NannaSoko

Hvis han er bange, kræver en fixning nok lidt mere end en enkelt gåtur, desværre. Det er klart en snor-tur, ihvertfald for os. Tager både galningen og mynden med og ingen af dem er specielt hjorte-sikre.

Buddha: tror ikke der er ret meget fyrværkeri i dyrehaven han kan blive bange for. Synes bestemt du skal tage med

Jeg tager gerne 'jydernes' indgang

Og tidspunktet er kl 12:00, kan jeg læse i startindlæget :blink:

Jeg er SÅ klar til nytårstur, har været i Jylland efter skoda, så jeg kan komme til hvilken somhelst indgang Tror nok at jeg ved hvilken indgang i taler om. Hvor mange kommer med toget? Der er jo en indgang der er noget tættere på toget og hvor der også er mulighed for at parkere i nærheden, hvis det skulle være I øvrigt skal man ikke betale for at komme ind på bakken; så det skal du ikke bekymre dig om Har vi et tidspunkt?

Hov, nu fik jeg lige læst lidt flere indlæg i tråden :blink: Hvis han elsker at snuse mere end noget andet, så sæt et signal på og brug det som belønning. Soko har "go sniff" og "løb en tur" som miljøbelønninger med specifikt signal på. Derudover har hun et "tag det", som betyder Beløn dig med det du helst vil have i omgivelserne. Det skal selvfølgelig bygges langsomt op, så start fx et sted hvor du ved der dufter godt, hold ham i snoren, så han ikke kan snuse, til han af sig selv tilbyder noget let (fx øjenkontakt), giv signalet og lad ham snuse kort. Forlang efterhånden mere og mere og beløn nogle gange med noget fra dig (legetøj/godbid) og andre gange med tilladelse til at snuse. Tænk samtidig på at have korte, intense træningspas, hvor hans energiniveau er som du ønsker fra start til slut. Hvis han ikke er hvor du ønsker det, så drop træningen eller få ham 'derhen'. Det kan du måske få ham ved at lege eller løbe med ham.

Jeg gør det, at øvelser jeg gerne vil have meget energi i trænes når hundene er højenergiske i forvejen. Det vil sige,lige når jeg kommer hjem fra arbejde, først på træningsessionen og lign. Derudover belønner jeg (særligt for terrieren) øvelser hun ikke elsker så højt med miljøbelønninger (som hun ca 1000 gange hellere vil have end en godbid fra mig). Her får hun fx lov til at 'go sniff' for en flot twist [video=youtube_share;MjLKAPvIug8] For at detsidste forslag kan bruges, kræves der nogle belønninger hunden meget gerne vil have og som er sikre. Kunne sikkert sende whippeten efter en hare på samme måde, men det er både farligt og ulovligt, så det gør jeg ikke.

Jeg kalder mine for kræ indimellem og Soko for Bæstet. Måske fordi jeg også er jysk, men for mig er det ikke ment nedsættende. Køter synes jeg derimod er ret grimt.

Kan måske godt forstå folk spørger om hun er hvalp, hun ser da egentlig ret hvalpet (og sød) ud

Jeg er ikke en mand og har ingen planer om at slæbe mænd med

Er par af mine viffere fra dagens gåtur.

Rører den puddelhund nogensinde jorden med alle fire poter? :hjerte:

Hvor er han dygtig og sød

Vi er også i snor og mine hunde er i bedste fald komplet uinteresserede i andre hunde (i værste fald pænt sure på andre hunde), kan love at de ikke humper nogen.

Hov, hvad med at hjælpe lidt istedet for bare at grine? Tænker at det er sådan et trick alle kan og det vil bare ikke lykkedes mig at lære Soko det Jeg synes også at Nanna er meget dygtig Selvkontrol/beherskelse er ikke hendes stærke side og sådan et ben der er næst efter et helt rådyr eller en kanin nok det bedste i verden. Hun går ikke nær så flot som hun kan, men det gør ikke så meget lige nu. Bare hun arbejder og er glad.

Vækker lige tråden til live igen. Lige nu sysler jeg lidt med at lære Soko at skamme sig (poten på næsen) og skal da lige hilse og sige at det går dårligt. Første forsøg: ren shaping uden nogen form forfysisk manipulation, Soko i sit og det blev ret hurtigt til en Heil og poten nærmede sig ikke det mindste næsen. Andet forsøg: Ville sætte noget på snuden af kræet og har forsøgt med tape, en elastik, et stykke bånd og ståltråd. Det virker som om Soko tror det er en form for forstyrrelse jeg udsætter hende for, som hun bare skal modstå. Hun arbejder videre uden overhovedetat lade sig mærke med at hun har elastikker i ansigtet Nå, tredje forsøg: Nu forsøgte jeg at få dyret til at føre næsen til poten i stedet for poten til næsen. Heller ikke den helt store succes, nu ligger hun sig ned sådan halvt på siden mens den ene pote er foldet ind under hende og den anden pote laver sådan nogle spastiske bevægelser. Ved ikke hvad hun ligner, men ihvertfald ikke en der skammer sig Nogen der har gode forslag til hvordan vi kommer i mål? Med Nanna arbejder jeg med positioner. I dag har jeg trænet lidt med forstyrrelser i form af en rådyrepote. Det var noget svært for den lille hund :blink: Se selv [video=youtube_share;vh2HvLB-bJY] Ved ikke helt hvad der er med formatet, synes jeg så tyndere ud inden filmen kom på youtube?

Hov, jeg vil måske gerne med :blink: Dog måske kun med Nanna, Soko og alle de hjortedyr der er i Dyrehaven kan være en smule anstrengende.

Ninjamor: Tror du har ret, det er sikkert muligt at få Soko ud af skrigeriet. Men tror ikke med straf (jo, selvfølgelig hvis bare straffen er hård nok). Engang slap hun fra mig og jagtede en kat og da jeg fik fat i hende igen sad katten i et træ og Soko stod nedenfor og hoppede op og ned på pigtråd med blødende poter, uden at hun tog sig det mindste af det. Oprevne poter er åbenbart ikke straf nok til ikke at jage katten. Til det du ikke forstår, jeg tror det er mig der har misforstået dig i første omgang Det er rigtigt at jeg siger nej i det første minut af videoen, det var egentlig en fejl fra min side, havde ikke tænkt mig det inden træningen startede. 4 minutter henne i videoen rejser Nanna sig igen fra sin sit, men hun tager ikke maden. Jeg roser hende for ikke at tage maden, men sætter hende tilbage på plads. Ved som sagt ikke om det er grænsesætning, men det er da at fortælle hunden: Det du gjorde der fik du ikke noget ud af, tilbage til start og prøv igen.

Det er en aftale, Soko kommer den 21. eller 22. december :blink: Dog skal du ikke regne med at have alle 18 i behold når jeg henter hende, for hun er en mean motherfucker af en kamphund...måske det alligevel er en lidt dårlig ide. Min erfaring med hensyn til jagt (= selvstændig jagt på egen hånd) er at jo mere de får, jo mere vil de have. Jagtpassionen mættes ikke og mine hunde bliver ikke mindre jagtlystne af at lave lure coursing eller at gå i grav, tværtimod. Jeg træner som i videoen med alle de forstyrrelser jeg kan, men jeg kan ikke få levende dyr til at blive i skålen og derfor er de svære at træne med. Til gengæld kan jeg lave samme øvelse på den plet hvor haren/katten sad og give hundene lov til at snuse til pletten som belønning eller med et musehul. Det kan godt være at jeg kan Nej'e mig frem når der er tale om mad, men det kan jeg glemme alt om når der er tale om levende vildt. Der ville det blive nødvendigt med meget hård straf, især til Soko. Det er jeg ikke interesseret i og for at kunne styre situationen, må jeg have kræet i snor. Ellers stjæler hun selv den belønning hun helst vil have, nemlig jagten. Og den der med at hente hunden, som flere af jeg skriver, det kræver jo at man enten er sindsygt hurtig eller at hunden er relativt stillestående, ingen af delene gør sig gældende her Jo flere forstyrrelser jeg træner med, jo bedre bliver de også til at have selvkontrol omkring ting jeg ikke har trænet med fx vildt. Og jeg har formået at kalde begge ind fra en kat. MEN, ihvertfald med den type hund Soko er, hvor den selvstændige jagt er så meget værd, fordærves selvkontrollen hurtigt og hvis der ikke ofte trænes denne slags træning, kan jeg glemme at have et indkald omkring vildt. Glemte lige: Den der med korrektion og anden hundesport: Tror meget det handler om hvilken type hund man har. Nanna ligner selv når hun er verdens gladest whippet, noget der får tæsk (ihverfald for nogle dommere) og det mindste straf gør det endnu værre. Soko kunne jeg sandsynligvis træde over tæerne gennem et helt lydighedsprogram og hun ville stadig gå med højt løftet hale.

Jeg er helt enig i at staf ikke i alle tilfælde dræber motivation og arbejdsglæde. Særligt ikke når der arbejdes indenfor hundens oprindelige arbejdsområde. Der skal pænt meget og hård straf til før min jagtterrier-blanding vil stoppe med det der er hendes arbejdsområde: drive vildt eller gå i grav. Der skal straffes en del før min whippet ikke vil udføre hendes oprindelige arbejde, at løbe en kanin op. Men til gengæld skal der bare et nej-råb til når whippet'en går i en tunnel, til at hun ikke gider det mere. Jeg skal heller ikke træde hende ret mange gange over tæerne før hun mener at det der plads er lidt træls. Jeg synes også at det ville være rarest for mig og mine hunde, hvis de kunne gå mere frit omkring end de kan i dag. Enten er det mig der er for dårlig til at træne dem eller også er mine hunde bare mere opsatte på selvstændig jagt end dine, men jeg har ikke formået at træne mine til at løbe frit steder hvor der er katte eller harer. Jeg er nået rigtig, rigtig langt med min terrier, synes jeg selv. Hun er kontaktbar i mange flere situationer nu end hun var for et par år siden. Hun kan løbe løs mange steder uden at gå på jagt, men hun må stadig kontrolleres af snore og bure meget af hendes tilværelse. Fristes til at smide Soko forbi farmen på opdragelsesrejse når jeg kører til Jylland for at holde jul og så hente hende som en ren englehund på vejen hjem :blink:

Hold da op, der er sket meget her i tråden siden sidst jeg svarede. Synes også det er lidt ærgerligt at det er blevet til en diskussion om hvorvidt klikkertrænede hunde kan slappe af, om de er frustrerede osv. Jeg er mener at klikkertræning er super til nogen hundeejere og deres hunde (der iblandt mine egne), men jeg må også indrømme at det er pisse svært og at det nok er klikkertræningens suverænt største bagdel. Jeg har forsøgt mig med klikkertræning i årevis og når jeg ser tilbage på nogle gamle videoer af mig selv tænker jeg 'Christ, hvor er det ringe træning'. Hundene bliver alt for frustrerede, jeg klikker alt for sjældent osv. Jeg tror ikke, at man kun kan få gode hunde med en metode og jeg mener ikke at det er skidt at sige nej til sin hund. Jeg har valgt klikketræning, fordi jeg synes det virker for mig og fordi jeg synes det er super sjovt. Svar til Ninjamor: Jeg synes ikke dette er en fæl måde at lære hvalpen ikke at æde kattens mad på, slet ikke. Lige i dette tilfælde tror jeg bare ikke at jeg ville gide gå gennem træningen, ville nok bare placere kattens mad et sted hvor hunden ikke kan nå. Jeg er også helt med på, at det er lettere at lære hunden at omgås andre dyr, mens den er hvalp og ikke har prøvet at gå på jagt på egen hånd og selv have held med at slå andre dyr ihjel. Nu er det bare ikke en mulighed i mit tilfælde, da mit lille bæst kom med den bagage. Jeg har det problem, som jeg beskrev med at min lille hund går totalt i selvsving og hyler og skriger som en stukken gris når hun ser en kat. Jeg kan ikke introducere katte gradvist, for det første fordi kattene flyver om benene på os dagligt når vi går tur, for det andet fordi jeg ikke kender nogen der vil lægge kat til min ellers så søde hunds træning. Hvis hun eller jeg opdager en kat på så lang afstand at hun stadig er kontaktbar og fornuftig, kan jeg træne med hende, i de tilfælde hvor hun er begyndt at sige lyde, er der kun mulighed for brandslukning, det vil sige at få hende væk fra katten. Når vi så er på en afstand hvor hun igen kan tænke, kan vi arbejde med nogle forskellige øvelser fx kontakt. Grundlæggende er jeg enig i at hunde hverkan tager skade af skældud, et nej eller en kropstackling. Jeg kan bare ikke se i min omgang med mine egne hunde, hvor detrent faktisk vil have anden effekt end at jeg kommer af med noget indestængt vrede. I den beskrevne kattesituation, er hunden så fokuseret på katten at den ikke kan se eller høre mig. Når hunden samarbejder på større afstand af katten, har jeg ikke behov for at skælde hende ud, hun arbejder jo. Godt nok i en forhåbning om at få lov til at komme nærmere katten, men hun arbejder. I meget af min træning ved hunden præcis hvad den kan tjene, hvis den gør det rigtigt og den har også ofte set det på forhånd. Ser vi et egern, som hun gerne vil 'jage' (i snor forstås), beder jeg hende fx om to tre af de øvelser vi træner for tiden og som hun ikke er så begejstret for. Nogen gange får hun godbidder for det, men ind imellem får hun egernjagten. Ofte når jeg træner konkurrenceøvelser har jeg stillet en skål med kattemad eller lagt et friske rådyreløb eller andet i hjørnet af hallen. Får hun klik, kommer belønningen fra mig, men får hun 'Ta Det', må hun tage den belønning i omgivelserne hun vil have (altid noget med jagt, hvis hun har muligheden). Det er selvfølgelig ikke altid der er en synlig belønning under vores træning, vil jo ikke have at hun kun kan arbejde, hvis der er spredt døde rådyr på arealet. Det gør jeg sandelig heller ikke, synes ikke der er noget problem med nej'er eller skideballer, hvis det holdes til det. Eller jeg synes der er det problem at de nemt eskalerer. Hvis man som hundeejer har erfaret at det hjælper at råbe lidt eller prikke til hunden når den fx ser en anden hund og stivner, hvad sker der så næste gang, hvor hunden ikke reagerer på det lille prik? Det er jo oftest i lidt småstressede situationer som hundeejeren ikke har kontrol over og derfor er der ikke så langt til det næste lidt højere råb eller lidt kraftigere prik. Nu har jeg og det vil jeg kalde træning, og gør fuldstændig det samme omkring alle mulige ting der kan forstyrre min hunde. Ved det ikke, men er egentlig også ligeglad, hvis bare det virker :blink: Har en video her, hvor jeg træner indkald omkring en madskål. Inden for det første minut, laver Nanna en fejl, hvor hun prøver at stjæle indholdet i madskølen og jeg gen-placerer hende uden belønning. Så kan du selv vurdere hvad hun ser det som. [video=youtube_share;VSGGQ_76sLc] Ved negleklip og anden håndtering sætter jeg grænser for skaberi! Måske er der ikke tale om grænsesætning, men hvis de skaber sig får de ikke lov at slippe, først når de finder sig i det ubehag jeg påfører dem slipper de (negativ forstærkning).

Skulle hilse fra Soko at sige at det er så godt at man snildt kan spise 1½ kg (også selv om man kun vejer 9 kg selv). Har brugt det som godbidder og har indtil nu købt det til overpris i en trendy københavnsk hundebutik. Jeg har bestilt en hel masse fra forhandleren til at sælge af, så om forhåbentlig ikke alt for længe kommer det på min "webshop". Har dog ikke bestilt 15 kgs poser, skal lige have lidt opbevaringsplads først.

Synes i virkelig slutningen var så dårlig? Jeg kunnegodt lide, at den var så åben,men ville gerne have hørt mere om Reinhardts motiv, man kender jo intet til hans baggrund, det havde været rart med lidt mere indsigt i hans personlighed, synes jeg.

Et kort svar til overskriften fra mig ville være Ja, selvfølgelig skal hunden det. Ellers kan samlivet blive lidt for besværligt. Jeg kender ikke til de ikke nej-sigende, ikke grænse-sættende hundeejere, mistænker lidt at det er fordi jeg er en af dem :hmm: Jeg er lidt i tvivl om hvor og hvornår jeg skulle bruge nej-signing/grænsesætning med godt resultat. Altså ikke fordi jeg aldrig sætter grænser/siger nej, det gør jeg da i enkelte tilfælde: Hvis hundene vil hoppe ud af bil/bur uden tilladelse får de enten et nej, eller jeg lukker døren (det er da en grænse). Hvis jeg taber et stykke mad på gulvet under madlavning virker et nej også. Men derud over har jeg svært ved at komme i tanke om ret mange andre situationer hvor grænser ville ændre noget (bruger masser af fysiske grænser så som snor og hegn, men tror ikke det er det der menes). Hvis min hund flipper ud over en kat, så kan jeg råbe, skælde ud eller prikke til den fra nu af og til juleaften og den vil da være totalt kold i røven. Hvis jeg i det tilfælde skal sætte en grænse/sætte mig i respekt eller hvad man nu vil kalde det, så skal jag have fysisk fat i vovsen og helt sikkert mere til end et lille ryk i halsbåndet. Måske er det fordi mine hunde er så gale at de i mange situationer kommer så langt ud, at de ikke er indenfor pædagogisk rækkevidde? Jeg tror ikke at ikke forstår den skelnen flere af jer gør mellem opdragelse og træning. Hvorfor er det ikke det samme? Et noget provokerende spørgsmål: Er opdragelse ikke bare en undskyldning for at have lov til at bruge straf og ubehag i den del af træningen hvor man ikke har brug for at hunden udviser initiativ og arbejdsglæde? Når fx jeg har brug for at opdrage/træne min hund til ikke at gå bonanza over kat, så ved jeg ikke hvordan jeg skal opdrage mig ud af det? Hvis jeg har en hund der ikke reagerer på de normalt accepterede korrektioner? At træne mig ud af det kan jeg bedre finde ud af. Det er altså ikke for at være negativ, men jeg forstår seriøst ikke hvad i mener, Hov, kom lige i tanke om et par situationer hvor jeg "sætter grænser": Hvis de rejser sig af en position uden tilladelse, bliver de pænt sat tilbage og vi starter forfra. Når der skal klippes negle, skal der klippes negle, Man kan komme med alle de dæmpende signaler man har lyst til, klippet bliver de!

Oh no...mit fjernsyn er i stykker, så skal se Forbrydelsen på computeren, men dr hjemmeside siger serverfejl