniffer, så snart vi ikke er obs på ham 110 %. Jeg vil virkelig gerne have ændret det her.... Alle gode råd modtages. At gå tur med The Sniff Master i sommerperioden, hvor kvinder er i kjoler er måske ok med hunden, men for ejeren og de folk vi møder, er det bestemt ikke ok.... Og ja jeg tåler at der grines som sagt, selvom mit opråb er alvorlgit ment:mrgreen: Jeg kan godt se det komiske i det...

Jeg vil ikke ha det:-) Heldigvis er Hugo meget kræsen, så han tager normalt imod men spytter ud og går sin vej - meget arrogant:-)

Har du en race, der er få af i DK eller verden? Eller bare en som vi ikke ser ret tit? Hvorfor har du valgt den race? Og hvor fik du den fra? Var du i udlandet? Hvordan er racen så at leve med? Jeg er nysgerrig, fordi jeg selv tit falder for sjældne racer:-)

Yes jeg kan poste igen:-)

Nu kan jeg måske svare igen herinde:-) Ja det skal være struktureret og kræver planlægning og nej der findes generelt ikke hurtige løsninger på træning.

Og det er årsagen til mine manglende svar til jer, der har skrevet til mig... Jeg bliver spurgt om jeg vil navigere væk fra siden - jeg har prøvet at svare både ja og nej, men det hjælper lige lidt. What to do? MVH en efterhånden lidt utålmodig:-)

"jeg mener, at så længe vi træner under hvalpens tolerancegrænse, at vi kun lader den være bag gitteret når den er i ro og tryg, og det dermed er det den lærer, så vil den ikke reagere på opståede impulser i denne situation. Giver det mening? Hvis jeg helt forstår hvad du mener, så er det at når hvalpen reagerer på ydre/indre stimuli og f.eks. bliver "for" livlig, så lukkes den bag gitter? Bare sådan?" Nej du arbejder under tærsklen - men det gør jeg altid... Jeg tror ikke jeg helt forstår spørgsmålet? Når jeg arbejder med impulskontrol ellers, så arbejder jeg jo også under tærsklen - kører hunden over den, så finder der ingen brugbar læring sted, så jeg arbejder aldrig over den tærskel, så jeg forstår ikke.. jeg tror jeg misforstår dig lidt....? Måske er vi enige om formulere os lidt forskelligt:-) Meningen er IKKE at lukke hvalpen derind "bare sådan" - man indlære det ved at sidde op af gitteret og lade guffer droppe derind eller give hvalpen anden rolig aktivering bag gitteret mens man gradvis øger tiden...

Det gør mig ondt - hun var en dejlig hund - og jeg sender jer en masse varme tanker